Troværdighed: Løgn eller sandt?

Jeg agter med tiden at få så mange som muligt bekræftet, afkræftet, rettet, stavet rigtigt, forklaret osv.
Og få føjet flere til, selvfølgelig.
Ret/Tilføj/Forklar Julehilsner her!

Nøjagtighed

Store og små bogstaver er et særligt problem. Stavereglerne for almindeligt dansk fx siger at  jul skal med lille i  Glædelig jul og godt nytår, men en anden staveregel siger at den slags hilsner ofte fremhæves - gøres "fine" - ved at flere eller alle ordene staves med stort: Glædelig Jul Og Godt Nytår. Man kan få mange interessante diskussioner om hvad der er "rigtigt" på ens eget sprog, hvordan så ikke med fx slovensk?

Diakritiske tegn

Da der er diakritiske tegn eller særlige ikke-engelske bogstaver i mange af de sprog der skrives med det latinske alfabet, vil der være fejl i de fleste eksempler i en liste som denne.

Ikke-standardiserede sprog ("dialekter")

Andre alfabeter

Når de sprog skal skrives med latinske bogstaver har man en række valg. Vil man forsøge at "oversætte" bogstav for bogstav, eller vil man forsøge at gengive udtalen? Hvad gør man i så fald med lyde der ikke findes på engelsk? Vil man nøjes med de 26 engelske bogstaver i gengivelsen, eller vil man bruge særlige bogstaver og diakritiske tegn? Som altså har det med at blive forvansket eller forsvinde.

Kun i de færreste tilfælde findes der en standard for hvordan sproget skal skrives på dansk. Som oftest findes der en hel række konkurrerende standarder.

Der er ikke kun én ubestrideligt rigtig måde at stave disse sprog på (med latinske bogstaver).

Streg igennem betegner særlig konsonantkvalitet:
færøsk, islandsk, polsk, sorbisk
D med streg gennem (edh) (ISO Latin-1: findes ikke )
Islandsk I ordet  gledelig er fjerde bogstav et d med streg gennem halsen, som desuden er bøjet til venstre. Bogstavet udtales som dansk blødt d i fx gade eller som engelsk th- i the
Færøsk I ordet  gledilig er fjerde bogstav et d med streg gennem halsen, som desuden er bøjet til venstre. Bogstavet betegnede oprindelig et blødt d, men udtales nu som v, j eller g,
Bogstavet findes også i gammelengelske tekster og det bruges i mange lydskriftssystemer til at betegne blødt d med
Vietnamesisk har også et d med en streg gennem, men dér betyder det almindeligt d.
L med streg gennem (ISO Latin-1: findes ikke )
Polsk og sorbisk. I ordet  wesolych, wjesole skal l'et have en streg på skrå gennem. Bogstavet udtales som engelsk w.

Cedille betegner særlig konsonantkvalitet:
tjetjensk, tyrkisk
S med cedille (ISO Latin-1: findes ikke )
Tjetjensk I ordet  so (år). Udtales ligesom engelsk sh.

To prikker (trema) betegner ny stavelse:
fransk, hollandsk, afrikaans
Ë  E med to prikker over (ISO Latin-1: ë Ë)
Fransk: I ordet  noël er det tredje bogstav et e med trema.
Prikkerne over e skal vise at lyden skal udtales adskilt fra den foregående vokal, altså: no-æl
Afrikaans: I ordet  geseënde er det femte bogstav et e med trema.
Prikkerne over e skal vise at lyden begynder en ny stavelse, altså gese-ënde

To prikker (omlyd, Umlaut, diaresis) betegner fortungevokal:
svensk, tysk, frisisk, finsk, estisk, ungarsk
Ä  A med to prikker over (ISO Latin-1: ä Ä)
Finsk: I ordet  hyvää er de to sidste bogstaver et langt a med to prikker over.
Svensk: I ordet  fortsättning er det sjette bogstav et a med to prikker over.
Det udtales som en mellemting mellem dansk æ og a.
Ö  O med to prikker over (ISO Latin-1: ö Ö)
Tysk: I ordet  fröhlichen (glædelig) er tredje bogstav et o med to prikker over. Det udtales som dansk ø.
Nordfrisisk: I ordet  frööligen (glædelig) er tredje og fjerde bogstav et langt o med to prikker over. Det udtales som dansk ø.
Ü  U med to prikker over (ISO Latin-1: ü Ü)
Tysk: I ordet  glücklichen (lykkelig) er tredje bogstav et u med to prikker over. Det udtales som dansk y.

Prik betegner runding:
polsk
Z med prik over (ISO Latin-1: findes ikke)
Polsk: I ordet  Bozego (Guds), skal z'et have en prik over. Lyden udtales som fransk j.

Uden prik betegner bagtungevokal:
tyrkisk, azeri, tjetjensk
I  I uden prik over (ISO Latin-1: findes ikke)
Tyrkisk: I ordet  yiliniz (Deres år), skal alle tre i'er være uden prik. Det danske lille i (i) og store i (I) er altså forskellige bogstaver og lyde på tyrkisk. I (uden prik over) udtales som en urundet bagtungevokal, en lyd der ikke findes på dansk.
Tjetjensk: I ordet  diyeqil (lykkebringende), skal det andet i være uden prik. Det danske lille i (i) og store i (I) er altså forskellige bogstaver og lyde på tjetjensk. I (uden prik over) udtales som en urundet bagtungevokal, en lyd der ikke findes på dansk.

Stigende skråstreg (accent aigu, acute) betegner lang vokal:
islandsk, tjekkisk, ungarsk, irsk gælisk
Á  A med en stigende skråstreg (accent aigu) over (ISO Latin-1: á )
Islandsk: I ordet  ár er første bogstav et a med stigende accent. På islandsk bruges dette diakritiske tegn (accent aigu, hedder det) til at betegne lang vokal med.  á betyder altså  langt a. Og langt a på islandsk udtales [au]!
Færøsk: I ordet  jár er andet bogstav et a med stigende accent. På færøsk bruges dette diakritiske tegn (accent aigu, hedder det) til at betegne lang vokal med.  á betyder altså  langt a. Og langt a på færøsk udtales [au]!
Tjekkisk: I ordet  vánoce er næstsidste bogstav et e med stigende accent.
Aigu'en viser at e skal udtales langt
É  E med en stigende skråstreg (accent aigu) over (ISO Latin-1: é )
Tjekkisk: I ordet  veselé er næstsidste bogstav et e med stigende accent.
Aigu'en viser at e skal udtales langt
Í  I med en stigende skråstreg (accent aigu) over (ISO Latin-1: í )
Irsk gælisk: I ordet  beannachtaí (velsignelser) er sidste bogstav et i med stigende accent.
Aigu'en viser at i skal udtales langt
Ó  O med en stigende skråstreg (accent aigu) over (ISO Latin-1: ó )
Islandsk: I ordet  jól (jul) er andet bogstav et o med stigende accent. På islandsk bruges dette diakritiske tegn (accent aigu, hedder det) til at betegne lang vokal med.  ó betyder altså  langt o.
Y med en stigende skråstreg (accent aigu) over (ISO Latin-1: findes ikke )
Tjekkisk: I ordet  novy (ny) skal y'et have stigende accent.
Aigu'en viser at y skal udtales langt
Færøsk: I ordet  nygg (nyt) skal y'et have stigende accent.
Aigu'en viser at y skal udtales langt

Stigende skråstreg (accent aigu, acute) betegner snæver vokalkvalitet:
fransk
É  E med en stigende skråstreg (accent aigu) over (ISO Latin-1: é )
Fransk: I ordet  année er næstsidste bogstav et e med stigende accent.
Aigu'en viser at e skal udtales højt, altså omtrent som dansk e (i modsætning til e med grave, derudtales dybt, som dansk æ)

Stigende skråstreg (accent aigu, acute) betegner usædvanligt tryk:
spansk
Ó  O med en stigende skråstreg (accent aigu) over (ISO Latin-1: ó )
Spansk: I ordet  próspero (lykkebringende) er tredje bogstav et o med stigende accent. På spansk bruges dette diakritiske tegn (accent aigu, hedder det) til at betegne unormalt tryk med. Uden dette tegn ville  prospero have haft tryk på næstsidste stavelse.

Stigende skråstreg (accent aigu, acute) betegner j-farvning (mouillering, palatalisering):
polsk, tjekkisk
S med en stigende accent (accent aigu) over (ISO Latin-1: findes ikke)
Polsk: I ordet  Swiat (hellig) skal s'et have en stigende accent. S er palataliseret, dvs har j-klang, som dansk sj foran i, fx. Det samme gælder det andet s i ordet  szczesliwego (lykkelig)

Faldende skråstreg (accent grave) betegner lang vokal:
skotsk gælisk
U med faldende skråstreg (ISO Latin-1: findes ikke) (accent grave)
Skotsk gælisk: I ordet  ur (ny) skal der være en faldende accent (accent grave) over u'et.

Bolle (ring) betegner runding:
dansk, norsk, svensk
Å  A med bolle over (ISO Latin-1: å Å)
Dansk, norsk og svensk: I ordet  år er det første bogstav et a med bolle over.

Vinkel (hacek) betegner snæver vokal:
sorbisk
E med vinkel over; (ISO Latin-1: findes ikke)
Sorbisk: I ordet  leto (år) skal e have en vinkel over.

Vinkel (hacek) betegner særlig konsonantkvalitet:
tjekkisk
R med vinkel over; (ISO Latin-1: findes ikke)
Tjekkisk: I ordet  prejeme (jeg ønsker) skal r have en vinkel over.
S med vinkel over; (ISO Latin-1: findes ikke)
Tjekkisk: I ordet  stastny skal det første s have en vinkel over.

Bølge (tilde) betegner j-farvning (mouillering, palatalisering):
spansk
Ñ  N med tilde (ISO Latin-1: ñ )
Spansk og sydamerikansk spansk I ordet  año (år) skal n'et have en tilde. Bogstavet udtales som nj.

Krog (ogonek) betegner nasalering:
polsk
A med krog på (ISO Latin-1: findes ikke)
Polsk: I ordet  Swiat (hellig) skal a'et have en krog. A skal nasaleres, og lyder omtrent som fransk nasalt o, som i (on)
E med krog på (ISO Latin-1: findes ikke)
Polsk: I ordet  szczesliwego (lykkelig) skal det første e have en krog. E skal nasaleres, og lyder omtrent som fransk nasalt i, som i (in-)

Sammenskrivning (ligatur) betegner fortungevokal:
dansk, norsk, færøsk, islandsk
Æ  A og E sammenskrevet (ISO Latin-1: æ Æ)
Dansk: I ordet  glædelig er det tredje bogstav et sammenskrevet ae.
Islandsk: I ordet  farsælt er det tredjesidste bogstav et sammenskrevet ae. Det udtales [aj].
Bogstavet findes også i norsk og færøsk (og ossetisk, hvor det indgår som et tegn i det kyrilliske alfabet). Det forekommer også i engelsk i visse ord af latinsk/græsk oprindelse (e.g. aegis). Andre nordeuropæiske sprog skriver  æ som  ä, fx svensk, tysk, finsk og estisk.

Forsiden

BABEL

>

JULEMANDEN ALFABETER

>

"Sære" bogstaver

Kontakt

FreeFind