KUNSTIG INTELLIGENS

  <

PSYKOLOGI


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

14 maj 1997

Deep Blues Sejr Over Kasparov:
MASKINENS SEJR OVER MENNESKET?

I det ene hjørne
verdensmesteren: Gary Kasparof,
født i Aserbajdjan af en armensk mor og en jødisk far.

I det andet hjørne
udfordreren: Deep Blue,
vejer 1,4 tons, har 32 parallelle superprocessorer, er udviklet af IBM.

Matchens resultat:
Deep Blue 3,5
Kasparov 2,5

Det har hverken skortet på dommedagskommentarer eller beroligende udtalelser, efter at IBMs maskine Deep Blue i søndags vandt over den azerbajdjanske verdensmester i skak, Gary Kasparov. Har Maskinen endelig besejret Mennesket?

I bogen "Manden der forvekslede sin kone med en hat" fortæller lægen Oliver Sacks om et tvillingepar under forsorg som havde et handicap der var så omfattende at de ikke selv kunne klare de simpleste daglige opgaver. Men de kunne uden tøven fortælle hvilken ugedag den 22. marts år 21.911 bliver, og dog kunne de ikke lægge 32 og 17 sammen. Og så havde de en helt ekstraordinær indbyrdes kommunikation. De fortalte hinanden tal. Tilsyneladende meningsløst kunne den ene finde på at sige 7, hvortil den anden muntert kunne svare 11. De var hverken sprogligt eller intellektuelt i stand til at forklare hvad det var de foretog sig eller hvorfor. Forsorgspersonalet havde ingen succes med at prøve at deltage i løjerne med tal som 12 eller 81.
    Det var nemlig primtal tvillingerne udvekslede, viste det sig, dvs tal der ikke kan deles. Uden papir og blyant, uden nogen sinde at have gået i skole, sad disse to forstandshandicappede mænd og underholdt hinanden ved at lede efter primtal. Sacks mener selv at han først fik kontakt med dem, da han var i stand til at præsentere dem for et ottecifret primtal, som de ikke før var stødt på.
    Hvordan de var i stand til finde ud af om et tal er et primtal eller ej, er et godt spørgsmål.
    Sådan kan vi mennesker fremelske de ejendommeligste færdigheder i hjørner og afkroge af vort sind og vor færden, uden at vide meget om hvad og hvordan.

Men selv om man må sige at tvillingernes præstationer var fantastiske, er der nok alligevel ingen der vil hævde at de udgjorde toppunktet af menneskelig intelligens. Og der blev heller ikke snakket om at maskinen havde sejret over mennesket, blot fordi en computer kunne regne langt flere primtal ud, og langt hurtigere, end tvillingerne.

Sådan plejer man derimod gerne at tænke om en anden lige så specialiseret afkrog af menneskelig kunnen, nemlig skak. I offentligheden står der en em af geni omkring folk der er usædvanlig gode til at spille skak. Sådan lidt hen i retning af teoretisk fysik, med alle tiders Einstein i spidsen.
    Derfor opfattes det som en katastrofe at et computerprogram nu har vundet over de sidste 10 års verdensmester i skak, GeniET. Pludselig er det ikke Deep Blue der ved en enkelt begivenhed har vundet over Kasparov, men Maskinen der har vundet over Menneskeheden, intet mindre.

Deep Blues sejr betyder bare ikke at maskinen har vundet over mennesket, men derimod at vi mennesker har formået at systematisere vores erfaring med skak så meget at vi kan lære maskiner at blive stadig bedre til det, endda bedre end de bedste af vores egne. Men at være bedst til skak er meget langt fra at være bedst til hvad som helst.
    At det lige var skak det skete for, er måske mindre mærkeligt. Ganske vist siges der at være flere kombinationsmuligheder i enkelt spil skak end der er atomer i universet. Men det er trods alt blot et spil, et lukket univers med et særdeles begrænset antal brikker, pladser og regler, lige noget der egner sig til at efterligne i en computer.

Det var ikke Maskinen der vandt over mennesket i søndags, men Skak der blev hevet ned fra sin piedestal som symbolet på det yppperste den menneskelige intelligens kan præstere. Skak er ikke intelligensens topppunkt, men bare én specialiseret kunnen blandt mange tusinder, og der er meget langt igen før vi har lært Maskinen dem alle.
    Et enkelt menneske kan præstere det ypperste inden for en given aktivitet, men Menneskehedens yppperste præstation er ikke denne eller hin færdighed eller indsats, men sproget, det fælles menneskelige mirakel, det helt almindelige sprog, som alle mennesker behersker, og det helt automatisk. Og denne umådelig udbredte form for menneskelig intelligens er der ingen tegn på at maskinerne er kommet bare i nærheden af. Der er heller intet der tyder på at de nogensinde vil komme det.

Det kendetegnende ved den menneskelige intelligens er nemlig ikke evnen til logisk og matematisk tænkning, men - tværtimod kunne man næsten fristes til at sige - evnen til at mene noget om ting man ikke har tilstrækkeligt med informationer til at mene noget kvalificeret om. Evnen til at forstå og foregribe hændelser på for ringe et grundlag.
    Det gør vi ved hjælp af metaforer, vi forstår det nye og ukendte ved hjælp af det gamle. Vi overfører betydninger fra et erfaringsområde til et andet.
    Og den slags overførte betydninger kan maskinerne ikke lære, for vores metaforik har sin rod i vores fysiske liv og de oplevelser vi har haft. Det er også der den menneskelige kreativitet har sin rod.

Den menneskelige intelligens kommer til udtryk i sproget og har sin rod i vores krop, og maskinerne har ingen krop og derfor ingen følelser og derfor ingen intelligens. Hvis de engang udvikler én, må den nødvendigvis baseres på DERES slags krop, deres maskinkrop, og derfor være endnu mere fremmedartet end fx en delfins.
    Forsøgene på at skabe kunstig menneskelig intelligens, fx i form af en robot der kan føre en samtale med et menneske, er for evigt dømt til at mislykkes. Men det gør ikke alle de opdagelser og indsigter vi vinder os ved alligevel at prøve, mindre interessante.

Grunden til at sport er så umanerlig kedsommeligt at overvære, er at man skal holde med for at være med. Og hvis man er ganske ligeglad med om det bliver Brøndby eller Bjarne Riis der vinder i kvindehåndboldens seneste kamp i Timbuktu eller Horsens, så kan man nemt få ondt i zappefingeren når man udsætter sig for fjernsyn.
    Og blandt alle bizarre sportsgrene er skak måske den mest bizarre. Der er ikke en gang action. Men for en gangs skyld var der her en sportsbegivenhed der kunne aftvinge míg interesse. Og jeg må tilstå at det var mín mand der vandt. Ikke fordi jeg holder med Maskinerne mod Mennesket, men fordi jeg holder med forståelse af hvordan menneskesindet virker, fremfor den mytologiserende hyldest af genial skak. Og sådan en forståelse kan den slags forskning der gav Deep Blue sejren i søndags, kun fremme.

Ole Stig Andersen
(Danmark Radio, p1, Kulturnyt, 14 maj 1997)

sitetæller

 

Home
Forsiden

 

BABEL

  >

PSYKOLOGI

  >

Kunstig Intelligens

 


Kontakt

Powered by FreeFind

 

til top
© Ole Stig Andersen 14. maj 1997 (uploadet 21 sept 2003)