|
|
| 6 maj 2003 |
Det ene land er Moskva-SanktPetersborg. Det andet er resten af Rusland.
Moskva (med Sankt Petersborg) er en boom-town. Her foregår en massiv udviklingsproces. Byen tiltrækker folk fra hele resten af Rusland, og er nu oppe på 15 millioner mennesker. Mens hele resten af Rusland falder hen i stigende fattigdom og miljøødelæggelse, og lejlighedsvise etniske og religiøse konflikter.
Og det er fra denne boomtown, som ikke ligger i Rusland, men som Rusland styres fra og plyndres af, vi får vores nyheder om hele dette kæmpeimperium i sønderfald, det er herfra det vurderes hvad der er vigtigt nyt og det er fra dette perspektiv nyhederne vurderes. Det er her korrepondenterne bor. Og vi identificerer i almindelighed Rusland med magteliten i Kreml og omegn, ikke med det russiske folk, eller rettere folkene i Rusland.
BABEL ønsker at tilføje yderligere en synsvinkel man kan anskue Rusland ud fra, fra de koloniseredes, kunne man sige. Eller fra Islam, fra Tyrkiet, sydfra, østfra.
Rusland er det største tilbageværende kolonirige i Verden. Sovjetunionens sammenbrud skabte 15 nye stater ud af det tidligere russiske kolonivælde, men der er stadig snesevis af ikke-russiske folkeslag i det resterende Rusland, og Kreml fører direkte kolonikrig mod ét af dem, Tjetjenien, måske den blodigste og mest ødelæggende konflikt der har været ført i Europa siden 2. verdenskrig.