Ole Rømer

  <

ANMELDELSER


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

30 maj 2005

Boganmeldelse

Per Friedrichsen, Ole Henningsen, Olaf Olsen, Claus Thykier og Chr. Gorm Tortzen (red):

Ole Rømer - Videnskabsmand og samfundstjener

2005, Gads Forlag (KROPPEDAL - Studier i Astronomi, Nyere tid, Arkæologi)
360 sider

Anmeldt 30 maj 2005 af Ole Stig Andersen
i Danmarks Radio, P1 Morgen, "Fagbogen"

Regeringen har nedsat hele syv kanonudvalg der skal opregne det mest fremragende danskheden har frembragt inden for kunst, litteratur, arkitektur, musik, design osv.
Men syv er nok for få, viser det sig allerede. Vores fagbogsanmelder, Ole Stig Andersen, er stødt på et ottende nationalt vidunder som bestemt må med i identitetsdannelsen (mener han): Dansk videnskab.
Halvdelen af bogen består af tre store interviews som videnskabsjournalisten Jens Kerte har lavet med astrofysikeren Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetariet i København. Den anden halvdel er Kertes egen tilvirkning.

Ole Rømer var én af min barndoms helte. På et ret spinkelt grundlag, må jeg indrømme, ud over fornavnet. Jeg lærte i skolen - i Århus - at det var Rømer der opdagede lysets "tøven", altså at lys ikke er helt så øjeblikkeligt som det forekommer os. Den opdagelse var jeg ret imponeret af. Og så var han født i Århus. Det var jeg også ret imponeret af. Dét var vist alt hvad jeg lærte, men det var nok: Ole Rømer passede fint ind i dét sære mix af nationalstolthed og videnskabelighed, skolen i min tid pushede.

Nu har jeg læst en ny bog óm Rømer, og dén berettiger fuldt ud hans plads i mín kanon. Og ikke nok med det, den flytter ham en tak op ad rangstigen.

Ole Rømer levede i slutningen af 1600-tallet. Han var en af videnskabens pionerer, kort efter Galilei og Tyge Brahe, samtidig med Newton. Hele sit liv var han fornuftens og de praktiske løsningers mand. Han var instrumentdesigner og administrator: "Samfundstjener", som det hedder i bogens undertitel.

Hans bidrag til videnskaben og samfundets indretning bestod i at sætte tal på alting. Når der var et problem prøvede han at måle det så nøjagtigt som muligt. Det gjorde han når det drejede sig om kanonkuglers bane gennem luften, kongelige springvands højde, hvor mange fattiglemmer man kunne spærre inde i en celle med et givet areal, Jupiters måner, kalenderens passende indretning, hvor lang en standardalen helt nøjagtig er, skibes lasteevne. Og en hel del mere. Alt sammen profane, praktiske problemer i hans tid. Astronomen Rømer var også politichef undervejs. "Rømer som Strømer" hedder Dan Charly Christensens interessante artikel om den side af mandens arbejde.

Ole Rømer skabte ingen systemer, ingen samlet forståelse af verdens indretning. Han stillede sig tilsyneladende tilfreds med nøgtern iagttagelse. Han var først og fremmets instrumentmager. Dét er hans fortjeneste.

Den mest interessante artikel i bogen, synes jeg, derfor, er dén om dén bogsamling han efterlod sig. Helge Kragh sammenligner hans efterladte bøger med nogle af tidens andre store videnskabsmænd, både danske som Bartholinerne og udenlandske, som Newton, Huygens og Leibnitz. Det mest påfaldende er fraværet af religion. Overtro interesserede tilsyneladende ikke Rømer. Han var en af de fornuftens stemmer, som var med til at lægge grunden til det moderne samfund.

Og hvad lysets hastighed angår, beregnede han den slet ikke, viser det sig. Han konstaterede den bare. Samtidig antyder Jan Teubers artikel med den stolte titel : "Ole Rømer og den bevægede jord - en dansk førsteplads? - at Rømer var den første der konstaterede Jordens bevægelse, på trods af hvad Biblen påstår. Dén stod heller ikke i hans bibliotek, udover en enkelt udgave af det ny Testamente på græsk.

Bogen er udgivet af Ole Rømer museet som ikke hedder sådan mere, nu hedder institutionen Kroppedal - Studier i Astronomi - Nyere Tid - Arkæologi. Museet blev igangsat af en af bogens fem redaktører, ildsjælen - tror jeg man kan tillade sig at sige - Claus Thykier, som også fándt resterne af Ole Rømers astronomiske observatorium i Tåstrup. Sidste år var dét 25 år siden, og samtidig var det 300 år siden Ole Rømer byggede sit stjerneobservatorium. Ikke helt på niveau med HC Andersen, men alligevel.

I anledning af de to jubilæer har Museet Med det Kropumulige Navn udgivet en spændende samling artikler om forskellige sider af Ole Rømers virke, og det præsenteres som en årbog, så man kan måske forvente flere studier i Rømer og hans samtid.

Det er en statelig bog. Der er mange billeder. I bogens sidste kapitel om historien om dét der ikke mere hedder Ole Rømer Museet, endda pludselig mange i farve, og der er også mange formler og ligninger. For det er ikke blot en præsentation af Ole Rømer, den her bog, det er en præsentation af Ole Rømer forskningen.

I disse kanontider var det måske en idé at lave en videnskabens kanon: Dé absolut uomgængelige videnskabelige landvindinger man kan sætte en slags dansk stempel på. Sådan en kanon er jeg ret sikker på at Ole Rømer ville have en plads i.


sitetæller

BABEL

>

ANMELDELSER

  >

Ole Rømer


Kontakt

FreeFind
til top
© Ole Stig Andersen, 30 maj 2005