Folkepenge

  <

SKOTLAND


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

3. maj 1999

FOLKEPENGE

For en 10-15 år siden begyndte folk i Canada at udvikle en slags alternative valutaer. LETS kaldes de. Det er den engelske forkortelse for Local Exchange Trading Schemes, altså Lokale Byttehandels Ordninger. Grupper af mennesker udveksler varer og tjenesteydelser og betales med en form for lokale penge i stedet for med landets rigtige valuta. Ideen har været en stor succes i Canada og har spredt sig til mange andre lande som Australien, New Zealand og England. Og Skotland.

Ole Stig Andersen har været i Edinburgh, hvor han har talt med Bill Scott, der er koordinator i Lothian Anti-Poverty Alliance, en paraplyorganisation for omkring 40 organisationer og institutioner i Edinburgh og omegn, som tager en lang række initiativer til imødegåelse af fattigdommen.



Nogle mennesker er begyndt på den her byttehandel, fordi de ikke HAR penge, andre fordi de ikke stoler på pengesystemet. De mener at virkelige kontrakter indgås mellem mennesker, at rigtige handeler sker mellem individer og ikke ved udveksling af penge. Det er faktisk egentlige lokale valutaer, folk har lavet.

Ideen er blevet ret udbredt her i Skotland. Der er en del af den slags ordninger rundt omkring. Alene i Edinburgh-området, hvor Bill Scott arbejder, er der tre. Her i Edinburghs opland, Midlothian, hddder den lokale byttevaluta Agern, fordi Midlothians symbol er et egetræ. I Edinburgh hedder den Reekie, efter byens gamle øgenavn.

Hvis man har en færdighed eller en erfaring som man har bygget op livet igennem, så kan man bytte med andre og få noget man har brug for eller ønsker sig, men ellers ikke ville have råd til..

Det er forskellige kategorier af mennesker der deltager i de forskellige ordninger.

I Midlothian er det for det meste mennesker med en professionel baggrund. Man kunne sige at de er med af ideologiske grunde. De tror på det. De vil handle på den måde, fordi de ikke synes at pengehandel nødvendigvis er godt.

Dén i Edinburgh by er meget blandet, der er mange miljø aktivister der synes at genbrug er godt, også når det drejer sig om menneskers færdigheder. Men man kan også genbruge andre ting. Fx tøj. Man omsyr og reparerer tøj, så det kan bruges igen.

De kører også ofte markeder, hvor en gruppe mennesker, måske 30 eller 40, mødes måske en morgen eller weekend og udveksler varer og services og udveksler varer dér. Folk kan få en ide om hvad der tilbydes.

I begyndelsen kan det være lidt svært at fatte fidusen i at arbejde og handle uden at få penge for det, men efterhånden som folk fanger ideen, har det vist sig at være en god måde at bygge grupperne op på. Det kan det blive ret populært, fordi folk indser at de ikke behøver at sælge ting, men kan bytte dem for noget andet.

Mange mennesker i Edinburgh er på lav indkomst eller arbejdsløse, og jeg tror de deltager fordi de kan se fordelen ved at være med i et system hvor de kan handle og skaffe sig ting de ellers ikke ville have haft råd til.

Én der har været maskinskriverske, eller har arbejdet som sekretær, kan fx tilbyde at skrive studenters opgaver rent. For det får hun et kreditbevis - et agern - eller flere, afhængig af hvor omfattende arbejdet er, og af den aftale der blev indgået. Den der modtager kreditbeviset, kan så gå andre steder hen og købe andre tjenester for sine alternative penge.

Normalt ville udvekslingen finde sted mellem to individer, men det betyder ikke nødvendigvis at det skal være mellem de to der indgik den oprindelige kontrakt.

Det kan måske være en enlig forælder, der vil have sine børn passet, eller en pensionist der måske ikke længere selv kan overkomme at holde sin have, men vil gerne have haven holdt pæn. Så kan hun måske passe børn et par timer for en enlig forælder til gengæld. Det rækker fra meget praktiske til meget eksotiske ting

Undersøgelser har nemlig vist at folk med lav indkomst ofte går efter ting der ellers er helt uden for deres rækkevidde, en gang massage fx eller aromaterapi som er blevet meget populært her Skotland, eller at få lagt sit horoskop.

Den slags ting er luksusgoder som er ret dyre at købe, så de er fuldstændig uden for lave indkomstgrupers rækkevidde. Og pludselig kan de få råd via den lokale byttehandelsvaluta.

Prisen - antallet af agern - er normalt en aftale melem de to individer der handler. Men systemerne er ikke ens over hele Skotland., der er variationer. Nogle af dem fastsætter prisen på basis af tid. Hvis en opgave tager en time at gøre færdig, og det får du en bestemt sum for i den lokale valuta. Måske 1 agern i timen, uanset hvad slags arbejde der er tale om, 3 agern for 3 timer.

Det er altså den tid du bruger på opgaven der bestemmer hvor meget du bliver betalt. Det er på mange måde det mest fair, synes jeg. For der en fristelse eller en tendens tiupl at folk der i forvejen får en god løn, også er tilbøjelige til at sætte høj pris på deres færdigheder og derfor også vil have en ret god løn, uanset hvilken valuta der er tale om, virkelige penge eller lokalvaluta.

Og folk der er lavtlønnede er tilbøjelige til at undervurdere deres færdigheder og erfaring, og undersælge sig. De kan endda indgå byttehandeler der ligger under hvad de ville få i løn. I høj grad en gentagelse af hvordan resten af samfundet er indrettet. Så tid-metoden forkommer mig at være meget fair, fordi den siger at enhvers tid er det samme værd for en selv.

Det er ikke så mange mennesker der deltager i disse lokale valutaordninger. Sidst vi havde kontakt med dém i Edinburgh, var der en 100-120 mennesker. I Midlothian er det omkring 40, så det er en temmelig lille del af befolkningen.

Men der HAR været nogle i andre dele af Skotland, der har haft stor succes. På øen Mull var et ret stort antal antal mennesker indblandet, omkring 2-300 mennesker deltog og det er en betragtelig bid af den lokale befolkning.

Byttehandelsvalutaer er også blevet indført i nogle skoler Fx i byen Huntley hvor børn i folkeskolen begyndte at bytte ting gennem dette system. Det har spredt sig og fungerer på et en del skoler i Nordøstskotland.

Et lokalt informations- og rådgivningskontor har fremstillet et undervisningsmateriale, så børnene kan forstå hvad byttehandelsvalutaen indebærer. Og børn bytter jo i forvejen ting, så det blev ret hurtigt populært. Der bliver udvekslet en del legetøj på den måde nu.

I byen Stirling har den lokale byttehandelsgruppe åbnet en medborgercafe, der udelukkende kører på LETS kreditsystemet. Her arbejder folk der tidligere har været på institution, fx fordi de har psykiske problemer eller indlæringsvanskeligheder. Nu foretager de sig noget socialt nyttigt, og får erfaring med at arbejde sammen med andre mennesker, i stedet for at være på inststitution.

Når folk bliver udskrevet fra institution, sker det ofte at forsorgen forsvinder, men de bliver heller ikke en del af i lokalsamfundet., fordi de opfattes som anderledes, de har åbenlyse problemer efter så mange år på institution i. Byttehandelsordningen er en måde at løse det problem på, og afhjælpe den ensomhed mange af dem oplever når de bliver udskrevet.

Det har været meget nyttigt i Stirling. Og det er noget vi gerne vil se sprede sig her til Edinburgh.

Lothian Alliancen mod fattigdom støtter ideen, men der ER problemer. Folk kan bytte tjenester, der kan bringe andre i fare. Hvis der fx er en der laver elektriske installationer i dit hus, hvad så hvis der sker en kortslutning, og huset brænder ned? Hvis bytte-elektrikeren ikke er forsikret, sådan som en professionel ville være nødt til at være, så er der ingen at rejse erstatningskrav mod. Det er ikke kun ejendom, men også menneskeliv der kunne komme i fare. Det diskuterers nu om en form for grupeforsikring måske kunne dække risikoen.

En anden vanskelighed er at det sociale sikringssystem straffer folk der deltager i ordningen, fordi den lokale valuta sidestilles med rigtige penge. De kan trækkes fra dine sociale ydelser. Hvis man fx tjener hvad der svarer til 10 pund, så mister du den samme sum fra din understøttelse.

Forudsat altså at man fortæller det sociale system om det. Og hvis man ikke gør det, og bliver opdaget, så kan man blive retsforfulgt for socialt bedrageri.

Jeg kender ikke til tilfælde hvor det er sket, men det er en stor hindring for mange arbejdsløse, som ellers gerne ville deltage. Folk er klar over disse problemer, og derfor er de meget bange for at deltage, de vil ikke risiskere at miste deres understøttelse.

Der ER lokale sagsbehandlere der har en meget velvillig indstilling til LETS og som har sagt at de vil se gennem fingre med byttehandel op til et vist niveau.

Men problemet er at reglerne ikke er klare, og så længe der ikke er klarhed, løber folk en risiko, og det er de ikke parate til. De bliver afskrækket fra at deltage. Og vi anser det ellers for meget værdifuldt at arbejdsløse kan udøve de færdigheder de har bygget op livet igennem, så de er arbejds-parate som regeringen kalder det, så de kan begynde på et arbejde den dag i morgen. Man er meget mere parat til at begynde et job i morgen, hvis man er vant til at arbejde, også selv om ens arbejde kun er blevet lønnet med Agern. Men det er næsten som om det sociale sikringssystem siger at det er bedre at sidde hjemme uden at foretage sig noget, end at gå ud og hjælpe sit lokalsamfund ved at foretage sig noget andre mennesker finder nyttigt

Vi har lobbyet meget over for de sociale myndigheder og lokale parlamentsmedlemmer for at få reglerne ændret. Der skal kun en ganske lille ændring til, for at gøre det lovligt at se gennem fingre med en vis mængde af den her slags handel.

Problemet er at man ikke kan gå ind i en almindelig butik og købe noget for sine agern. Men man kan da fx købe fødevarer for dem i en økologisk butik. Og på Mull byttede man alle mulige slags varer, og kunne endda bruge pengene i almindelige butikker. Men der ingen udsigt til at supermarkederne begynder at tage imod dem, så de har begrænset værdi for medlemmerne.

Det er ikke det samme som penge, det foregår på et tilstrækkelig lavt niveau til at det kan kontrolleres. fx hvis man kunne gøre det 10 timer om ugen uden at at røre understøttelsen, ville det gøre det muligt for folk at tage del, og føle sig nyttige, uden at bekymre sig om understøttelsen.

Og måske finder de ud af at deres færdigheder ER værdifulde og nyttige for andre mennesker, at de HAR noget at sælge i den virkelige verden, på det virkelige marked.

Der ER folk der fx har lavet kunsthåndværk inden for kreditsystemet, og på den måde fundet ud af at folk er villige til at betale lokalvaluta for det, og så har de taget næte skridt og prøvet at åbne en rigtig forretning. Det synes jeg er en god måde at teste på, hvordan markedet er for ens varer.


Ole Stig Andersen
DR-P1, Kvart i Ni, 3 maj 1999

ITHACAS SEDLER

Nogle bytteringe har et ret begrænset sortiment og en ret lille omsætning. Men der er succeshistorier som bytteringen Ithaca Hour. Ithaca er en by på en 30.000 indbyggere i staten New York. Det er dér Cornell Universitetet ligger. Ithaca haft held til at opbygge en alternativ valuta, der kan bruges til noget i lokalsamfundet. De udgiver også en Hometown Money Starter Kit, som forløbig har affødt 66 lignende bytteringe rundt omkring i USA, og mange flere er på vej. Det siger i hvert fald Ithaca Hours talsmand og opfinder, Paul Glover.

En Ithaca Hour, alts en TIME, svarer til en tidollarseddel. Dens værdi er fastsat ud fra at ti dollars i timen er gennemsnitslnnen i amtet.

For sine Ithaca Hours kan man købe VVS- og tømrerarbejde, elinstallation, taglægning, hjemmehjælp, børnepasning, kiropraktisk behandling, bil- og cykelreparationer, mad, briller, brænde, gaver og tusindvis af andre varer og tjenesteydelser. Den lokale kreditforening tager imod dem som afdrag på huslån. Der er endda folk der betaler husleje med Itahca Hours i stedet for i dollars. Byens bedste resturanter tager imod dem, det samme gør biografer, bowlingbaner, to store lokalt ejede supermarkeder, det lokale hospital, mange parkeringspladser, 55 torvehandlende, handelskammeret og 300 andre virksomheder.

I modsætning til LETS-modellen, som den er formuleret af canadieren Michael Linton i 1983 opfatter Ithaca Times direkte sig selv som en konkurrent til dollaren. I den almindelig LETS-model kan den lokale valuta kun bruges af dem der er med i foreningen, mens Ithaca HOUR opfordrer til at lokalvalutaen bruges ganske som dollars, og af hvemsomhelst. Man behver altså ikke at være opført i den oversigt der udgives hver anden måned, hvor medlemmerne annoncerer for hvad de kan tilbyde og hvad de søger - for at kunne bruge pengene.

Og Ithaca HOUR er stolt af sin valuta der har nogle af branchens flotteste pengesedler, mangefarvede TIMER, nogle af dem trykt på lokalt fremstillet papir med vandmærker, og nogle af dem trykt med en varmeblæk,å der ikke kan fotokopieres. Alle sedlerne er fortløbende nummereret, og de er vanskeligere at forfalske end dollars, hævder Paul Glover. Anklagemyndigheden har udnævnt Ithacas penge til et lovligt financielt instrument som det er ulovligt at forfalske.

Og man hævder triumferende at lokalvalutaer er lovlige. Indkomster i Ithaca timer er skattepligtige. På forespørgsel fra medierne har skattevæsnet gentagne gange svaret at der ikke findes noget forbud mod lokale valutaer, bare den ikke ligner dollars, sålænge sedlerne ikke er under 1 dollars værd, og indkomst i lokalvaluta er skattepligtig.

Siden starten i 1991 er der sat Ithaca timer svarende til omkring en halv million kroner i omløb. Med en officiel 'pengeagtig' skrift på bagsiden af Ithacas pengesedler, står der manende:

Tid er penge

Denne seddel giver ihændehaveren ret til at modtage 1 times arbejde, eller hvad man kan blive enige om svarer dertil i varer eller tjenestydelser. Vær venlig at tage imod den og brug den så selv.

11% af de udstedte TIMER gives som legater til organisationer i lokalsamfundet. 35 nonprofits have received grants totalling 610 HOURS ($6,100) since we began. 5% af de udstedte TIMER udstedes til systemet selv, først og fremmest til trykningen af de 6 årlige medlemskataloger. Medlemmerne kan optage rentefrie lån i systemet, typisk mikrolån i størrrelsen 300 -8.000 kroner.

sitetæller

BABEL

>

SKOTLAND

>

Folkepenge


Kontakt

FreeFind
til top
© Ole Stig Andersen, 3 maj 1999 (uploadet 8 feb 2003)