Nordisk Mytologi

  <

ANMELDELSER
RELIGION


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

9 juli 2005

Boganmeldelse

Finn Stefánsson:

Gyldendals Leksikon om
Nordisk Mytologi

2005, Gyldendal
320 sider + cd-rom

Anmeldt 9. aug 2005 af Ole Stig Andersen
i Danmarks Radio, P1 Morgen, "Fagbogen"

Den nationale identitet, danskheden, er et af tidens helt hotte emner. Og er der noget mere dansk end vikingetiden, med alle dens forbryderiske heltegerninger og de gamle guder og deres vilde liv? Så i den sammenhæng er det vist ganske passende at vi nu kan anmelde et nyudkommet Leksikon om den Nordiske Mytologi.
Leksika og opslagsbøger byder på underholdende pluklæsning, hvis man er af det gemyt. Man skal bare lige slå noget op og så bliver man fanget af en anden artikel og så igen en anden. Sådan en lækkerbisken ér Gyldendals nye Leksikon om Nordisk Mytologi, hvor Finn Stefánsson har samlet over 800 stikordsartikler om alle sider af det religiøse liv i vikingetiden og længere tilbage, med de kære gamle historier om aser og jætter i centrum.

De nordiske guder er ingen engle, de horer og drikker, de bander og lyver, de bedrager og stjæler og myrder uskyldige. Og de er ikke engang almægtige. De kan dø og deres overnaturlige kræfter er ikke totale. Selv ikke Odin er almægtig.

De gamle nordiske myter er herlige historier, lissom dem om de græske guder, fx. Stefansson fortæller ikke myterne - hvis det er dem man vil læse, må man gå til andre kilder - han refererer dem blot. Det en opslagsbog, den her. Udvalgte historier fortælles dog mere udførligt. Én af de frydefulde ting ved disse gamle myter er den "kantede, korthugne stil", det stærke sprog de fortælles i.

Det bedste ved dette leksikon er at det ikke nøjes med mytologien men også giver virkningshistorien en fremtrædende plads, hvordan disse fortællinger sidenhen er blevet brugt. Det gør bogen meget mere interessant og relevant end hvis den havde nøjedes med de gamle sagn selv.

Det betyder at man ikke bare kan slå Odin og Thor og de andre guder og jætter op, men også fx Bjørn Nørgård og Ebbe Kløvedal, fordi de har gjort brug af det nordiske mytestof. Man kan også slå Tolkien og Ringenes Herre op, men ikke Marvel Comics der lavede en hel serie ud af The Mighty Thor og de andre aser som superhelte i storbyen. Det må have været vanskeligt at udvælge hvem man skulle tage med og hvem ikke. Fx er Vølvens Spådom oversat mere end 20 gange.

Virkningshistoriens tydeligste sted er i illustrationerne som der er dejligt mange af. Hvis man havde skullet nøjes med samtidens billeder havde der ikke været meget. Det er senere tiders illustratorer der har bestemt hvordan vi skal tro at Odin og Fenrisulven ser ud, især selvfølgelig siden Romantikkens opdagelse og dyrkelse af folkesjælen, og teknikkens opfindelse af stadig mere avancrede måder at mangfoldiggøre tekst og billeder på. Det gælder fra Lorenz Frøhlich og Louis Moes klassiske Saxo- og sagaillustrationer til Peter Madsens moderne tegneserie og film Valhalla.


Et dramatisk - og besynderligt, vil mange sige - stykke virkningshistorie er asatroen, som opstod som et led i den store religiøse bevægelse i 70erne som også genopdagede indianerreligionerne.

De moderne asa-dyrkere er mennesker som genopliver troen på de gamle overjordiske væsner, ikke bare aser og jætter, men også nisser, trolde og andre ånder. Man har jo lidt svært ved at tro på at de tror på det sådan konkret. Det skal nok snarere tages i overført betydning, tror jeg, som en mere almen naturreligion hvor man hylder solen, træerne osv. De afholder ceremonier og den slags, og blev officielt anerkendt som trossamfund i 2003. Men de har nu nok ikke genoptaget samtlige de skikke der hørte til den gamle tro, som fx rituelle menneskeofringer.

Og de er ikke uden humor: Deres menighedsblad hedder Vølse - organ for hedensk sæd. Et navn der først rigtig træder i karakter når man får forklaret at vølse betyder hestepik (ordet vølse er beslægtet med fallos).


Der er et fortrinligt samlet afsnit bag i bogen hvor Stefansson over en små 40 sider gennemgår den brug der er gjort af det nordiske mytestof op gennem tiden, kunstnerisk, men også politisk, hvor jætter og Fenrisulven fx er blevet brugt som symbol på fjenden Tyskland. Samtidig med at det samme mytestof også spillede en vigtig rolle i nazismens nationalromantik, et faktum Stefansson tydeligivis kvier sig ved.


sitetæller

BABEL

>

ANMELDELSER

  >

Nordisk Mytologi


Kontakt

FreeFind
til top
© Ole Stig Andersen, 9 aug 2005