Ethnologue

  <

ANMELDELSER
SPROGPOLITIK


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

   


20 juni 2005

ET SPROG ER EN DIALEKT DER HAR EN MISSIONÆR
Et Sprog er en Dialekt med en Hær

Anmeldelse

Raymond G. Gordon, Jr. (ed):

Ethnologue
- Languages of the World

2005, Summer Institute of Linguistics
1.272 sider, 208 kort i farver, Pris 80 $

Anmeldt 20. juni 2005 af Ole Stig Andersen.
Forkortet udgave sendt i Danmarks Radio, P1 Morgen, "Fagbogen"
Hør anmeldelsen her: (6'07 minutter)

Truslen mod den biologiske mangfoldighed er et hyppigt emne for den offentlige debat, men det samme kan man sandelig ikke sige om den enorme kulturudslettelse verden er i gang med - der dør et sprog sådan cirka hver fjortende dag, og om hundrede år vil mindre end halvdelen af verdens sprog være tilbage. Samtidig med at den sproglige mangfoldighed indskrænkes drastisk, får videnskaben et stadig bedre overblik over situationen. Ole Stig Andersen har kigget på en nyudkommet oversigt over alle verdens sprog.
Ifølge denne kleppert af en bog er der 6.912 sprog i verden, og Ethnologue som bogen hedder, opregner dem hver og ét, med oplysninger om hvilke lande det enkelte sprog tales i, hvor mange der bruger sproget, befolkningens læseskrivefærdighed, dialektnavne, døvebefolkning mm.

Siden den første duplikerede udgave på 10 sider udkom i 1951, er Ethnologue vokset til at være verdens mest komplette og autoritative oversigt over verdens sprog. Det er 15. udgave der just er udkommet. 1272 sider. 80$. Og så er den er på nettet i sin fulde udstrækning: www.ethnologue.com.

Ethnologue er indekseret på kryds og tværs. Man kan slå op under lande eller under sprog eller under sprogfamiljer, og der er særlige lister, som fx dén over verdens mest truede sprog, 497 sprog der kun tales af under 50 mennesker. Der er en række statistiske oversigter og over 200 kort i farver der viser hvor de forskellige sprog tales. Topscoreren i disciplinen sproglig mangfoldighed er Papua Niugini hvor en befolkning på størrelse med Danmarks taler 830 sprog. Andre lande med hundredevis af (indfødte) sprog er Indien, Indonesien, Filippinerne og Nigeria. Men de har også hundreder af millioner indbyggere.

Det er ikke en bog man kan forestille sig oversat. De færreste af disse titusinder af ukendte sprog- dialekt- og stednavne har noget specielt dansk navn og der er heller ikke nogen grund til at de skal have det.


Men lad os prøve at slå op under Danmark. Her i kongeriget tales der ifølge Ethnologue otte sprog. De fem: dansk, tysk, færøsk, grønlandsk og tegnsprog er ikke nogen overraskelse. Men hvad siger du til rejsende-dansk, også kaldet rotvælsk? Og så er der Jutish og Scanian der opregnes som selvstændige sprog, helt på linje med dansk. Den nærmere beskrivelse af disse to sprog afslører at der med "Jutish" menes sønderjysk, og at der med "Scanian" menes bornholmsk.

Der er yderligere to små sprog i Sønderjylland som mærkværdigvis har undgået Ethnologues opmærksomhed: nordfrisisk og plattysk (nedersaksisk). De er begge to meget nær udryddelse i Danmark, eller allerede forsvundet. Men det samme er rotvælsk som ér med på Ethnologues liste.

Ethnologues oplysninger om indvandrersprogene er heller ikke for rigtige. De nærmer sig det frit opfundne. Og krydshenvisningerne gør det helt absurd. Ethnologue påstår fx at Iu Mien (et Yao-sprog fra Sydkina) tales i Danmark, og denne oplysning - som absolut intet har på sig - optræder både i artiklen om Danmarks sprog og artiklen om hvor Iu Mien tales. (Sammenlign med en noget mere velinformeret liste over Danmarks sprog).

Den slags mystiske, misforståede og direkte forkerte informationer sætter et stort spørgsmålstegn ved troværdigheden af Ethnologues oplysninger. Man frygter at hundredevis af artikler i Ethnologue er af samme problematiske kvalitet.


Blandt de oplysninger Ethnologue giver om alle sprog er om Biblen er oversat. Dansk, tysk, færøsk og grønlandsk er velforsynet med bibeloversættelser, men der mangler oplysninger om situationen på sønderjysk og bornholmsk.

Og det er her hunden ligger begravet. Ethnologue er i virkeligheden ikke en oversigt over verdens sprog, men en oversigt over verdens behov for bibeloversættelser. Den udgives af Summer Institute of Linguistics som fra sit hovedsæde i Dallas, Texas, arbejder for at udbrede sin variant af kristendommen overalt i verden, især den Tredje. Sprogforskerne fra Summer Institute of Linguistics missionerer i årevis blandt indfødte befolkninger og fremstiller sprogbeskrivelser af den højeste akademiske kvalitet med det endemål at få Biblen oversat.

Ethnologue blev skabt som et redskab for amerikanske missionsfremstød som først var rettet mod katolicismen i Latinamerika som arbejder på spansk. Så de evangeliske missionærer rettede deres opmærksomhed mod indianersprogene. Siden har de udvidet deres aktivitet betragteligt og foruden Latinamerika missionerer de nu i fx Vestafrika, Indien, Bagindien, New Guinea og exSovjet.

De samme mennesker som studerer sprog videnskabeligt i Summer Institute of Linguistics, indgår også i en parallelorganisation, Wycliffe Bible Translators, hvor de arbejder for at oversætte Biblen til så mange sprog som muligt. I en del tilfælde vil større eller mindre dele af denne gamle mellemøstlige mytesamling være den eneste tekst der findes på en række sprog som er ved at dø. De kulturer som disse sprog viderebragte, regner missionærerne for Djævelens værk (kulturerne altså, ikke sprogene). De arbejder for at berige og erstatte de lokale kulturer med deres egen version af det amerikanske Bibelbæltes kristne fundamentalisme.

Det havde været at foretrække at skrevne tekster på disse truede sprog havde handlet om de kulturer som disse sprog viderebragte, deres bidrag til menneskehedens kulturelle arv. Men skrifthistorien viser at forskellige religioners missionsvirksomhed altid har været den vigtigste faktor når "nye" sprog har fået skriftsprog, så SIL er helt i tråd med traditionen. Men mange af disse sprog overlever ikke, og deres nedskrevne rester er ikke indfødte.


Det er også i sprogforskernes religiøse motivation man skal søge årsagen til at Ethnologue fx splitter sprog op. For eftersom deres mission er at sprede Ordet på alle sprog, vil de ikke risikere at gå glip af et eneste. Derfor er de - hvad sprogvidenskabelig klassifikation angår - yderliggående splittere. De ophøjer uden videre varianter til selvstændige sprog. Hvor andre hører en dialekt, ser de en selvstændig bibeloversættelse for sig.

Og når først et sprog er kommet ind på deres liste, tager de det nødigt af igen, som eksemplet med rotvælsk viser, så der er god grund til at forvente at sønderjysk og bornholmsk vil stå der i mange år fremover, ovenikøbet under pseudonymerne jysk og skånsk. Man kan også frygte at Ethnologue på et eller andet tidspunkt opdager vendelbomål, ravjysk og østgrønlandsk og sætter dém på listen.

For der er dén spøjse ting ved Ethnologue at samtidig med at antallet af sprog i verden er støt faldende, så er antallet af sprog på Ethnologues liste lige så støt stigende for hver udgave. Antallet er vokset med 103 sprog siden sidste udgave for fire år siden, næsten allesammen ved forfremmelse af dialekter. I samme periode har verden sandsynligvis mistet over 100 sprog.

Ethnologues mærkelige oplysninger om sprogene i Danmark er ikke noget særsyn, de er normen, og meget værre er det for andre sprog. Fx bliver kinesisk delt op i 14 sprog og arabisk i ikke mindre end 35.

Splitteriet er naturligvis også politisk ladet. Jeg synes det er mere morsomt end forargeligt at Ethnologue ophøjer jysk og skånsk til selvstændige sprog. Men jeg har en lidt følsom arabisk bekendt der bestemt ikke griner af at hans og Koranens dyrebare sprog i verdens mest brugte og autoritative oversigt er blevet til 35. Han anser det (på det symbolske plan) for et led i en eller anden vestlig del-og-hersk taktik over for Islam! (Kommentar om indbyrdes forståelighed)

En oversigt af Ethnologues type må nødvendigvis have flere mangler, ligesom sprogatlasser, nemlig at det er vanskeligt at afbilde sprogenes ikke-geografiske lag, ting som sprogenes funktionsdomæner, forskellige sprog til forskellige formål, virkningen af indvandring og urbanisering, to- og flersprogethed, andetsprog, høj- og lavstatusvarianter, og skriftsprog.


Missionærer kommer aldrig med Ordet alene, de kommer med en dominerende kulturs fulde materielle, organisatoriske og ideologiske resurser. Missionærer er agenter for meget andet end Ordet, ligesom konvertitter har særdeles komplekse motiver som langt fra altid er åndelige. I Danmark er mission ikke noget større problem, men rige missionsorganisationer i fattige kulturer er langt fra at være politisk neutrale.

Der er eksempler på at missionærer i 60-70'erne samarbejdede med fascistiske militærdiktaturer som den amerikanske regering oprettede og støttede rundt omkring i Latinamerika. ("Der findes ingen regering på jord, som Gud ikke har tilladt at komme til magten." Romerbrevet 13:1). De har også ladet sig bruge af internationale selskabers bestræbelser på at tage naturresourcer fra de indfødte, jord, skov, olje mm. Det er i hvert fald et udbredt synspunkt blandt indianerrepræsentanter og antropologer (Dokument).


Men Wycliffe/SIL har også ændret sig med tiden. Selv om Ethnologue voksede frem som et arbejdsredskab for amerikansk kultureksport, er den religiøse side af sagen gudskelov tonet ned i denne den 15. udgave af værket som er den mest detaljerede og tilgængelige oversigt over verdens sprog der findes. Den er uundværlig, for sprogfolk, dens oplysninger skal bare tages med et læs salt.

... advarede Ole Stig Andersen der havde studeret Ethnologue, en oversigt over alle verdens sprog, og flere til, ser det ud til.



Dokument

Søren Hvalkof and Peter Aaby (eds): Is God an American?
An Anthropological Perspective on the Missionary Work of the Summer Institute of Linguistics.
Udgivet af IWGIA (International Work Group for Indigenous Affairs) og SI (Survival International),
København 1981.   ISSN 0105-4503   ISBN 87-980717-2-6



Mutual Intelligibility, Comment, July 24, 2005

I am not implying that all dialects of Chinese resp Arabic are mutually intelligible. They certainly are not, and Ethnologue may even underestimate how many "languages" they can be split into, using their criterion. In my work with immigrants in Denmark I have noticed that uneducated Maroccans and Palestinians/Iraqis do not communicate easily in Arabic. And South Jutish and other fringe dialects of Danish are indeed not readily understable to all Danes. But does that make them different languages?

My Arab acquaintance certainly doesn't believe (nor wish) that all dialects of Arabic are mutually intelligible. Living in Denmark where he encounters other kinds of Arabic, he knows full well they are not. But he (and all other Arabs I know of, except possibly the Hasaniya of Western Sahara (and of course the non-Arab, but kind-of-Arabic-speaking Maltese)) still insist that these dialects all are (inferior) instances of one Arabic language. And they behave as if.

All the modern mutually unintelligible dialects of Arabic stem - with or without substrates from earlier/local languages - from Classical Arabic, an instance of which is Quranic Arabic, a dialect that is respected by the whole Arabic language community, be they Muslim or Christian or whatever. It is everybody's written language and nobody's mother tongue. It is indeed spoken today in all Arabic communities, although not by everybody, and in different - mutually highly intelligible - dialects. It is everybody's ideal. Therefore Arabic is one language community and not 35.

It can also be the other way round: Serbian, Croatian and Bosnian are certainly mutually intelligible and were previously considered a single language labeled Serbo-Croatian, but now it is considered three languages by the natives who are eagerly striving to make them as different as possible, especially in vocabulary.

The problems arise where the Ethnologuers use their structuralist linguistic criterion for language/dialect classification to create and label separate linguistic identities ("Ethno"-logue), also in cases where the populations concerned think otherwise. There is no doubt that all speakers of Eastern Bornholm and Southern Jutish consider their languages to be dialects of Danish, not independent languages on a par with Danish. As does in fact every informed linguist but Ethnologue. (The facts)


The idea of mutual intelligibility presupposes that languages enjoy equal staus and have the same value and importance. But they almost never do. There is always dominance and privilige of different sorts involved, since Man is an hierarchical ape.

Intelligibility is not mutual, but asymmetrical. Speakers of minority variants understand and speak the dominant language or dialect, if necessary, whereas the opposite seldom is the case, because it is seldom necessary. Very few Danes speak Bornholm, but all Borholmians speak a variety of standard Danish beside their own. There are loads of "Danish" loanwords in Bornholm and almost none the other way round.

Intelligibility is also a case of beliefs, of imagined communities. Standard Danish, Norwegian and Swedish are generally considered separate languages, because there are three states, but they are in fact mutually intelligible, and thus one language according to this criterion. But the speakers think otherwise. We Scandinavians hold the belief that we are different but understand the two other languages, or at least that we ought to (I have seen people get ashamed in situations where they did not understand a fellow Scandinavian).

(An interesting - and sad - contemporary development is that the reciprocal intelligibility of Scandinavian dialects seems to be declining, presumably due to all speakers' growing competence in English. A quite special example of domain loss.)

The situation is highly asymmetrical, with Danes understanding Norwegian best, Swedish next. Swedes understand Norwegian best, Danish less (many not at all). Norwegians understand Danish best, Swedish next, both easily. Some fringe dialects of these three languges are not mutually intelligible at all. How many languages will one count in such a situation? Ethnologues solution is absurd and even by its own standards inconsequent.


The language aspect of ethnicity can not be judged solely by the abstract linguistic criterion of mutual intelligibility, it must be weighed against an evaluation of the asymmetrical social value and economic usefulness of the languages in question, and the native groups' resulting own beliefs and imagined communities.

Like Arabic and Chinese. And, in all modesty, Danish.

Ole Stig Andersen



"A language is a dialect with an army and a navy."


Danish Dialects

The Danish dialects originated around 1100. The last 150 years of utter standardisation of Danish society (democracy, industrialisation, urbanisation, public school, massmedia, mobility) have taken a hard toll on the dialects, and the general picture today is of a quite uniform Standard Danish that comes in a handful of regional flavours.

Historically, Danish split into three main dialects:

The Central dialect originally spoken on the island of Sjælland ("Zealand") where the capital København is situated, has of course become the basis of Modern Standard Danish, generally called Rigsdansk ("Realm Danish").

The main dialect of Eastern Danish was Skånsk (Scanian) spoken in Skåne (Scania), which was conquered from Denmark by Sweden in 1658. A harsh Swedification process immediately ensued and today Skånsk is no longer a dialect of Danish, but a dialect of Swedish on an Eastern Danish substrate. There may be a few old people who still know Danish Skånsk. It is interesting to note that Swedish and Danish still are mutualy intelligible, and they were even more so 350 years ago.

Another dialect of Eastern Danish is Bornholmsk which has survived, more or less, on the Eastern part of that island. The Western part with the seat of the administration has been influenced from Copenhagen and is now not an Eastern Danish dialect any more, but a central Danish dialect on an Eastern Danish substrate. So there are two kinds of Bornholmsk, quite different, but both recognizable by their similar peculiar "singing". Eastern Bornholmsk may require some getting-used-to for other speakers of Danish, but not much.

Western Danish, i.e. Jysk (Jutish) is spoken on the peninsula of Jutland in several varieties with a dialect split between North and Sønderjysk (South Jutish). Sønderjysk developed on the interface first with (Frisian and) Low Saxon and more recently with German. The westernmost version of Sønderjysk does require some getting-used-to for other speakers of Danish. Sønderjysk is seldomly written. Interestingly, Sønderjysk is also the home language of the German minority in Sønderjylland.

Rejsende dansk, Traveller Danish, was an economical niche language, a blend of Danish and Plat (Low Saxon) with some admixture of vocabulary from Rotwelsch and Gypsy. It originated with the dismissal of hired soldiers in Holsten in the early 1800s and was mainly used 1850-1950 by itinerant families travelling around with circuses, tivolis, markets and the like, never exceeding a few hundreds. Their jargon/argot hardly remains today.except as a parody: Cirkusdansk, Circus Danish.


sitetæller

BABEL

>

ANMELDELSER
SPROGPOLITIK

  >

Ethnologue


Kontakt

FreeFind
til top
© Ole Stig Andersen, 20 jun 2005