Racisme

  <

INDVANDRERE
MEDIER


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

2 nov 1992

ANTI-RACISME?

JEG HAR FÅET TILSENDT en opfordring til med mit navn og 100 kr at anbefale "en fælles europæisk aktionsdag mod nazisme, racisme og fremmedhad" som Antiracistisk Netværk agter at holde i København lørdag 7. november. [1992]
     Det vil jeg ikke.
     Tværtimod vil jeg benytte lejligheden til at fraråde folk at deltage. I hvert fald hvis de ligesom mig er modstandere af nazisme, racisme og fremmedhad. For den slags demonstrationer har den stik modsatte virkning af den tilsigtede.

En mislykket kamp

DER HAR EFTERHÅNDEN været aktive antiracistiske organisationer i Danmark i en del år. De har holdt demonstrationer og møder og solidaritetsfester i lange baner. Deres synspunkter har hele det samlede establishments støtte, i avisernes ledere manes det racistiske spøgelse med jævne mellemrum i jorden, selv den Udanske Forening forsager den racistiske djævel og alle hans gerninger, og lægger jublende sag an mod enhver naiv antiracist der er så venlig at gøre dem den tjeneste offentligt at skælde dem ud for at være dette unævnelige.
     Alligevel - eller derfor? - ser det ikke ud til at have hjulpet, tværtimod. Ifølge Netværkets løbeseddel er "den yderste højrefløj på fremmarch i hele Europa. Vi husker bombedrabet i Søllerødgade den 16. marts 92. I en lang række byer herhjemme bebuder højreradikale kræfter at stille op til kommunevalget næste år. På gaden bliver folk slået ned uden anden grund end deres hudfarve. Turister med 'forkert' udseende bliver stoppet ved grænsen og gennemtævet af politiiet. Og i de pæne regeringskontorer strammes først praksis og senere lovgivning op over for 'flygtningeproblemet'. og "brandbomben mod asylcentret i Gram og nazistiske graffiti på flygtningeskibet i Københavns Havn viser, at vi i Danmark desværre også er ved at få problemet ind på livet her."
     Så selv efter deres eget udsagn har den 'antiracistiske kamp' mildest talt ikke haft nogen særlig heldig hånd hidtil. Måske var det en idé at prøve noget andet?

DU KAN JO BARE trække på skulderen, vil nogle synes, og blive væk fra disse happenings der i praksis reklamerer for diverse racist-organisationers udtalte eller formodede synspunkter, og så i øvrigt klø på med allehånde daglige bestræbelser for at forbedre forholdet mellem danskere og udlændinge. Og det er selvfølgelig rigtigt. Det er også hvad jeg plejer at gøre, og det er faktisk hvad de fleste aktivister på dette område gør.
     Men al dette anti-racistiske gylle rejser desværre også alvorligere problemer. Der er fx ingen tvivl om at de bærer et tungt medansvar for den forværring af forholdet mellem danskere og udlændinge, der har synes at have fundet sted i de senere år.

Racister og antiracister arm i arm

HVEM HUSKER IKKE det skandaløse samarbejde der for nogle år siden udspandt sig mellem den Udanske Forening og nogle anti-racistiske organisationer? En dengang fuldstændig ukendt og ligegyldig samling pensionerede akademikere mødtes i Nærum for at give deres åndelige livs aften mening og krydderi ved at genopfriske og forny deres skræk over de mange trusler den store verden byder på, som fx udlændinge.
     Denne uinteressante lille klub fik ubetalelig reklame af "Fællesinitiativet mod Racisme", der gjorde dem den uvurdérlige tjeneste at møde op med demonstrationer og for en sikkerheds skyld endda lidt småvold i velment harme over de racistiske overtoner de mente at finde i den Udanske Forenings spæde forsøg på at indføre udenlandske holdninger til udlændinge.
     Det var dengang. Med ivrig, vedholdende, pålidelig og helt gratis reklamestøtte fra anti-racistiske organisationer har denne Forening med de fremmede idealer vokset sig ud af sin lidenhed og ligegyldighed og fået nærmest fri adgang til at påvirke folk med sine udanske ideer. De har virkelig haft en samarbejdspartner de kunne regne med.

HVILKEN KÆR FJENDE er det så der skal slås et slag for denne gang? Ja, på lørdag er det nazismen, racismen og fremmedhadet i bred almindelighed opmærksomheden skal henledes på. Det er jo også sager der er alt for lidt opmærksomhed om i forvejen.
     Den fælleseuropæiske aktion skal mindes Krystalnatten for 54 år siden, hvor de tyske nazister begik en række forbrydelser, der opregnes i løbesedlen, hvis nogen skulle have glemt dem. Det kædes så sammen med de nylige nynazistiske overfald på flygtningeforlægningerne i Rostock.
     Problemet er at man derved bortleder opmærksomheden fra det virkelige problem. Man peger på det mindre symptom og glemmer det egentlige problem.
     For som det også står i løbesedlen er "disse grupper et forsvindende mindretal", og deres synspunkter og aktiviteter ville ikke have nogen større betydning, hvis ikke det var fordi der er skabt en betydelig grobund for dem i meget bredere kredse. Det er mod denne grobund man burde rette sit skyts.

Den nødlidende stakkel

RACISTISKE ORD OG GERNINGER kan kun være af betydning, når de udspiller sig på baggrund af langt mere udbredte nedladende holdninger til udlændinge. Racister og antiracister er langt hen ad vejen enige om at udlændinge er nogle tilbagestående stakler, man er bare uenige om hvorvidt deres opdragelse til rigtige mennesker - dvs danskere - er en udgift "vi" skal påtage os eller ej.
     Det er synet på udlændingen som en nødlidende stakkel, som ikke har noget at byde på, ingen brugbar kundskab, ingen færdigheder eller andre resurser, én som skal have hjælp, omsorg og forsorg, en udgift, en belastning, der er det store problem og racismens fundament. Det er i hele det veldædige sociale hjælperapparats holdninger til udlændingene som personer hvis værdi først kommer til udtryk når de har tilegnet sig dansk og er blevet "integreret", at miseren har sin rod.
     Det er i massemediernes underholdnings- og hidsbaserede nyhedsvurderinger at folks billede af indvandrere og flygtninge fortegnes, bravt hjulpet af deres venner og fjender der i skøn forening gør dem til klienter, henholdsvis for at kunne stille krav om hjælp til dem og for at kunne smide nasserne ud.

Det Blødende Hjertes Kirke

I LY AF STAKKEL-BILLEDET umyndiggør Det Blødende Hjertes Kirker, med Flygtningehjælpen og Røde Kors i spidsen, udlændingene totalt i "integrations"processen og umyndiggør lige så brutalt de lokalsamfund de "placerer" de udlændinge de har i deres vold, i. Som ventelig skaber denne politik apatiske og hjælpeløse flygtninge og fremmedfjendtlige lokale beboere på samlebånd.
     Det er her man skal søge kimen til de stadig mere udbredte negative holdninger over for udlændinge, som de få racister sår deres sæd i, og det er mod dette formynderi og dets racistiske konsekvenser antiracisterne burde rette deres kamp.

Boykot antiracisterne og deres racister

DET DER ER BRUG FOR er en storstilet indsats for at få det danske samfund til at forstå at kulturel mangfoldighed er en resurse, en nødvendighed hvis vort samfund skal være i stand til at overleve på længere sigt. Denne forståelse kan ikke brede sig ved at man forsvarer staklen, den kræver tværtimod at man begynder at tillægge de resurser udlændingene har med sig, højere status og fremhæve den gavn og glæde det danske samfund og dets indbyggere har af at have adgang til al denne verdens mangfoldighed.
     At spilde krudtet på antiracistiske demonstrationer der gør reklame for ubetydelige smågrupper på højrefløjen gør derimod kun ondt værre.
     Derfor vil jeg opfordre folk til at blive væk fra demonstrationen på lørdag, og i det hele taget boykotte de antiracistiske organisationer, indtil de - inshallah - ankommer til nutiden og begynder at tage deres opgave alvorligt.

Ole Stig Andersen
Information, 2. nov 1992


sitetæller

 

Home
Forsiden

 

BABEL

  >

INDVANDRERE

  >

Racisme


Kontakt

FreeFind

 

til top
© Ole Stig Andersen, 2 nov 1992 (uploadet 2000)