Albansk

  <

SPROG


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

22 nov 2003

ALBANSK

Hjemegn

Albansk tales af 5-6 mio mennesker, først og fremmest på Balkan, dvs i Albanien (godt 3 mio); i den serbiske provins Sandjak; i den tidligere serbiske provins Kosova (godt 1 mio) der nu er under international kontrol; i de tidligere jugoslaviske republikker Makedonien og Montenegro (under en halv mio hver) der nu er selvstændige; og i det nordlige Grækenland. Der er også et lille albansk mindretal i Syditalien, ovre på den anden side af Adriaterhavet. Og ét i Tyrkiet.

Albansks spredning

I dette århundrede har der været en meget betydelig albansk udvandring. Flugt fra krig, fattigdom og kommunistisk magtovertagelse har især efterladt et anseligt albansk mindretal i Nordamerika.

Den jugoslaviske arbejdskraftudvandring fra 60erne og frem har skabt betydelige albanske mindretal i det meste af Vesteuropa (og i Australien), en situation som den jugoslaviske borgerkrig yderligere har understreget. I Sverige er der over 50.000 albansktalende.

ALBANSK I DANMARK

Albanerne er kommet til Danmark i to hovedgrupper. Først den jugoslaviske arbejdskraftindvandring fra 60-70erne og deres familje. Mange af jugoslaverne var fra Makedonien, og anslået 2.000 af dem etniske albanere. Især i Københavnsområdet er mange af de gamle jugoslaviske indvandrere albanere fra egnene omkring Tetovo og Resen i Makedonien.

Borgerkrigen i Jugoslavien bragte over 20.000 flygtninge til Danmark, mange af dem albanere fra Serbien og Kosovo.

Der anslås at være omkring 8.000 albansktalende fra Kosova, Serbien, Makedonien og Albanien i Danmark.

Der har i mange år været albansk modersmålsundervisning i Københavns kommune og enkelte andre kommuner.

Der er en række albanske foreninger og sportsklubber mv

Dansk-albanske forbindelser

Op gennem 70’erne spillede Albanien en særlig symbolsk rolle som det eneste europæiske land der fulgte den maoistiske parole om at afskære alle forbindelser med den fjendtlige kapitalistiske omverden. Der var følgelig en del valfart af unge “revolutionære” til landet, og en del politisk litteratur er blevet oversat (via engelsk). Derfor er næsten al dén smule albansk litteratur der findes på dansk enten forargelig løgn eller ligegyldig propaganda fra denne tragiske periode af albansk (og dansk) historie.

Danske forskere har spillet en fremtrædende rolle i studiet af det albanske sprog. Fx Holger Pedersen.

ALBANSK IDENTITET

Den albanske stats nationshistorie

Fra 2. - 4. årh var området en del af Romerriget. De følgende 1000 år var det en del af det græsksprogede Østromerrige. Derefter kom omkring 500 års tyrkisk dominans, som først ophørte med Balkankrigene og Albaniens selvstændighed i 1912. I det meste af dette århundrede har albanerne været underkastet fascistisk terror.
  • En del af det tyrkiske osmanniske sultandømme 1497-1912
  • Selvstændigt 1912
  • Første Verdenskrig 1914-18
  • Kong Zogs diktatur 1928-1939
  • Italiensk besættelse, fascistisk diktatur og Verdenskrig 1939-45
  • Kommunistisk diktatur 1945-91, i Albanien under Enver Hoxha (udtales hodja), i Jugoslavien under Tito og hans elever
  • Siden da: Borgerkrig, armod og kaos

    Berømte albanere

  • Romerrigets illyriske kejsere (bl.a. Claudius II, Aurelian, Diocletian, Probus)
  • Mere end 25 osmanniske vesirer (statsministre)
  • Pave Clemens XI (1700-tallet)
  • Nobelfredsprismodtageren Mother Teresa

    Religion

    Albanerne befinder sig i skæringspunktet mellem flere religioner. De blev kristne pga den romerske arv, og fulgte delingen mellem Vestrom (romersk-katolsk) og Østrom (græsk-ortodoks). 500 års tyrkisk herredømme har også gjort mange til muslimer. Albanere tjente i stort tal i sultanens elitestyrker, janitsharerne, hvor en særlig gren af Islam, bektashierne, var dominerende. Albanerne bragte bektashi-islam med tilbage til Albanien, som blev det land af alle hvor denne variant stod stærkest. I perioden mellem de to verdenskrige var bektashiledere blandt landets ledere.

    Langt hovedparten af albanerne fra Jugoslavien er muslimer, i Albanien er en del af dem katolikker og græsk-ortodokse. Det er dog svært at vide hvor mange, for i de sidste 50 år har traditionelle religioner været totalforbudt i Albanien, kommunismens fremskridtstro var eneste tilladte livsanskuelse.

    De religiøse skillelinjer har dog ikke som i resten af Balkan splittet det albanske folk op. National-kulturel identitet er altid kommet i første række, før religiøse skel.

    DET ALBANSKE SPROG

    Beslægtede sprog

    Albansk har ingen helt nære slægtninge, det udgør en gruppe helt for sig selv inden for den indoeuropæiske sprogfamilje, ligesom græsk og armensk gør. Sprogets oprindelse er noget usikker. De fleste forskere antager at albansk er vore dages udgave af oldtidens illyrisk, enkelte mener thrakisk. Der er stærke politiske overtoner i dette spørgsmål. Men det er noget nær et mirakel at det er lykkedes albansk at undgå at blive opslugt af dominans- og nabosprog.

    Først i 1854 blev det ubetvivleligt bevist at albansk er et indoeuropæisk sprog. Dets oprindelse er uvis og ordforrådet indeholder mange rødder der ikke findes i andre indoeuropæiske sprog. Til gengæld er der et stort antal lån fra nabosprogene, især latin, tyrkisk, serbisk og også græsk.

    Dialekter

    Der er to hoveddialekter af albansk: Geg (i Nordalbanien, Serbien og Kosova) og Tosk (Sydalbanien og Makedonien). Derudover er der andre dialekter, som ikke uden videre er indbyrdes forståelige.

    Albansks selvnavn

    Albanerne kalder selv deres sprog for “Shqip” [skip], landet “Shqipëri” og sig selv “Shqiptarë” (som de i skolen lærer betyder “ørn”). Det har de gjort siden 1400-tallet, hvor nationalhelten Gjergj Kastrioti-Skënderbeu {dvs Jørgen Hr. Alexander fra Kastriot) i et kvart århundrede anførte de lokale feudalherrers modstand mod udefrakommende tyrkisk-osmanniske konkurrenter.

    Ordet "albansk" er et græsk-latinsk ord fra før denne tid, og endnu før da hed landet Illyrien og sproget illyrisk. Der er dog ingen negative følelser forbundet med dette gamle koloniord.

    Andre navne for albansk

  • Arber, Arbresh
  • Den græske variant Arvanitika = Arnaut > tyrkisk Arnavut
  • Der er forskellige stavemåder og udtaler af Shqip, med Skip som den simpleste, Zhgabë som den mærkeligste.
  • For at undgå udtalen [dj] har italienske kilder indføjet et h i Geg > Gheg. Denne stavemåde bruge også ofte i engelske kilder.
  • Fransk retskrivning skaber stavemåder som Guegue og Tosque.
  • Gegisk, Toskisk

    Albansks moderne status

    Albansk er nationalsprog i Albanien og har desuden i Tito-perioden været undervisningssprog i de albansktalende dele af Jugoslavien, først og fremmest i Kosova og det østlige og nordlige Makedonien.

    Albanske mindretal er blevet massivt undertrykt i nabolandene. I Grækenland benægter både socialistiske og konservative regeringer totalt deres eksistens og man kan komme i fængsel for at benægte denne benægtelse. I Kosova, hvor over 90% af befolkningen er albanere, lukkede den serbiske regering i 90erne alle albanske skoler, universitetet, aviser, radiostationer, lægeklinikker og andre offentlige kontorer. Al albanskundervisning foregik - ulovligt - i private hjem, al skriftlig information på albansk var illegal.

    ALBANSK ALFABET og UDTALE

    Albansk skrifthistorie

    De ældste albanske tekster er religiøse tekster af romersk-katolske forfattere fra 1400-tallet. Først i 17- og 1800-tallet fik den albanske litteratur et vist omfang. Der anvendtes naboalfabeter, både det latinske, det græske og det osmanniske (tyrkisk med arabiske bogstaver). Et latinsk alfabet blev indført i 1909, og albansk er en af de mest systematiske udgaver af det. Det var baseret på Elbasan-dialekten (sydlig gheg)

    I 1974 blev der fastlagt en ny standard der forener de to dialekter, dog med hovedvægten på tosk. På trods af jerntæppet mellem Albanien og Jugoslavien blev denne standard også indført i det geg-talende Kosova og Makedonien.

    Albanske bogstaver

    Der er 36 bogstaver i albansk, det latinske alfabets oprindelige 25 bogstaver plus 2 tilpassede og 9 dobbeltbogstaver.

    A
    B
    C   ts (ustemt X)
    Ç   tsj (ustemt Xh)
    D
    Dh   engelsk the (stemt Th)
    E
    Ë   som i hundene
    F
    G
    Gj   mellem dj og gj (stemt Q)
    H
    I
    J   dansk j
    K
    L
    Ll   amerikansk "tykt" l
    M
    N
    Nj   nj
    O
    P
    Q   mellem tj og kj (ustemt Gj)
    R   ét flap
    Rr   flere flap
    S
    Sh   sj
    T
    Th   engelsk think (ustemt Dh)
    U
    V
    X   dz (stemt C)
    Xh   dzj (stemt Ç)
    Y   dansk y
    Z   z (stemt S)
    Zh   zj (stemt Sh)

    Bogstavernes rækkefølge

    Bogstaverne står i denne rækkefølge, og også dobbeltbogstaverne opfattes som ét bogstav. Det vil fx sige at [du] står før [dhu] i ordbogen, ligesom fx [lo] kommer før [llo]. Det samme gælder naturligvis de andre digrafer, Gj, Nj, Rr, Sh, Th, Xh og Zh.

    De u/stemte konsonantpar

    LUKKELYDE
    USTEMTE STEMTE
    P B
    T D
    ts   C X   dz
    tsj   Ç Xh   dzj
    mellem tj og kj   Q Gj   mellem dj og gj
    K G
    HÆMMELYDE
    USTEMTE STEMTE
    F V
    engelsk think   Th Dh   engelsk the
    S Z
    sj   Sh Zh   zj

    Albansk har stort set tryk på sidste stavelse.

    sitetæller

     

    Home
    Forsiden

     

    BABEL

      >

    SPROG

      >

    Albansk

     


    Kontakt

    FreeFind

     

    til top
    © Ole Stig Andersen 1993 (uploadet 2002, rev 22 nov 2003)