Verdens religioner

  <

ANMELDELSER
RELIGION


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

20 maj 2005

Boganmeldelse

John Bowker:

Aschehougs Bog om
VERDENS RELIGIONER

2005, Aschehoug
216 sider, ill,

Anmeldt 20. maj 2005 af Ole Stig Andersen
i Danmarks Radio, P1 Morgen, "Fagbogen"
Hør anmeldelsen her:


Vi plejer ikke at anmelde kunstbøger her i "Fagbogen", det har vi andre programmer til. Men ind i mellem glider fagområderne over i hinanden og det er tilfældet i dagens bog om Verdens religioner, som her anmeldes af Ole Stig Andersen:
Efter en glimrende introduktion af hvad religion er, sådan generelt, lægges der ud med en side hver om de gamle" religioner: Ægyptisk, romersk, græsk, keltisk, og nordisk, og der sluttes af med et kapitel om de såkaldte "stammereligioner". Og mellem de to er så selve "sagen".

"Sagen" er naturligvis de klassiske verdensreligioner: kristendommen, jødedommen, Islam, fire indiske religioner eller religionskomplekser (Hindu, Buddha, Jain og Sikh), kinesiske religioner, japanske religioner.

Det er en fantastisk flot bog, i Dorling Kindersleys klassiske layot. Dvs ingen omløb, hvert opslag er én afsluttet artikel. De fleste opslag er bygget op på samme måde. I midten et stort - altid smukt, nogle gange bedårende smukt - billede, som omkranses af en række billedtekster der forklarer nærmere, med en næn tynd streg ind til forskellige figurer i billedet. Vældig elegant. Der er også ofte forstørrelser af detaljer i hovedbilledet, og så i hjørnerne andre billeder der vedrører samme tekst. Det fjerde hjørne, altså det øverste venstre, ér artiklens hovedtekst som kun fylder en 15-20 linjer.

Så det er først og fremmest en billedbog, ja egentlig en kunstbog. For det er kunstværk på kunstværk der bruges til at illustrere de forskellige religioner. På den måde viser bogen den enorme kreative kraft menneskene lægger i deres overnaturlige kreationer. Der ér også fotos, men de blegner helt i sammenligning.

Pressen opdager med mellemrum befolkningens interesse for religion og tror hver gang det er en ny "trend" som de så omtaler vældig meget, for en tid. Det medfører selvfølgelig en øget efterspørgsel på bøger om emnet, og derfor er det vel også berettiget at genudgive denne bog.

Der er bare noget underligt altmodisch over den. Den kunne have set lige sådan ud for 50 år siden, bortset fra den tekniske perfektion. Den er ikke aktualiseret, og slet slet ikke versioneret for danske forhold. Derfor beskrives alle religionerne som fremmede (inklusive kristendommen, hvad der er et forsonende træk), men de grunde der i dag ér til at interessere sig for religioner, nemlig deres politiske rolle, er ikke særlig fremtrædende i bogen. Det gælder verdensreligionernes spredning, som jo på ingen måde skyldes deres trosindhold, men derimod den teknologi de bar med sig, skriftsproget, det alfabet som de forskellige hellige tekster er skrevet med. Og det gælder de utallige sekter som alle religioner splitter sig op i, og hvoraf nogle er af stor samfundsmæssig betydning.

Men i denne bog er der ingen sekter i Islam, selvom voldelige stridigheder mellem sunni- og shia-sekter optræder dagligt i nyhederne. Og en tredjedel af tyrkerne i Danmark er alevier, en variant af Islam der er så forskellig, at mange hævder at det slet ikke er Islam. Denne tro har omkring 20 mio tilhængere i Tyrkiet og er ikke nævnt med et ord i bogen, der ellers bruger hele syv - smukke, bevares - opslag på en indisk minireligion, Jain, med to-tre mio tilhængere. Heller ikke den mest udbredte tro i Danmark i dag, New Age, kaldes den ofte, er nævnt med et ord, så det kniber med bogens aktualitet. Dog er der føjet ét ekstra opslag til som ikke var der i den første udgave. Nemlig om Jihad og Sharia, hvor der også er de fotos vi kender fra medierne, af de brændende Twin Towers i New York og af en islamisk kriger med Koranen i den ene hånd og et Kalashnikovgevær i den anden. Dette opslag virker åbenlyst påklistret i en bog der ellers er en klassisk beretning om verdensreligionerne. Det har også en anden oversætter.

Et andet træk der viser udgivelsens umodernitet er stavemåderne. Man kan ikke beslutte sig for om jihad skal staves med J eller Dj, og de kinesiske navne er med omhu stavet på måder der passer fint med ældre litteratur, men ikke med moderne kinesisk stavning (vi snakker latinske bogstaver).

Måske er det der er galt med denne bog, at der står for lidt i den. Den burde have været dobbelt så tyk. Også fordi det er en fantastisk flot bog, sådan som Dorling Kindersleys bøger altid er, og den er en fornøjelse at blade og pluklæse i. Men regn ikke med at du får meget at vide der kan gøre de løbende nyheder om religioner mere begribelige.

Derimod kan du godt få noget at vide om hvad religioner har til fælles. Bogens sidste side er en sammenfatning af den såkaldte Gyldne Regel der læres af alle religioner (og - interessant nok - også af mennesker der ikke er troende), udtrykt i fx Buddhas ord : "Du må ikke såre andre med det som sårer dig selv."

Det hindrer dog ikke fundamentalistiske buddhister i at øve overgreb mod andre mennesker, ganske som deres trosfæller inden for Islam, kristendom, jødedom og hinduisme.


sitetæller

BABEL

>

ANMELDELSER
RELIGION

  >

Verdens religioner


Kontakt

FreeFind
til top
© Ole Stig Andersen, 20 maj 2005