Berija

  <

ANMELDELSER
RUSLAND


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

29 apr 2005

Boganmeldelse

Amy Knight:

Berija
- Stalins bøddel

Schønberg, 2005
oversat fra engelsk af Henrik Enemark Sørensen
432 sider
399 kr

Anmeldt af Ole Stig Andersen
i Danmarks Radio, P1Morgen, "Fagbogen", 29 apr 2005
Anmeldelsen kan høres her:
Den varer ca 5 minutter og kræver RealAudioPlayer



Glasnost, den nye åbenhed som Mikhail Gorbatjov iværksatte i Sovjetunionen i 80erne, betød bl a at mange hidtil forseglede eller hemmeligholdte arkiver blev åbnet. Det førte til en lang række akademiske nyvurderinger af Sovjettiden. og en af de første, den amerikanske historiker Amy Knights nu 13 år gamle bog om Berija, Stalins bøddel, der i 15 år terroriserede Sovjetunionen som chef for det politiske politi, er nu udkommet på dansk. Den anmeldes her af Ole Stig Andersen.
Sammen med en gæst er Berija en tur ude i sin nye motorbåd. De får øje på en pige der er ude at svømme. Beria beordrer hende op i båden, og hun ved at der ikke er andet at gøre. Så vender Beria sig om mod sin gæst og siger "Vi vil gerne være alene. Svøm i land." Gæsten hævder at han ikke kan svømme, men Berija puffer ham bare overbord.

Berija er sindbilledet på den hensynsløshed, brutalitet og direkte ondskab, som karakteriserede Sovjetunionen. Han var ikke bare øverste ansvarlige for de store systematiske forbrydelser som arbejdslejrene, deportationerne og polititerroren, han deltog til tider selv med fornøjelse i torturen. Han nød også andre af magtens privilegier, fx var han berygtet for sine voldtægtseskapader, som den anekdote jeg lige fortalte er et mildt eksempel på.

Andre politiske systemer bringer også jævnligt skurke til magten, men Sovjetsystemets hierarki synes i ganske særlig grad at have favoriseret skrupelløse magtmennesker der end ikke veg tilbage for massemord. Det skyldes naturligvis at der ikke var nogen mekanisme i systemet for folkelig kontrol med eller i det mindste modvægt til de styrende. En fortid der er årsag til at civilsamfundet i Rusland den dag i dag er så uudviklet og skrøbeligt.

Lavrenti Berija var 18 da han meldte sig ind i Bolsjevikpartiet, og han steg hurtigt i graderne. Han lagde ud i det hemmelige politi, der dengang hed Tjekaen og i dag hedder FSB. Her jagtede han klassefjender og spioner, og beretningerne om hvordan det foregik er ikke for sarte sjæle.

Som 32-årig havde Berija svunget sig op til leder af det sydlige Kaukasus, altså vore dages Georgien og Aserbajdjan, som han terorriserede på det grusomste. At chefer for det hemmelige politi bliver statsledere, er stadig ikke noget særsyn i den ende af verden. Det gælder fx de nuværende russiskindsatte præsidenter i Tjetjenien og Ingusjien, og det gjaldt indtil for nylig præsidenterne i Georgien og Aserbajdjan. Og det gælder Rusland egen præsident, Putin.

Sidst i 30erne gennemførtes de store skueprocesser med opdigtede anklager mod "trotskister, nationalkommunister, klassefjender, sabotører, forrædere og spioner". I 1938 udmanøvrede Beria den hidtidige chef for dette udrensningsarbejde, Jesjov, og fik ham henrettet, og i den følgende halve snes år var Beria øverste chef for den sovjetiske statsterror og en af Stalins allernærmeste medarbejdere.

Stalin brugte en ekstrem del- og herskpolitik blandt sine nærmeste medarbejdere som han konstant spillede ud mod hinanden. Denne stemning af paranoia manipulerede og udnyttede Beria suverænt som leverandør af en stadig strøm af "forrædere" som Stalin kunne rette sin komplotfrygt imod. Han betjente også Stalins forfængelighed og iscenesatte personkulten, og han havde også sin egen lille personkult hjemme i Georgien.

Berija havde det øverste ansvar for Gulag, det gigantiske system af slavelejre, hvor kriminelle, bumser, politiske afvigere, hele folkeslag og tilfældige mennesker i millionvis, byggede veje og kanaler og jernbaner og nye byer, til de faldt døde om.

Berija havde også det øverste ansvar for deportationen af en lille snes folkeslag fra Østeuropa og Kaukasus, midt under krigen, til Centralasien og Sibirien, omkring 4 millioner mennesker i alt.

Og mest af alt var han var chef for det allestedsnærværende, og dødsensafarlige, politiske politi, en terrororganisationen der næppe har set sin lige, en organisation hvis virksomhedskultur er præget af løgn, disinformation, tortur og drab, en organisation der overlevede Sovjetunionens sammenbrud, en organisation der aldrig har været udsat for noget retsopgør men tværtimod i dag besætter en stor del af pladserne i Ruslands ledelse, inklusive præsidentposten. Det er det der gør denne bog til et vigtigt bidrag for en forståelse af det moderne Rusland.

Ved siden af sin brutalitet og personlige ordskab synes Beria at have været en særdeles kompetent administrator. Han havde ansvaret for flytningen af hele den sovjetiske våbenproduktion ud af tysk rækkevidde, han havde ansvaret for det sovjetiske atomvåbenprogram efter verdenskrigen, og endelig lykkedes det ham at være Sovjetunionens reelle hersker i omkring 3 måneder efter Stalins død. Denne højintelligente embedsmand og følelseskolde psykopat blev imidlertid udmanøvreret af "bonderøven" Khrustjof, der derved fik æren for afstaliniseringen. Berija blev gjort til syndebuk for alt det værste der skete i Stalintiden, og blev således brugt til at rense medforbrydere som Khrustjof selv. Samtidig blev han skrevet ud af Sovjetunionens officielle historie. Abonnenter på den store Sovjetiske Encyclopædi modtog en opfordring til at klippe leksikonnets artikel om Beria ud.

Men Amy Knight argumenterer overbevisende for at Berija, hvis han havde vundet magtkampen efter Stalins død i 1953, kunne være blevet en langt mere vidtgående reformator af Sovjetsystemet end Khrustjov. Berija havde planer om at svække kommunistpartiets altdominerende indflydelse og gøre statsmagten og dens forvaltning mere uafhængig og teknokratisk, faglig, kunne man sige, og han ville decentralisere, og øge mindretallenes indflydelse og rettigheder, de selv samme folkeslag han havde deporteret under krigen.

Denne analyse af manden der nærmest var djævelen selv, som initiativtager - allerede i 50erne - til nødvendige reformer landet først fik 30-40 år senere, vakte nogen opstandelse da Amy Knights bog udkom på engelsk for 13 år siden, og blev af nogle kritikere set som en delvis hvidvaskning af dette helt igennem onde menneske. Men det er der slet ikke tale om, hans uventede fleksibilitet sætter blot personen Berija og det politiske system han arbejdede i 's absolutte mangel på moral i relief.


sitetæller

BABEL

>

ANMELDELSER
RUSLAND

  >

Berija


Kontakt

FreeFind
til top
© Ole Stig Andersen, 29 apr 2005