Forord

  <

"Nye Traditioner"

  <

INDVANDRERE
UNDERVISNING


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

9 nov 2001

Forord til "Nye Traditioner"
Af Ole Stig Andersen (red)

INDVANDRERUNDERVISNINGENS LANDSKABER

NYE TRADITIONER
Festskrift til Sprogcenter IA
Redaktion: Ole Stig Andersen

København, 9. nov 2001
Sprogcenter IA   tlf 3888 3233
ISBN 87-988689-1-8
247 sider,   pris kr 198,-
INDHOLD     ANMELDELSER

Den moderne indvandring, der så radikalt er i færd med at omforme alle de stater "vi plejer at sammenligne os med", har nu stået på i over 30 år. Lige så længe er der foregået danskundervisning for voksne indvandrere.

Indvandrernes Aftenskole blev grundlagt for 20 år siden nu, og det er der virkelig grund til at fejre. For IA har været et arnested for adskillige af fagets nye traditioner.

Denne jubilæumsbogs tre første kapitler om Demokrati, Erhverv og Computer afspejler hver især de særlige bidrag IA har givet til forsøgene på at få danskundervisningens indhold til at hænge sammen med resten af den tilværelse indvandrerne lever i og har hensigter med.
    Det har været turbulente år, og nogle af de forandringer de har påtvunget danskernes og indvandrerens selvforståelse, er beskrevet i artiklerne i bogens sidste to kapitler om Identitet, Integration og Medier.

I offentlighedens mere end massive diskussion om indvandringen spiller danskundervisningen en pudsig rolle.
    På den ene side er det dansk, dansk og atter dansk der er integrationsdebattens grundtema. Sprogkundskaber beskrives ofte som en slags Sesam-Luk-Dig-Op til tilværelsen i Danmark. Hvis bare en udlænding lærer dansk så er mere end hans halve lykke gjort.
    Men præcis den indsats man håber skal løse integrationsproblemerne - selve klasseundervisningen i dansk sprog - er næsten ukendt hos offentligheden og dens forvaltere. Så snart udlændingene er sendt i undervisning, forsvinder interessen for hvad der siden foregår. Måske regner man bare med at opgaven så ligger i en enig professions kyndige hænder.
    Men sagkyndige har meget forskellige bud på hvordan danskundervisningen bedst tilrettelægges og hvad dens indhold bør og kan være. Indvandrerundervisningen befinder sig nemlig i skæringspunktet mellem flere discipliner der har hver sine traditioner og ekspertiser.
    Dét har vi villet dokumentere med dette festskrift.

Fagets kerneydelse er dansk sprog, og det kan få både lærere og elever og den omgivende verden til at forvente at den sprogvidenskabelige beskrivelse af dansk grammatik og udtale er centrale kundskaber. Desuden "skyldes" mange af kursisternes vanskeligheder deres modersmål, så studiet af alle disse fremmede sprog er også en central del af ekspertisen.
    Men omvendt kan man også lægge vægt på at sprogbeherskelsen jo i bund og grund er ubevidst. Derfor er der dem der foretrækker at bruge klassetiden på at træne rollespil der forhåbentlig ligner dagligdagens. Så træder sprogets strukturer mere i baggrunden eller svinder ligefrem bort, og denne bogs kapitel 5 om dansk og andre sprogs grammatik og udtale forekommer mindre relevante.

Fagets anden - helt ubeslægtede - kerneydelse er undervisning, og det er en idræt som fagfolk er endnu mere uenige om end sprogstruktur. Hele samspillet mellem deltagernes perspektiv med undervisningen, deres motivation og deres personlige læringsstil er forskningsmæssigt næsten ukendt land. Det viser artiklerne i kapitel 4 om Klassen tydeligt. Der foregår meget andet i klasseværelset - og i lærere og elevers hovede - end lige dagens "emne".

Fagets tredje kerneydelse er at det er for voksne. Børn er endnu ikke voksne, dem har det mening at belære og opdrage og irettesætte og lave om på. Men bliver voksne til børn bare fordi de er nytilkomne?
    Derfor er der vidt forskellige holdninger til hvordan og i hvor høj grad kursister selv kan have indflydelse på deres lærings indhold og tilrettelæggelse. Denne modsætning mellem central orden og lokal opfindsomhed har gået som en rød tråd gennem indvandrerundervisningens historie, og den behandles i flere af bogens artikler.

Til forskel fra samtlige andre sprogcentre i landet er Indvandrernes Aftenskole udsprunget af indvandrermiljøerne selv. Det har givet IA som skole et ganske andet syn på udlændinge end det gængse billede af et menneske der bare trænger til en gang undervisning. Det er nok derfor netop dén skole har fået andre ideer.

IAs allernyeste tradition, der godt nok ikke er helt ny mere, og heller ikke helt tradition endnu, er brugen af computer i undervisningen. Skolen har formået at udvikle et af de mest omfattende programsystemer der findes for sprogundervisning i verden overhovedet.

Alt det står der meget mere om på de næste kvarte tusinde sider

Ole Stig Andersen
Nørrebro, oktober 2001


sitetæller

 

Home
Forsiden

 

BABEL

  >

INDVANDRERE
UNDERVISNING

  >

"Nye Traditioner"

  >

Forord

 


Kontakt

FreeFind

 

til top
© Ole Stig Andersen 9 nov 2001