Emu & Kiwi

  <

Penges navne

  <

DANSK
SPROG


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

9 okt 1995

EUs fælles valuta

100 KIWI = EIN eKUH

DA SLOVENIEN blev selvstændig efter Jugoslaviens sammenbrud i 1991, blev den gamle Dinar afløst af en ny Tolar. Hér fem år efter kan man stadig komme ud for at slovenske butiksekspedienter kommer til at bruge det gamle pengenavn.
Hvad kan sådan et nyt navn nu komme sig af? Det ser vist ikke helt europæisk ud?
Indtil det dæmrer for én at Tolar blot er en lettere forvrænget udgave af det gode gamle danske ord daler. Det er såmænd bare danske skriftvaner der får os til at rime tolar mere på soler end på solder, og således gøre slovenske penge mere fremmedartede end de i forvejen er.
Pråsen går op for én så snart man har hørt ordet udtalt nogle gange. Så ligner det grangivelig dén amerikanske Dollar der allerede i årtier var uofficiel valuta i storebror Rubels baggård sammen med naboblokkens slemme Mark.

I ET ANDET tidligere østland ikke så langt derfra, Tjekkiet kaldes det for tiden, ligger der en lille by der hedder Jachymov. I danske øren lyder den tjekkiske udtale hen i retning af jar-hri-mof. Med tryk på første stavelse!
Det er Jachymov der har givet navn til tolaren, dollaren, daleren og de andre. For en etnisk udrensning eller to siden blev selv samme stednavn nemlig udtalt Sankt Joachimsthal; Hellig Joakims Dal, såmænd.
Det er næsten 500 år siden man begyndte at bryde sølv i Joakim von Ands bøhmiske Thal, som dengang - i lighed med Slovenien - var en del af Hapsburgernes arvegods, det Østrig-Ungarske kejserrige. Dén sølvmønt der senere blev slået hér, i dalen, blev naturligt nok kaldt en thaler. Og den blev hurtigt gangbar i mange andre lande, bl a i Danmark, som først fik omdøbt sín daler i 1873.

I DAG HEDDER snesevis af landes møntenhed daler, så selv om det meste af Norden (plus Tjekkiet) lige for tiden bruger kroner, så vílle Daler alligevel være et ganske konkurrencedygtigt navn for Den Stendøde Unions kommende fælleseuropæiske valuta.
Sådan kan vi nu nok desværre ikke få det, for i mellemtiden har Vesteuropas Moskva erobret scenen med sín vikar, ecu.
Hmm. Ecu, eku, esu?
Det kán selvfølgelig hævdes at være et engelsk udtryk for Europæisk ValutaEnhed: European Currency Unit, voila ecu. Men der ér vist ikke nogen i Danmark der kunne finde på at udtale det ikju. Måske i England? Folk i store lande plejer jo ikke at få lov at lære sprog, sådan uden videre.
På vores side af vandet udtales dyret som bekendt eky. Unægtelig et grimt forkortelsesord med en uskøn franskagtig udtale. En ægte skifting ér ecuen, et typisk diplomatisk EU-kompromis mellem de latineuropæiske olivenrepublikker og civilisationen.

DEN FÆLLES EU-valutas navn er ikke det eneste påtrængende problem kloden står over for i disse år. Hvordan skal de velsignede sedler og mønter udsmykkes?
Dét er et emne folkenes udsendte gesandter ved Latineuropas Hof beskæftiger sig indgående med, og det træffer sig netop så heldigt at jeg er kommet i besiddelse af et fortroligt arbejdspapir dernedefra af.
Embedsmændene kan ikke blive enige om det skal være politikere, forfattere, filosoffer, videnskabsmænd eller virksomhedsledere der skal pryde pengene.
Der er dog idel samklang i udvalget om at det samlede Europas mest fremtrædende personligheder gennem alle tider skal findes blandt statsmænd som Karl de Store, de Richelieu, de Robespierre, de Napoleon og de Gaulle; videnskabsmænd og filosoffer som Descartes, Guillotin, Gobineau, Pasteur, Escoffier og Sartre; forfattere som Rabelais, Molière, Hugo, Balzac, Camus og Henrik Stangerup.
Problemet ér at man nødvendigvis må træffe et valg blandt disse europæiske topscorere. Man må udvælge dém áf dem der kan tjene som fuldgyldige repræsentanter for dén fælleseuropæiske mangfoldighed der snart vil befri og oplyse den trælbundne ånd i verdens øvrige folkeslag.
Hvis ikke man da vælger den enkle, den oplagte, den helt ubureaukratiske løsning: Bare at fremstille det nødvendige antal seddelværdier. Der ér efter sigende begrundet håb om at den kommende EU-valuta vil kunne fås i 5000-, 4000-, 3000-, 2500-, 2000-, 1000-, 900-, 800-, 750-, 700-, 600-, 500-, 400-, 300-, 250-, 200-, 100- og 50-sedler, så der bliver plads til alle den europæiske histories ovennævnte fremtrædende personligheder og endda to eller tre mere. Så kan ingen vist med rimelighed påstå sig forbigået.
Godt nok er der stemning i udvalget for at der også skal være en kvinde, et barn, en handicappet, en indvandrer, et kæledyr og en potteplante blandt de portrætterede. Men dé kan jo pryde mønterne.

ÆRLIG TALT, hvorfor ikke benytte lejligheden og tage en helt anden - grøn! - vej ud af denne truende mellemfolkelige uoverensstemmelse?
Foruden magtens forskellige symboler er der nemlig også lande der allerede hár erfaring med at udsmykke statens værdibeviser med billeder af naturen.
I Danmark fx må enhver Nynne allerede i børnehavealderen sætte sig ind i regnekunstens mysterier ved hjælp af ubestridelige matematisk-biologiske kendsgerninger, som at 1 tudse = 1 egern = 2 firben = 10 sommerfugle = 10 hunde = 20 fisk = 50 (nu desværre hedengangne) gråspurve.
I den internationale faglitteratur omtales tysk almindeligvis med en slet skjult fnisen, på grund af dets sprogrøgteres ihærdige forgæves bestræbelser på at få tyskere til at udtale franske låneord på parisisk. Men der ér dog grænser:
I Tyskland og tilstødende länder hedder en ecu ikke altid eky, men lige så ofte ein eKuh. En ko, altså.
Vel egentlig ikke uden mindelser om denne + hin danske dialekts fortolkning af æ ky, kødet.

OGSÅ PÅ engelsk blíver vi i dyreverdenen. Forkortes the European Monetary Union måske ikke til EMU?
Og emuen, er dét måske ikke en fugl?
Oven i købet en europæisk fugl, sådan egentlig?
For ganske vist hører denne juniorstruds hjemme nede i Australistan, men langt hovedparten af dette minikontinents 16 mio indbyggere har trods alt rødder i Nordeuropa. Et rigtig europæisk kerneland ér det!
Emuen har skam nok så meget europæisk indfødsret som dé løver og isbjørne, tigre og elefanter EUs Forenede Overklasser gennem århundreder har haft for vane at dekorere deres vimpler og våben og venner med.
Ovenikøbet lever der i Australiens næsten lige så europæiske lillebror New Zealand en anden endnu mindre strudsefugl der ovenikøbet ingengang eksisterer ret meget længere, kiwien.
Så kán vi overhovedet finde noget bedre signal at tilkendegive den fremstormende europæiskhed og vort kontinents åndelige værdiers stadig tydeligere gennemslagskraft i resten af verden med, end ved at døbe den nye fælles valuta en Emu?
Og lade sådan én bestå af 100 Kiwi?

Ole Stig Andersen
(Information, 9 okt 95)


sitetæller

 

Home
Forsiden

 

BABEL

  >

DANSK

  >

Valuta

 


Kontakt

FreeFind

 

til top
© Ole Stig Andersen, 9 okt 1995 (uploadet 2001)