Sprogpolitik

  <

ANMELDELSER
DANSK


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

okt 2003

Boganmeldelse

Sproget på Spil
- Udspil til en dansk sprogpolitik

2005, Kulturministeriet

Anmeldt okt 2003 af Ole Stig Andersen
i Danmarks Radio, P1 Morgen, "Fagbogen"

Folketinget åbner i morgen, og blandt de emner der skal tages op i den kommende samling, er en dansk sprogpollitik. Kulturministeren nedsatte i foråret en hurtigtarbejdende intern arbejdsgruppe der skulle udarbejde et oplæg til en dansk sprogpolitik. Ole Stig Andersen har læst oplægget.

Hvorfor skal Danmark nu have en sprogpolitik? Det er først og fremmest den massive og voksende indflydelse fra engelsk, der er grunden.

Engelsk vinder indpas i Danmark på en måde der giver anledning til bekymring. Ingen kan undgå at bemærke den voksende brug af engelske fremmedord, men det anser arbejdsgruppen ikke for noget problem i sig selv, de beskæftiger sig først og fremmest med problemet domænetab.

Og det er?

Det er når man holder op med at bruge dansk.

Dansk har i et par århundreder været et såkaldt "komplet" sprog, dvs det kan bruges til alting, det har ordforråd og udtryksstyrke til at tjene samfundet og individerne i alle livets forhold. Men nu ser man at engelsk nogle steder vinder indpas som erstatning for dansk. Dét kaldes domænetab. Og det er alvorligt.

Oplæggets fyldigste kapitel handler om domænet forskning og her står det grelt til. Den videnskabelige produktion i Danmark foregår simpelthen i stadig højere grad på engelsk, og undervisningen på de højere uddannelsesinstitutioner sker i stigende grad på engelsk. Enkelte institutioner har endda som målsætning at AL undervisning skal være på engelsk. De naturvidenskabelig-tekniske fag er hårdest ramt.

Et andet domæne hvor dansk er presset, er erhvervslivet, hvor engelsk udgør en voksende del af den skriftlige kommunikation, og engelsk læses via manualer og brugsanvisninger osv. I Sverige har 17 af landets 20 største virksomheder engelsk som koncernsprog, og noget lignende gør sig antagelig gældende i Danmark.

At en virksomhed har engelsk som koncernsprog betyder selvfølgelig ikke at alting foregår på engelsk, men at mere og mere gør, og jo højere man kommer op i virksomhedens hierarki, jo mere engelsk er der.

Den slags domænetab rejser problemer for demokratiet, for kvaliteten af den offentlige debat. Og det er måske et område man kunne forvente Magtudredningen ville tage op til en mere grundig undersøgelse.

Hvad foreslår udvalget der skal gøres?

Arbejdsgruppen anser den engelske fremtrængen for uomgængelig og stiller ingen forslag for at modvirke den. Forskning sker i et internationalt miljø og forskere ønsker at andre forskere skal kunne læse deres arbejde. Store virksomheder opererer i mange lande og så er engelsk et naturligt valg for den interne kommunikation. Derfor er der al grund til at forvente at der vil blive mere engelsk, det er globale kræfter som arbejdsudvalget ikke gør sig nogen tanker om at modvirke.

Deres nøgleord er parallelsproglighed. Dvs at man skal arbejder for at bevare og vedligeholde dansk ved siden af engelsk. For forskningens vedkommende anbefaler arbejdsgruppen at der lægges større vægt på formidlingen af forskningen, og på udviklingen af termbanker, altså standardiserede oversættelser af nøgleord og -begreber, så der kan vedligeholdes og udvikles et dansk ordforråd og, i den mere eksotiske ende, at engelsksproget forskning forsynes med et dansk resumé. På den måde rækker forslagene fra stort til småt.

En sprogpolitik kan vel ikke kun dreje sig om engelsk? Der er vel også andre udfordringer for det danske sprog i disse år? Computeriseringen af alting fx? Eller indvandringen? Eller EUsamarbejdet?

Udvalget gør en del ud af IT og sprogteknologi, og blandt de vigtigste forslag er måske det om at leksika og referenceværker og den slags bør gøres offentligt og gratis tilgængelig på internettet. Der er en del rettighedsproblemer forbundet med det, men som arbejdsgruppen skriver:

"Hvis ikke den viden og kultur der skabes i Danmark bliver langt mere synlig og tilgængelig digitalt, taber dansk sprog et af nutidens og den nære fremtids store domæner."

Udvalgets medlemmer er udpeget af kulturministeriet og ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og med den faglige sammensætning udvalget har fået ser det sig ikke i stand til at sige noget videre om de andre to massive udfordringer for dansk sprogpolitik, du nævner: EU-samarbejdet og indvandringen. For EUs vedkommende opfatter udvalget det som "afgørende at dansk bevares som officielt sprog i det politiske EUsystem", hvad man har svært ved at forestille sig, når 10 nye sprog til næste år bliver føjet til de 11 der allerede er. Om indvandrersprogene siges der så godt som ingenting.

Udvalgets hovedekspertise synes at være uddannelsessystemet og litteraturen, og betragtninger herover fylder det meste af rapporten. Hvorimod medierne og underholdningsindustrien, som nok er det sted befolkningens store flertal først og fremmest mærker engelsk, desværre er meget mere stedmoderlig behandlet.


sitetæller

BABEL

>

ANMELDELSER

  >

Ole Rømer


Kontakt

FreeFind
til top
© Ole Stig Andersen, okt 2003