Paula Larrain

  <

ANMELDELSER
INDVANDRERE


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

11 sep 2003

Boganmeldelse

Paula Larrain:

I morgen skal vi hjem
- Mit liv som chilener i Danmark

Lindhardt og Ringhof, 2003
223 sider, kr 199,-

Anmeldt af Ole Stig Andersen
i "Fagbogen", Morgenmagasinet, P1, Danmarks Radio, 11 sep 2003
Anmeldelsen kan høres her:
Den varer 5 minutter og kræver RealAudioPlayer



På forsiden af bogen er der et sorthvidt foto af en køn ung kvinde der kigger let smilende opad mod lyset. Det er Paula Larrain, studievært på DR Nyheder, der har skrevet en meget personlig beretning om sit liv som chilener i Danmark: I morgen skal vi hjem, hedder den. Den udkommer i dag, på 30 års dagen for militærkuppet som bragte nogle tusinde chilenske flygtninge til Danmark.

Ole Stig Andersen, som selv underviste voksne chilenske flygtninge i dansk dengang, har læst bogen.

Ja, det har jeg, og det var hurtigt gjort. Den er meget let og ligetil skrevet, ingen store sving med litteraturen, bare en stilfærdig, næsten neddæmpet, men stærk, personlig beretning om dobbeltheden ved at være vokset op i Danmark - hun kom hertil da hun var 3, nu er hun 33 - og være fuldt så integreret som enhver anden dansker, men have en chilener indeni sig.

Det har sine gode, men også sine mere kvalfulde sider.

Splittelsen og konflikterne fylder meget mere end idyllen, men det er ikke klynk eller anden form for klient der præger hendes beretning. Hun smager ikke på lidelsen. Der er noget faktuelt over den måde hun fortæller på, om selv de største nedture og ulykker der er overgået hende og hendes familje.

Hun har en privilgeret baggrund, født ind i Chiles højere middelklasse, og hun får lige i forbifarten beskrevet det chilenske samfunds lag af agtelse og mangel på agtelse for de forskellige etniske grupper. Baskerne og tyskerne står øverst, indianerne nederst. Hun er ikke indianer.

Hun er også priviligeret som indvandrer i Danmark, her er der også lag af agtelse og mangel på agtelse for forskellige etniske grupper - og hun er ikke muslim fra Mellemøsten.

Men hun kender indvandringens gevinster og tab på sin egen krop, og bogen er også et afdæmpet, men stærkt indlæg i debatten om integration, hvor fremmed skal man have lov at være? Hvilke måder skal man have lov at være dansk på?

Det er en slags selvbiografi?

Ja, det er lige ved at det er en dannelsesroman. Heltinden befinder sig et andet sted end hun egentlig burde være, men hun har alligevel lykken med sig, og det går egentlig meget godt til en dag hvor hun er skilt fra sin søns danske far og både søsteren, faderen og moderen er rejst ud af landet, hver for sig, og hun sidder der tilbage i Danmark, en chilener med en dansker udenpå. I krise.

Undervejs fortæller hun i et lille halvhundrede korte kapitler hvordan hun hen ad vejen opdager hvad det vil sige at hun er chilener. Efterhånden som hun vokser op på sin varige gennemrejse i Danmark, (I morgen skal vi jo hjem) får hun - og læseren - mere og mere at vide om hvad det var der skete i Chile. Hun var fire da familjen flygtede og får forhistorien drypvis. Hvad var det fx med den onkel der støttede kuppet? Kapitlerne om og fra Chile er elegant krydsklippet ind i beretningen om hvad der sker med hende og hendes familje i Danmark hvor de tilfældigvis havnede.

Hele familjen bliver udsat for den kendte danske nedladenhed over for udlændinge, men faderen er den der lider mest under det. Han var helikopterpilot i det chilenske militær og har svært ved til stadighed at måtte se sig behandlet som tilbagestående, uvidende og hjælpeløs. Den hjælpsomme nedladenhed er et tema der dukker op bogen igennem og den afslører et af de værste generelle strukturelle træk ved dansk integrationspraksis.

Der er en slags kulmination i beretningen. Hun "springer ud" som chilener, hvis man kan sige det sådan?

Ja, hun har ikke ligefrem gået og skiltet med at hun er chilener, tværtimod, som journalist undgår hun faktisk direkte chilensk stof. Men så bliver den blodige exdiktator Pinochet arresteret i London, og pludselig er der chance for at forbryderen bliver straffet. Da han så bliver løsladt igen, bliver hun så rasende at hun skriver en kronik i sin avis og bryder dermed "mit eget løfte om aldrig at blande følelser og arbejde sammen på dette punkt," som hun skriver.

Nu er hendes chilenskhed offentlig kendt, og det fører efterhånden til konflikt på Berlingeren, om dækningen af integrationspolitikken, hvor hun kan "sidde og blive dybt frustreret over det uetiske i at sende en artikel på gaden fyldt med anklager mod en bestemt befolkningsgruppe fremført af en enkelt kilde på den yderste højrefløj."

Denne konflikt fører til at hun beslutter sig for at vise sin chilenske identitet frem, og det gør hun virkelig vellykket med denne bog.

Se mig, siger hun, selv om jeg i alle henseender er en velintegreret dansker, så kan intet lave om på at jeg også og egentlig er chilener, bare en af slagsen som bor i Danmark. Og dermed kommer hun også med et stærkt indlæg på vegne af alle de andre slags danskere der har en anden oprindelse med sig.


sitetæller

BABEL

>

ANMELDELSER
INDVANDRERE

  >

Paula Larrain


Kontakt

FreeFind
til top
© Ole Stig Andersen, 11 sep 2003