Samlet

  <

JULEMANDEN

  <

RELIGION


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

12 juni 2002

JULEMANDEN
22 HISTORIER

Ole Stig Andersen Lysbilled-causeri
v/ Ole Stig Andersen
"Julemanden kommer fra Tyrkiet
- hohoho!"

2294 2045, osa@olestig.dk

Julemandens kirke i Myra - Nikolaus Superhelgen - Der er mere end én Nikolaos - Navnet Nikolaos - Nicholaos' legender - Nikolaos' mirakler - Knoglerne føres til Bari - Oljemiraklet ved graven i Bari - Hvorfor lige Jul den 24? - Den Store Bastian - Coca Cola og Disney standardiserer Julemanden - Sinterklaas, Den hollandske Julemand - Jan Steens maleri "Sinterklaas-Festen" - Thomas Nast former Julemanden - Julemandens rensdyr - Mandelas Santa Claus pris - En Sort Julemand - Juleforbud? - Santa på korset - Indvandrerjul - Hvor Bor Julemanden? - Foruroligende beregninger

Julemandens kirke i Tyrkiet

Nede i Tyrkiet, ved Middelhavets turkisblå kyst, ikke så langt fra Alanya og Antalya, dér hvor over én million danskere har holdt sommerferie i de sidste 10 år, dér ligger Julemandens kirke.

I udkanten af den lille uanselige by Demre (der i oldtiden hed Myra) dukker de sædvanlige boder med turistsouvenirs pludselig op. Men her er det Julemanden der dominerer. Restauranten ved siden af har et stort reklameskilt med en besoffen Julemand, hvis næse, hvad farven angår, er lige til at forveksle med Rudolfs. Her kan turister slukke tørsten.

Når de har set på ruinerne af Julemandens årtusindgamle kirke. Den ligger nede i et hul ovre på den anden side af vejen og er ved at blive restaureret. Adskillige gange er den blevet væltet af jordskælv og erobrere, og siden bygget op og om igen. Nu er den en mindre turistseværdighed. På turistministeriets karakteristiske gule skilt står der Noël Baba, St Nicolaos. Fire ord, fire sprog: fransk, tyrkisk, latin og græsk. På dansk betyder de: Julefar, Hellige Nikolaj.

Her på Tyrkiets sydkyst, i Myra, som Demre dengang hed, levede der i 300-tallet en mand der skulle blive kristendommens berømteste helgen, Skt Nikolaos. Det er ham vi på moderne amerikansk har fået forkortet til Santa Claus. Vi kender ham som Julemanden, gavebringeren.

Der er ikke meget at se i kirken, men der står en delvist ødelagt sarkofag, som nogle hævder kunne være Skt Nikolaos'. Men hans jordiske rester er væk. De blev bortført i 1087, efter den tyrkiske erobring af Lilleasien.

Myra havde engang været en blomstrende handelsby, den er endda nævnt i Det Ny Testamente. Her mødtes Paulus med sine rejsefæller, står der i Apostlenes Gerninger. Men med årene sank byen hen i glemsel.

Som et led i turistindustrien har enhver tyrkisk by med respekt for sig selv en festival med én eller anden lokal anledning. De fleste af den slags er lagt i turisttrekvartåret, men Demre har ikke haft noget valg. For Skt Nikolaos' dag er den 6. december, og dér må de så holde deres processioner under palmerne med lokale udklædte nissemænd i et vejr der svarer til dansk forsommer.

Det kan regne, men sne gør det garanteret ikke.




Julemanden - til top

Julemanden: Nikolaus Superhelgen

En helgen er en person der har levet et dydigt og gudfrygtigt liv, som har gennemlevet grusomme og lystigt udpenslede pinsler for sin tros skyld, og som har udvirket mindst ét, helst to eller flere mirakler, enten i levende live eller efter sin død.

Sådan en person har et overskud af guddommelig nåde, mere end han/hun selv skal bruge for at slippe lutret udenom Skærsilden og lukt ind i Paradis, hvor helgener har priviligeret adgang til Guden. Derfor kan almindelige mennesker bede til en helgen om at han skal gå i forbøn hos Vorherre og udvirke endnu et mirakel med sit overskud på nådesregnskabet.

Den katolske kirke har godkendt 3-4000 helgener, og den siddende pave har rekorden i helgenkåringer, over 800 har han indtil nu drevet det til, ene mand. Pave Wojtyla har af kirkepolitiske grunde fundet mange af sine helgener i Afrika, Asien og Amerika, men ellers var langt, langt de fleste helgener af fyrstelig eller adelig herkomst, og ikke nok med det, en umanerlig stor del af dem var hvad vi i dag ville kalde italienere, en etnisk identitet der er meget yngre end helgeneriet.

Julemanden - St Nicholaus Nikolaos udviklede sig til at blive kristenhedens helligste helgen. Kun overstrålet af Jomfru Maria hyldedes han over hele kristenheden, og overskred endda barrieren mellem den katolske kirke i Vest og de ortodokse i Øst. Det er der ikke mange hellige mænd eller kvinder der har formået.

Han er skytshelgen for så forskellige samfundsgrupper og professioner som de søfarende, børnene, de studerende og de intellektuelle, slagterne og de prostituerede, de fængslede og forbryderne. Og flere til.

I hele Europa er over 20.000 kirker indviet til Nikolaos. I Danmark er det ca 75, inclusive Nikolaj kirke i hjertet af København. Det er især i havnebyer man finder kirker der er indviet til Nikolaus, de søfarendes beskytter.

Han har endda evnet at trænge ind i andre religioner. Den vestlige jul fejres også i mange muslimske, buddhistiske familjer, fx, verden over.



Julemanden - til top

Julemanden: Der er mere end én Nikolaos

Videnskaben har ledt i de gamle tekster efter biskop Nikolaos, der er Julemandens forbillede. Og intet fundet. De første historiske beretninger om en Nikolaos i Myra er fra 600-tallet og de er allerede de rene røverhistorier.

Men der var også en anden biskop på samme egn, der hed Nikolaos. Og ham er der masser af historisk belæg for. Han fandtes faktisk. Alt hvad man konkret ved om Nikolaos er ham den forkerte, ikke vores fra Myra. Men middelalderens forfattere af helgenlegender blandede dem uhjælpeligt sammen.

Den slags historiske kendsgerninger fik i 1969 Paven i Rom til at undsige Skt Nikolaos. Måske også på grund af et vist ubehag ved al den kommercielle hurlumhej der omgiver julen og Skt Nikolaos' moderne inkarnation, Santa Claus. I de sidste 20 år har denne helgens dag, d 6. december, ikke mere skullet fejres i de katolske kirker. Han er ikke nogen helgen mere.



Julemanden - til top

Julemanden: Navnet Nikolaos

I følge Guinness Rekordbog er Verdens mest udbredte navn Johannes, og nr 2 Muhammed. Nr 3 nævnes ikke i Guinness, men det er vist Nikolaos.

På græsk betyder Nikolaos sejr-herre. Man kender også ordet fra Nike-sko der er opkaldt efter den græske sejrsgudinde, der altså hed Sejr.

Sammen med dyrkelsen af den populære helgen spredtes navnet over hele kristenheden og det har fået mange forskellige udgaver i de forskellige sprog, Nikolaj, Nicola, Nichlas, Nick, Nigel, Neill, Nilas, Niels og Nis. Og Klaas og Klaus og Kolja. Og også piger Nicole, Nikoline. Og efternavne naturligvis, Nielsen, Clausen, Nissen, Nicholson. Og Nelson, fx Mandela.
Metallet nikkel har også sit navn fra den store helgen. Det samme har de nisser der optræder ved juletid. Der også utallige stednavne som navnet Nikolaus ingdgår i, fx Nielsker på Bornholm. Og så er det jo netop via den amerikanske variant at Skt Nicholas er blevet til Santa Claus.



Julemanden - til top

Julemanden: Nikolaos' legender

Julemandens forbillede, den store helgen Skt Nikolaos, udførte en række mirakler som gjorde ham fortjent til værdigheden som den berømteste af alle helgener.

Allerede hans ansættelse som biskop var faktisk et mirakel. Det fortælles at menigheden i Myra havde besluttet at vælge den næste der trådte ind af døren til biskop ved guddommelig slump, og det blev så Nicholaos. Han undslog sig, som det sig hør og bør, men biskop blev han. Som århundrederne gik og hans berømmelse steg, blev der fortalt flere og flere mirakler, Nikolaos havde udført. Deriblandt oprindelsen til Santa Claus' rolle som børnenes gavmilde beskytter

Julemanden - St Nicholaus En ellers agtværdig købmand i byen var ved skæbnens ugunst gået fallit og var således ikke i stand til at give sine tre giftefærdige døtre en passende medgift. Prostitution var deres eneste udvej. Da dette kom Niklas for øre lod han i al hemmelighed tre sække med penge kaste ind over muren til købmandens hus og reddede således pigerne. I andre versioner af legenden er det tre guldklumper, og det kan også være skorstenen han kaster dem ned gennem. Dét er vist den klassiske beretning om Julemanden og hans sæk.

I talrige af kristendommens billeder, malerier og bogillustrationer, kan man se hvordan det gik til. I nogle af malerierne er biskop Nikolaos synlig for os betragtere uden for billedet, mens han kommer med sin gave, men usynlig for den ulykkelige fader og hans tre døtre. I andre billeder ser vi ham kaste pengene ind gennem vinduet i al hemmelighed, eller ned gennem skorstenen, som vi også kender det fra amerikanske film og tegneserier.



Julemanden - til top

Julemanden: Nikolaos' mirakler

I denne som i andre legender kommer Nicholas nødstedte til hjælp, gerne uden at de opdager hvem det er der har hjulpet dem. Hjælperen er anonym, man ser ham aldrig, kun i efterligninger, men ikke den rigtige. Han befrier de uretfærdigt fængslede, redder sømænd i havsnød og afhjælper hungersnød. I en af de senere legender genopliver han endda tre døde drenge.

Julemanden - St Nicholaus Alle disse historier giver anledning til at Nicholaos bliver helgen for et forbavsende bredt udvalg af mennesker. Han er børnenes skytshelgen, specielt skolebørn og dermed også de intellektuelle. Han beskytter sømænd og andre der er på rejse. Og ham kan både tyve, fanger, pengeudlånere og prostituerede anråbe.

Efter sin død fortsatte Skt Nicholaus med at udføre mirakler, og det blev hurtigt en stor forretning for hans hjemby Myra. Folk kom valfartende til fra nær og fjern. Også efter sin død kunne han hjælpe folk.

Hans sarkofag blev indrettet sådan at man gennem et hul foroven kunne hælde olje i, som man så kunne tappe igen gennem et hul forneden. En olje der sådan havde omskyllet den hellige mands knogler, var nok værd at købe for de mange pilgrimme der kom fra nær og fjern for at bede ved graven.
Og hurtigt blev det til at det var den hellige mands knogler der selv emmede oljen ud.



Julemanden - til top

Julemanden: Knoglerne føres til Bari

I 1098 drager den danske kong Erik Ejegod til møde med paven i den syditalienske by Bari. Han vil gerne have pavens tilladelse til at oprette et ærkebispesæde i Lund, og så beder han om at få sin bror, den myrdede Kong Knud Bondeslagter kanoniseret som helgen. Erik får begge dele og vi kender nu hans blodige bror som Knud den Hellige.

Den tyrkiske erobring af Lilleasien blev anledningen til korstogene, de næste hundrede års krige mellem Kristenheden og Islam. Bari var en vigtig udskibningshavn for korsridderne, og kongen i Bari var normanner, i sidste ende efterkommer af forfranskede danske vikinger, siger myten. Erik Ejegod må til Bari, for dér er Paven, for at erklære at Gud víl korstoget der skal befri Jerusalem.

Men den lange tur har ikke kun politiske formål. Det er også en pilgrimsrejse til Skt Nikolaos' grav. Den er nemlig fornylig blevet overflyttet fra Myra til Bari.

I Kurdistan har den byzantinske hær i 1071 lidt et gigantisk nederlag til tyrkerne, som derefter vælter ind over det gamle kristne kerneland Lilleasien. Det vækker naturligvis bestyrtelse. Myra bliver også plyndret. Og i den italienske by Bari træffer man en rask beslutning, man sejler over havet, og bortfører den hellige mands knogler. Man har reddet den største helgens relikvier fra muslimerne.

I triumf vender de tilbage til Bari med den dyrebare last d. 9. maj 1081. Og der opføres en kirke til at rumme de hellige ben. Den dag i dag fejrer byen Bari begivenheden.

Hvert år, den første weekend efter 9. maj holdes der et historisk optog i byen. Folk er klædt ud i dragter fra Baris normanniske tid, og man sejler en statue af Skt Nikolaus ud på vandet og tilbage til kirken. Det er en stor festdag i Bari, meget større end Skt Nikolaus' helgendag, 6. december.

Det var ikke alle der var begejstrede for Baris kup. Venedig havde haft lignende planer. De tog også til Myra, og kom tilbage og meddelte at det var den forkerte kiste folkene fra Bari havde plyndret, men da var det for sent. For eftertiden ligger Skt Nikolaos i Bari.

I kirken i Myra står der i dag en tom sarkofag med et røverisk hul i siden og enhver kan tænke sit. Og på museet i Antalya i Tyrkiet, som Myra hører under, viser de ikke bare dyrebare byzantinske ikoner af Skt Nikolaos frem, men ligefrem de knoglestumper de italienske erhvervsdrivende ikke fik med sig for 1000 år siden, ni i alt.



Julemanden - til top

Julemanden: Oljemiraklet ved graven i Bari

Efter overførslen af Nikolaos jordiske rester til Bari fortsatte oljemiraklet og det gør det stadigvæk. Ud fra de hellige knogler siver der årligt 6-7 liter undergørende olje. Den hældes på flasker, og der sælges 20.000 om året. At hver flaske indeholder 100 milliliter og den samlede mængde således er 2.000 liter, ses ikke som anledning til skepsis, men snarere som yderligere et under i den lange række.

Julemanden - St Nicholaus Den udsivende væske blev undersøgt videnskabeligt i 1925 og det er fastslået at det drejer sig om næsten rent destilleret vand. At dette vand er at opfatte som en olje er i sig selv et under, men når det er destilleret kan man jo ikke bare affærdige dets tilstedeværelse med henvisning til udsivende grundvand, eller slig naturlig forklaring. Den slags vand har jo en helt anden sammensætning.

Skt. Nikolaos selv er også blevet undersøgt. I 1957 blev graven i Bari åbnet og man fandt skelettet af en ældre mand, der godt kunne have levet på Nikolaos' tid. Kraniet var ret velbevaret, så man gjorde forsøg på at danne sig et billede af hvordan manden havde set ud. I rekonstruktionerne ser man en skaldet ældre mand med skæg, som grangivelig ligner adskillige af de portrætter der i tidens løb er blevet malet eller skulptureret af Nikolaos. Altså århundreder efter at han skulle have levet.




Julemanden - til top

Julemanden: Hvorfor lige Jul den 24?

Da kristendommen i 300-tallet stod over for sin store ekspansion, med triumfen i 333 hvor kejser Konstantin udnævner den til statsreligion i Romerriget, havde den flere alvorlige konkurrenter.

Den ene var selvfølgelig den traditionelle (græsk-)romerske religion med et hav af guder fra Jupiter og nedad. I denne sammenhæng holdtes der hvert år en fest af 5-6 dages varighed, den såkaldte saturnalie-fest, hvor alle soldater blev hjemsendt til deres årlige orlov, og hvor der blev holdt vilde fester. Disse fester begyndte 25. december. Også kaldet sol invictus, en solhvervsfest hvor man hyldede den ubesejrede sols tilbagekomst.

Den anden alvorlige konkurrent var Mitra-religionen, en tro med rod i den persiske profet Zarathustras lære om den evige kamp mellem godt og ondt. Også i Mitra-troen fejredes en stor fest (Guden Mitras genopstandelse!) d 25. december.

Der havde ellers udviklet sig den antagelse at Jesus var født 6. januar, og der fejrede oldkirken hans fødselsdag. 6. januar var også Jesu dåbsdag (selv om den fandt sted op mod 30 år senere). Det var også den dag de hellige tre konger kom med gaver til ham.

Men i 325 (336?) mødtes biskopperådet til koncilet i byen Nikæa, som også ligger i Tyrkiet og nu hedder Iznik. Her besluttede man at lægge Jesu fødselsdag på solhverv, samme dag som kristendommens to store konkurrenter havde deres store fest.

Den 25. blev fastlagt til 9 måneder efter 25. marts, der ­ aldeles uberettiget og uden nogen form for belæg ­ ansås for at være dagen for Mariæ Bebudelse, hvor ærkeenglen Gabriel kom flyvende og fortalte Josefs jomfruelige hustru at hun var frugtsommelig med Helligånden.

Nikolaus var efter sigende med til koncilet i Nikæa og han var blandt de biskopper der fejrede den første Kristmesse, altså midnatsgudstjenesten for Jesu fødsel natten mellem 24. og 25 dec.

Denne tilpasningsdygtighed er en velkendt del af det politiske håndværk.

Det var ikke alle grene af kirken der var lige lykkelige over sammenfaldet mellem de tre religioners festdag. Meget af den tidlige kirke havde fejret Jesu fødselsdag d 6. januar og det gør den armenske kirke den dag i dag. Flere andre af de østeuropæiske og asiatiske kirker bøjede sig først modstræbende for den nye fødselsdag.

Alligevel holder de ikke allesammen jul på samme 'fysiske' dag som os. Mange østkirker anvender den julianske kalender hvis 25. december falder et antal dage efter vores gregorianske.



Julemanden - til top

Julemanden: Den Store Bastian

I Normandiet udviklede der sig i 1200-tallet den skik at lærere og andre rolemodels klædte sig ud som biskoppen fra Myra og på hans helgendag, d 6. december, delte gaver ud til børnene. Dog kun til de gode, artige, søde, smukke, kloge og flittige, thi de ere retfærdige og skulle komme ind i Hans rige.

Til fortjent omgænge med de onde, uartige, slemme, grimme, dumme og dovne havde han en følgesvend der nok kunne dele en dygtig straf ud.

Holland er et af de lande hvor hele denne kult lever i bedste velgående den dag i dag. Dér hedder Julemandens alter ego Zwarte Piet og fremstilles af og til som en djævel, af og til som en neger.

I mange juletraditioner smelter gavegiveren og hans straffende ledsager ligefrem sammen, og i Østrig har det været en djævel der kom med gaverne. I andre traditioner er det julemanden selv der straffer de uvorne børn.

Børnebogen "Den Store Bastian" er netop denne straffende julemand, hvad der også delvis kan ses af hans uniform, en forløber for Sundbloms Santa Claus. "Den Store Bastian" er oversat fra tysk "Die Grosse Nikolaus"!



Julemanden - til top

Coca Cola og Disney standardiserer Julemanden

Julemanden, som han ser ud i dag, blev i praksis fastlagt og standardiseret af Coca Cola Company i USA i 1931.

Lige som konkurrenten Pepsi Cola blev Coke solgt som en slags vidundermedicin med mange mirakuløse virkninger. (Navnet Pepsi kommer ligefrem af det engelske (lægelatinske) ord for mavesår, peptic ulcer. Ordet Coca henviser til drikkens formodede indhold af et velgørende udtræk fra kokanødden. (Og ikke kokain, som mange tror.))

Med tiden blev cola en mere alment udbredt læskedrik, og selskabets bestyrelse besluttede at man også skulle se at få børn til at drikke cola. Det lykkedes så sandelig. I dag drikkes der over 700 millioner Coca Colaer hver dag verden over. Den markedsføres på 80 sprog i 195 lande

Julemanden - Santa Claus m Coca Cola Som led i den påtænkte markedsføring blev reklamemanden Haddon Sundblom (fra Chicago, af svensk indvandrerfamilje) sat til at udforme en børnevenlig coladrikkende julemand i firmaets farver. Sundblom lod sin joviale, overvægtige filantrop beholde tidligere generationers kåbe, men farvede den CocaColarød og gav den CocaColahvide pelskanter. På samme måde fik Santa sin næsten Coca Colarøde teint og sit CocaColahvide skæg. Det var en pensioneret sælger, Lou Prentice, der stod model for Sundblom.

Hvis det havde været Pepsi der havde fået den gode idé, ville vores julemand også have fået blåt i sin heraldik, sådan som Pepsi har det i sit logo.
"Før Sundblom blev Julemanden fremstillet på alle mulige måder, udtaler Coca Colas arkivar Phil Mooney. "Til tider var han en dværg. Til tider var han kæmpestor. Og der var tider hvor han ikke var så specielt munter. Han delte bare gaver ud fordi det var hans job." Men Sundbloms Santa var nærmest medlem af familjen, en hyggelig legeonkel. "Santa blev en fyr af rigtig kød og blod," siger Mooney. "Hans menneskelighed gjorde ham til et bedre symbol på kærlighed, venlighed og det at give."

Året efter, 1932, kom den første af Walt Disney's klassiske tegnefilm om Santa's værksted. Der kom flere de følgende år, alle med samme slags julemand som Sundblom havde tegnet til Coca Cola. Først efter 2. Verdenskrig kom disse film til Danmark. Den første blev vist i 1947.

Sundbloms Julemand har markedsført den rød-hvide cola for børn siden julen 1931. I næsten 35 år brugte Coca Cola Sundbloms tegninger i sin markedsføring i trykte og elektroniske medier i hele verden. Med den stigende amerikanske indflydelse verden over, især efter 2. Verdenskrig, blev den ganske verden udsat for Coca Colas reklamer som samtidig blev en markedsføring af den amerikanske julemand, Santa Claus.



Julemanden - til top

Sinterklaas, Den hollandske Julemand

Hollænderne spillede en stor rolle i den tidlige kolonisering af USA. I 1626 købte de en ø af Manhattan-indianerne for varer til en værdi af 6o gylden (to gange, idet de først havde indgået aftale med Canarsee-indianerne som bare ikke besad øen.) Her grundlagde de Nieuwe Amsterdam der senere blev erobret af englænderne og omdøbt til New York.

Selv om (nord-)hollænderne var protestanter og derfor næppe troede på helgener, så havde man trods alt bevaret respekten for den populære søfarerhelgen Skt Nikolaus. Da hollænderne ankom til Manhattan rejste de en staue af ham som tak for den vellykkede overfart. Den første kirke de byggede, var indviet til Skt Nikolaos.

Julemanden - Sinterklaas og Zwarte Piet Hans helgendag, 6. december, blev fejret ved at børnene aftenen før fik gaver, hvis ellers de havde været artige. Det var den skik der med de hollandske kolonister kom til Amerika og blev til den moderne Julemand og Gavejul.

Efter 2. Verdenskrig er Santa Claus kommet til Holland. Det er stadig Skt Nikolaos dag der fejres, og på hans dag børnene får gaver. Et skib der siges at komme fra Spanien, står ind i Amsterdams havn og ombord er Skt Nikolaus i bispeskrud og hans ledsager Zwarte Piet (dvs Sorteper!) Der trækkes lod mellem byens familjer om hvem der skal have beøg af bispen.

Men hele det internationale købeshow omkring julen kan ikke undvære Santa Claus, så ham har man også i Holland, og derfor er der mange børn der får julegaver to gange hver december.



Julemanden - til top

Julemanden: Jan Steens maleri "Sinterklaas-Festen"

Et par år efter at England og deres indianske allierede har vippet Holland ud af Nordamerika, og New Amsterdam har skiftet navn til New York, maler hollænderen Jan Steen et berømt genrebillede med titlen "SinterKlaas-festen.

Forrest og lysest i billedet er den lille pige der krammer sin Sinterklaas-gave, en dukke. Til venstre bag ved hende står storebror og gnider øjnene. Han har ikke fået nogen gave. I steder for gaver ligger det et ris i hans sko., op hans storesøster og lillebror håner ham. Det er hans straf for ikke at have været artig. Men der er grænser for straffen, i baggrunden vinker bedstemor fortroligt, mon ikke hun har et eller andet til ham, alligevel?

Ovre til højre peger den ældste søn op i kaminen som Sinterklaas er kommet ned med gaverne gennem. Og forrest i billedet ligger en anden af de sko, han lægger gaven i, hvis man altså er artig!

Og midt i billedet sidder husfaderen selv i egen høje uberørte person, Jan Steen selv, som så ofte i hans billeder, iklædt den borgerdragt fra det 17. årh som i Danmark stadig overlever som præstedragt, med pibekrave og 'hele pibetøjet'.



Julemanden - til top

Thomas Nast formgiver Julemanden

Julemanden - Nast Coca Colas tegner Haddon Sundblom, der fastlagde Julemandens udseende i 1931, havde selvfølgelig kigget i tidligere afbildninger af Santa Claus, og han fortæller selv at det var en tegning af den bayerskfødte tegner Thomas Nast der blev hans inspiration. Her ser man en lille sammenkrøben dværgagtig Santa, en trold nærmest, på vej hen over taget mod skorstenen med sin gavesæk, mens hans rensdyr står og venter.

I 33 år, fra 1852-85 tegnede Nast, der ellers ernærede sig som politisk satiretegner, juletegninger for det udbredte ugeblad Harper's Weekly. Karrieren begyndte med at han fik til opgave at illustrere en historie hvor den hollandske helgen Sinterklaas kommer med julegaver til børnene via husets skorsten. Da Nast ikke havde den fjerneste anelse om hvordan St Nicholas så ud, blev det snarere hans bayerske barndoms trolde der blev forlægget. Efterhånden lærte Nast dog også at tegne en mere mandshøj Santa.


Julemanden - til top

Julemandens rensdyr

Den historie Nast havde fået til opgave at illustrere, var et digt skrevet af Boston-professoren Clemens Clarke Moore fra 1822. Han skrev det oprindelig til sine egne børn uden sigte på offentliggørelse, men året efter blev det trykt i det udbredte blad New York Troy Sentinel 23. december 1823. 'Twas the Night Before Christmas' hed digtet og det blev umådelig populært. Det er genoptrykt utallige gange siden, og amerikanske børn kender digtets indledende linjer, bedre end danske børn kender de første linjer af Peters Jul.

Moore var hollandsk gift, og det var fra sin kone han fik ideen om en gavegiver der kommer ned gennem skorstenen. Denne hollandske figur hedder Sinterklaas, hvilket i amerikansk udtale blev til Santa Claus. Og Sinterklaas kommer med gaver på sin helgendag, 6. december. Den flyttede Moore helt på egen hånd til Julenat.

Det er også Moores eget påhit at Julemandens kane trækkes hen over himlen af rensdyr. Og han giver dem navne, hvoraf vi i Danmark kun kender rensdyr nr 7 Rudolf med den røde tud.

Julen er fuld af hedenske riter, pynt, kranse, juleetræet, majstang, julebukken, dansen. Og hedenske væsner er særlig frække omkring jul. Fx fór asetroens overshaman, Odin, ridende rundt i himlen ved juletid på sin ottebenede hest, Slejpner, forbilledet for julemandens rensdyr (?).

Julemanden forsøgte sig dog også med andre ridedyr, i den første danske fremstilling er det fx en gås der er spændt for kanen.

Det er også heroppe nordpå Nikolaos indgår samarbejde med nisserne. Det ordner den norske tegner Louis Moe for første gang i 1899.



Julemanden - til top

Julemanden: Mandelas Santa Claus Pris

Mandag d 2. december 1996 udnævnte den grønlandske regering Sydafrikas præsident Mandela til "Årets Internationale Julemand".

"Det er en stor ære for mig, som repræsentant for den virkelige Santa Claus, som vi jo allesammen ved bor på Grønlands indlandsis, at overrække denne pris til den sydlige halvkugle", sagde Grønlands statsminister, Lars Emil Johansen, ved en højtidelighed under sit officielle besøg i Sydafrikas hovedstad Pretoria. Derefter afslørede han en mandshøj statue af en smilende Mandela iklædt Julemandens røde dragt med de hvide pelskanter.

"Her har vi en person som har bevaret sin kærlighed til børnene og Julen trods mange års uretfærdig indespærring", sagde Johansen via tolk.

Mandela kunne ikke selv deltage, men Sydafrikas udenrigsminister Alfred Nzo modtog på hans vegne udnævnelsen og den medfølgende pris på 100.000$. Pengene går til Mandelas Børnefond. Den 77-årige Mandela blev udpeget som den grønlandske Santa Claus Foundations første prismodtager som anerkendelse for hans humanitære indsats.

"Der er ikke mange mennesker som elskes af alverden. Én er Julemanden, den anden Nelson Mandela", udtalte Julemandsfondens repræsentant, Peter Fulford Williams ved den højtidelige lejlighed. "Han sender sine budskaber på samme frekvens som Julemanden.... Jeg må sige at vi får vanskeligt ved at finde en værdig efterfølger for ham til næste år."

Og er det ikke næsten for meget af et tilfælde at Mandela hedder Nelson til fornavn, en forkortet engelsk udgave af Julemandens navn, Nikolaus?



Julemanden - til top

En sort Julemand

I det store Northline indkøbscenter i Houston, Texas, har de en julemand der er lidt anderledes end de billeder vi sædvanligvis ser. Han er sort og kunderne elsker ham. "Vi bliver ringet op hver eneste dag og spurgt om vi har en sort Julemand", siger Rosalind Moore, marketingsdirketør i centret, hvor halvdelen af kunderne er afrikansk-amerikanere. "Det er nemmere for børn der selv er sorte at forholde dig til en sort Santa."

I et andet af byens storcentre, Gulfgate Mall, er to tredjedele af kunderne latinamerikanere, og en af deres julemænd er Hispanic som det hedder på ameikansk, så han taler flydende spansk.

"Da jeg var dreng, var Julemanden altid hvid. Jeg kan huske at jeg virkelig var bange for ham, første gang jeg så ham", fortæller Gulfgates julemand Fernando Gonzalez. "Det havde hjulpet hvis han havde kunnet sige hej til mig på spansk. Den anden dag var der en lille pige der ikke ville sidde på Julemandens skød, før han havde sagt nogle trøstende ord til hende på spansk. Det hører andre børn om:"

"Wow, Julemanden taler spansk, siger de, fortæller Gonzalez. Og de hvide og sorte børn er ligeglade med om jeg er Hispanic. For dem er jeg Julemanden alligevel."



Julemanden - til top

Julemanden: Juleforbud?

Det kan næppe undre at Santa Claus kan opfattes som agent for den amerikanske kulturimperialisme.

I det muslimske, men ikke fundamentalistiske sultandømme Brunei, der styres enevældigt af verdens næstrigeste mand, blev enhver form for Santa-reklame forbudt i 1996 for at modvirke den skadelige kulturelle indflydelse.

Bosniens muslimske præsident, Alia Izzetbegovic, har også beklaget sig over den fremmede jul og julemand.

Man kunne derfor gå hen og tro at Santa Claus også må have udgangsforbud i et land som Iran, men dér lever han i bedste velgående, uantastet side om side med mullaher og ayatollaher.

Men der er også mange kristne der har set med skepsis på julen og al dens halløj. Fx finder Jehovas Vidner stadig at det er hedensk at fejre jul.

Og der har været paver der forbød folk at fejre jul, og det samme gjorde Cromwell i 1600-tallets England. Hans forbud levede videre i det presbyterianske Skotland i flere århundreder efter hans fald. Skotland har først fået Jul med den amerikanske Santa Claus' invasion.




Julemanden - til top

Julemanden: Santa på korset

Japanerne indoptager tilsyneladende en hvilken som helst fremmed impuls uden større problemer, så de har naturligvis heller ingen kvababbelser med den amerikanske Santa Claus. Ham har de med største selvfølgelighed absorberet i japansk kultur og de har ikke haft nogen som helst trang til at tilpasse hans ansigtstræk til den lokale befolkning. I ethvert ordentligt japansk varehus går HVIDE julemænd rundt og bidrager til decembers købelyst.

Den japanske fleksibilitet er også sigtet for følgende på én gang søde og onde vandrehistorie:

Da Japan efter krigen skulle genopbygges under USAs vinger, ville det gigantiske stormagasin Ginza også lave en juleudstilling. De fik fremskaffet noget amerikansk julemandsudstyr, og en skønne decembermorgen kunne man se Japans første julemand på Ginzas juleudstilling.

Han var korsfæstet, som en anden kendt hellig skikkelse fra samme højtærede religion!



Julemanden - til top

Julemanden: Indvandrerjul

I globaliseringens navn trænger den vestlige jul frem alle vegne, også hos folk der har andre religioner.

Det sker overalt i verden, men selvfølgelig især for indvandrere. Det er svært at unddrage sig julemånedens pres i Danmark, også for en muslimsk familje. Så mange af dem holder jul, med træ og gaver og det hele.

Indvandrerne forventer ikke det store kendskab til deres kulturelle baggrund blandt danskere, så hvordan skal man forklare dem hvad dën store familjefest muslimer holdes efter fastemåneden, er for noget? Hvorfor ikke Jul? Den oversættelse vælger mange.

Denne 'muslimske jul' kan i øvrigt volde visse problemer. fordi den forskydes 11 dage om året. Den følger månens gang omkring jorden, i stedet for solens, og flytter sig altså hvert år, så den når kalenderen rundt i løbet af ca 33 år. I disse år falder Ramadanen omkring julen. I fastemåneden må en god muslim hverken spise, drikke, ryge eller bolle fra solopgang til solnedgang. Fastemåneden afsluttes med et ordentlig ramasjang, et ord der stammer fra det arabiske navn på fastemåneden, Ramadan.

At faste er hårdt nede i den varme Mellemøst, men muligt. Det kniber straks mere for muslimer der har fundet arbejde her oppe nordpå. Når fasten falder i de mørke vinterdage er det en fed tjans, men det er ikke sjovt at faste fra solopgang til solnedgang i de lyse sommermåneder. Og længere oppe nordpå går solen slet ikke ned. Hvad gør man så?

Problemet har været forelagt forskellige teologiske instanser, der fx. har foreslået de troende at følge solens gang i Mekka. Eller i Oslo!



Julemanden - til top

Hvor bor Julemanden?

Den tysk-amerikanske bladtegner Thomas Nast fastslog i 1885 at Julemanden bor på Nordpolen. I en tegning lader han to børn kigge på et landkort og følge Santas rute fra Nordpolen til USA. Senere tog forfatteren George P. Webster ideen op og forklarede at Santas legetøjsfabrik og "hans hus i de lange sommermåneder lå gemt under Nordpolens is og sne."

Dertil kommer at den amerikanske Nordpol ligger i Alaska. Det er i hvert fald der amerikanske børn skriver til. Og får svar fra. Fra postkontoret i Juneau, Alaskas hovedstad. Juneau ligger lige så langt fra Nordpolen som Berlin!

Men i Danmark ved enhver at Julemanden bor på Grønland, uden at han dog af den grund er eskimo. Snarere ligesom Tarzan, en hvid blandt fremmede.

I mange andre lande mener man at han kommer fra Finland. Lige på Polarcirklen, i finsk Lapland driver de en kolossal julemandsindustri med centrum i byen Rovaniemi, med Santa Tivoli og postkontor med eget stempel og det hele.

Det vil Norge, der dog trods alt har Europas nordligste punkt, ikke lade sidde på sig. Byen Drøbakk, der godt nok ligger langt nede i Sydnorge har bebudet norsk indtræden i konkurrencen om Julemandens bopæl.

Nu hvor kapitalismen ­ i den grad! ­ er blevet indført i Rusland og dets sibiriske kolonier, kan det kun være et spørgsmål om tid, før Santa Claus viser sig i virkeligheden at være den russiske Fader Frost som må komme fra den kolde tundra et sted.

Idealister har foreslået at løse striden om Julemandens hjem på neutral grund, Sydpolen. Det har den fordel at gøre de pingviner der ofte optræder sammen med Julemanden mere rimelige, eftersom den slags kun findes på den sydlige halvkugle. (Selv om det såmænd ikke skulle undre mig om der er pingviner i de zoologiske haver i Rovaniemi, Nuuk og Juneau.) Til gengæld har Sydpolskompromisset den ulempe at gøre de lejlighedsvise eskimoer malplacerede.

Men når det er vinter heroppe nordpå er det sommer og barbecue-tid på den sydlige halvkugle. Derfor går australske julemænd rundt i Bermuda-shorts. De må fejre jul om sommeren.

Blandt de mange mennesker der har sæsonarbejde som julemænd, er der et altruistisk ønske om at fordele julens pres lidt bedre over året, så vi får to jul'er. For nogle år siden demonstrerede Julemændenes Fagforening for dette krav i Hamburg.

Men det er ikke alle julemænd, der kommer fra sne og kulde. i Ghana lærer børnene at Santa kommer fra junglen!

I Holland har man to julemænd, Sinterklaas og Santa Claus. Santa kommer fra Nordpolen og omegn, men Sinterklaas kommer fra Spanien, lærer børnene. Hvordan nu det?

Da Holland i 1482 fik habsburgsk kongehus, lå hoffet i Spanien som slægten også regerede. Samme familje ejede også det sydlige Italien, hvor byen Bari ligger. Det var her Skt Nikolaos' knogler blev ført til i 1087. Så fra et hollandsk perspektiv befandt Sinterklaas' jordiske rester sig "i de spanske lande". Selv om det altså er Italien.



Julemanden - til top

Julemanden: Foruroligende beregninger

Denne historie har i flere år ligget mange steder på nettet i forskellige udgaver, og dukker jævnligt op i forskellige danske oversættelser. Her er en:

Ingen kendte rensdyrarter kan flyve. MEN der er mindst 300.000 arter af levende organismer der stadig venter på at blive klassificeret, og selv om de fleste af disse er insekter og bakterier, udelukker det ikke HELT muligheden af at der kan eksistere flyvende rensdyr, som hidtil kun Julemanden har set.

Der er 2 mia børn (under 18) i verden. MEN eftersom Julemanden (tilsyneladende) ikke betjener børn der er muslimer, hinduer, buddhister og jøder, bringer det arbejdsbyrden ned på 15% af totalen - 378 mio iflg Population Reference Bureau. Med et gennemsnit på 3,5 barn pr husholdning giver det 91,8 mio hjem. Hvis man antager at der mindst er ét artigt barn i hver familje.

Takket være de forskellige tidszoner og jordens rotation, har Julemanden 31 timer at arbejde i, hvis han rejser fra øst mod vest. Det bliver 822,6 besøg i sekundet.

Det betyder altså at for hver kristen husholdning med artige børn har Julemanden omkring et millisekund at parkere, hoppe ud af slæden, stige ned gennem skorstenen, lægge gaver under træet, spise de snacks der er tilovers, stige op gennem skorstenen igen, komme op i kanen og flyve videre til næste hus i.

Hvis vi forudsætter at at hvert af disse 91,8 milliomer stop er ligeligt fordelt over jordkloden (hvilket vi selvfølgelig ved at de ikke er, men som vi her vil acceptere af hensyn til vore beregninger) taler vi nu om 0,78 mph, en samlet rejse på 75,5 mio miles.

Og så har vi ikke regnet de stop med, som vi alle er nødt til at gøre mindst én gang i løbet af 31 timer, plus tid til at spise osv.

Det betyder at Julemandens kane bevæger sig med 650 miles i sekundet, 3.000 gange lydens hastighed. Det kan tjene som sammenligning at det hurtigste fartøj mennesket har skabt, rumskibet Ulysses, ved jordens overfalde bevæger sig med skallede 27,4 miles i sekundet. Et vanligt rensdyr kan max løbe 15 miles i timen.

Den last der er på kanen tilføjer sagen et andet interessant element. Hvis vi antager at børnene ikke får andet end hvad der svarer til et Legosæt af mellemstørrelse (1 kilo), bærer kanen 321.300 tons. Heri er Julemanden, der samstemmende beskrives som stærkt overvægtig, ikke regnet med.

På landjorden kan et almindeligt rensdyr ikke trække mere end 150 kilo. Selv hvis vi antog at "flyvende rensdyr" (se punkt 1) kunne trække 10 gange det normale, er hverken otte eller ni rensdyr nok. Der skal bruges 412.200 dyr. Dette øger i sig selv den samlede vægt af kanen med forspand til 353.430 tons. Det er fire gange så meget som kæmpeskibet Queen Elizabeth, til sammenligning. Tænk lige over hvad det vejer på dit tag!

Når 353.000 tons bevæger sig 650 miles i sekundet udvikles der en enorm luftmodstand. Den varmer rensdyrene op på samme måde som et rumskib der genindtræder i jordens atmosfære, så det forreste rensdyrpar må opsuge en energi på 14.3 KVINTILLIONER joules. I sekundet. Hver. De vil kort sagt bryde i brand næsten øjeblikkeligt og eksponere rensdyrene bag sig, og skabe et øredøvende brag i deres kølvand. Hele rensdyrforspandet fordamper på 4,26 millisekunder. Imens bliver Julemanden udsat for en centrifugal kraft på 17.500,06 gange jordens tyngdekraft. En julemand på 125 kilo (hvilket forekommer urimelig slank) vil blive presset tilbage i kanen med en kraft på 4.315.015 pund

Alt i alt - HVIS Julemanden nogensinde har forsøgt at dele gaver ud juleaften, så er han død nu.

Med mindre han da er guddommelig.



Julemandens kirke i Myra - Nikolaus Superhelgen - Der er mere end én Nikolaos - Navnet Nikolaos - Nicholaos' legender - Nikolaos' mirakler - Knoglerne føres til Bari - Oljemiraklet ved graven i Bari - Hvorfor lige Jul den 24? - Den Store Bastian - Coca Cola og Disney standardiserer Julemanden - Sinterklaas, Den hollandske Julemand - Jan Steens maleri "Sinterklaas-Festen" - Thomas Nast former Julemanden - Julemandens rensdyr - Mandelas Santa Claus pris - En Sort Julemand - Juleforbud? - Santa på korset - Indvandrerjul - Hvor Bor Julemanden? - Foruroligende beregninger


sitetæller

 

Home
Forsiden

 

BABEL

  >

RELIGION

  >

JULEMANDEN

  >

Samlet


Kontakt

FreeFind

 

til top
© Ole Stig Andersen, 2000