LOCH NESS UHYRET

  <

FOREDRAG

  <

SKOTLAND
MEDIER


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

9 maj 2003
Ole Stig Andersen Bestil et foredrag:

    osa@olestig.dk
    (+45) 2294 2045

Andre foredrag
Foredragskalender

Foredrag v/ Ole Stig Andersen:

LOCH NESS UHYRET

- et medieskabt Monster
- Verdens mest vellykkede pr-aktion

Den 2. maj i år fyldte Loch Ness Uhyret 70 år.

Uhyret blev udtænkt i foråret 1933 af et engelsk reklamebureau som en pr-happening for Hotel Drumnadrochit ved Loch Ness søens bred der netop havde fået bilvejsforbindelse med omverdenen. Den første artikel om dyret blev lanceret 2. maj 1933 i en skotsk avis, og på ingen tid havde historien spredt sig til London og resten af verden.

I årene siden da er uhyret set af tusindvis af mennesker. En lang række oprigtigt troende, tilfældigt forbipasserende, skeptiske nysgerrige og rene plattenslagere i skøn blanding arrangerede i de mange følgende år den ene sensationelle medievenlige begivenhed efter den anden, fra forfalskede fotos af dyret og ægte fotos af mange andre dyr og genstande i søen, til storstilede systematiske videnskabelige undersøgelser der aldrig fandt noget.

Loch Ness Uhyret er et af verdens kendteste varemærker og der er i dag en enorm turistindustri på egnen. I turistbutikkerne findes det i alle former side om side, fra søslangen der bugter sig, over det store farlige uhyre, til den nusre lille grønne tegneserietøjkrokodille. Uhyret har medvirket i mange spillefilm og tegnefilm, og i utallige dokumentarfilm og bøger som prøver at besvare spørgsmålet:

Hvad er det der er i søen?

Oprindelig talte man om søslanger, men i mange år var det en dinosaurslægtning, svaneøglen, der var favoritten. Men søen har været én stor dybfrossen isblok under de mange istider Skotland har oplevet siden svaneøglerne uddøde for 65 mio år siden. Og efter at det er blevet påvist at der ikke engang er fisk nok i søen til at bare én eneste overlevende svaneøgle kan leve af dem, og da slet ikke en ynglende bestand, er den mest populære teori blandt troende blevet at der ligger en UFO nede på bunden af den flere hundrede meter dybe sø og skaber syner.

Der er stadig masser af mennesker der ser væsnet. Hvordan går det til?



Foredragsholderen, Ole Stig Andersen, fortæller den underholdende historie om de mange fupnumre der ofte først er blevet afsløret årtier senere, om de seriøse Nessieforskere og deres forgæves søgen, om hvordan dyret har tiltrukket alle mulige forskellige slags mennesker,

deriblandt journalister som foredragsholderen selv der har interviewet folk der har set uhyret og folk der lever af det og har produceret en P1-radidokumentar fra Skotland om hvordan dyret blev skabt.

Mere om Uhyret og medierne og om Uhyrets historie


sitetæller

 

Home
Forsiden

 

BABEL

  >

FOREDRAG

  >

LOCH NESS UHYRET


Kontakt

FreeFind

 

til top
© Ole Stig Andersen, 4 feb 2003 (rev 9 maj)