"Bastardkultur"

  <

INDVANDRERE
ANMELDELSER


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

1990

Falsk markedsføring

Pernille Bramming, Søren Mørch, Torben Rugberg Rasmussen: Bastardkultur. 150 s., kr 168,- Forlaget Spektrum i samarbejde med Center for Mellemøst-Studier, Odense Universitet. Udkommer idag [1990].
Anmeldt af Ole Stig Andersen


DER LÆGGES hårdt ud i dette seneste skud på indvandrerdebattens forblæste træ: Bastardkultur.
    Titlen skal ganske rigtigt få læseren til at tænke på hundes seksualliv, bekræfter forfatterne indledningsvis, men det viser sig dog at begrebet skal dække over “den enhedskultur, der er i færd med at opstå over hele kloden.”
    Her skitseres for en gangs skyld et kultursynspunkt der ikke sukker længselsfuldt efter det evige liv med danske frikadeller eller kurdiske folkedanse, men usentimentalt påpeger den indlysende kendsgerning at det er det materielle forbrug der er verdens dominerende kulturelle kraft, og at den nådesløst forandrer enhver kultur, både oppe hos os og nede hos dem.
    Med denne sjældne nøgternhed som udgangspunkt, kan forfatterne i et veloplagt, ironisk sprog lægge velgørende afstand til begge de etablerede kombattanter i indvandrerdebatten, flygtningeelskerne og flygtningehaderne, og “mene på tværs” af de gængse konstellationer.
    Fx betvivler de væsensforskellen mellem flygtninge og indvandrere, en sandhed der plejer at kunne bringe “elskerne” helt op på dupperne. Men når de tror - og priser - at der ikke er nogen offentlig udlændingeforvaltning af betydning, tager de grumme fejl, og man får den første anelse om at det ikke er kendskabet til danske indvandrerforhold der er det bærende element i bogen.
    Efter yderligere et par sider med diverse Rasmus-Modsat-synspunkter i spredt fægtning, slås det endelig fast at “Det reelle økonomisk-sociale problem er udviklingen af de etniske subproletariater.” Og med henvisning til EFs Indre Marked hvor der allerede nu er “ca. 17 mill. mennesker der tilhører de etniske minoritetsgrupper fra ikke-europæiske områder”, kan forfatterne næsten triumferende meddele at “Hvad problemerne med flygtninge specielt fra Mellemøsten angår, er der kun en eneste sikker trøst: Det bliver værre endnu!”.

WAUV, tænker man forventningsfuldt. Gang i dén, endelig en skamløst sanddru debatbog om udlændingeproblemet, der hæver sig over det gængse bøddel-offer-lir.
    Men nej, slet ikke. De færreste af disse interessante perspektiver bliver fulgt yderligere op, uddybet, udviklet, underbygget, undersøgt nærmere.
    Nu er det jo ingen kunst at kritisere en bog om undervandsbåde for at fortælle for lidt om fuglesang. Men Bastardkultur udgiver sig faktisk, helt op i titlen, for at ville beskrive den moderne internationale blandingskultur, hvad den ikke engang nødtørftigt forsøger på.
    Bogen hævder også at ville forklare “baggrunden for de konflikter, der opstår, når danskere møder indvandrere og flygtninge.” Men i stedet for at beskrive og diagnosticere disse konflikter, hopper forfatterne direkte over til at søge at råde bod på den. At deres medicin er konventionel - en “rimeligt nøgtern indsigt” i udlændingenes baggrund - gør den ikke mindre rigtig, men det er et kraftigt antiklimaks efter de indledende appetitvækkende proklamationer.

I VIRKELIGHEDEN er der nemlig i bund og grund tale om endnu en beskrivelse af Islam og Orienten, selv om dette ikke med ét ord fremgår af bogens omslag.
    På Center for Mellemøsten-Studier i Odense, som i hvert fald to af forfatterne er knyttet til, underviser man bl a danskere der skal være fremmedarbejdere i Mellemøsten, om forholdene dernede, og det står klart at det er den slags erfaringsgrundlag der bærer bogens indhold og ikke indvandrerforhold i Danmark.
    Som Mellemøstbeskrivelse er bogen velkommen, dem er der sandelig ikke for mange af. Og som sådan er den absolut også læsværdig. Især står afsnittene om befolkningseksplosionen og dens konsekvenser og om regionens statsideologier markant frem. Men jo længere man når frem i bogen, desto mere forfalder den til vanskeligt håndterbare psykologiske og religiøse størrelser.

NÅR DER af og til siges noget om indvandrersituationen i Danmark har det et tydeligt påklistret præg, tilfældige meninger der ikke har nogen sammenhæng med bogens fremstilling af forholdene i Mellemøsten.
    Når der fx efter en række interessante afsnit om orientalernes eksotiske forhold til sex, kærlighed, erotik, madonna-luder-konflikter osv, pludselig uden argumentation kan konkluderes at “..det kan det danske samfund ikke blot affinde sig med. Lader vi indvandrerne passe sig selv, vil de fortsætte med at være en underklasse, plaget af arbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau og mindreværdskomplekser. Den slags går jo som bekendt i arv...” så spørger man sig selv hvilken erotisk praksis der berettiger den konklusion.
    Og for en sikkerheds skyld står der da også det modsatte i det følgende afsnit. “..kan vi acceptere eksistensen af mellemøstlige kønsrollemønster i Danmark? Sagen er at vi allerede gør det, der eksisterer faktisk masser af danske udgaver af dette kønsrollemønster rundt omkring i de små hjem.” Meget vittigt, men det sætter unægtelig et stort spørgsmålstegn ved hele den forudgående fremstilling af mellemøsternes helt anderledes seksualideologi.
    Sådan fortsætter det, på-den-ene-side-men-på-den-anden-side. Glemt og borte er den på én gang jordnære og saftige dobbelthed som prægede betragtningerne i bogens første kapitler, og vi er tilbage ved den allermest banale de-har-jo-begge-to-ret-holdning.

MAN MÅ håbe at den fikse og iøjnefaldende vending “bastardkultur” ikke kun er en salgsfidus, men at forfatterne senere vil kvinde sig op til et mere seriøst forsøg på at virkeliggøre deres programerklæring, og beskrive hvordan den moderne internationale samfundsudvikling blander de kulturelle kort, i Mellemøsten som i Danmark, til os alles begejstring og fortvivlelse.

Ole Stig Andersen
Information, 1990


sitetæller

 

Home
Forsiden

 

BABEL

  >

INDVANDRERE
ANMELDELSER

  >

Albansk

 


Kontakt

FreeFind

 

til top
© Ole Stig Andersen 1990 (uploadet 31 aug 2003