Haiti - Kreol

  <

SPROG


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

13 dec 1995

KREOL på HAITI


DA COLUMBUS i julemåneden 1492 nåede frem til Haiti blev han alt alt for venligt modtaget af landets indfødte befolkning, taino-indianerne. Kun få årtier efter var de fleste af dem nemlig omkommet af det hårde slavearbejde de spanske kolonister tvang dem til. Måske hjalp nyindførte sygdomme også méd.
    Indianernes uhyrlige lidelser vakte biskop Bartoloméo de Las Casas medlidenhed, og han fik kong Ferdinand den Katolskes tilladelse til at skibe der anløb de nye spanske kolonier i Vestindien, kunne medbringe negre fra Vestafrika, der ligefrem blev kaldt Slavekysten, i dag landet Benin.
    Las Casas var ikke motiveret af ondskab eller profithunger, tværtimod, det var kristen næstekærlighed der drev ham. Afrikanere er nemlig meget mere hårdføre end indianere, og derfor kunne de også tåle langt mere umenneskelige arbejdsvilkår i sølvminerne, i tinminerne, i sukkerplantagerne. De er også meget mere tykhovedede end indianere og derfor léd de heller ikke så meget ved lidelserne.
    Mine-, mark- og menneskeejerne protesterede voldsomt mod kirkens nymodens blødsødenhed, men efterhånden som indianerne døde - og dét gik hurtigt - blev det humanitære behov for negerslaver stadig mere åbenbart.
    Der er ingen overlevende efterkommere efter tainoerne og deres slægtninge i dag, det er længe siden dé røg, men et par gloser nåede de da at give os: Tobak fx. Og kano.
    Alle indianere på de øvrige karibiske øer er også udryddet, og i resten af Amerika er flere hundrede andre indianske folk lige så effektivt afskaffet. Hvis det fortsætter som det går nu, vil der om 100 år kun være nogle få håndfulde indianersprog tilbage.
    Til gengæld anslås det at op mod 15 mio afrikanere overlevede sejlturen over Atlanten til slaveri i Latinamerika, i perioden fra biskop Las Casas’ barmhjertighedsgerning i 1507 til slaveriet blev afskaffet i løbet af 1800-tallet.

EUROPAS STORMAGTER førte krig indbyrdes om rovet i den Nye Verden og i 1697 måtte Spanien afstå den vestlige halvdel af øen til franskmændene.
    100 år senere gennemførtes dér det første vellykkede slaveoprør, de sorte ydmygede Napoleons hære der ellers var så frygtede i Europa, og i 1804, samme år som Napoleon blev kronet som kejser, blev Haiti selvstændig. De sorte havde selv afskaffet slaveriet næsten et halvt århundrede år før et meget mindre oprør i 1848 endelig førte til slaveriets afskaffelse på de nærliggende øer i Dansk Vestindien.

I VESTAFRIKA taler man stadig de sprog slaverne bragte med sig til Amerika. De store, fx wolof (som kan høres på Youssouf N’Dour og Nineh Cherrys store hit fra 1994, 7 Seconds.) Eller yóruba og ewe, som det berømte ord voodoo kommer fra. Og Mandingo, som der sikkert stadig er én og anden der kan huske fra den gamle TV-film om Kunta Kinte, Rødder héd den.
    Men i slavelivet blev alle disse vestafrikanske sprog, store som små, blandet på alle múlige måder og der blev gjort betydelige anstrengelser for at skille slaver der talte samme sprog, fra hinanden, så de var tvunget til at lære kolonisproget, fransk. Og på dén måde opstod bl a det sprog der i dag tales i Haiti, kreol, hedder det.

FOLKESLAG DER IKKE har noget fælles sprog at kommunikere på skaber i stedet et simpelt blandingssprog, et såkaldt pidginsprog. Pidgin har et begrænset ordforråd, en stærkt forenklet grammatik og et meget snævert anvendelsesområde. De er udviklet til kontaktsituationer, fx handel. Ordet pidgin siges netop at stámme fra forgæves kinesiske forsøg på at udtale det engelske ord business.
    Pidginsprog er normalt ikke nogens modersmål, men det hænder at de blíver det. Så må de til at forøge ordforrådet, få en mere righoldig grammatik og udvide sin anvendelighed til alle livets områder. Dén slags pidginsprog der har udviklet sig til rigtige sprog, kaldes kreolsprog. Ordet kreol kommer fra portugisk crioulo, der betyder avlet, altså ligesom dyr (det er beslægtet med ord som kreere). Det var oprindelig en portugisisk betegnelse for negerslaver født i fangenskab, hjemmeavlet i modsætning til importeret.

OG NETOP sådan et kreolsprog udviklede slaverne på Haiti. I vore dages kreol er næsten alle spor af de oprindelige indianeres og også det meste af de afrikanske sprog forsvundet.
    Tilbage ér en slags fransk. Et saftigt, livsnært, folkeligt fransk. Fransk behandlet som det fortjener. Et fransk der er helt uigenkendeligt - også for folk fra Frankrig - hvis man ikke kender lidt til reglerne. Et meget underholdende fransk, men dét på en helt anden måde end dét selvhøjtidelige sprog Paris’ overklasse jævnligt gør sig til grin med i alverdens TV-Aviser.
    Her følger nogle eksempler
    Fx hedder både I og de på kreol zot, som kommer af fransk vous autres og les autres. Fx Zot fini? Er I færdige?
    På dansk står det bestemte kendeord éfter navneordet, en kvinde, kvindEN. På fransk står det foran: la femme. Men på kreol gør man som på dansk: fam-la. I nogle tilfælde har kreol endda beholdt en rest af kendeordet på dets franske plads, foran, men så er det blevet til en del af ordet. Fx lamè, som betyder hav, af fransk la mer, som betyder havET. Men på kreol betyder det kun hav. Så på kreol hedder havET altså lame-la.
    Eller hvad siger du til tillægsordets gradbøjning: smuk, smukkere, smukkest, som på fransk hedder belle, plus belle, la plus belle. På kreol er dét blevet til bel, pi bel, pi bel pasé tu, ordret oversat mere smuk forbi alt.
    Et andet skægt træk, der genfindes i mange sprog verden over, er betydningsforstærkning ved hjælp af fordobling. Fx betyder blangsj hvid, altså hvid i huden. Li blangsj-blangsj betyder altså Hun er meget hvid.
    Udsagnsordene kan ikke bøjes. Fx m’pa hemé u. Ordret 'Jeg ikke elsker dig'. Og U tuzju hemé-m. 'Du altid elsker mig'. 'Du har altid elsket mig'.
    Ingen utidig bøjningsforskel på tiderne hér, og lissom på dansk forøvrigt heller ikke på tal og person. Den slags fremgår af sammenhængen eller af andre ord i sætningen.
    Lige noget for folk der ikke kan lide at bøje franske udsagnsord.

Ole Stig Andersen
(Danmarks Radio, P1, Verdensmagasinet, 13 dec 1995)



sitetæller

BABEL

>

SPROG

>

Haiti - Kreol


Kontakt

FreeFind
til top
© Ole Stig Andersen, 13 dec 1995 (uploadet 1 mar 2004)