Aum

  <

Alfabeter

  <

SPROG
RELIGION


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

24 juli 1995

Japansk, Indisk

HEJ ORM!

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var AUM, yeah-yeah

I MINE YNGRE dage, for godt 20 kilo siden, var alle ordentlige mennesker under 30 og venstreorienterede verdensfjerne hippier og gik rundt og tog hash og røg LSD og demonstrerede for Vietnamkrigen dagen lang, iklædt bare fødder og farverige gevandter og skulderlangt hår og pandebånd og et hav af kæder om halsen.
   Når vi skulle hilse på hinanden skete det også på en slags indisk: Håndfladerne samlet lodret foran brystet, et fredselskende blik, en værdig let bøjning af hovede og overkrop, og hilsenen »Hej Orm!« - der ikke var ment som en fornærmelse, tværtimod.

Folk havde jo været afsted på Den Store Dannelsesrejse østpå, til Tyrkiet, Afghanistan, Indien og Nepal hvor vi lærte højere civilisationer og bevidstheder og nydelser at kende. Tilbage kom de (fleste) iført lette asiatiske gevandter, med små håndtrommer og sprødt klingende musikinstrumenter, med forfinede rusmidler, rygeredskaber og manérer. Især skrædderstilling - en discountudgave af yogiernes elegante lotusstilling - og så denne hilsen »Hare Om«, en noget mere yndefuld omgangsform end dén rå rysten næver min grove østjyske barndoms tunge muld lod sig nøje med.
   Omvendt må man nok sige a ores ujtale, hej orm, ud fra et rent objektivt lydsynspunkt var betydelig mere ynde- og klangfuld end den indiske originals hårde, nærmest lattervækkende staccato ha re om. Det er en uomtvistelig kendsgerning at der ikke findes noget sprog i verden der kan behandle r’er og deres omgivende vokaler bare tilnærmelsesvis så mildt, blødt og elegant som dansk. På århusiansk ender det i salig himmelsk vellyd.

I BEGYNDELSEN vár Ordet, og Ordet var Gud, skriver evangelisten Jens (eller var det Hans?) Dét er andre religioner ganske enige i. Dem med de bedste kontakter véd endda hvad det vár for et Ord.
   Thi vár Brahmas allerførste handling ikke at ytre lyden/stavelsen/ordet Om, hvis klang indledte Verdens Skabelse? Så meget véd vel enhver, hindu i det mindste.
   Derfor er Ordet - Om - helligt for os troende. Om er det prototypiske mantra og bruges som indledning til enhver meditation. Selv om Verdens skabelse vist nok er et overstået kapitel nu, er Om stadig så stærk medicin at det overskrider religionsgrænserne. Fx har buddhisterne også overtaget ordet, som det fremgår af den ret hellige sætning Om mani padme hum: Å, do åkandens æjelsten!

AUM ER EN anden måde at skrive (og udtale) Om på, og dét gør en anden parallel til kristendommen tydeligere, ligheden med trylleformularen Amen. Dog er lydligheden vist lige så tilfældig som at den danske udtale af Hare (der er ét af Guds talløse navne) ligner hilsenen Hej.
   På hebraisk betød amen vished, og sandhed. I praksis bruger vi det som et udråbsord; det står altså for visseligen, sandelig, det ske, nemlig, yeah yeah, så dan! og dén slags. I dén betydning kan Aum også anvendes. Ordet indleder og afslutter fremsigelsen af alle hellige tekster.
   I dét guddommelige ‘alfabet‘ som oldindisk sanskrit (stadig) skrives på - devanagari hedder det - er Aum både alfa og omega, som man siger på dansk: A er devanagaris første tegn og M det sidste. Ordet indbefatter simpelthen alle dé sproglyde mennesker formår.

ET ENESTÅENDE ord ér Aum, lyd og betydning hænger snævert sammen. Både i form og indhold symboliserer ordet på en yderst konkret måde dé erkendelsestilstande dín og alle andres ånd må gennemgå på den møjsommelige vej mod Oplysning og Forening med det Højeste.
   A’et, sprogets åbneste lyd, symboliserer den vågne bevidsthed (en tilstand vi kun er nogle få der er nået op til).
   Modsat symboliserer M’et - denne næsten indestængte lyd - det fuldstændige fravær af bevidsthed, uanfægtet drømmeløs søvn.
   U’et symboliserer illusionernes drømmeverden dérimellem, dén virtual reality de fleste af jér aviskonsumenter henslæber endnu en inkarnation i.
   Samlet repræsenterer Aum altså Den Højeste Bevidsthed, eftersom ordet på én gang forener og overskrider de lyde og betydninger det er sammensat af. Så dan!

FORESTIL DIG derfor, kære læser, mig og vennernes nostalgiske glæde og bekymring da dén buddhistiske bande som pressebureauernes underholdningssektion (hár dén branche overhovedet andre sektioner?) så objektivt kalder ‘dommedagssekten‘, dukkede op her i foråret, lidt i Japan og meget i medierne.
   Aum Shinri Kyo hedder den sandelig, ifølge standardmåden at skrive japansk på dansk (dvs på engelsk) på. Visseligen et interessant navn!
   En almindelig japansk tekst består af en syndig blanding af ikke mindre end fire (fem) forskellige skrifttyper: Kinesiske skrifttegn, danske bogstaver (og tal) og så hele to forskellige slags indfødt stavelsesskrift. Et sindbillede på japansk kulturs tilpasningsdygtighed, dens enestående evne til at optage fremmede elementer i sig og gøre dem til sine egne.
   Kyo er et ord af kinesisk oprindelse, hvad enhver kan se af at det skrives med et kinesisk tegn; religion betyder det. Y’et i Kyo er engelsk og har altså ikke det fjerneste med y at gøre. Ordet udtales kjo, sn cirka.
   Shinri er rigtig japansk, det skrives med ægte japanske stavelser, lige ud ad landevejen, og betyder sandhed.
   Hvad Aum egentlig betyder, tror jeg det er mest passende at lade læseren selv bestemme.

JAPANSK ER et sprog der lægger ret snævre bånd på sine konsonanters opførsel, ganske som på sine menneskers. Bl a ender et japansk ord kun med største modvilje på m (der skal følge en læbelyd bagefter, ellers kan man ikke komme nærmere end n). Man kan heller ikke have to vokaler, fx au, i samme stavelse. Sådan set kan sanskrit-ordet Aum altså slet ikke forekomme på japansk.
   Om/Aum er et enstavelsesord på indisk, men på japansk kan det kun overleve som trestavelses: O-u-mu. Udtalen bliver oomo, evt med det sidste o udtalt meget svagt, nærmest oom. Og egentlig svarer det jo ganske pænt til den sanskritte original.
   Hinduer er der ikke mange af i Japan, men buddhismen har haft årtusindlang indflydelse på japansk kultur, og der er millioner af buddhister i landet, omend i japansk tilsnit. Men Oumu/Aum/Om vidste kun få hvad var, i Japan som i resten af Vesten, i tale som på skrift.

DERUDOVER ér oumu altså et helt almindeligt japansk ord der såmænd bare betyder papegøje.
   De fleste mennesker kunne jo kun ryste på hovedet ad denne nye terroristiske Papegøjesandhedsreligion. Det blíver da også mere og mere udskejet med alle de sære nyreligiøse bevægelser! Papegøjesandhed! Hvad bliver det næste? Dialogcenter?
   Men efterhånden har den højeste sandhed jo bredt sig i den undrende og lettere skræmte befolkning.
Buddhister som ikkebuddhister, nu véd de fleste sandelig hvad det hellige ord Aum ér og betyder, foruden giftgas og papegøje.
Amen!

Ole Stig Andersen
(Information, 24 juli 1995)


sitetæller

 

Home
Forsiden

 

BABEL

  >

SPROG

  >

Aum

 


Kontakt

FreeFind

 

til top
© Ole Stig Andersen, 24 juli 1995 (uploadet 2001)