Alfabetskift

  <

RUSLAND
ALFABETER

  <

RELIGION
SPROG


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

12 dec 1994
Tjetjenien / Rusland:

Tjetjenien forside   Rusland forside
Tjetjenien Foredrag  Rusland foredrag

Det kommunistiske alfabet
Det muslimske alfabet
Tjetjenerne, Ruslands indianere
Folkemordet i Tjetjenien
Ruslands krig mod det tjetjenske sprog
Tjetjeniens kæmpende dervisjer

Anmeldelse af Hansen & Krag: "Nordkaukasus"
Tjetjenerne må kæmpe alene (Nordkaukasus)
Kulturdrab a la russe (Ingusjetien)
Sjælenes land (Abkhasien)
Kerek er død (Sibirien)
Asiatisk i vælde er nødningen (Usbekistan)
Tyskerne i det Russiske Imperium
Anmeldelse af Klimenko & Hertoft: "Kazakhstan"


300+ Kommenterede links   logofri udgave

Alfabeter, Ruslands kolonier, Sprogdrab, Tjetjenien

DET KOMMUNISTISKE ALFABET

Fremskridt under Storebrors ledelse

Officielt var Sovjetunionen et multinationalt samfund, bestående af over 120 forskellige folkeslag. Officielt beskyttede staten alle disse folkeslags identitet og deres sprog.

Men praksis sigtede den sovjetiske minoritetspolitik direkte og systematisk mod at udslette alle disse mindretal. Foruden den rent fysiske udryddelse af dem (krigsførsel, organiseret hungersnød, deportationer, arbejdslejre og henrettelser) skete dette gennem to store kulturelle metaforer.

Det ene var fremskridtsmetaforet. Alle nationale og etniske tilhørsforhold hørte fortiden til og ville med tiden dø bort. Så ville alle mennesker langt om længe have en fælles kommunistisk identitet, også med fælles sprog.

Hvad dét sprog skulle være for ét er klart tilkendegivet af den videnskabelige socialismes hovedteoretiker, Josip Djugasjvili, også kaldet Stalin, Stålmanden. Chauvinisme kan man ikke beskylde denne georgier for, ifølge ham var det russisk der var kommunismens sprog, ligesom tysk var socialismens, engelsk kapitalismens og latin feudalismens.

Det andet metafor var familjemetaforet.

Alle mennesker har en familje, og også folkeslagene har en storebror. Denne storebror hjælper og støtter sine mindre brødre - selv om metaforet er biologisk optræder der ingen kvinder i det - som til gengæld følger hans erfarne råd og vejledninger. Den dag i dag, tre et halvt år efter Sovjetunionens opløsning, kan man stadig høre repræsentanter for ikke-slaviske nationaliteter komme tíl at kalde Rusland og russisk for 'storebror'.


Alfabetskift

Kommunistisk nationalitetspolitik bekæmper de koloniserede nationaliteters sprog ved at gøre dem mere og mere praktisk uanvendelige i dagligdagen. Ikke ved at forbyde dem, men ved at påføre dem omfattende tab af funktionsdomæner. I Sovjetunionen var første skridt alfabetskiftene.

De fleste af de folkeslag der befinder sig i Ruslands 'mave', Kaukasus og Centralasien, er muslimer og brugte følgelig det arabiske alfabet, sprog uafset. Dem áf dem der kunne læse og skrive. I de fleste tilfælde var hovedparten af befolkningen analfabeter.

Med det formål at svække den gamle religiøst/intellektuelle elites greb om befolkningen, fik de fleste af disse sprog i løbet af 1920'erne nyt alfabet, allesammen på basis af latin. På dén måde skiftede fx alle kaukasiske, tyrkiske og kinesiske muslimer, og de mongolske buddhister med, alfabet fra deres egen religions til den nye tids latinske.

Et videnskabeligt begrundet alfabetskifte der havde dén belejlige bivirkning at skære folkenes historiske og kulturelle rødder over, uden at man dog kunne anklage storrussiske motiver for at være indblandet. Omend den senere overgang til russisk blev lettet.

Det er nok værd at pointere at det i de fleste tilfælde var intellektuelle fra de berørte mindretal der stod for disse reformer, nationale kommunister kaldte man dem. Dé blev allesammen henrettet sidst i 30'erne, samtidig med at den anden store alfabetreform blev gennemført, overgangen fra latinske bogstaver til russiske. Lillebror var nu blevet så moden at han kunne begynde at skrive med Storebrors kommunistiske alfabet.

Det havde også den tilfældige bivirkning at de opvoksende generationer ikke mere var i stand til at læse hvad nationalkommunisterne havde ment om forholdet mellem identitet, sprog og fremskridt.


Del og hersk

Det næste element var at splitte sprogene.

Det er vanskeligt at forklare i hvilken forstand forskellene mellem jysk, københavnsk og bornholmsk skulle være mindre end forskellene mellem dansk, norsk og svensk. De er allesammen ét og samme sprog som den politiske udvikling har gjort til tre, først og fremmest gennem skriftsproget.

I Sovjetunionen blev dén mulighed taget i systematisk anvendelse.

Sprog som i enhver saglig sammenhæng kunne have nøjedes med at være dialekter, ligesom mit eget jysk godt kan nøjes med at være en slags dansk, blev ved hjælp af skriftsproget gjort så forskellige at de i dag ér forskellige sprog. Bortset selvfølgelig fra dem, der uddøde under operationen.

Karakalpak fx, som du kan finde på et landkort nord for deres også uddøde Aral-sø, blev skabt på skrivebordet af sprogvidenskabsmænd der var sagligt optaget af at beskrive enhver dialekt som om det var et selvstændigt sprog. På dén måde fik man splittet mange sprog, der måske ville have kunnet overleve hvis de have fundet et fællesskab, op i små dialektområder som blev udnævnt til selvstændige sprog. Karakalpak er en slags kazakisk, men som du kan se på landkortet blev de gjort til özbekere.


Bogstavet Y

Denne smukke lyd må russisk være foruden. Når man af og til støder på den, som fx i udenrigsminister Kozyrevs navn, så drejer det sig hverken om lyden y eller noget i russisk der svarer til vores y, det er bare en traditionel engelsk måde at skrive et helt syvende russisk bogstav på.

Men mange af de koloniserede sprog hár y, vaskeægte y lige som på dansk, fx dé tyrkiske, kaukasiske og mongolske jeg lige har omtalt. Hvis du kigger efter i et atlas, vil du kunne se at et ord som hedder det samme på de (ikke særlig) forskellige tyrkiske sprog, hele vejen fra Istanbul til Kina. Noget i retning af gøl, kyl eller sådan.

Med alfabetreform 2, som fandt sted efter de store udrensninger sidst i 30'erne, blev beslægtede sprog nu tvunget til at have forskellige bogstaver for samme y.

Til dét formål brugte man storebrormetaforet. Alle sprogene skulle ligne russisk så meget som muligt og hinanden så lidt som muligt. Derfor angives samme lyd, y, med vidt forskellige bogstaver, i sprog der den dag i dag stadig er indbyrdes forståelige efter et par dages tilvænning. Og ligesådan for alle andre lydes vedkommende, der tilfældigvis ikke fandtes på russisk.

Hvad låneord angår, samme trip. Kun låne fra russisk, ikke fra hinanden.

Efter Sovjetunionens sammenbrud dukker der af og til oplysninger op, selv i danske medier, om de koloniserede folks forsøg på at gøre sig fri. Hvis man undrer sig over den obsternasighed nogle af disse folkeslag af og til udviser, så er kulturmordet måske en forklaring.


Tjetjensk

Som de fleste andre minoritetssprog i Sovjetunionen måtte det tjetjenske sprog skifte alfabet, i 1923 fra arabiske bogstaver til latinske, og igen 14 år senere i 1937 fra latinske til kommunistiske.

Den sidste rest af tjetjensk modersmålsundervisning er forlængst ophørt. I dag, tre år efter uafhængighedserklæringen, foregår al undervisning i Tjetjenien stadig på russisk, fra grundskole til universitet. Alle lærebøger er på russisk, i hovedstaden Groznijs boghandeler kan man ikke købe én eneste bog på tjetjensk, ikke engang en ABC. For det første har man ikke penge til at trykke dem, og for et andet ville de færreste kunne læse dem. De gamle kan ikke læse dem mere, og de unge kán ikke endnu.

Ganske vist ér der tjetjenere der kán læse og skrive deres modersmål, men næppe mange der i praksis gør det mere, hverken med kommunisttidens bogstaver eller det nye latinbaserede alfabet der sidste år blev genindført kort efter selvstændighedserklæringen. De par forsøg der hidtil er gjort på at udsende aviser på tjetjensk måtte hurtigt opgives; nationalistiske holdninger eller ej, de kunne ikke sælges.

Det samme gælder alle øvrige massemedieproduktioner. Det meste fjernsyn er i øvrigt russisk-produceret, og det er et fascinerende syn at se præsident Dudajefs maskinpistolbevæbnede livvagter sidde i deres camouflageuniformer i hans forkontor og more sig over en russisktalende Walt Disney tegnefilm, udsendt over Moskvas kanal 1!

Tjetjenerne bærer stadig kolonitidens russiskpåbudte efternavne, deres uafhængige parlament diskuterer - og skændes - på russisk, og hvis man vil købe noget i landet, må man have russiske rubler.

Ikke engang landets navn er deres eget. Ordet Tjetjenien stammer fra det første område russerne erobrede. Selv kalder de deres land Noxçiçö.

Alle disse heldigt gennemførte domæneberøvelser til trods, er det ikke lykkedes Rusland at udrydde tjetjensk sprog og kulturel selvbevidsthed. Så sent som ved folketællingen i 1989 angav 98% af tjetjenerne at tjetjensk var deres modersmål.

Sin lidenhed til trods er Tjetjenien et symbol af overordentlig stor betydning.

Ole Stig Andersen
(Information, 12 dec 1994)


sitetæller

BABEL

>

RUSLAND
ALFABETER

  >

Alfabetskift


Kontakt

FreeFind
til top
© Ole Stig Andersen, 12 dec 1994 (uploadet 2000)