Ghetto

  <

ANMELDELSER
INDVANDRERE


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

27 jan 2005

Boganmeldelse

Fahmy Almajid & Malene Grøndahl:

GET A LIFE - GHETTO LIFE!
Om hverdagen i et boligsocialt område.

2004, Alfabeta
222 sider

Anmeldt 27 jan 2005 af Ole Stig Andersen
i Danmarks Radio, P1 Morgen, "Fagbogen"

Ghettoer er en af de ting der ofte diskuteres i debatten om integration. De fremstilles ofte som hærgede boligområder, der udvikler et parallelsamfund, og ogffentligheden diskuterer mere eller mindre drastiske og næsten altid formynderiske tiltag.
I bogen "Ghetto Life - Get a life" beskrives nogle af de problemer der er i de boligområder der kaldes ghettoer - men også nogle utraditionelle eksperimenter i ebboerdemokrati. Ole Stig Andersen har læst bogen.
Almajid og Grøndahls bog handler om et "boligsocialt" projekt i en "ghetto" i Hundige

Indvandrerkonsulenten Fahmy Almajid vil være kendt af mange som en hyppig debattør og kommentator i integrationsdebatten. Almajids kongstanke at inddrage indvandrerne i de lokale mulighed for at deltage i forvaltningen

Han har udviklet et koncept om "ambassadører" som udpeges på et møde hvor beboerne er indbudt og hvor der tolkes til de vigstigste sprog.

Hvilke mere langsigtede effekter projektet måtte have står hen, men det er en optimistisk beskrivelse af forløbet, som leveres af journalisten Malene Grødahl der også er en fremtrædende inetgerationsdebattør.

Hun har fulgt projektets møder og aktiviteter og interviewet folk i Askerød, som ghettoen hedder. Her er 40 % af lejemålene etniske minoriteter, men 60% af indbyggerene. Deres familjer er større.

HVAD ER EN GEHTTO SÅ HELT NØJAGTIGT?

Bobeoerne omtaler ikke selv bebyggelsen som "ghetto" men den opfylder alle betingelserne ° mange på kontanthjælp ° lavtuddannelse ° store almene boligbebyggelser ° skævt til- og fraflytningsmønster ° mangel på private erhver og investeringer

Bogen lægger ud med et detaljeret referat af et afgørende beboermøde, det første hvor det er lykkedes at få folk til at møde frem og indvælge repræsentanter for "de etniske minoriteter" - som bogen konsekvent kalder dem, ikke bare gruppen, men også personerne - at få valgt repræsentanter ind i andelsboligforeningens afdelingsbestyrelse. Det er projektets triumf. Det lykkes at involvere indvandrerne i det boligsociale arbejde.

HVORDAN ER BOGEN BYGGET OP?

Vi får grundige referater af mødet hvor ambassadørerne bliver udpeget, et møde med lokalpoilitiet, et debatmøde med Naser Khader med livvagter, et møde med boligforeningens formand osv

De viser tvivl og usikkerhed og også nogen vrede over måske især den offentlige debat om islam og indvandrere

ER BOGEN LÆSVÆRDIG?

De er skrevet i et ligetil sprog og i en stil, jeg måske vil kalde glat, eller ungdomsbogagtig. Og så er der karakteristikker, man næsten ikke kan bære, som den af Hanan, hvis "store, mørke øjne lynede under det hvide tørklæde, og hendes kinder fik farve mens hun talte". Eller "Fahmy Almajid glæder sig over at det lykkedes at få hele fem kvinder til at melde sig. Han ved at et stigende antal kvinder står uden for arbejdsstyrken."

Så samtidig med at det er en typisk, interviewdebatbog får forfatterne lejlighed til at give en lang række oplysninger, ikke i særlige bokse eller lister, men flettet ind i teksten

om kriminaliteten fx blandt de unge indvandrerknægte, ikke kun i Askerød, men også andre steder, om indvandrernes anvendelse af de muligheder for indflydelse der findes, om samarbejdsrelationer og holdninger mellem etniske minoriteter og myndigheder, om familjenormer og religion og moral, om ægteskaber og tvangsægteskaber og børneopdragelse, om ønsket om at have sine slægtninge boende inden for rækkevbidde osv, alle de forskellige dagligdagsemner.

Grøndahl er meget god til at flette disse ting sammen, mødereferater og interviews på den ene side, tal og rapporter på den anden.

Den er alt i alt meget sober og afbalanceret, og lidt kedelig.

Bogen bæres af den grundholdning som præger Almajids konsulentarbejde og offfentlige fremtræden, og den vil være kontroversiel i de kredse der går ind for at "sende signaler" om den "hårde hånd" og de "faste rammer".

Problemerne er ikke i første række et spm om kulturbaggrund ("De VIL ikke integreres" som det diskutereres i bogens første kapitel) Men om social og økonomisk elendighed. Hans løsninger er de traditionelle demokratiske og folkeoplysende dyder. Involvér de berørte, lær dem at tage sagen igen hånd.


sitetæller

BABEL

>

ANMELDELSER
INDVANDRERE

  >

Liv i Universet


Kontakt

FreeFind
til top
© Ole Stig Andersen, 27 jan 2005