Fordomme - og især dem om andre folkeslag og religioner - er vistnok et stigende samfundsmæssigt problem. I nogle tilfælde kammer det helt over i diskrimination og racisme. Det tager de fleste afstand fra, og mange vil gerne bekæmpe det.
Men fordomme er ikke sådan lige at bekæmpe. Oplysning plejer at være det foreslåede middel. Men hvad nu hvis den fordomsfulde ikke tror på oplysningen, eller mistror oplyserens motiver? For slet ikke at tale om de tilfælde hvor kendsgerninger støtter en fordom.
Der er mange fordomme om fordomme. Én af dem er at det er muligt eller bestræbelsesværdigt at være uden fordomme, at være fordomsfri. Og der ér mennesker, der tror at de selv er uden fordomme. Er mennesker med den slags fordomme de bedste til at fjerne fordomme hos andre?
Hvordan laver man om på sine egne fordomme? Og andres?
Er der overhovedet nogen grund til det?
Er fordomme en moralsk brist, eller en naturlig reaktion?
Er fordomme kun til skade?
Ole Stig Andersen lægger op til en heftig diskussion om nogle aktuelle fordomme
om fx Islam, asylansøgere, kvinder med tørklæde og mere af samme slags.
Foredragsholderen Ole Stig Andersen, er lærer, journalist og forfatter og har skrevet flere bøger om indvandrere. Har undervist udlændinge og deres lærere i 30 år.
