Kasakhstan

  <

RUSLAND
ANMELDELSER


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

1 juli 2002
CentralAsien / Rusland:

Tyskerne i det Russiske Imperium (Kasakhstan)
Asiatisk i vælde er nødningen (Usbekistan)
Kerek er død (Sibirien)

Det kommunistiske alfabet
Det muslimske alfabet

Anmeldelse af Hansen & Krag: "Nordkaukasus"
Tjetjenerne må kæmpe alene (Nordkaukasus)
Kulturdrab a la russe (Ingusjetien)
Sjælenes land (Abkhasien)

Tjetjenien forside   Rusland forside
Tjetjenien Foredrag  Rusland foredrag
Tjetjenerne, Ruslands indianere
Folkemordet i Tjetjenien
Ruslands krig mod det tjetjenske sprog
Tjetjeniens kæmpende dervisjer
300+ Kommenterede links   logofri udgave

Ruslands kolonier. Boganmeldelse

Svetlana Klimenko og Mikael Hertoft

Kazakhstan

- Hvor Bjergene er Høje og Steppen Bred

Museum Tusculanums forlag, udkom 24 maj 2002
176 sider + illustrationer, Pris: 198

Anmeldt af Ole Stig Andersen
i Morgenmagasinet, P1, Danmarks Radio, 1 juli 2002
Anmeldelsen kan høres her: (varighed 4'55)


Ved Sovjetunionens sammenbrud blev Kazakstan et nyt selvstændigt land, som balancerer mellem det traditionelle russiske bureaukrati, de centralasiatiske traditioner og en begyndende markedsøkonomi, uden at det har noget med demokrati at gøre!

I 1989 drog Next Stop kampagnen mod atomvåben til Kazakstan i Centralasien, hvor Sovjet havde gennemført mere end 400 atomforsøg i årene 1949-89. Ud af det kom der bl.a. en lille NGO, Kazakstanforeningen, som i de følgende år organiserede danske studieophold i Kazakstan og kazakiske studieophold i Danmark, især om miljøforhold. Nu er der så kommet en bog om det enorme, ukendte land ud af det.
    Bogen er redigeret af Svetlana Klimenko og Mikael Hertoft, og den er nem at læse. De 11 artikler udgør en varieret samling der rækker fra en introduktion til Kazakhstans historie over beskrivelser af slægtsskabssystemerne og hvordan de overlevede den kommunistiske æra, og nu udgør et uofficielt men allestedsnærværende fundament for det autoritære styre, til interview med en kazakisk flygtningefamlje i Århus. Fra det systematiske til det impressionistiske, fra rejseskildringer til præsentation af kazakisk litteratur.

Kazakstan er et økologisk katastrofeområde. Foruden et atomforsøg om måneden i 40 år, lider landet under de storslåede kunstvandingsprojekter der nu er ved at udtørre Aralsøen - som på trods af sit navn er - eller var - et indhav -, og forvandle den til en giftig saltørken, med frygtelige økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser for befolkningen. Blandt bogens illustrationer er et tragikomisk foto af en kamelkaravane der defilerer forbi et skib, der ligger strandet i sandet hvor der før var sø, men den beretter også om et fiskeriprojekt "Fra Kattegat til Aralsøen", et samarbejde mellem danske og kazakiske fiskere v Aralsøen og .

Kazakstan har været russisk koloni i et par hundrede år, og det er en tragisk beretning. Kazakerne var nomader, de fulgte deres dyr rundt på den enorme steppe, men kommunisterne mente at nomadelivet var en tilbagestående samfundsform. Tvangsmoderniseringen af kazakerne i 1920erne og 30erne, inkluderede luftbombardementer af deres dyr, og kostede op mod halvdelen af befolkningen livet. Kazakstans tjente også som den foretrukne losseplads for de folkeslag Stalin lod deportere fra Europa under 2. verdenskrig, fx en halv million tjetjenere, en million tyskere og flere hundredetusinde koreanere, noget der har givet Kazakstan en særegen etnisk sammensætning.
    Kommunisterne forsøgte på den ene side at bygge en kazakisk nation i moderne forstand op på ruinerne af nomadesamfundet, men i realiteten var russisk sprog og organisationsmåde dominerende i det officielle samfund, mens de gamle kazakiske klan- og stammedelinger levede et indflydelsesrigt liv i skyggen.
    Kort efter Gorbatjof blev præsident for Rusland forsøgte han at indsætte en etnisk russer som leder i Kazakstan, og demonstrationerne mod denne russiske styring førte til et blodbad, som også er beskrevet i bogen. Denne hændelse afslørede Sovjetunionens kolonikarakter og var afgørende for den kazakiske nationalisme - og for den tilsvarende nationalisme hos de øvrige koloniserede folkeslag i Rusland.

Efter Sovjets sammenbrud fandt der ikke noget retsopgør sted i Kazakstan. De kazakiske ledere smøg blot kommunismen af sig og tog nationalismen på, før skulle kazakerne lære russisk, nu skal russerne lære kazakisk! Det var de samme personer og klaner der forblev ved magten. I dag ledes landet nærmest enevældigt af Nursultan Nazarbajev - stavelsen -baj i hans efternavn betyder herre og afslører at han er af adelig herkomst. Det samme er hans svigersøns far, præsidenten i nabolandet Kirgisien!

Kazakstanforeningens aktiviteter ophørte i 1996 og det gør bogens artikler på en underlig måde også. De er mere og mere detaljerede op til 1996, hvorefter de sidste års udvikling opsummeres i få sætninger. Det er synd at der ikke har været resurser til at opdatere udviklingen i de sidste 6 år i samme deltalje som første halvdel af 90erne, men bogen er stadig en fremragende introduktion til Kazakstan, og den giver et levende og facetteret billede af det kazakiske samfund og kræfterne i den autoritære statsdannelse der nu opbygges i kølvandet på kommunismens ødelæggelser.


sitetæller

BABEL

>

RUSLAND
ANMELDELSER

  >

Kazakstan


Kontakt

FreeFind
til top
© Ole Stig Andersen, 3 juli 2002