Ja og Nej

  <

DANSK
SPROG


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

23 juli 1993

NÅR NEJ BETYDER JA

"Det er der ingen der kan forstå" sagde hun.
"Nej", bekræftede han og nikkede!

FINDES DER overhovedet enklere betydninger i denne den bedste af alle verdener, end ja og nej?
    Skulle man ikke synes at bekræftelse og benægtelse var så ligetil en ting, noget af det mest grundlæggende overhovedet i os menneskers kommunikation.
    Kommer du i morgen?
Ja (jeg kommer).
Nej (jeg kommer ikke).

    Ingen ben i det. Og som vi alle kan læse i ordbøgerne, så bruger vi en variant af ja, jo, til bekræftelse af et spørgsmål der indeholder en nægtelse. Nej har ingen tilsvarende tvilling.
    Kommer du ikke i morgen?
Jo (jeg kommer).
Nej (jeg kommer ikke).

DER ER ANDRE sprog der opfører sig på samme måde. Fx har fransk også et særligt ja (si) til bekræftelse af negativt formulerede spørgsmål.
    Men sådan er det langt fra på alle sprog. På de fleste store indvandrersprog, det kunne være tyrkisk, kurdisk, persisk, polsk, bosnisk og arabisk, bliver der ballade. Dog ikke med det positivt formulerede spørgsmål:
    Kommer du i morgen? Ja (jeg kommer). Nej (jeg kommer ikke).
    Bortset altså fra at man sjældent svarer med ja/nej, men i stedet foretrækker at gentage udsagnordet:
    Kommer du i morgen? Jeg kommer. Jeg kommer ikke.
    Det er når spørgsmålet er negativt formuleret, problemerne dukker op. Så svarer de sgu Ja når de ikke kommer og Nej når de kommer!

FOR PÅ DANSK er det sagsindholdet ja og nej siger noget om. Uanset om sætningen på den grammatiske overflade er negativt eller positivt formuleret, betyder ja/jo at jeg kommer, og nej at jeg ikke kommer.
    På mange andre sprog er det derimod ikke sagsindholdet, men sætningskonstruktionen der kommenteres med ja og nej. På arabisk skifter både ja og nej betydning (ville en dansker mene), hvis de er svaret på en negativt formuleret sætning.
    Svarende til om vi på dansk brugte ja og nej i betydningen det passer og det passer ikke:
    Kommer du ikke i morgen? Ja (det passer, jeg kommer ikke ). Nej (det passer ikke, jeg kommer).
    Så hvis jeg siger: Han er ikke rigtig klog, så vil en danskstalende der mener at denne fornærmelse er berettiget, svare Nej, mens en marokkansktalende af samme mening vil svare Ja.

JEG SER for mig en moderne Dansk-Fremmedsk Ordbog hvor der under opslaget "Nej" står at læse at ordet har to betydninger
    1) nej (i positivt formulerede sammenhænge) og
    2) ja (i negativt formulerede).
    Og tilsvarende omvendt under opslagsordet "Ja".
    Desværre er det endnu ikke lykkedes mig at finde en eneste sådan ordbog.

NOGLE MENNESKER kunne gå hen og synes at dette havde en vis eksistensfilosofisk interesse, og i begynderundervisningen i dansk for udlændinge volder det da også en del problemer som de involverede lærere og kursister ikke altid lige opdager med det samme.
    En undervisning hvor lærere og elever ikke har fælles sprog, kan fx tit forlede læreren til fortvivlet at spørge sin nød ud i klassen: "Det forstår du godt, ikke?" Og den venlige elev, der jo langt fra er ude på at gøre den søde lærer ked af det, svarer imødekommende "nej".
    Efterhånden lærer begge parter selvfølgelig den andens systemer at kende, så problemet er ikke helt så alvorligt som det kunne lyde.
    Det sker jo trods alt ikke så sjældent endda, at begge parter forstår hvad der tales om. Dét er jo i sidste ende hele grunden til at det kan lade sig gøre at lære at bruge et fremmed sprog om den samme verden.

VI SIGER JO også ja og nej med kropssproget. Men dét bruger vi ikke på samme måde som gloserne ja og nej.
    Dette er tydeligst i en almindelig konversation hvor den ene sidder og snakker og den anden kommer med små jeg-hører-dig-signaler undervejs. Det gør vi ved at sige ja og nej, og deres forkortede udgaver, mmm og m! og mere af samme opmuntrende slags. Når vi gør sådan, bruger vi den ’grammatiske’ regel: ja og nej til virkeligheden, ikke til formuleringen.
    Men samtidig sidder vi jo og nikker og ryster på hovedet. Og dér ser det minsandten ud til at vi bruger den internationale regel, altså kommenterer sætningsstrukturen med kropssproget .
    Det er der ingen der kan forstå. sagde hun. Nej, istemte han og nikkede bekræftende!

NU ER AFVISNING og bekræftelse jo nogle temmelig fundamentale reaktioner der så sandelig også har en meget dybtliggende kropslig og psykologisk side. Og der siges at være mange mennesker der vokser op uden rigtig at få lært at sige nej og ja, eller i hvert fald uden at få lært at sige det rigtigt.
    Så i psykoterapi underviser man folk i den slags (blandt andet), dels at lære at sige fra og til, at sige ja og nej, og især at være kongruente, altså at det de siger med munden stemmer overens med det de siger de kroppen.
    Og jeg har fantasier om hjælpsomme psykoterapeuter der venligt prøver at lære danskere at være kongruente, at sige samstemmende nej med både ord og krop.
    Ingen nikker bekræftende? Nej, vel?

DEN DANSKE konvention, at nikken betyder ja og hovedrysten nej, er selvfølgelig ikke international. På bulgarsk fx, er det nærmest omvendt; noget der kunne ligne en nikken betyder nej, og noget der kunne ligne en hovedrysten ja.
    Det fik jeg at mærke på min egen krop (og psyke) da jeg for mange år siden besøgte landet og forsøgte at finde en siddeplads på et cafeteria. Alle tomme pladser var tilsyneladende optaget, efter folks hovedrysten at dømme, når jeg (med gestus) spurgte om jeg kunne sætte mig der. De må have fundet det temmelig sært at jeg hver gang gik videre til næste bord og stillede samme spørgsmål. En fremmed statistiker på besøg?
    Eller da jeg i samme fjerne land agtede at købe vaskepulver, en glose jeg lige så lidt dengang som nu kendte på bulgarsk. Men en indvandrerlærer ved råd, så jeg opførte en lille vaske-tøj-pantomime, som havde det været den skinbarlige danskundervisning, og dét virkede. Ekspeditricen hentede vaskepulver og jeg nikkede glad. Hvorefter hun straks fjernede det, og forsøgte sig med håndsæbe. Jeg rystede selvfølgelig på hovedet, og hun ventede venligt på jeg skulle tage sæben.

DER ER MANGE flere sære ting at sige om den eksotiske danske brug af ja og nej, af nikken og hovedrysten, men alt har en ende.
    Almindelig tale foregår ved at man "artikulerer", mens luften strømmer fra lungerne ud i den store verden. Men netop på dansk kan man selvfølgelig også tale mens man trækker vejret. Indad. Det kán børn sikkert på alle sprog.
    Men på dansk kan vi det især når det drejer sig om disse to ord, ja og nej, hvis betydning i forvejen er så mystisk. Dem fonerer vi dansktalende tilsyneladende, om ikke med forkærlighed, så dog urimeligt ofte, mens vi trækker vejret.
    Indad.

Ole Stig Andersen
Information, 23 juli 1993

sitetæller

 

Home
Forsiden

 

BABEL

  >

DANSK
SPROG

  >

Ja og Nej

 


Kontakt

FreeFind

 

til top
© Ole Stig Andersen 23 juli 1993 (uploadet 14 jan 2004)