R og D

  <

UDTALE

  <

DANSK


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

5 sep 1994

DASKET D, DASKET R

Verden er fuld af r'er. Mín favorit er det daskede. Det er nemlig en slags d.

R'ER FINDES i alverdens sprog (omend ikke i dem alle) og i en mangfoldighed af former.
    Og så har de de kæreste navne: hals-r, tungespids-r, fortunge-r, bagtunge-r, gutturalt r, rullet r, snurret r, tykt l, kartoffel-r, retroflekst r, ustemt r, vokalisk r, og en hel del flere. Deriblandt dasket r.

R ER OGSÅ et af de hyppigste konsonantbogstaver i dansk. Det har tre forskellige udtaler.
    Den prototypiske, stærke udtale, som i dansk rigsmål er et hals-r, har vi når r står i begyndelsen af et ord eller foran en trykstærk vokal (hvad der tit er det samme). Altså i ord som rabat, rim, rask, rund, bruge, drikke, grine, bageri, parat.
    Når r står efter p t k har vi et mere eller mindre ustemt r, i ord som pris, tro, krænke, hvor dé tre lydes pust så at sige smitter af på r'et og gør det delvis ustemt. Hvis man overdriver det, lyder det nærmest hen i retning af et kurdisk x. Eller et hollandsk g. Eller et spansk j. Eller et tysk ch, hvis det absolut skál være.
    Og så har vi et tredje r med svækket udtale, efter vokal, hvor r-bogstavet selv udtales som en vokallyd, et sted mellem a og å, eller forsvinder helt. Det er dén udtale af r vi paradoksalt nok har i bogstavets eget navn, er!
    Dét r er uhyre almindeligt i dansk, og ikke kun fordi det optræder i almindelige endelser: mor, irriterer, ur, lærere, fyrre, ører, mærker osv osv.
    Hvis man endelig vil, kan man jo hævde at dansk har et fjerde r, nemlig det 'tykke' r nogle mennesker af og til bruger i engelske og amerikanske låneord. Dog ikke Erhard Jacobsen. Denne mangeårige agent for amerikansk kapital, sydeuropæisk centralisme og andre former for spanking siger i det mindste årlrejt på dansk.

MEN ELLERS er det altsammen i nydeligste overensstemmelse med grundreglen for dansk udtale.
    Nemlig at konsonanterne har en stærk, konsonantisk udtale i begyndelsen af ord, foran vokal, med tryk. Hvorimod de i slutningen af ord, efter vokal, uden tryk, udtales svagt, ofte helt vokalisk. De eneste konsonanter dén regel ikke gælder for, er l m n og f s.

ANDRE SPROG har erhvervet sig andre slags r'er og andre kombinationer af dem.
    Svækkede konsonanter er ikke noget sjældent fænomen i alverdens sprog, men dansk hører alligevel til de yderliggående, både hvad angår antallet af konsonanter der svækkes, omfanget af svækkelsen og antallet af stillinger i ordet den forekommer i.
    Mange udlændinge har naturligvis problemer med de danske r'er. Men selv om mange lærere bruger en del anstrengelser på problemet, kan man jo sagtens forstå folk der udtaler et rulle-r i stedet for bagtunge-r eller vokalisk r. Her er det mere æstetikken end kommunikationen der tages hensyn til.
    Den anden vej rundt er problemet straks større. For når udlændinge ikke kan genkende de danske udgaver af r, får de naturligvis også svært ved at genkende ordene. Det er især vokalisk r der lyder som noget andet. Tag et ord som refererer. Her er der fire r'er hvoraf udlændinge i almindelighed kun vil kunne genkende det første som en slags r. De tre følgende r'er høres som vokaler, ikke som r.
    Danskere har helt tilsvarende problemer når vi skal lære fremmede sprog med andre r'er, eller med en anden fordeling af dem.
    Fransk har fx nogenlunde samme hals-r som dansk, men ikke den smukke og klangfulde danske vokaliske svækkelse efter vokal, en vellyd det gør mange af os ondt at skulle give afkald på. Her kunne fransk virkelig tage og lære noget.

DET SPANSKE R er en særlig type. Det dannes med tungespidsen, men ofte er der ingen rullen, kun et enkelt slag med tungen mod ganen. I fonetikerkredse har dette r et virkelig nuser navn, det kaldes dasket r.
    Spansklærere fortæller mig at danske elever har vældig svært ved denne lyd.
    Og her nærmer vi os et af (sprog)tilværelsens større mysterier. For nøjagtig den samme lyd findes i dansk, overordentlig hyppigt endda.
    Hvordan kan danskere så have svært ved at udtale den på spansk?
    Fordi dasket r på dansk opfattes som et d!

DASKET R forekommer når lyden d - ikke bogstavet d - står i svag stilling mellem to vokaler, dvs at den efterfølgende vokal ikke er trykstærk.
    Så dasket r vil man ofte høre i ord med -tt-: fatter, mutter, futteral, otte, ryttere, etteren, lettere, skotter osv osv, dem er der hundredevis af.
    Og i ord med -dt-: redte, ledte, godter osv.
    Men forudsætningen for det daskede r er at der følger en tryksvag vokal efter, så man kan udtale redte med dasket d, men kun hvis man ikke reducerer e'et væk, som det hyppigt sker. Og der kan være dasket r i katte, men ikke i katten.
    I et par meget hyppige ord kan selv -t- slides ned til dasket r, fx i ord som motorcykel og fotografi.
    Vi har også (mulighed for) dasket r i forbindelse med de tryksvage småord der begynder med d: du, dig, der, da, de, det. (men ikke i den og dem, der i tryksvag stilling udtales dn og bm, så dér kommer der ingen vokal efter d'et. Det gælder vildt almindelige konstruktioner som vil du, kan du, er de, har det, skal der og mange flere (forudsat at man ikke udtaler slutkonsonanten i vil, kan og skal).

MAN KUNNE synes at dette var en mere eksotisk side af dansk udtale. Dels er dasket r aldrig obligatorisk, og nogle mennesker mener naturligvis straks at det er direkte sjusket.
    Faktisk har jeg i årenes løb været ude for en hel del mennesker (især lærere) der er så forblændet af skriftsproget at de pure nægter at høre en kendsgerning de selv udtaler. De hører med øjnene i stedet for ørerne.
    Ikke desto mindre kan det jo netop bruges i spanskundervisningen, hvor man ofte kan lære folk det spanske r med udgangspunkt i det daskede danske d/r.
    Som heller ikke tildeles den store plads i beskrivelser af dansk udtale. Men i betragtning af hvor hyppigt det forekommer, og hvor store misforståelser det afstedkommer, burde der nok gøres en del mere ud af det.
    Udlændinge der går til dansk, kan nemlig høre det daskede r og tror det ér r, mens læreren hører d og ikke opdager når det udtales r.
    Og så får vi absurde situationer som jeg ofte har overværet, især ved eksempler med -rt-: borte, smerte, urter osv.
    »Dér udtaler I da r'et« triumferer eleven, som tydeligt hører det daskede r. »Vel gør vi ej, det skal udtales vokalisk«, insisterer læreren bevidstløst. Hun snakker om bogstavet r, lykkeligt uvidende om at eleven taler om lyden r der er en mulig udtale af d, som igen er en udgave af bogstavet t.
    Man fatter det næsten ikke!

Ole Stig Andersen
(Information, 5 sep 1994)


sitetæller

 

Home
Forsiden

 

BABEL

  >

DANSK

  >

R og D

 


Kontakt

FreeFind

 

til top
© Ole Stig Andersen, 5 sep 1994 (uploadet 2001)