Latin

  <

ANMELDELSER
SPROG


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

20 apr 2005

Boganmeldelse

Tore Janson

Latin - Kulturen, historien, sproget

PP forlag, 2003
oversat fra svensk af Jørgen Skot-Hansen
263 sider

Anmeldt af Ole Stig Andersen
i Danmarks Radio, P1Morgen, "Fagbogen", 20 apr 2005
Anmeldelsen kan høres her:
Den varer ca 5 minutter og kræver RealAudioPlayer



Den svenske professor Tore Janson har skrevet en bog om Latin, som ganske uventet er blevet en succes både på svensk og i norsk og engelsk oversættelse. Og det er ikke så mærkeligt, mener vores anmelder, journalist Ole Stig Andersen
Latin er ellers ikke det mest elskede fag, og Janson fortæller i bogen om hvordan både Grundtvig og Kierkegaard havde knubbede ord om Latin. I min generation skulle man have den lille latinprøve for at komme i gymnasiet, selv om ingen dengang var i stand til at gøre mig begribeligt hvad det skulle være godt for. Men jeg hørte til de heldige, jeg fornøjede mig med den latinske grammatik og oversættelses regnestykker. Og fra at være en plage for mange blandt de tidligere generationer er latin nu nærmest forvundet fra de unges uddannelser.

Det kunne være sjovt at vide hvem de købere er, der har gjort Jansons bog til en succes.

Bogen er skrevet let og ligetil, og kræver ikke nogen særlige forudsætninger. Dens ærinde er at vække interessen for latin og påvise at dette sprog der er berømt for at være dødt, lever i bedste velgående.

"Om latinens død kommer der derimod ikke til at stå noget , for sproget er stadigvæk i allerhøjeste grad levende", skriver han triumferende.

Latin er leverandør af tusindvis af importord i de fleste europæiske sprog, også dansk, naturligvis. Det har det været i to tusinde år, og er det stadig, i denne omgang forklædt som engelsk der har et enormt orforråd af latinsk herkomst.

Det er lige ved at latin burde gøres til et moderne internationalt sprog, siger han, og fremsætter det argument der heller ikke har hjulpet Esperanto. Latin ville være mere retfærdigt, for det er ingens modersmål.

Bogen er delt op i tre hovedafsnit. Den første tredjedel tager os gennem Romerrigets historie fra dets begyndelse som en landsby blandt mange i Italien, over dets herredømme over det meste af den "kendte verden" til dets endelige undergang midt i det første årtusinde. Det er en præstation, og den laver Janson ved hele tiden at holde sig til sproget.

Og han nøjes ikke med at snakke grammatik og udtale, slet ikke. Sprogets ydre historie, dets rolle og funktioner i samfundet er levende beskrevet. Selve sproget, det være sig en glose eller en bøjning, drysses i nænsomt i beretningen undervejs, som fx når Julius Cæsar siger "Kastede terningerne er", før han erobrer Rom, og bemærk ordstillingen.

Et sjovt træk ved bogen er at Janson har meninger om historiens store helte. Han tillader sig at kritisere deres karakter. Cæsar begik folkemord og Seneca der prædikede fattigdom var selv hovedrig.

Bogens andet store afsnit handler om Latinens skæbne fra Middelalderens begyndelse og frem til vore dage. Efter romerrigets sammenbrud mistede latinen sin enhedskarakter og gennem århundreder opstod de lokale varianter, vi i dag kender som fransk, spansk, italeinsk, osv. De romanske sprog er virkeligheden de former klassisk latin har udviklet sig til, så sproget er sådan set ikke dødt, det har skiftet form. Men ved siden af blev kristendommen bragt til lande hvor man ikke havde talt latin, og i de lande opdyrkedes og vedligeholdtes den klassiske latin. Og da kirkens konkurrent, videnskaben, begyndte, skete det også først på Latin.

Det er en forbilledlig sammenfatning af latinens historie i Middelalderen og moderne tid, igen klaret på små 100 sider.

Det er ikke en side af sagen, som Janson gør noget videre ud af, men jeg kan ikke lade være med at sammenligne Latins dominans med den engelske dominans i dag. Latin var en gang altdominerende i Vest- og Sydeuropa, og alligevel kunne det forsvinde. Er engelsks dominans også blot en overgang?

Bogens tredje afsnit er derimod ikke nær så vellykket. Her kan jeg genkende grammatikundervisningens bøjningsskemaer side op og side ned, og jeg tror at Janson i virkeligheden bare har skrevet de to første interessante afsnit for at lokke læseren til at beskæftige sig med den virkelige juvel, det latinske sprogs grammatiske struktur.

Bogen er skrevet til en svensk kontekst, men versioneret til danske forhold så de svenske ekempler er suppleret med danske, Jørgen Skot-Han har ikke blot oversat bogen, han har også versioneret den.

Den bog ville jeg godt have haft til at sætte rammen, da jeg lærte latin i 4. mellem.


sitetæller

BABEL

>

ANMELDELSER
SPROG

  >

Latin


Kontakt

FreeFind
til top
© Ole Stig Andersen, 22 apr 2005