"Sære" bogstaver

  <

JULEMANDEN
ALFABETER


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

24 okt 2004

GLÆDELIG JUL og/eller GODT NYTÅR    på 300 sprog

Der er en del fejl og forskellige andre problemer i denne (og tilsvarende) lister.
Særlige bogstaver og diakritiske tegn her

De hilsner  jeg er meget sikker  på - stavning og det hele - er sat på grøn baggrund.
Sprog der bruger et andet alfabet  og derfor kan staves på flere forskellige rigtige måder, er sat på gul baggrund.
Det samme gælder sprog der skrives med to eller flere forskellige alfabeter. De er sat på blå baggrund.

Kilder                 Ret/Tilføj Julehilsner her!

MERE JUL

Links til JUL i Hele Verden
22 Beretninger fra Julemandens Historie
Om SNE

Foredrag:
Lysbilled-causeri om Julemandens historie

Foruden Mark Rosenfelders fantastiske
Tallene fra 1-10 på 4.500 sprog
(fire tusinde fem hundrede)

JUL HEDDER: Jul - VieNat - HelligNat - KristusNat - KristusDage - KristusFest - KristusMesse - "Christmas"
KristusFødselFestDag - KristusFødsel - Fødsel - "Natal" - "Noel" - "Navidad" - "Påske" - Frelser (?) - Krybbe (?)

USORTEREDE SPROG: Slaviske - Baltiske - Iranske - Indiske - Andre indoeuropæiske - Kreolske - Finske - Ugriske - Baskisk - Semitiske - Kushitiske - Berber - Nilotiske - Kordofanske - Andre Niger-Congo - Bantu - Busk - Tyrkiske - Mongolske - Sydkaukasiske - Dravidiske - Munda - Koreansk - Kinesisk - Tibetanske - Miao-Yao - Vietnamesisk - Filippinske - Malajiske - Polynesiske - Papua - Australske - Eskimo-Aleut - Na-Dene - Algonquian - Irokesisk-Sioux - Penutiske - Maya - Sydamerikanske Indianere

Julemanden hilsner - til top

Problemer med denne liste

Kilder

Jeg kan desværre ikke alle disse sprog. Jeg har samlet dem fra forskellige lister der cirkulerer på internettet , hvor de normalt er sorteret alfabetisk efter sprogets eller landets navn, på engelsk. (Se fx søgemaskinen SOLs Juleside).   Den største samling af (alfabetisk sorterede) julehilsner på nettet er www.flw.com/christmas som er min eneste kilde til over halvdelen af eksemplerne. (Du bør nok slå lyden fra i din browser, før du besøger denne side!)
      En stor tak til folk der har hjulpet med at gøre denne liste mere korrekt og komplet:   Sakir Canbek, Benjamin Debess, Jenö Farkas, Ron F. Hahn, Kim J. Henriksen, Petr Janouch, Dorte Kjær, Helen Krag, Thomas Bindesbøll Larsen, Anders Nielstrup, Azem Serifovski, Aviad Stier, Varga Dávid, Mathieu van Woerkom, Holger Weigelt, Colin Wilson, Elsie Zinsser

Troværdighed: Løgn eller sandt?

Og hvem ved om de er rigtige? Betyder Mata-Ki-Te-Rangi virkelig Glædelig Jul på Påskeøsk, eller betyder det tværtimod Din rygsæk er blå? På Berbisk? Eller noget anstødeligt, på et eller andet sprog? Eller ingenting?

Jeg agter med tiden at få så mange som muligt bekræftet, afkræftet, rettet, stavet rigtigt, forklaret osv.
Og få føjet flere til, selvfølgelig.
Ret/Tilføj/Forklar Julehilsner her!

Nøjagtighed

Mange af hilsnerne kan være nogenlunde rigtige, men der kan være tvivl om stavning og ordadskillelse. Der skabes mange stavefejl, når sådan en liste går fra hånd til hånd.

Store og små bogstaver er et særligt problem. Stavereglerne for almindeligt dansk fx siger at  jul skal med lille i  Glædelig jul og godt nytår, men en anden staveregel siger at den slags hilsner ofte fremhæves - gøres "fine" - ved at flere eller alle ordene staves med stort: Glædelig Jul Og Godt Nytår. Man kan få mange interessante diskussioner om hvad der er "rigtigt" på ens eget sprog, hvordan så ikke med fx slovensk?

Diakritiske tegn

Mange sprog der skrives med det latinske alfabet, bruger flere bogstaver end internettets (engelsks) 26. På dansk fx har vi æ, ø og å, på tysk og svensk ä, ö, på spansk ñ, osv. Bollen over å, prikkerne over ö og tilden over ñ, kaldes diakritiske tegn. Dem er der mange af i forskellige sprog. Der er som bekendt altid bøvl med disse bogstaver på internettet. De bliver måske sendt/modtaget uden det diakritiske tegn, så ö bliver til o, (se fx estisk) eller bliver til et helt andet mystisk tegn (se fx kroatisk), eller hele bogstavet forsvinder.

Da der er diakritiske tegn eller særlige ikke-engelske bogstaver i mange af de sprog der skrives med det latinske alfabet, vil der være fejl i de fleste eksempler i en liste som denne.

Ikke-standardiserede sprog ("dialekter")

Sprog der ikke har en statsmagt, en religion eller en lang litterær tradition i ryggen, har sjældent en fastlagt stavning. Folk der skriver disse sprog har valget mellem at "stave som det udtales" eller at stave genkendeligt, dvs som omgivende standardsprog. (Se fx frisisk og sammenlign det med hollandsk og tysk). Dialekttekster indeholder også ofte særlige diakritiske tegn, som forsvinder i cyberspace.

Andre alfabeter

Et mindre antal meget store sprog skrives med andre alfabeter. Det gælder fx kinesisk, hindi, arabisk, persisk, urdu, russisk, japansk og koreansk.
Der er også en del sprog der skrives med flere forskellige alfabeter. Fx skrives kurdisk med arabiske, med arabisklignende og med europæiske bogstaver. Og nogle sprog har skiftet alfabet. Fx tjetjensk der skiftede fra russiske bogstaver til latinske i 1991.

Når de sprog skal skrives med latinske bogstaver har man en række valg. Vil man forsøge at "oversætte" bogstav for bogstav, eller vil man forsøge at gengive udtalen? Hvad gør man i så fald med lyde der ikke findes på engelsk? Vil man nøjes med de 26 engelske bogstaver i gengivelsen, eller vil man bruge særlige bogstaver og diakritiske tegn? Som altså har det med at blive forvansket eller forsvinde.

Kun i de færreste tilfælde findes der en standard for hvordan sproget skal skrives på dansk. Som oftest findes der en hel række konkurrerende standarder.

Der er ikke kun én ubestrideligt rigtig måde at stave disse sprog på (med latinske bogstaver).


Julemanden hilsner - til top

SÆRLIGE BOGSTAVER og DIAKRITISKE TEGN

Denne side er kodet i ISO Latin-1.
Men måske kan du ikke finde ud af at indstille din browser til at afkode ISO-Latin 1.
Desuden bruger mange sprog alligevel tegn der ikke findes i den standard.
Her følger nogle af de problembogstaver som din browser måske ikke læser rigtigt:

 
Diakritisk tegn
hedder også
betyder
fx
sprog
Apostrof   noget er udeladt
'
afrikaans, manx, esperanto (og de fleste andre)
Cedille   runding
(s)
tyrkisk, tjetjensk
Streg gennem   blødt d
(d)
islandsk, færøsk
vokalisk l (= w)
(l)
polsk, sorbisk
To prikker over trema stavelsesgrænse
ë
hollandsk, afrikaans, fransk
omlyd
Umlaut
diaresis
fortungevokal
ä ö ü
svensk, tysk, frisisk
finsk, estisk, ungarsk
centralvokal
ë
albansk
Prik over   runding
(z)
polsk
Uden prik over   bagtungevokal
(i)
tyrkisk, azeri
Stigende skråstreg over
accent aigu
acute
lang vokal
á é í ó (y)
islandsk, færøsk, tjekkisk, ungarsk, irsk
snæver vokal
é
fransk
usædvanligt tryk
ó
spansk
j-farvning, palatalisering
(s)
polsk
Faldende skråstreg over accent grave lang vokal
(u)
skotsk gælisk
Bolle over ring runding
å
dansk, norsk, svensk
Vinkel over hacek snæver vokal
(e)
sorbisk
særlig
konsonantkvalitet
(r)
tjekkisk
(s)
Hat over   særlig
konsonantkvalitet
(c)
esperanto
Bølge over tilde j-farvning, palatalisering
ñ
spansk
Krog efter ogonek nasalisering
(a) (e)
polsk
Sammenskrivning ligatur fortungevokal
æ
dansk, norsk, færøsk, islandsk

Julemanden hilsner - til topStreg igennem betegner særlig konsonantkvalitet:
færøsk, islandsk, polsk, sorbisk

D med streg gennem (edh) (ISO Latin-1: findes ikke )
Islandsk I ordet  gledelig er fjerde bogstav et d med streg gennem halsen, som desuden er bøjet til venstre. Bogstavet udtales som dansk blødt d i fx gade eller som engelsk th- i the
Færøsk I ordet  gledilig er fjerde bogstav et d med streg gennem halsen, som desuden er bøjet til venstre. Bogstavet betegnede oprindelig et blødt d, men udtales nu som v, j eller g,
Bogstavet findes også i gammelengelske tekster og det bruges i mange lydskriftssystemer til at betegne blødt d med
Vietnamesisk har også et d med en streg gennem, men dér betyder det almindeligt d.
L med streg gennem (ISO Latin-1: findes ikke )
Polsk og sorbisk. I ordet  wesolych, wjesole skal l'et have en streg på skrå gennem. Bogstavet udtales som engelsk w.

Julemanden hilsner - til topCedille betegner særlig konsonantkvalitet:
tjetjensk, tyrkisk

S med cedille (ISO Latin-1: findes ikke )
Tjetjensk I ordet  so (år). Udtales ligesom engelsk sh.

Julemanden hilsner - til topTo prikker (trema) betegner ny stavelse:
fransk, hollandsk, afrikaans

Ë  E med to prikker over (ISO Latin-1: ë Ë)
Fransk: I ordet  noël er det tredje bogstav et e med trema.
Prikkerne over e skal vise at lyden skal udtales adskilt fra den foregående vokal, altså: no-æl
Afrikaans: I ordet  geseënde er det femte bogstav et e med trema.
Prikkerne over e skal vise at lyden begynder en ny stavelse, altså gese-ënde

Julemanden hilsner - til topTo prikker (omlyd, Umlaut, diaresis) betegner fortungevokal:
svensk, tysk, frisisk, finsk, estisk, ungarsk

Ä  A med to prikker over (ISO Latin-1: ä Ä)
Finsk: I ordet  hyvää er de to sidste bogstaver et langt a med to prikker over.
Svensk: I ordet  fortsättning er det sjette bogstav et a med to prikker over.
Det udtales som en mellemting mellem dansk æ og a.
Ö  O med to prikker over (ISO Latin-1: ö Ö)
Tysk: I ordet  fröhlichen (glædelig) er tredje bogstav et o med to prikker over. Det udtales som dansk ø.
Nordfrisisk: I ordet  frööligen (glædelig) er tredje og fjerde bogstav et langt o med to prikker over. Det udtales som dansk ø.
Ü  U med to prikker over (ISO Latin-1: ü Ü)
Tysk: I ordet  glücklichen (lykkelig) er tredje bogstav et u med to prikker over. Det udtales som dansk y.

Julemanden hilsner - til topPrik betegner runding:
polsk

Z med prik over (ISO Latin-1: findes ikke)
Polsk: I ordet  Bozego (Guds), skal z'et have en prik over. Lyden udtales som fransk j.

Julemanden hilsner - til topUden prik betegner bagtungevokal:
tyrkisk, azeri, tjetjensk

I  I uden prik over (ISO Latin-1: findes ikke)
Tyrkisk: I ordet  yiliniz (Deres år), skal alle tre i'er være uden prik. Det danske lille i (i) og store i (I) er altså forskellige bogstaver og lyde på tyrkisk. I (uden prik over) udtales som en urundet bagtungevokal, en lyd der ikke findes på dansk.
Tjetjensk: I ordet  diyeqil (lykkebringende), skal det andet i være uden prik. Det danske lille i (i) og store i (I) er altså forskellige bogstaver og lyde på tjetjensk. I (uden prik over) udtales som en urundet bagtungevokal, en lyd der ikke findes på dansk.

Julemanden hilsner - til topStigende skråstreg (accent aigu, acute) betegner lang vokal:
islandsk, tjekkisk, ungarsk, irsk gælisk

Á  A med en stigende skråstreg (accent aigu) over (ISO Latin-1: á )
Islandsk: I ordet  ár er første bogstav et a med stigende accent. På islandsk bruges dette diakritiske tegn (accent aigu, hedder det) til at betegne lang vokal med.  á betyder altså  langt a. Og langt a på islandsk udtales [au]!
Færøsk: I ordet  jár er andet bogstav et a med stigende accent. På færøsk bruges dette diakritiske tegn (accent aigu, hedder det) til at betegne lang vokal med.  á betyder altså  langt a. Og langt a på færøsk udtales [au]!
Tjekkisk: I ordet  vánoce er næstsidste bogstav et e med stigende accent.
Aigu'en viser at e skal udtales langt
É  E med en stigende skråstreg (accent aigu) over (ISO Latin-1: é )
Tjekkisk: I ordet  veselé er næstsidste bogstav et e med stigende accent.
Aigu'en viser at e skal udtales langt
Í  I med en stigende skråstreg (accent aigu) over (ISO Latin-1: í )
Irsk gælisk: I ordet  beannachtaí (velsignelser) er sidste bogstav et i med stigende accent.
Aigu'en viser at i skal udtales langt
Ó  O med en stigende skråstreg (accent aigu) over (ISO Latin-1: ó )
Islandsk: I ordet  jól (jul) er andet bogstav et o med stigende accent. På islandsk bruges dette diakritiske tegn (accent aigu, hedder det) til at betegne lang vokal med.  ó betyder altså  langt o.
Y med en stigende skråstreg (accent aigu) over (ISO Latin-1: findes ikke )
Tjekkisk: I ordet  novy (ny) skal y'et have stigende accent.
Aigu'en viser at y skal udtales langt
Færøsk: I ordet  nygg (nyt) skal y'et have stigende accent.
Aigu'en viser at y skal udtales langt

Julemanden hilsner - til topStigende skråstreg (accent aigu, acute) betegner snæver vokalkvalitet:
fransk

É  E med en stigende skråstreg (accent aigu) over (ISO Latin-1: é )
Fransk: I ordet  année er næstsidste bogstav et e med stigende accent.
Aigu'en viser at e skal udtales højt, altså omtrent som dansk e (i modsætning til e med grave, derudtales dybt, som dansk æ)

Julemanden hilsner - til topStigende skråstreg (accent aigu, acute) betegner usædvanligt tryk:
spansk

Ó  O med en stigende skråstreg (accent aigu) over (ISO Latin-1: ó )
Spansk: I ordet  próspero (lykkebringende) er tredje bogstav et o med stigende accent. På spansk bruges dette diakritiske tegn (accent aigu, hedder det) til at betegne unormalt tryk med. Uden dette tegn ville  prospero have haft tryk på næstsidste stavelse.

Julemanden hilsner - til topStigende skråstreg (accent aigu, acute) betegner j-farvning (mouillering, palatalisering):
polsk, tjekkisk

S med en stigende accent (accent aigu) over (ISO Latin-1: findes ikke)
Polsk: I ordet  Swiat (hellig) skal s'et have en stigende accent. S er palataliseret, dvs har j-klang, som dansk sj foran i, fx. Det samme gælder det andet s i ordet  szczesliwego (lykkelig)

Julemanden hilsner - til topFaldende skråstreg (accent grave) betegner lang vokal:
skotsk gælisk

U med faldende skråstreg (ISO Latin-1: findes ikke) (accent grave)
Skotsk gælisk: I ordet  ur (ny) skal der være en faldende accent (accent grave) over u'et.

Julemanden hilsner - til topBolle (ring) betegner runding:
dansk, norsk, svensk

Å  A med bolle over (ISO Latin-1: å Å)
Dansk, norsk og svensk: I ordet  år er det første bogstav et a med bolle over.

Julemanden hilsner - til topVinkel (hacek) betegner snæver vokal:
sorbisk

E med vinkel over; (ISO Latin-1: findes ikke)
Sorbisk: I ordet  leto (år) skal e have en vinkel over.

Julemanden hilsner - til topVinkel (hacek) betegner særlig konsonantkvalitet:
tjekkisk

R med vinkel over; (ISO Latin-1: findes ikke)
Tjekkisk: I ordet  prejeme (jeg ønsker) skal r have en vinkel over.
S med vinkel over; (ISO Latin-1: findes ikke)
Tjekkisk: I ordet  stastny skal det første s have en vinkel over.

Julemanden hilsner - til topBølge (tilde) betegner j-farvning (mouillering, palatalisering):
spansk

Ñ  N med tilde (ISO Latin-1: ñ )
Spansk og sydamerikansk spansk I ordet  año (år) skal n'et have en tilde. Bogstavet udtales som nj.

Julemanden hilsner - til topKrog (ogonek) betegner nasalering:
polsk

A med krog på (ISO Latin-1: findes ikke)
Polsk: I ordet  Swiat (hellig) skal a'et have en krog. A skal nasaleres, og lyder omtrent som fransk nasalt o, som i (on)
E med krog på (ISO Latin-1: findes ikke)
Polsk: I ordet  szczesliwego (lykkelig) skal det første e have en krog. E skal nasaleres, og lyder omtrent som fransk nasalt i, som i (in-)

Julemanden hilsner - til topSammenskrivning (ligatur) betegner fortungevokal:
dansk, norsk, færøsk, islandsk

Æ  A og E sammenskrevet (ISO Latin-1: æ Æ)
Dansk: I ordet  glædelig er det tredje bogstav et sammenskrevet ae.
Islandsk: I ordet  farsælt er det tredjesidste bogstav et sammenskrevet ae. Det udtales [aj].
Bogstavet findes også i norsk og færøsk (og ossetisk, hvor det indgår som et tegn i det kyrilliske alfabet). Det forekommer også i engelsk i visse ord af latinsk/græsk oprindelse (e.g. aegis). Andre nordeuropæiske sprog skriver  æ som  ä, fx svensk, tysk, finsk og estisk.


sitetæller

 

Home
Forsiden

 

BABEL

  >

JULEMANDEN
ALFABETER

  >

"Sære" bogstaver


Kontakt

FreeFind

 

til top
© Ole Stig Andersen, 2000 (rev 24 okt 2004)