Lille Danmark

  <

FOREDRAG

  <

Tyrkiet
Indvandrere


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

18 maj 2003
Ole Stig Andersen Bestil et foredrag:

    osa@olestig.dk
    (+45) 2294 2045

Andre foredrag
Foredragskalender

Foredrag v/ Ole Stig Andersen:

LILLE DANMARK I TYRKIET

I Tyrkiet, midt inde på den anatolske højslette, en kilometer over havets overflade, ligger Lille Danmark, et par snese små, støvede kurdiske landsbyer, beliggende mellem Tyrkiets hovedstad, Ankara, og storbyen Konya en tre hundrede kilometer længere sydpå. Et stykke over 25.000 personer har deres rod her i Lille Danmark, som vel i alt er på størrelse med Lolland.

De bor nu i Danmark og har måttet efterlade slægt og venner , og der er derfor en livlig trafik og forbindelse mellem Danmark og dette område.

Hernede er dansk det dominerende fremmedsprog, hvad enhver der har besøgt egnen vil kunne bekræfte. Og det er der efterhånden mange der har. I 1989 alene har mere end 100.000 danske turister været på ferie i Tyrkiet, og sommerhalvåret igennem er der en veritabel valfart af danskere til Lille Danmark, folk der vil se hvor de danske kurdere kommer fra.

Og i Lille Danmark bliver vi danskere godt modtaget. Den traditionelle kurdiske gæstfrihed gør sit, men desuden er Danmark et særdeles højt agtet og respekteret land her. Her kan du ikke gå på gaden i fem minutter, før der er nogen der har genkendt hvor du kommer fra, indledt en samtale med dig på mere eller mindre flydende dansk og spurgt om nyt hjemmefra, altså fra Danmark, og inviteret dig hjem på besøg og middag og overnatning i flere dage, hvis du ellers magter al den gæstfrihed.

Her kan man ikke møde nogen på gaden der ikke har slægtninge eller bekendte der bor eller har boet i Danmark. Her er folk der kan huske deres personnummer, selv om det er 15 år siden de boede i Danmark. I sommerhalvåret er der busforbindelse mellem området og København flere gange om ugen. Markerne høstes med mejetærskere der er købt i Roskilde. Uden for husene holder der biler med danske nummerplader; de tilhører danske kurdere der er på besøg i den landsby i Tyrkiet som de selv eller deres forældre engang kom fra. Inde i husene er en del af interiøret medbragt hele den lange vej fra Bilka i Hundige og det er Irma-kaffe der skænkes op til den besøgende. Selv blandt folk der aldrig har været i Danmark kan man træffe nogle der kan noget dansk. Her er forbindelserne til Danmark talrige, mangeartede, snævre og hjertelige.



Foredragsholderen, Ole Stig Andersen, er journalist med speciale i minoritetsforhold. Har i en årrække undervist voksne indvandrere fra Lille Danmark i dansk.


sitetæller

 

Home
Forsiden

 

BABEL

  >

FOREDRAG

  >

SPROGPOLITIK


Kontakt

FreeFind

 

til top
© Ole Stig Andersen, 18 maj 2003