"Neger"

  <

INDVANDRERE
MEDIER


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

14 nov 1995

NEGER, så da!
Blæk, betyder det!

NEGER har gammel hævd i dansk. Dét ord har vi haft de sidste tre hundrede år eller så. Vi har fået det fra vore sydlige naboer som igen har det fra portugisisk og spansk. Det var nemlig dem der opdagede, som man siger, det Sorte Afrika, Afrika syd for Sahara, hvor menneskene i almindelighed var - og ér - noget mørkere i løden end det dengang var almindeligt i Europa, nogle af dem faktisk nærmest sorte, dvs negre.
    For på spansk og portugisk og den slags sprog hedder sort negro. Eller negra for den sags skyld, hvis det er en kvinde eller et andet hunkønsord det drejer sig om. Spansk og portugisk er nemlig bare moderne dialekter af Oldtidens latin, hvor sort hed niger.

DEN DAG I DAG ér der mindst seks lande i Afrika hvis navn betyder De Sortes Land på diverse sprog; Niger og Nigeria (portugisisk), de to Guinea’er (berbisk), Sudan (arabisk) og Ethiopien der betyder De Brændte Ansigters land på græsk.
    Der er også befolkninger i andre dele af verden som er godt pigmenterede uden at det egentlig er dém vi mener når vi taler negre, fx i Sydasien. Mange indere og pakistanere er lige så sorte eller sortere end afrikanere.
    Det samme gælder Australiens oprindelige befolkning, som da også er blevet anset for en slags negre, nemlig australnegre. Om dem kan man nuomdage fornøje sig over det fuldstændig absurde ord, aboriginaler, som fx JyllandPosten brugte fornylig i forbindelse med en FN-konference i Kbh. Skulle det være bedre at være en ab-original end bare en original?
    Selv kalder de sig bl a blackfellows. Som jo også er en slags sorte. Aboriginal derimod betyder ur-oprindelig på latiniseret engelsk.

HVAD ER DER så galt med neger, når det nu bare betyder sort? Og hvis man skulle være i tvivl, så er det engelske ord black tydeligvis det samme som det danske blæk, lige som sort tilsvarende kommer af sværte.

VREDEN over betegnelsen neger stammer naturligvis fra koloniseringen af Afrika, fra slaveriets tid. Det er også derfor vi ikke tænker på Asiens og Australiens sorte, når vi taler om negre og sorte. I denne ende af verden.
    Vreden har vi fra lande hvor racismen har siddet i højsædet og er en integreret del af samfundsstrukturen. Faktisk fra ét bestemt land, USA. 60’ernes borgerretsbevægelse i Usa og den senere militante bevægelse for Sort Selvbevidsthed forkastede landets racistiske politik og det ord der var uløselig forbundet med den, ordet neger. Som et led i deres kamp for et ligeværdigt samfund foretrak de at blive kaldt sorte; Sorte Amerikanere.
    Men en befolkningsgruppe der foragtes og diskrimineres i samfundet kan kun for en kort tid forbedre sin stilling ved at skifte det gamle belastede ord ud med et jomfrueligt nyt. For nissen flytter med.

DET FORTÆLLES at da sindssygehospitalerne blev omdøbt til statshospitaler måtte man jo også ændre skiltene på dørene. På sindssygehospitalet i Dragør fandt man ud af at dét lige kunne være en opgave for terapien. Her sad de sindssyge bl.a. og lavede metalslibning. Så i stedet for at købe et nyt skilt kunne man jo tage det gamle skilt ned, dét der stod Dragør Sindssygehospital på og så bare vende skiltet om og lade patienterne indgravere institutionens nye navn på bagsiden. Dragør Statshospital. Det ville jo også spare penge.
    Som tænkt, så gjort.
    Men da man fik pillet det gamle skilt ned, og fik det vendt, så viste det sig at der allerede stod noget på bagsiden. Der stod: Dragør Dårekiste.

Nu er denne historie jo ikke sand. Der er ikke noget statshopital i Dragør og den slags hed ikke Dårekister før de blev omdøbt til Sindssygehospitaler. Men historien illustrerer vanskelighederne ved at udmønte neutrale navne for en gruppe mennesker hvis placering og rolle i samfundet ikke er neutral. Det nye neutrale ord varer kun en tid, så har den foragtede gruppes omdømme smittet af på ordet og det er igen blev til et skældsord.

I USA BLEV sort afløst af afro-amerikaner, Og det tog ikke længe før forstavelsen afro- kunne bruges på mange andre måder der ikke alle var lige flatterende. Dét er nu i fuld gang med at blive afløst af afrikansk amerikaner.
    Ordet Afrika stammer forresten også fra latin. Det var romernes betegnelse for den nordlige del af vore dages Tunis, som nu er blevet hele kontinentets navn for sig selv. Verdens øvrige sorte omfatter det dog stadig ikke.
    Amerikas oprindelige befolkning har også mistet farven, den røde. De hedder nu Indfødte Amerikanere, Native Americans.
Amerika er forresten opkaldt efter en “italiener”, Amerigo Vespucci, ovenikøbet kun efter hans fornavn!
    Selv Guds egne repræsentanter, dén befolkningsgruppe der før hed hvide, skal nu hedde europæiske amerikanere.

I DANMARK er det nemt at grine af disse stiløvelser i politisk korrekthed, en disciplin hvor Usa er ubestridt verdensmester i hykleri og latterlighed. Dét er der også mange der gør i Usa, sorte som hvide.

SELV OM Danmark er befriende uracistisk sammenlignet med mange af de lande vi plejer at sammenligne os med, så bliver racismen stadig mere aggressivt markedsført af underholdningsindustrien, forklædt som ‘objektiv nyhedsformidling’ i massemedierne. Racismepropagandaen griber stadig mere om sig og fylder mere og mere, også i de berørtes bevidsthed. Og berørt, det er vi flere og flere der bliver.
    Dengang neger kom ind i det danske sprog var der ingen negre i nærheden der kunne blive fornærmet over noget som helst. Men i dag er der trods alt en del af den danske befolkning der er af afrikansk afstamning eller har sådan én som ægtefælle, ven, kollega. Og hvis dé føler at ordet neger er stødende, skal vi så kræve at de alligevel bliver ved med at bruge det, bare fordi det har heddet sådan på dansk i 300 år?

GLOSERNE har betydning, og de har også bibetydninger.
    Enhver der har lyst til at studere hvordan grunden blev lagt til vore dages racistiske holdninger, kan bare slå op i et leksikon, en geografibog eller en børnebog fra dengang min generation gik i skole, i 50’erne, og selv se.
    Jeg ved ikke om lige dén betydning stadig lever, men i min ungdom var en neger også én der lavede en andens arbejde uden at få æren og den fulde løn for det. Almindeligt forekommende inden for oversættelses- og anden skribentvirksomhed. Så almindeligt, at man ligefrem kunne være bladneger. Altså en slave.
    Det var ikke helt det samme som vore dages sort arbejde. Man ordnede heller ikke nødvendigvis det økonomiske mellemværende på afrikansk. Lønnen var bare mindre. Ligesom i Afrika.
    Og hvis nogen stadig skulle være i tvivl, så tænk på ordet nigger. Ingen vil vel benægte at dét ord er nedsættende, selv om det såmænd også bare kommer af det latinske ord for sort. Og det kan vel dårlig være på grund af det ekstra g?

POINTEN ER ikke hvor ordet kommer fra, men hvad dem det betegner, synes óm det.
    Kælling bliver ikke mere kært af at enhver kan se at det kommer af kærling og nok engang havde en mere elskelig betydning.
    Der er mange navne på folkeslag og steder i Verden der i dag viser sig at hedde noget andet på folkenes egne sprog end de traditionelt har heddet på dansk. Og vi står os vel i almindelighed bedst ved at blíve ved dé betegnelser der har vundet hævd i det danske sprog. Der er ingen grund til at begynde at kalde Peking for Beijing eller Ægypten for al-Misr.
    Men når de berørte finder de anvendte udtryk direkte fornærmende eller nedsættende, stiller sagen sig anderledes.
    Når Nord-Skandinaviens urbefolkning anser betegnelsen lappe for fornærmelig, så kán vi vel vænne os til at kalde dem samer. I hvert fald hvis vi har méd dem at gøre.
    Og hvis folk af afrikansk afstamning synes at betegnelsen neger er en fornærmelig henvisning til dengang deres formødre var slaver og på alle måder anset for mindreværdige i den kultur de i dag selv er en del af, så skulle det vel også være tíl for civiliserede mennesker at skille sig af med den betegnelse.

DET SKULLE vel ikke være noget hvide mennesker behøver at gå i sort over?

Ole Stig Andersen
(Information, 14 nov 95)


sitetæller

 

Home
Forsiden

 

BABEL

  >

INDVANDRERE

  >

"Neger"


Kontakt

FreeFind

 

til top
© Ole Stig Andersen, 14 nov 1995 (uploadet 2000)