Strejke

  <

ZAP

  <

MEDIER


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

maj 1998

En ZAPPERS bekendelser 5

EN ZAPPER GIVER OP

En ZAPPERS Bekendelser

1. Zen Zap
2. "Klassikerens" Zap
3. Vejr Zap
4. Internetavis-Zapning
5. En Zapper giver op

Det er vist ikke mange seere der kan huske meget mere end én enkelt ret fra en nyhedsudsendelse de lige har indtaget. Prøv selv! Og prøv så lige igen et par timer senere.

Dét må egentlig være ret slemt at vide for dem der laver de udsendelser.

En beslutsom zapper som mig står det endnu værre til med. Jeg véd dårlig nok hvilken kanal det ér jeg lige har set et eller andet på. Så hæng mig ikke op på om det var TV-Avisen eller TV2-Nyhederne - eller for den sags skyld dem begge to - der stod for den fremragende opvarmning til strejken forrige uge, hvor de ivrigt fremskyndede nogle af strejkens følger - flere dage før den begyndte - med alenlange detaljerede opfordringer til hamstring. Og det helt uden at påvirke begivenhederne, for sådan noget gør ordentlige journalister ikke. De beskriver bare nøgternt hvad der sker.

Det var så godt at jeg helt glemte at zappe. For hvad vár det ikke de beskrev?

Nyhederne handler normalt mest om katastrofer og kendte menneskers gøren og laden, især politikere og andre underholdnings-kjendisser. Men nu handlede de pludselig om samfundet, om almindelige menneskers liv. Et dramatisk sceneskift. Redegørelsen for strejkens følger i de særeste afkroge af dagliglivet, gav helt uforvarende et fascinerende billede af den utrolige tæt sammenvævede balance, som det moderne samfund er. Det var samfundslære på højt niveau. Ikke noget man er forvænt med i de daglige nyheder. Det var de mest uventede steder TV måtte hen for at fortælle om strejkens konsekvenser. Journalister, der kører meget i taxa, havde fx ventet at få konkurrence, nu hvor trafikken måtte forventes at gå i stå. Men hvad skete? Hyrevognene havde mindre at lave end normalt. Fantastisk! Det kunne ingen manuskriptforfatter have udtænkt bedre. Eller hvad siger du til de absurde hamstringshistorier, fx den om manden der fyldte benzin i en plasticpose, eller den om salg af gær til danske turister i Italien? Den ene perle efter den anden! I det hele taget afslørede strejken at meddelelserne om samfundets overgang til ren information er stærkt overdrevne. Noget så gennemsigtigt som den daglige transport af alt muligt afslørede sig pludselig som noget, der bliver gjort af mennesker, og ikke et samfundmæssigt mirakel. Pludselig beder supermarkedet om lige penge, fordi de ikke får byttepenge kørt ud under strejken. Fascinerende!

Og byens gader blev et emne for reportage. Som kørslen tyndede ud, blev luften mærkbart renere og de 11 dage må virkelig have sparet mange mennesker for at ofre deres liv eller førlighed i trafikken. Omvendt blev trængslen umenneskeligt stor i kyllingekoncentrationslejrene, fordi hønsene ikke kunne komme til at ofre deres liv planmæssigt. Strejken fik her med et genialt fortælleteknisk greb sat dyrevelfærd og menneskevelfærd op som modsætninger. Det var fremragende underholdning, og langt fra den sædvanlige tandløshed og ligegyldighed.

Når de store mediedramaer opføres, dem der berører tilværelsens dybeste spørgsmål, begynder vildt fremmede mennesker at tale med hinanden. Det mest slående nyere eksempel er Dianas død. Dét skuespil berørte os alle så meget, at det fx pludselig var helt OK at bryde ud i kommentarer til en helt tilfældig medbuspassager om prinsessens tragiske skæbne. Den slags skal man ellers vare sig for til daglig. Strejken kunne naturligvis ikke måle sig med Dianas død, men den havde nu alligevel en lignende virkning. Fremmede havde pludselig lov til at tale med hinanden.

Og ligesom efter Dianas død kappes medierne nu om at øve selvkritik. De er nu i gang med at diskutere om de selv har en skyld i den underholdende rydning af supermarkedernes kølediske. Eller, hvad der er ulig mere interessant, hvorfor medierne, endnu mindre end fagforsteningerne, ikke opdagede hvad der var i gære. Medierne kommenterer sig selv og hinanden uafbrudt, hvad dette indslag såmænd selv er et beskedent eksempel på. Selvsving, kaldes det med et moderne ord.
Og strejken afslørede hvor meget den mediemæssige indspisthed fylder til daglig. Det var f.eks. enormt rørende at se hvordan TV manglede aviserne. Ingen avisoverskrifter havde de at læse op af, ingen avisnyheder at refere. Som dagene gik blev fortvivlelsen tydeligere og tydeligere. Det er ligegodt rart når ens TV-værter mister deres naturlige facade og bliver helt menneskelige.

Strejken blev så underholdende og stilsikkert opført, at jeg må bekende at den gik alvorligt ud over min zapning. Det skete mere end én gang, at jeg måtte tage mig i ikke at have zappet i et stykke tid. Men når jeg så lige kørte turen rundt, og kunne konstatere at alt stod til som det plejer i den øvrige verden - altså TV-verden - så måtte jeg luske tilbage og med skam erkende mit nederlag: ikke engang Storzapning kan konkurrere med Storstrejke.

Der var heller ikke meget at zappe efter. Strejken satte Danmark og mit fjernsyn på den anden ende, men i resten af verden var den ikke nogen stor nyhed. På de fleste kanaler var den slet ikke nogen nyhed overhovedet. Så med bøjet hovede måtte jeg zappe tilbage og følge stykket i de få kanaler der opførte det. Strejken blev overraskende livligt og underholdende præsenteret, så for min skyld måtte den hjertens gerne have fortsat. Jeg manglede trods alt hverken mad, husly eller kærlighed i de 11 dage. Men det var nu alligevel nok godt, at den blev bragt til ophør. For selv min zapning strejkede.

Én ting er at jeg pludselig følte mig draget til nogle få, oven i købet danske, kanaler. Men hvis det var blevet ved, ville jeg garanteret også lige så stille have begyndt at kunne kende forskel på TV-Avisen og TV2-nyhederne. Og hvis dét går hen og sker, så er karrieren slut. Så kan man ikke mere kalde sig en rigtig zapper.Men nu er faren heldigvis drevet over, og jeg kan genoptage min normale zapning. Det trækker ganske vist allerede op til den næste store produktion, EU-afstemningen, men dén bliver først rigtig interessant selve den 28ende og dagene derefter, og med dén er der ikke så stor risiko for at få ens zapning ødelagt. For efter Det store NEJ i 92 og uropatruljens dramatiske mytteri i 93, skal dén afstemning nok blive dækket skærmen rundt.
Især hvis det bliver et nej igen.
Hvad enhver zapper derfor inderligt må håbe


sitetæller

 

Home
Forsiden

 

BABEL

  >

MEDIER

  >

ZAP

  >

Strejke


Kontakt

FreeFind

 

til top
© Ole Stig Andersen 1998 (uploadet 2002)