Ved Loch Ness søens bredder kan man købe alle mulige former for Nessie souvenirs: T-shirts, plastikfigurer, klistermærker, nøgleringe og krammedyr i alle størrelser og med mange forskellige udseender. Og lige så talrige som udvalget af souvenirs er mængden af historier. Samlet findes der langt over 1.000 dokumenterede iagttagelser af et usædvanligt stort væsen i den skotske sø Loch Ness.
Nessie blev verdenskendt i 1930erne. Og siden har en blomstrende velkomstindustri
taget sig godt af de tilrejsende. Udstillingscentret i landsbyen Drumnadrochit
på Loch Ness' nordside har henved 100.000 besøgende årligt.
Dét folk har set ude i søen,
har de beskrevet meget forskelligt. Uhyret har forandret sig gennem historien.
Der er næsten modeskift i iagttagelserne.
De fleste souvenirNessier ligner et dyr fra børneTV, nærmest
en øgleudgave af Kyllings Bamse. De er grønne, har krokodilleagtigt
hoved og savtakker ned langs ryggen, som ender i en hale med trekant. Nessie
er klart en drage. Men en familjevenlig én. Far, mor og barn.
En anden forklædning er søslangens. Mange mennesker har set
hvordan noget bugtede sig ude i vandet, med to-tre pukler, slangeagtigt.
Eller næsten. For op-ned-bølgebevægelsen er karakteristisk
for pattedyr, som fx oddere, mens slanger og andre krybdyr bugter sig fra
side til side.
Godmodige drager og venlige søslanger er moderne billeder af Nessie.
Men i gamle dage fortalte folk også om farlige væsner i søen,
ofte syntes man uhyret lignede en hest.
Billederne
UHYRLIGE LINKS
om Nessie, Lochness, Loch Ness Monstret
The Official Loch Ness Monster Exhibition har sin hjemmeside på
lochness.co.uk/
Der er et web-kamera, hvor man selv kan kigge efter Nessie.
lochness.scotland.net
En stor samling links til Nessie og andre fabeldyr findes på:
nessie.co.uk/
Udyret i den svenske Storsjö har sin hjemmeside på
storsjoodjuret.jamtland.se
BØGER
Den grundigste gennemgang af Nessie-observationerne er
Steuart Campbell: The Loch Ness Monster. The Evidence, (Aberdeen University Press 1990).
På dansk findes der en detaljeret og underholdende bog om Loch Ness, både uhyret, søen og egnen:
Palle Vibe: På sporet af Loch Ness Uhyret
(Lademann, København 1992). |
"Kirurgens foto" er et af de allerførste og stadig det
berømteste af alle Nessie-portrætter. Og han har netop fanget
uhyret lige da det stikker sit hesteagtige hoved op af vandet. Desværre
har kirurgen fornylig også, kort før sin død, tilstået
at hans billede var arrangeret, et falskneri. Og det samme er samtlige andre
TYDELIGE fotos af uhyret. Derimod findes der en bunke mindre tydelige billeder
der måske, måske ikke, viser uhyret.
Skeptikere har brugt megen energi på at vise at de sære ting
der er fotograferet på søen - næsten allesammen
taget i blikstille vejr, "Nessie-vejr" - kan have en simpel,
naturlig forklaring. Fx kan det vise sig at søslangens pukler ER
oddere der leger i vandet, eller bare kølvandet fra en båd,
der sagtens selv kan være ude af syne når bølgerne ses. Eller
måske er det en træstamme, der endda under bestemte strømforhold
kan bevæge sig mod vindretningen. Eller bare en kæmpefisk. Det
seneste bud i den retning er at der er tale om en stor stør.
Den sidste dinosaur
Den populæreste forestilling er at Nessie er en plesiosaur, en svaneøgle
der på en eller anden måde har overlevet udryddelsen af dinosaurerne
for 65 millioner år siden. Uden for udstillingen i Drumnadrochit er der lavet en lille dam, og ude i den flyder der en kæmpe plastiksvaneøgle,
der endda kan dreje hovedet og den lange hals engang imellem. Det er efter sigende
den mest fotograferede genstand i hele Loch Ness-området, hvordan
man nu ellers regner den slags ud.
Traditionen med den lange hals stammer fra en Mr Spicer i 1934. En måned
før han som den første så en langhalset Nessie, havde
han været inde og se den nye film King Kong, hvor der optræder
kæmpende fortidsøgler. I filmen er de på land. Det var
Mr Spicers uhyre også. Men senere krøb det tilbage i søen,
men bevarede så sin lange hals og den forhistoriske tradition.
Videnskabelige undersøgelser
Selv om der er blevet afsløret mange svindlere der har bidraget til
Nessie-underholdningen, så er der alligevel enighed om at langt de
fleste af de hundredevis af mennesker der mener at have set Nessie, er ærlige
og oprigtige.
Loch Ness og dens uhyre været udsat for en intens videnskabelig
udforskning. Den er blevet overvåget med alle tænkelige teknikker.
Der findes omdiskuterede målinger med undervandsfilm, sonar og ekkolodspejlinger
af usædvanlige og uforklarlige genstande. Der har endda flere gange
været ubåde nede i søen. I 70erne og 80erne var der rigtig
gang i den teknologiske Nessieforskning, så det var faktisk den seriøse
forskning der gav billeder og stof til mediernes årlige agurkehistorier
om Nessie.
Loch Ness er bare en 40 km lang og et par km bred, men den er så
dyb at den indeholder mere vand end samtlige søer i England og Wales
tilsammen. Den enorme mængde vand har næsten samme temperatur
året rundt. Om sommeren er den iskold, om vinteren fryser den ikke
til. Og så kan man ikke se en hånd for sig i søen, den
er helt fuld af tørvesmuld der er vasket ned fra bjergene. Der er
næsten ingen fisk, kun en 20 tons ialt, langt fra nok til at holde
en bestand af svaneøgler i live.
Intet håndfast har man altså fundet, kun flygtige skygger. Måske
er det slet ikke et dyr?
Nessie spiritualister
En skole af Nessie-entusiaster mener der er noget overnaturligt, noget spirituelt
eller kosmisk over det hele, fx er der dem der er sikre på at der
ligger en ufo nede på bunden af den dybe sø og emanerer stråling
og syner.
Uanset om der nu er et eller andet stort og mærkeligt i søen
eller ej, så har historien om Nessie gjort Loch Ness til et af verdens
bedst kendte turistmål. Overalt i verden har folk hørt om Loch
Ness Uhyret, og selv om den videnskabelige begejstring for dyret er faldet
noget i de senere år, så ser turistindustrien en strålende
fremtid i møde. Som mediekonsulenten William Cameron siger:
"Det gør ingen forskel. Nu kommer folk for at se uhyret. Hvis
det viser sig der ikke er noget uhyre, så fortsætter de med
at komme, for at se det sted hvor folk engang troede der var et uhyre."
Ole Stig Andersen
DR-P1s månedsblad Emil, tillæg til Weekendavisen, 26 aug 1999
Hør 
