Fremmedord

  <

DANSK
SPROG


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

22 aug 1994

ER DANSK ET TRUET SPROG?

I hvert fald ikke foreløbig

NÅR JEG for et par uger siden fastslog at der er 4.774 sprog i verden i dag, så var det hverken en dårlig vittighed eller hentet ud af den blå luft.
    Tallet er naturligvis heller ikke rigtigt, men buddet er lige så godt som mange andre, og endda bedre, for det er nemlig det antal der er opregnet i det nyeste standardværk om den genetisk-historiske klassifikation af alverdens sprogs slægtskab, A Guide to the World's Languages af Merrit Ruhlen (Stanford University 1987).
    Men hvor mange sprog vil verden have tilbage at byde på om 100 år?
    Et ukendt antal sprog ér allerede uddøde og en meget stor del af Ruhlens 4.774 er i fuld gang med det.

MANGE mennesker frygter at dansk også skulle være et truet sprog. De gruer for de langsigtede følger af det engelske sprogs indflydelse. Eller - man tror det næppe - de er rædde for at de store indvandrersprog på én eller anden måde skulle kunne udmanøvrere dansk.
    Begge ængstelser er aldeles ubegrundede.

DER FINDES ingen sprog i verden der kan klare sig uden at låne ord fra andre sprog.
    Hverken bilen, kristendommen eller kondomet er opfundet i Danmark, og alle mulige ord og udtryk er fulgt med genstandene og institutionerne over sprogenes grænser. Ordet hører så at sige tíl tingen.
    Og hvem ville også være dem foruden?
    Man man kan selvfølgelig låne ord på forskellige måder.
    De forskellige sprog adskiller sig bl a fra hinanden ved at have nogle gennemgående lydskemaer man kan genkende dem på, de er bygget op lydmæssigt på en bestemt måde.
    Ordet fisse ligner fx et udmærket dansk ord, selv om det vist er et vaskeægte fremmedord, lånt fra latin (fissio = spaltning, der også bruges i andre mere krigeriske idrætter). Det ligner fuldstændigt masser af andre udmærkede danske ord som fx bisse.
    Hvorimod ord af typen subsidiaritetsprincippet (der er indlånt fra samme sprog og betyder elitestyret forvaltning) ved Gud er noget dårligere tilpasset den danske tunge (og mentalitet).
    Princippet kendes i rendyrket form fra vor kulturskat, dér hvor Onkel Joakims evindelige bestræbelser på at gemme sine penge for Bjørnebanden bl a fører ham til Månen, hvor de grønne antennevæsner hilser ham hjerteligt med et Wxylpc!
    Et låneord der vist er så udansk som det blive kan.

VI ER MANGE der synes det godt må have måde med ord der ikke ligner ordentlige danske. Selv om Lasse også stammer fra latin, så er det dog civiliseret til genkendelighed, hydrogen derimod? Som da gudskelov også hedder brint!
    Der er faktisk tusindvis af ord i moderne dansk som er indlånt fra dominerende europæiske kultursprog (latin, græsk, plattysk, fransk, højtysk og engelsk), uden at de af den grund føles særlig udanske.
    Så det er ikke låneordene i sig selv der er problemet. Déres eksistens er snarere et bevis for at sproget er levende og tilpasningsdygtigt.
    Problemet skjuler sig i ordet 'dominerende'. Det er fordi disse sprog har højere status og de kulturer de ledsager større indflydelse på vores liv, at der er grund til at være på vagt.
    Derfor er det rimeligt at råbe op når massemedierne bevidstløst kolporterer dårlige oversættelser fra engelsk, og dét gør de tit og ofte og så igen.
    Men den slags elendigt lort er ingen fare for det danske sprog, kun en plage. Problemet er udelukkende æstetisk, dansk har overlevet værre angreb end det amerikanske.

DERIMOD kunne der såmænd godt være grund til at berige vort modersmål med ord og vendinger fra sprog der ikke har lagt billet ind på at beherske vores verden, eller ligefrem har lavstatus.
    Hvis man har lyst til at give et bidrag til det danske sprogs udvikling kunne man fx med fordel hente sine låneord og -vendinger i de andre skandinaviske sprog og i de øvrige danske dialekter for den sags skyld.
    Vi vil hellere have fremgang for svensk og norsk end vi vil have succes for fransk. I dansk, forstås!
    En sådan idræt kan nogle gange nærme sig det underholdende, som tilfældet ofte er i den islandske måde at låne ord på. De holder sig (næsten) udelukkende til oversættelseslån og egne nydannelser, hvad der giver herlige ord som fx simi, der betyder telefon eller telegraf. Det ord skulle være til at forstå, eftersom det er det samme som det danske søm (altså tråden i tøjet, ikke nitterne), altså ledning.
    Det princip bruger mange sprogrenserere rundt omkring i verden, dog nok så ofte i nationalistisk vildskab frem for i fornøjelig morskab.
    Men desværre kan man ikke bare bestemme den slags. På tyrkisk er det officielle ord for computer fx bilgisayar, dvs videnstæller, men ak og ve, dette herlige ord skider folk på, de vil hellere reklamere med deres engelskkundskaber, så i reklamer og folkemunde hedder det alligevel computer.

DE STORE indvandrersprog - serbisk-kroatisk-bosnisk, tyrkisk, kurdisk, arabisk, urdu-hindi-punjabi og persisk - deres status er så lousy (lavsig?) at de så godt som ingen nye låneord har leveret til dansk.
    Dem vi har fra persisk, fx, tiger, karavane, kaviar, sjal, kelim, divan, mat, skak, paradis (og ikke ret mange flere), er indlånt for århundreder siden og altid via de sædvanlige kultursprog. Det gælder også moderne lån som shah og ayatollah.
    Så med små 10.000 iranere i landet skulle det vel nok kunne lade sig gøre at få beriget dansk med nogle ord fra dette store kultursprog. Men se om der er nogen!

ELLER ÉR DET kun inden for madlavningen og det religiøse domæne disse sprog må give os nogle nye ord? Som fx det indiske guru (lærer), eller det arabiske hizbollah (Guds parti).
    Men de ord kommer jo fra massemedierne (og danske rejsende) og ikke fra etniske minoriteter her i landet.
    Så frygten for at arabisk eller en anden dialekt af muslimsk skulle gå hen og blive det kommende modersmål på Vesterbro har ikke meget med den ydre virkelighed at gøre.
    Tværtimod.
    Hvis ikke vi gør en aktiv indsats for at bevare de nye sproglige resurser indvandringen har foræret os, så er de tabt i løbet af en generation.

EFTERSOM Solen en gang i en fjern fremtid efter sigende svulmer voldsomt op og gør det meget varmere her på jord end drivhuseffekten formår, så er dansk naturligvis i sidste ende et truet sprog.
    Men begravelsen står ikke lige for.

Ole Stig Andersen
(Information, 22 aug 1994)


sitetæller

 

Home
Forsiden

 

BABEL

  >

DANSK
SPROG

  >

Låneord

 


Kontakt

FreeFind

 

til top
© Ole Stig Andersen, 22 aug 1994 (uploadet 2001)