<

BABEL

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

nov 1998

FANDTES JESUS?

Kun 18% af Jesus udsagn i Det Ny Testamente er ægte, ifølge amerikanske teologer.

"Giv kejseren hvad kejserens er"

Sådan lyder de eneste autentiske Jesus-ord i hele det samlede Markus-evangelium.

I Johannes-evangeliet kan man ikke finde ét ægte ord fra Jesu mund.

I Matthæus og Lukas tilsammen er der kun en håndfuld lignelser og seks løse udsagn.

Personen Jesus holdt ikke nogen Bjergprædiken.

Af hele Fadervor er kun ordet Fader ægte!

Dét er i sandhed nedslående vidnesbyrd om evangeliernes troværdighed. Og opstandelse har konklusionerne vakt, lige siden de blev fremsat for 5 år siden. Én ting er selve det glade budskab, værre er den frygtelig moderne måde det blev til på: Det skete ved afstemning.

JesusSeminaret

Under navnet JesusSeminaret har omkring 150 amerikanske teologer i en halv snes år bedømt og stemt om troværdigheden af Jesu ord og gerninger, som de berettes i Biblen, styk for styk. Ved møderne har de fire perler at stemme med:

en rød (Det har den historiske Jesus sagt)
en rosa (Det kunne han have sagt)
en grå (Det har han næppe sagt)
en sort (Det har andre føjet til)

Sådan en usædvanlig måde at drage forskningskonlusioner på har, som planlagt, pådraget sig massemediernes interesse. I USA og omegn har den ført til en større offentlig og faglig debat om Den Historiske Jesus. Afstemningsmetoden og principperne har vakt enorm kritik, hvad der naturligvis blot har bidraget til at sprede JesusSeminarets ideer yderligere.

Religion prædikede JesusSeminarets Jesus ikke meget af, og da slet ikke Dommedag. Jesus var en jødisk rebel med skarpe eksistentielle kommentarer der mest af alt minder om de græske kyniske filosoffer. Han gjorde ingen undere og anså ikke sig selv for at være Guds Søn.

Hvordan kan man tidssortere Biblen?

Det Nye Testamentes tekster foreligger i en bestemt rækkefølge. Den blev i sin tid fastlagt af redaktionskomitéer som var ligeglade med hvilken orden beretningerne oprindelig var skrevet i. Desuden fravalgte redaktørerne vidnesbyrd der af den ene eller anden (ofte politiske) grund ikke passede dem, fx Thomas-evangeliet. Der blev også opfundet dokumentation, fx er flere af Paulus' breve ikke skrevet af Paulus. Paulusbrevene er skrevet før evangelierne, og det er tydeligt at han ikke kender meget til den Jesus der optræder i evangelierne.

Man kan sammenligne dét der er med og ikke med i de forskellige tekster, og den måde det er formuleret på. Den slags jævnføringer har vist at Markus-evangeliet er det ældste. Både Matthæus og Lukas har skrevet af fra Markus. Men derudover ligner de to hinanden alt for meget til hver for sig selv at have fundet på resten. De må have øst af en anden ældre fælles ukendt kilde. Den har forskerne rekonstrueret og kaldt Q efter det tyske ord for kilde, Quelle. Hvis Q nogensinde har været en tekst, og ikke blot en mundtlig overlevering, har den i hvert fald ikke overlevet, den kan kun rekonstrueres ud fra andre tekster.

Q kender intet til Biblens dramatiske beretninger om Jesu barndom, Jesu dåb, indtoget i Jerusalem, den sidste nadver, dommen, korsfæstelsen, genopstandelsen. Evangelierne er ikke historieskrivning, men litteratur. Historien om Jesus er konstrueret så han passer til de mange forskellige forudsigelser der er i det Gamle Testamente om den kommende Messias. Den filosofiske Jesus og den frelsende Kristus er to forskellige "personer".

Den Historiske Kristendom

Kristendommen er også på andre punkter en blandingsreligion. Den har mange ritualer og beretninger tilfælles med sin tids øvrige konkurrerende tilbud om frelse og mening med livet. Et frodigt religiøst sammensurium som nogle har sammenlignet med det det internationale samfund oplever i dag.

I løbet af 300-tallet gik én variant af kristendommen sejrrigt ud af konkurrencen og optog tankegods og ritualer fra de besejrede religioner og de tabende sekter. Og kirkepolitikerne var meget demokratiske. De byggede fx deres kirker dér hvor afguderne før blev tilbedt. Og de anbragte Jesu fødselsdag d 25. december, fordi dér i forvejen lå en hedensk storfest for Den Ubesejrede Sol. Og de gav andre religioners og tidligere tiders ånder og afguder plads i den nye religion som helgener og djævle.

Blandt religioner er Kristendommen heller ikke ene om Dåb og Helligt Måltid, om en Søn der rituelt ofres til Faderen, om Genopstandelse, Jomfrufødsel eller Guds Moder.

Den Historiske Jesus

For 220 år siden kom så det første forsøg på at anskue Jesus som en historisk person. Kristendommen mødte en konkurrerende tro: Videnskaben. Den sunde fornuft satte spørgsmålstegn ved de mange mirakler og kaldte dem overtro. Op gennem 1800-tallet kom der en stribe fortolkninger, der fx udpegede Paulus som den virkelige ophavsmand til kristendommen. Eller den historiske Jesus blev opfattet som en social oprører. Jesus' rejser i Indien blev beskrevet. Han blev også analyseret som et psykiatrisk tilfælde. Og det blev påvist at han aldrig havde eksisteret.

Men efterhånden bredte der sig en enighed om at man ikke kunne vide noget om den historiske Jesus overhovedet, at selve bestræbelsen var udsigtsløs. Der bredte sig også blandt teologer den tanke at den kristne tro snildt kan opretholdes uanset om Jesus har levet eller ej. Dét vil sikkert forbavse mange ikke-teologer der har fået ind med Fadervor at det netop var Menneskesønnen der sonede vore synder på korset. Hverken i skolen eller andre steder har man fået det indtryk at der kunne rejses berettiget tvivl om Jesus var en historisk person. Selv ikke-troende antager almindeligvis at Jesus var virkelig, omend et moralsk geni.

Giv Kejseren hvad Kejserens er

JesusSeminaret har netop valgt sin medievenlige afstemningsform for at gøre problemstillingen kendt i bredere kredse. De mener ikke spørgsmålet kun er et anliggende for teologer og andre specialister. Den nye diskussion om Jesu historicitet har sit udspring i det multikulturelle USA, og diskussionens deltagere er både protestanter, katolikker og jøder. USA er som bekendt et land hvor religion spiller en noget større rolle end i Danmark, fx, og den nye diskussion om den historiske Jesus skal også ses i forhold til de meget stærke fundamentalistiske kræfter i USA, der opfatter Biblen som Guds Ord, rub og stub.

Uden for Kristendommens egne skrifter er der ikke nogen dokumentation for personen Jesus' eksistens, kun nogle få omdiskuterede citater. Der er heller intet tilsvarende belæg for det dokument Q som den nye diskussion hviler på, selv om det endda fornylig er udkommet som bog.

De mange fortolkninger af Jesus-figuren viser at den til stadighed kan formes efter de behov og verdensbilleder diskussionens deltagere har. Derfor rejses der nu igen tvivl om Jesus nogensinde har eksisteret. Er han i virkeligheden blot en rent fiktiv, mytisk, litterær figur, en symbolsk legemliggørelse af det kristne frelsehåb, formet i de troendes (og deres magthaveres) billede, dengang som nu?

Ikke Menneske, ikke Gud, bare en gud?

Ole Stig Andersen
DR-P1s månedsblad Emil, tillæg til Weekendavisen, nov 1998