BABEL

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

30 aug 2000

Sprogpolitik

GÆLISK OG SCOTS:
Skuld' gamle sprog rejn forgo

Hør
Radiodokumentaren
om Skotske Sprog her

Sendt første gang 19 okt 1999
Danmarks Radio, P1-dokumentar
Den varer ca 55 minutter
Udsendelsens musik (med Runrig)
er desværre fjernet, af copyrightgrunde
Tilrettelæggelse: Ole Stig Andersen
Teknik: Jesper Tholl

Anmeldelse og diskussion (på engelsk)
Tilbage til Skotland

Hovedparten af Skotlands befolkning taler engelsk, en følge af Englands politiske og kulturelle herredømme i 3-400 år. Men der er to andre - mindre kendte - sprog der har været der meget længere, og de er der stadig. Det er gælisk og scots.

Gælisks revival

For tusind år siden talte hovedparten af den skotske befolkning gælisk. Nu er sproget stort set fortrængt til det vestlige Højland og Øerne. Ved den sidste folketælling i 1991 var det bragt ned på 66.000, sølle 1,5% af en befolkning på godt 5 millioner. Og tallet falder stadig, for de fleste af de 66.000 er gamle.

Gælisk er et truet sprog. Men i de sidste 20 år har sproget oplevet en revival, en vækkelse som er en del af den voksende bevidsthed om - eller skabelse af - en særskilt skotsk identitet. Pop- og rockmusikere synger på gælisk, de politiske partier vil alle sammen beskytte og fremme gælisk. Der er en voksende bevægelse for gæliske børnehaver. I mange skoler undervises der nu i dét der engang var et forbudt sprog, og der sendes mange timers tv og radio om ugen på gælisk. Sammen med kilt, whisky og sækkepibe er gælisk en del af den romantiske skotske myte, og de fleste skotter tror det er Skotlands oprindelige sprog.

Gælisk har en høj kulturel status. Men dets praktiske værdi er ret begrænset. Gælisks store problem er udvandringen fra Højlandet og Øerne hvor sproget endnu overlever. Unge mennesker flytter væk fra gælisks kerneområder for at få uddannelse og finde arbejde. Og de vender ikke tilbage. De gæliske organisationer forsøger derfor at skabe erhvervs- og uddannelsesmuligheder hvor gæliskkundskaber er en fordel og ikke, som for få årtier siden, en ligegyldighed eller ligefrem en ulempe.

Tæsk til scots

LINKS om Sprog i Skotland

Scots

Scots Language Resource Centre Wab Page: pkc.gov.uk/slrc

Scottish National Dictionary Association: snda.org.uk

Stertin oot in Scots, historiens første lærebog i Scots er skrevet af L C Wilson, som findes på btinternet.com/~lcwilson/colin.htm

Gælisk

Den gæliske interesseorganisation Comunn na Gaeligh: cnag.org.uk

Truede sprog

Det Europæiske Kontor for Mindre Anvendte Sprog, EBLUL: eblul.org

Foundation for Endangered Languages: bris.ac.uk/Depts/Philosophy/CTLL/FEL/

BØGER om Skotske Sprog

Der er adskillige lærebøger i Gælisk, men den første lærebog i Scots er L. C. Wilson: Stertin oot in Scots. Language of Lowland & Eastern Scotland. A Course for Beginnders (Glasgow 1999)

En beskrivelse af sprogsituationen findes fx i
Scotland - a Linguistic Double Helix (European Bureau for Lesser Used Languages, 1995)

Efter gælisk blev det scots’ tur til at blive Skotlands hovedsprog. I 400 år var scots den skotske stats talte og skrevne sprog. Da Storbritannien blev oprettet i 1707, blev Skotlands regering overført til London, og scots mistede sin politiske status til engelsk. Og selv om Skotlands nationaldigter, Robert Burns, da skrev på scots - bl.a. "Skuld’ gammel venskaw rejn forgo" - blev sproget hurtigt reduceret til et rent talesprog. Et dagligt omgangssprog, men ikke noget man kunne bruge i skolen, fx.

I flere hundrede år - indtil engang i 1980’erne - har skotske børn kunnet straffes korporligt for at tale scots i skolen. Fra at have været et selvstændigt sprog talt af høj og lav blev scots degraderet til en dialekt af engelsk talt af uvidende bønder, fiskere og arbejdere. Men ikke af pæne mennesker. Så sent som i 1993 blev en mand fængslet for at have talt scots i en retssag. Foragt for retten.

Forveksler scots med engelsk

Den seneste britiske folketælling spurgte om folk talte gælisk, men ikke om de talte scots. En regeringsundersøgelse viste imidlertid i 1996 at det må dreje sig om hele 30% af befolkningen, dvs. 1,5 million mennesker. Scots er altså et langt større sprog end gælisk - over 20 gange større - men på en spøjs måde meget dårligere kendt, eller erkendt, såmænd også blandt skotter, der ofte forveksler det med engelsk med skotsk accent.

Scots har så godt som ingen af de ressourcer der nu tilflyder gælisk. Der er ikke radio og tv på scots, der undervises stort set ikke i det i skolen, og da slet ikke på det. Der er også en scots-renæssance i gang, ført an af sangere, digtere, film- og teaterfolk. Men det store lavstatussprog scots nyder ikke nær den samme offentlige bevågenhed som det langt mindre, men også langt mere symbolsk ladet, gælisk.

"Jeg kender ham ikke"

Dansk	Jeg kender ham ikke
Scots	A dinna ken him
Engelsk	I don't know him
Gælisk	Chan eil iólas agam air

Dansk, scots og engelsk er forskellige, men ligner alligevel hinanden temmelig meget. De tilhører alle tre den samme sprogfamilie - den germanske. De har masser af ordforråd, grammatik og udtale til fælles. Faktisk er der mange ord på scots som dem der kun kan engelsk, ikke forstår. For os der også kan dansk, er ord som bearn (barn), flit (flytte), big (bygge) og mange, mange flere umiddelbart genkendelige. Også i udtalen ligger scots tættere på dansk.

Sammenligning af ord på scots, engelsk og dansk

I den gæliske sætning er der derimod ikke meget at genkende. Gælisk hører til en helt anden sprogfamilie, den keltiske, og er nært beslægtet med irsk. Langt ude er keltiske sprog også i slægt med germanske, men det skal man være specialist for at kunne se.

Ole Stig Andersen
DanmEmil, tillæg til Weekendavisen, 24 juni 1999