Domænetab

  <

SPROG
DANSK


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

29 aug 1994

DANSK ER ET AF VERDENS STØRSTE SPROG

Om domænetab og domæneudvidelser

SPROG fungerer inden for en lang række forskellige domæner. Dansk bruges både offentligt og privat og både i tale og skrift. Det lyder som en banalitet, men det er faktisk de færreste sprog man kan sige dét om.
   Flertallet af verdens 5-6.000 sprog har fx ingen skriftsprogsnorm. Og antallet af sprog i verden med national, religiøs eller anden officiel status løber kun op i nogle hundreder.
   Læg dertil at der på de fleste af de sprog der overhovedet hár en skriftsprogsnorm, kun massefremstilles ganske få tekster om året. På dansk er mængden af skrifter nærmest astronomisk og jeg har ladet mig fortælle at hele 10.000 af dem årligt kan kaldes bøger. Sådan en overflod er der mindre end 100 sprog i verden der kan vælte sig i.

DET ER MÅSKE rigtigt at Danmark er et lille land, men dansk er faktisk et af verdens største sprog, målt med de fleste af de målestokke vi har. Fx hvor mange der bruger det. Og det vokser.
   Det ser ikke sådan ud når man sammenligner opad, med engelsk, tysk, fransk, russisk, arabisk, kinesisk, tyrkisk osv, men så snart man kigger den anden vej, bliver billedet tydeligt. Der er fx næppe meget mere end 100 sprog der kan komme op på vores 5 millioner brugere.

MÅSKE KUNNE MAN ligefrem beskrive et sprogs levedygtighed ved at redegøre for hvor mange eller hvilke domæner det fungerer i. Eller måske endnu bedre: Hvilken vej det går.
   Dansk har i århundredernes løb befæstet sin stilling ved at erobre stadig flere domæner. Under den første Margrethe gik man fx over til at skrive centralforvaltningens dokumenter på dansk i stedet for som tidligere latin. Det er 600 år siden denne vigtige domæneudvidelse fandt sted. Selv om latin sådan set tog hævn, ved at belemre sproget med kancellistilen.
   De højere klasser har også måttet finde sig i at se deres tysk og fransk blive erstattet med dansk.
   Domænerne hænger naturligvis sammen med den sociale og kulturelle udvikling. Skriftsproget er kun 5.000 år gammelt, videnskaben 500 og de elektroniske medier kun omkring 100.
   Inden for nye domæner stritter sproget mod det dominerende sprog, i massemediernes og videnskabens tilfælde engelsk, men selv her står dansk sig godt, de utallige dangelske undersættelser til trods. Selv sport, politik, reklame og andre lækre katastrofer i udlandet må formidles på en eller anden slags dansk.
   Det alvorligste domænetab dansk i disse år udsættes for, er velsagtens EUs indtil videre vellykkede bestræbelser på at gennemtvinge den franske forvaltningssprogmodel. Men selv dét sker på en slags dansk.
   Alt i alt er der nu vist ingen fare for at dansk skal miste væsentlige domæner, selv om krigen mellem sprogene selvfølgelig bølger frem og tilbage.

MEN FLERE tusinde af verdens sprog vinder ikke flere og flere domæner, tværtimod, de taber dem.
   Det er faktisk den måde talrige sprog i disse år dør på.
   I de fleste af verdens lande skal mange mennesker beherske et andet sprog end deres modersmål for at kunne læse og skrive og på anden måde deltage i det offentlige liv. Sport, politik, reklame og andre vigtige katastrofer formidles ikke på deres modersmål, men på et andet sprog.
   Det sovjetiske kolonivælde dominerede fx over 100 forskellige sprog, og det lykkedes kommunisterne at komme ret tæt på at udrydde en god del af dem. Dette systematiske sprogdrab skete netop ved at hindre alle andre sprog end russisk i at udvide deres domæner i takt med samfundsudviklingen.
   Selv i de mest rabiate selvstændighedsenklaver rundt omkring i det halvopløste imperium sidder nationalisterne og konspirerer og skælder ud på russerne og forlanger uafhængighed - på russisk!

ENDNU ALVORLIGERE end domænetab (eller manglende domæneudvidelse) er det hvis et sprog mister sine brugere, fx gennem krig og katastrofe.
   Det skete fx for indianersproget Trumai i Venezuela, som i 1962 blev næsten udryddet af en influenza-epidemi. Da dén var overstået var der mindre end 10 Trumai-talende tilbage i verden.
   Men mere almindeligt er det at en befolkning forlader sit sprog og skifter det ud med et andet. Det sker ofte rent fysisk, gennem udvandring. I de nye omgivelser udgør indvandrerne et mindretal og deres sprog har lavstatus over for majoritetsbefolkningens dominerende sprog. Deres børn lærer majoritetssproget. Og deres børnebørn får det som modersmål.
   Sprogskiftet finder naturligt sted for børnenes vedkommende og støttes ofte aktivt af forældrene for at sikre børnene bedre muligheder i det nye samfund.
   Ingen nok så aktiv sprogfundamentalist kan gennemtvinge at hans landsmænd i Danmark bevarer deres oprindelige sprog i mange generationer. Det er de alt for få til.

SAMTLIGE udenlandske sprog i Danmark - måske på nær engelsk, måske - er massivt udsat for de processer vi her har talt om.
   De låner ord, vendinger og konstruktioner fra dansk.
   De er udsat for omfattende domænetab. Selv det største af dem, tyrkisk, kan stort set kun bruges i hjemmet. Ingengang de største indvandrer- og flygtningesprog nyder nogen som helst agtelse og anvendelse 'ude i samfundet'.
   Og de taber brugere.
   Selv om mange indvandrersprog lever i bedste velgående i deres hjemlande, og kontakten med dem mere eller mindre holdes vedlige af herboende, er der end ikke en mikroskopisk mulighed (risiko?) for at indvandrerne bevarer deres modersmål på bekostning af dansk.
   Alle de forskellige foranstaltninger og indgreb der i disse år rettes mod indvandrere og flygtninge har ingen som helst saglig begrundelse i den sproglige situation. Dén bruges blot som rationalisering for massive formynderiske overgreb mod i forvejen udsatte grupper af befolkningen. Som oven i købet er i fuld gang med at miste deres sprog.
   Hvis det var mit sprog, ville jeg synes det var en katastrofe. Det ér det både for de mennesker det går ud over, og for det danske samfund der går glip af de resurser de kom med.

Ole Stig Andersen
(Information, 29 aug 1994)


sitetæller

 

Home
Forsiden

 

BABEL

  >

SPROG
DANSK

  >

Domæner

 


Kontakt

FreeFind

 

til top
© Ole Stig Andersen, 29 aug 1994 (uploadet 2001)