BABEL

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

26 jun 2002

Pieter Breughel d Ældre: Det "lille" Babelstårn, 1563

Babelstårnet i Kunsten Malerier
Breughels malerier af Babelstårnet
Den flamske skoles malerier af Babelstårnet
Andre malerier af Babelstårnet
Bygninger
Forbilledet: Minareten i Samarra
Babyloniens terrassetempler

Babelstårnet på Christianshavn

BABELSTÅRNET
Mangfoldighedens Symbol

Dengang alle mennesker talte samme sprog, besluttede de at bygge et tårn i Babylon der skulle nå helt op i himmelen. Men der oppe bor Gud, og så tæt på ville Han ikke have dem. Så det ene, fælles sprog menneskene indtil da havde haft, splittede Han op i mange indbyrdes uforståelige. Nu kunne de ikke længere samarbejde, og måtte lade tårnet stå ufærdigt.

Historien om Babelstårnet er Bibelens forklaring på hvorfor der er så mange sprog i verden: Sådan har det ikke altid været. Det er en straf menneskene må lide for forfædrenes samarbejde om utilstedelige projekter, projekter som rækker ind i Himlen.

Lige siden Gud slog menneskene med kulturel diversitet ved Babel, har vi søgt at genskabe en ensartethed, en uniformering, så vi igen bliver i stand til at bygge tårne ind i Himlen. Sproget selv er et eksempel:

Verdens omkring 6.000 sprog dør bort med alarmerende hast. Det anslås at 90% af dem vil være forsvundet i løbet af de næste 100 år. Der forsvinder et sprog hveranden uge de næste 100 år.

Vi er hastigt på vej tilbage i den tilstand der muliggør bygningen af et nyt Babelstårn. Den hedder globalisering, og dens eneste sprog er engelsk.

Babelstårnets historie
Oldtidsbyen Babylon
Babylon i Johannes' Åbenbaring
Links til Babelstårnet
Gad vide, hvad Gud vil gøre dennegang, nu Tårnet truer igen?

I sin fulde udstrækning lyder historien sådan her:

[Gamle Testamente, Første Mosebog, kapitel 11, vers 1-9]
BABELSTÅRNET
1. Hele menneskeheden havde eet tungemål og samme sprog.
2. Da de nu drog østpå, traf de på en dal i Sinear, og der slog de sig ned.
3. Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem godt!" de brugte nemlig tegl som sten og jordbeg som kalk.
4. Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge en by og et tårn, hvis top når til himmelen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele jorden!"
5. Men Herren steg ned for at se byen og tårnet, som menneskebørnene byggede,
6. og Han sagde. "Se, de er eet folk, og har alle eet tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet som de sætter sig for, umuligt for dem;
7. lad Os derfor stige ned og forvirre deres tungemål der, så de ikke forstår hverandres tungemål!"
8. Da spredte Herren dem fra det sted ud over hele jorden, og de opgav at bygge byen.
9. Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede Herren al jordens tungemål, og derfra spredte Herren dem ud over hele jorden.

Helligånden og Pinseunderet

Bibelen fortæller to historier om menneskenes sproglige mangfoldighed, den om Babelstårnet i det Gamle Testamente, og den om Pinseunderet i det Nye.

Den sproglige mangfoldighed er en hæmsko for udbredelsen af budskabet om Gudens genkomst i skikkelse af Sønnen. Det glade evangelium skal alle kunne forstå, og derfor fortæller Biblen også en historie med en pointe lige modsat Babelstårnet.

Kristendommens agressive mission uden for Jødedommen krævede en reparation, en tilføjelse eller udvidelse af den gamle myte og den kom i form af fortællingen om hvordan apostlenes beretning om det glade budskab kunne forstås af alle, uanset sprog.

I sin fulde udstrækning lyder historien sådan her:

[Ny Testamente, Apostlenes Gerninger, kapitel 2, vers 1-13]
HELLIGÅNDEN, PINSEUNDERET, TUNGETALE

1. Da pinsedagen var kommet var de alle samlede med hverandre.
2. Da lød med eet fra Himmelen en susen som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad.
3. Og der viste sig for dem tunger som af ild, og de fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.
4. Og de blev alle fyldt med Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden indgav dem at forkynde.
5. Men i Jerusalem boede der gudfrygtige jødiske mænd fra alle folkeslag under himmelen.
6. Da nu den lyd kom, strømmede mængden sammen og blev forvirret, fordi de hver især hørte dem tale på deres eget sprog.
7. Og de var ude af sig selv af forundring og sagde: "Se, er de, der taler, ikke allesammen galilæere?
8. Hvor kan vi så høre dem tale, hver på vort eget modersmål
9. vi partere og medere og elamitter, og vi som hører hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien,
10. i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens egne ved Kyrene, og vi tilflyttede romere,
11. jøder og proselytter, kretere og arabere, vi hører dem tale om Guds store gerninger på vore egne tungemål?"
12. Og de var alle ude af sig selv, vidste ikke hvad de skulle tænke, og sagde den ene til den anden: "Hvad kan dette være?"
13. Men andre sagde spottende: "De er fulde af sød vin."

NOTER

Sinear

er det Gamle Testamentes navn for det Nye Testamentes Mesopotamien som i dag hedder Irak. (Engelsk: Shinar).

forvirring

Hele pointen i Babelshistorien er at Guden slår menneskene med sproglig forvirring. "Derfor kaldte man byen Babel", står der. Dette bygger på en sproglig misforståelse - en såkaldt folkeetymologi, som der er talrige af rundt omkring i Biblen. Det hebraiske ord balal, som betyder forvirre eller blande har intet som helst at gøre med ordet Babel. Dét kommer af det akkadiske ord Bab-Ilim, der tværtimod betyder Porten til Gud. Om Biblens fejloplysning skyldes uvidenhed eller propaganda er ikke godt at vide.