FOLKETINGET

  <

SPROGPOLITIK
DANSK


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

20. marts 2003
[http://www.ft.dk/samling/20021/salen/f35_beh1_68_5_(nb).htm]

Folketinget: Sprogpolitisk debat, 20. marts 2003

F 35
Forespørgsel til kulturministeren om en dansk sprogpolitik.
Anmeldt 21/1 2003 - Fremmet 24/1 2003

Af Naser Khader (RV), Marianne Jelved (RV), Martin Lidegaard (RV) og Morten Helveg Petersen (RV).

»Hvilke konkrete initiativer vil regeringen tage for at styrke og udvikle det danske sprog, så det også i fremtiden kan bevare sin kulturbærende funktion?«

Begrundelse: Naser Khader (Radikale Venstre)
Besvarelse: Kulturministeren (Brian Mikkelsen, Konservative Folkeparti)
Forhandling:
Naser Khader (Radikale Venstre)
Ordfører Ester Larsen (Venstre)
Ordfører Jytte Wittrock (Socialdemokraterne)
Ordfører Louise Frevert (Dansk Folkeparti)
Ordfører Carina Christensen (Konservative Folkeparti)
Ordfører Ole Sohn (Socialistisk Folkeparti)
Ordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (Enhedslisten)
Ordfører Tove Videbæk (Kristeligt Folkeparti)
Afsluttende bemærkninger: Naser Khader (Radikale Venstre)

Begrundelse
Naser Khader
(Radikale Venstre):
»Mit sprogs grænser er min verdens grænser.« Sådan udtrykte den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein sig om emnet, vi har på dagsordenen i dag. Den korte, fyndige formulering rummer mange af grundene til, at vi i Det Radikale Venstre har sat debatten om sprogpolitik på Folketingets dagsorden i dag.
     Vores sprog er ikke blot et tilfældigt ...
     Kan vi ikke bede om ro?
Anden næstformand (Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti):
Jeg beder om mere ro i salen.
Naser Khader
(Radikale Venstre):
Vores sprog er ikke blot et tilfældigt kommunikationsmiddel, et kommunikationsredskab, der lige så godt kunne erstattes af andre måder at kommunikere på. Dette er en naiv opfattelse af, hvad sprog er. Vores sprog er en vigtig bestanddel af vores identitet.
     Selve vores erkendelse er sproglig, vi tænker i sprog, vores sprog er nært relateret til udviklingen af vores tanker og følelser. Dermed er sproget vigtigt for vores selvforståelse, for omgangen med vores medmennesker og vores forsøg på at begribe verden omkring os. Sprog er ikke blot et simpelt signalsystem, sproget er meget mere. Det er det, der gør os til mennesker.
     Tilsvarende har vores sprog en samfunds- og kulturbærende funktion. Det er vores fælles delte sprog, der binder os sammen i en tid med stigende differentiering. Vi lever i et multikulturelt samfund: Hvad har vi som danskere til fælles med vore naboer alle forskelle til trods? Ud over de politiske institutioner m.v., så er svaret: vores sprog. Det vil sige, at når grænserne for vores sprog ændrer sig, så ændrer vores verden sig, både verden udenfor, relationerne til vores medborgere, men også verden inde i vores identitet. Det danske sprogs grænser ligger ikke fast.
     For tiden oplever vi en stigende internationalisering i hvert fald sammenlignet med de senere årtier. Selv om selve internationaliseringen måske ikke er noget nyt, er omfanget nyt. Gennem hele den danske sproghistorie er det danske sprogs grænser blevet overløbet af udenlandske ord, og det er godt. Sprogpolitik skal ikke være grænsepolitik med sigte på en aflukning af dansk i forhold til omverdenen. Det danske sprog skal styrkes, ikke værnes. Vi ønsker ikke en isolation. Optagelsen af f.eks. engelske ord er en naturlig udvikling af det danske sprog; en sund integration af fremmede elementer, der beriger det danske sprog.
     Et presserende problem er derimod, at selve grænserne for det danske sprog flyttes for tiden. På stadig flere områder fortrænges dansk fuldstændig af andre sprog, primært af engelsk, dette er de såkaldte domænetab for det danske sprog. Dansk risikerer at miste sin funktion og sin gyldighed på flere områder, primært i forhold til engelsk.
     Man kan indrette en sprogpolitik på flere måder, ligesom man kan lave al anden form for politik på forskellige måder. Det er ikke totalitær sprogpolitik, vi ønsker, det er ikke et nyt sprog, vi ønsker, men et styrket sprog med rammer for en blomstrende mangfoldighed og udvikling af dansk. Det danske sprog skal styrkes, det skal ikke styres. Det er heller ikke imperialistisk sprogpolitik, vi ønsker.
     Det Radikale Venstre har sammenfattet en række konkrete tiltag, der kan fremme en indsats for at styrke det danske sprog. Vi ønsker en socialliberal sprogpolitik. Jeg vil gerne vende tilbage til disse punkter i løbet af debatten.
     Lad mig afslutningsvis opfordre til en god og grundig debat om en dansk sprogpolitik, en debat, der fortsætter efter den her debat og munder ud i konkrete politiske tiltag.

Kl. 10.10

Besvarelse
Kulturministeren
(Brian Mikkelsen, Konservative Folkeparti):
Jeg vil gerne indlede med at sige, at det danske sprogs fremtid ligger regeringen meget på sinde. Sproget er det bærende element for den danske identitet. Det er sproget, der adskiller os fra andre nationer, fra andre folk. Uanset hvor dygtige vi bliver til andre sprog, er det på dansk, at vi udtrykker os bedst og mest nuanceret.
     Der har gennem en intensiv offentlig debat om sproget vist sig at være forskellige holdninger til det danske sprogs fremtid. Diskussionen fremhæver især bekymringen for indflydelsen fra det engelske sprog, som trænger sig ind i dansk gennem både medierne og forskellige kulturelle aktiviteter. De engelske og amerikanske film, musikken og naturligvis it-sproget har indført nye ord i dansk dagligsprog. Det er en udvikling, som sker med stor hastighed, og som synes at være fortsat accelererende.
     Der er principielt ikke noget nyt i det. Der har jo altid været fremmede påvirkninger af vores sprog. I perioder meget stærke påvirkninger fra især fransk for et par hundrede år siden og også tysk. Men også påvirkninger fra andre sprog.
     Mange ord, som vi anvender til daglig, har udenlandsk oprindelse. Det er vi sjældent opmærksomme på i den almindelige sprogbrug. De oprindelige fremmedord er gledet ind som naturligt brugte danske ord.
     Der er også grund til at sige, at dansk er et meget stabilt og konsolideret sprog. Selv om det kun tales af ca. 5 millioner mennesker, er det danske sprog blandt verdens 100 store og kulturelt stabiliserende sprog med sin tusindårige ubrudte skriftlige tradition.
     Siden det 18. århundrede har dansk været et af de relativt få komplette kultursprog blandt verdens 4.000-6.000 sprog. Dansk er blevet anvendt inden for alle genrer, i fiktion såvel som i fagsprog. Spørgsmålet er, om påvirkningen udefra i vores tid går så hurtigt, at dansk sprogs eksistens er truet eller vil blive udsat for en egentlig trussel.
     Jeg vil godt med det samme og meget klart sige, at det ikke er min opfattelse, at situationen er alvorlig på den måde, at det danske sprog er i fare for at uddø. Men på den anden side mener jeg klart, at det er nødvendigt at være meget opmærksom på sprogets fortsatte udvikling, trivsel og fremtid.
     Vi skal også i fremtiden kunne udtrykke os om alle mulige forskellige emner på dansk, og her peges der fra flere sider på faren for de såkaldte domænetab, dvs. en situation, hvor hele sproglige anvendelsesområder kan gå tabt på dansk, fordi de overtages af i øjeblikket især engelsk. Det er en problemstilling, der er relevant inden for store dele af forskningsverdenen og på it-området.
     Det er ikke nogen trussel i sig selv, at sproget forandrer sig. Forskerne er enige om, at sproget forandrer sig en lille smule for næsten hver generation. Derfor er dansk i dag ikke helt det samme, hverken udtalemæssigt, grammatisk eller på andre måder, som det var for 100 år siden eller 200 år siden. Hvis man i min generation ser film fra 1950'erne, kan man allerede der høre, at nudansk udtales på en anden måde. Det må vi opfatte som en naturlig og uundgåelig udvikling.
     Forskellen fra tidligere er, at man nok må sige, at påvirkningen fra engelsk er mere massiv i dag end nogen sinde, og at den kommer fra mange kilder. Derfor er det en vigtig kulturpolitisk målsætning at støtte en dansk kulturproduktion.
     Det er særlig vigtigt på de områder, hvor man oplever, at danskproducerede produktioner er i skarp konkurrence med udenlandske produktioner. Det er derfor, at regeringen i løbet af 2002 har arbejdet for at fastholde og videreudvikle dansk film. Resultatet er den filmaftale, der er blevet indgået i efteråret med bred tilslutning fra Folketingets partier. Med aftalen er der sikret økonomi til at fastholde en bred og mangfoldig produktion af dansk film, såvel spillefilm som kort- og dokumentarfilm.
     Vi har styrket public service-stationernes engagement i dansk film, og vi har udviklet en strategi for talentudvikling gennem et bredt samarbejde mellem filmverdenens aktører.
     Et andet meget væsentligt område er de danske public service-medier. Derfor har vi med medieaftalen besluttet at fastholde to danske public service-stationer med ansvar for at levere nyheder af høj kvalitet og engagement i dansk sprog, film og drama. Dermed sikrer vi også borgerne mulighed for at vælge kvalitet på dansk i den globale medieverden.

Kl. 10.15

     Det er også derfor, vi med støtten til dansk litteratur og dramatik via litteraturloven, Statens Kunstfond og teaterlovens fokus på dansk dramatik sikrer en fortsat høj produktion på områder, hvor det danske sprog er en bærende faktor. Danske forfattere og dramatikere og andre, der udtrykker sig gennem sproget, skal have mulighed for at arbejde med det og udvikle det fortsat.
     Det er derfor, at vi med den politiske aftale om Kulturministeriets uddannelser har sikret de økonomiske rammer om uddannelsen af fremtidens indholdsproducenter: skuespillere, instruktører, dramatikere, sangskrivere osv. osv.
     Også Kulturministeriet har igangsat et sprogpolitisk arbejde. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet, Dansk Sprognævn, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Litteraturrådet. Desuden er en række andre ministerier og institutioner involveret på hver deres område.
     Det er arbejdsgruppens opgave at udarbejde et oplæg til en politik for det danske sprog. Arbejdsgruppen arbejder med en række forslag, som vil blive præsenteret for regeringen, når arbejdet er færdigt omkring den 1. juni i år. Derefter vil der blive mulighed for at se på forslagene og tage stilling til, hvilke konkrete initiativer der bør tages for at styrke det danske sprog.
     Lad mig benytte lejligheden til at sige og slå fast - i øvrigt ligesom den radikale ordfører - at det jo ikke er meningen, at det her skal betyde, at vi værner om det danske sprog ved at putte sådan et beskyttelseshegn rundt om det danske sprog og putte det i en zoologisk have. Meningen er, at vi skal styrke det danske sprog, udvikle det danske sprog. Det er en styrkelse af sproget, regeringen vil satse på, ikke et defensivt værn.
      Jeg vil gerne her nævne nogle af de væsentligste problemstillinger i arbejdet med en politik for det danske sprog. For nu at tage mit eget område, kulturlivet, først: Det er af største betydning, at der er en stor, kontinuerlig kultur- og kunstproduktion på dansk. Jeg tænker her på dansksprogede film, radio og tv-produktioner, litteratur og dramatik, dansk musik. Det er vigtigt at satse på nye produktioner, hvor sproget er den bærende faktor. Danske forfattere, dramatikere og andre, der udtrykker sig gennem sproget, skal have mulighed for at arbejde med det og udvikle det fortsat.
     Vi har i Kulturministeriet to institutioner, der arbejder med og forsker i sproget, nemlig Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som begge udfører et stort og professionelt arbejde. De arbejder også begge med nutidens dansk. Men der er også en vigtig opgave i at dokumentere tidligere tiders danske sprog, og her er det især Sprog- og Litteraturselskabet, der gennem store projekter gør en betydningsfuld indsats.
     Dansk Sprognævn har hidtil i overensstemmelse med loven om Dansk Sprognævn virket på grundlag af traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet.
     Efter traditionsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, der har været gældende siden indførelsen af regler på området i 1892. Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, der følges af gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug.
     Det betyder, at nye og fremmede ord kan komme ind i sproget, når der kan konstateres en sådan praksis. Denne overvejende deskriptive metode har bl.a. betydet, at dansk fortsat kan være et levende sprog under fortsat udvikling. Der ligger endvidere en opgave i at løse spørgsmålet om sproget og digitaliseringen. Der er allerede initiativer i gang, hvor sproglige værker og litterære tekster digitaliseres og lægges på internettet, således at alle kan få adgang til dem.
     Jeg ser gerne, at det bliver muligt at styrke den udvikling yderligere, således at vigtige opslagsværker, ordbøger og andre sproglige værktøjer bliver digitaliseret og lagt ud til bred afbenyttelse og styrkelse af den almindelige dannelse og viden på dansk.
     Det siger sig selv, at også uddannelsespolitikken er en vital faktor i en politik for det danske sprog. Jeg hører til dem, der mener, at danskundervisningen skal styrkes så tidligt som overhovedet muligt. Vi ved alle sammen, at det engang ikke var så vigtigt, ja, måske ikke engang god tone at kunne stave og sætte kommaer korrekt.
     Da jeg som ganske ung gik i skole i 1970'erne, var det god tone i den skole, jeg gik i, at det var ligegyldigt, om man kunne stave. Den dansklærer, jeg havde, fortalte os, at det såmænd ikke betød så meget, for det kunne man altid lære, når man kom ud og væk fra skolen. Det er jo en helt, helt, helt forkert indstilling, og det har heldigvis også ændret sig i skolen, så skolen er blevet bedre fra 1970'erne og op til i dag.

Kl. 10.20


     Men i samarbejde med Undervisningsministeriet vil arbejdsgruppen tage spørgsmålet om dansk i undervisningssystemet op for at se på mulighederne for en styrkelse af danskfaget.
     Forskning i sproget er et andet meget vigtigt område. Der er flere, som har gjort opmærksom på, at hvis dansk fortsat skal være et fuldstændigt sprog, så skal man kunne tale om alle emner på dansk.
     Vi bør være opmærksomme på, at megen forskning foregår på engelsk, og at videnskabelige afhandlinger og titler ofte skrives på engelsk eller andre fremmedsprog, for at de dermed umiddelbart kan nå ud til større kredse af fagfolk. Derved opstår der fare for de såkaldte domænetab, jeg talte om i indledningen.
     Også det spørgsmål vil arbejdsgruppen se nærmere på i et samarbejde med Videnskabsministeriet. Arbejdsgruppen vil studere, hvilke forslag og initiativer der tages i andre lande på sprogområdet, herunder spørgsmålet om, hvorvidt man på tilsvarende måde som i Sverige skal overveje at lovfæste, at dansk er det sprog, der skal benyttes i lovgivningen og i den offentlige forvaltning. Arbejdsgruppens opgaver vil desuden omfatte en lang række emner, bl.a. spørgsmålet om danskundervisning i forbindelse med integrationen af flygtninge og indvandrere i Danmark.
     I forbindelse med dansk i udlandet vil arbejdsgruppen se på den danskundervisning, der foregår i udlandet. Arbejdsgruppen vil også med Udenrigsministeriet drøfte spørgsmålet om dansk i EU i lyset af, at der snart kan ventes mange nye medlemslande i EU. Endvidere indgår spørgsmålet om offentligt og privat samarbejde i forbindelse med sprogpolitiske initiativer som et emne i arbejdsgruppens drøftelser.
     Jeg kan nævne andre emner, som vil blive taget op under denne proces. Det bliver bl.a. spørgsmålet om dansk sprogteknologi, dvs. de tekniske muligheder i forbindelse med syntetisk tale og talegenkendelse, som er under udvikling.
     Endelig skal de danske dialekter behandles i arbejdsgruppen. Der har vi en god fortaler i Folketingets nye formand. Det er en rigdom for sproget, at vi har en række forskellige danske dialekter, og det er beklageligt, at udviklingen har medført, at dialekterne efterhånden udviskes.
     Jeg er overbevist om, at der vil komme en række konkrete og konstruktive forslag ud af arbejdsgruppens anstrengelser. Der vil blive rum for en debat om forslagene hen over sommeren, og så tager vi stilling til forslagene i efteråret. Hermed vil jeg gerne lægge op til et bredt politisk samarbejde om en fælles styrkelse af det danske sprog.

Forhandling
Naser Khader
(Radikale Venstre)
Jeg har givet gode grunde til, hvorfor vi har brug for en dansk sprogpolitik, dels hvorfor sproget ikke blot skal overlades til uhæmmet socialdarwinisme, det vil sige, hvorfor der overhovedet er brug for en sprogpolitik, dels hvorfor der er god grund til at lave en sprogpolitik nu.
     Inspireret af de svenske tiltag på området er det vigtigt at slå nogle meget basale formål og rettigheder fast. For det første at sikre det danske sprog som et komplet sprog, der kan anvendes på alle områder. For det andet at sikre alle borgeres ret til sprog. Belært af tragiske forhold
i verden omkring os, kan der være god grund til at understrege denne ret.
     I det følgende vil jeg gerne skitsere nogle mere konkrete tiltag, som Det Radikale Venstre gerne ser optaget i en dansk sprogpolitik. Lad mig først nævne overskrifterne og siden hen uddybe nogle af punkterne:
     1. Det danske sprog skal styrkes som redskab til kommunikation og argumentation i danskundervisning på alle niveauer.
     2. Der skal tales korrekt og letforståeligt dansk i det offentlige rum.
     3. Det Radikale Venstre erklærer majonæsekrig. Vi skal have en ny retskrivningsreform.
     4. Undervisning i dansk på alle niveauer skal styrkes. Generelt skal den sproglige bevidsthed styrkes.
     5. Der skal være højere tolerance over for danske borgere, hvis udtale afviger fra rigsmålet både som følge af dialekter og accenter.
     6. Vi skal forebygge en truende social kløft i den danske befolkning som følge af forskelle i sproglig formåen,
f.eks. forskelle i læseevner og dermed indlæring.
     7. Sprogundervisning skal styrkes både i fremmedsprog og i modersmål. Danskerne er også europæere og befinder sig i en multikulturel verden.

Kl. 10.25

     8. Det danske sprog skal styrkes i litteraturen og de andre kunstarter.
     9. Der er behov for en offentlig institution, der indtager en mere normativ og anbefalende rolle i forhold til dansk sprogpolitik. Til at udfylde denne funktion foreslår vi en sammenlægning af Dansk Sprognævn og Dansk Sprog- og Litteraturselskab med udvidede kompetencer. Dette er ikke det samme som et sprogministerium.
     10. Der er behov for initiativer mod truende såkaldte domænetab for det danske sprog.

Lad mig kort uddybe nogle af disse punkter.
     For det første: Vi skal have mere undervisning i argumentation og lydlig kommunikation i danskundervisningen. Sproget og sprogkundskaber har en væsentlig demokratisk funktion. Alle borgere skal rustes til at kunne ytre sig i den offentlige debat og argumentere for deres synspunkter. Sprogundervisning på alle niveauer skal fokusere mere på sproget som redskab til argumentation samt skriftlig og mundtlig fremstilling.
     For det andet: Korrekt og letforståeligt dansk i det offentlige rum. Offentlige myndigheders henvendelse til borgere skal være klar, letforståelig og relevant i forhold til borgernes informationsbehov. Det danske sprog i de danske medier skal være klart og korrekt og forståeligt, både i de trykte og elektroniske medier samt radio og tv.
     For det tredje: Med hensyn til majonæsekrigen kan jeg sige, at der er behov for en mere gennemgribende retskrivningsreform. Det danske skriftsprog skal bringes tættere på talesproget, og der skal være en mere stringent retskrivning. Der skal være regelforenkling også på sprogområdet. En retskrivningsreform har bl.a. en vigtig socialpolitisk funktion, som jeg vender tilbage til. En retskrivningsreform kræver omfattende forarbejde. Her kunne man eventuelt nedsætte en kommission, der kan undersøge mulighederne og håndteringen af denne reform og inddrage udenlandske erfaringer.
     For det fjerde: Undervisning i dansk på alle niveauer skal styrkes. Danskernes sproglige bevidsthed skal stimuleres. Dette kan bl.a. gøres gennem mere fokus på de sproglige aspekter af danskfaget og på de respektive læreruddannelser og også på journalistuddannelserne.
     For det femte: Højere tolerance over for danske borgere, hvis udtale afviger fra rigsmålet. Der er mange danskere, der har dovne ører over for både udtale af dansk og dialekt med accent.
     For det sjette: Vi skal forebygge en truende social kløft i den danske befolkning som følge af forskelle i sproglig formåen.
     For det syvende: Sprogundervisningen skal styrkes. Modersmålsundervisningen skal opretholdes. Det danske sprog skal styrkes i litteraturen og i de andre kunstarter.

Der er behov for en offentlig institution, der som sagt indtager en mere normativ og anbefalende rolle i forhold til dansk sprogbrug. Der er stor efterspørgsel efter en central instans, der fremhæver god dansk sprogbrug. Konkrete initiativer mod truende domænetab for det danske sprog kunne f.eks. være at afsætte midler til finansiering af oversættelser af videnskabelige udgivelser. Dermed kunne man lade forskerne forske og sørge for, at dansk bevares og udvikles som funktionsdygtigt sprog på alle områder.
     Vi skal promovere formidlingen på dansk af videnskabelig indsigt. Dermed slås to fluer med ét smæk. Den store videnskabelige indsigt, vi besidder, formidles, og samtidig udvikles det danske sprog. Generelt kan vi prøve at give større incitament for forskere til at publicere på dansk og formidle deres forskning. Videnskabelige afhandlinger, der er offentligt finansieret og affattet på et udenlandsk sprog, skal ledsages af en dansk opsummering.
     Dette var et radikalt bud på en række mere konkrete sprogpolitiske initiativer, som Det Radikale Venstre gerne så blev en del af en fremtidig og snarlig dansk sprogpolitik.

Anden næstformand(Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti):
Hr. Ole Sohn for en kort bemærkning, og senere er det fru Louise Frevert.
(Kort bemærkning)
Ole Sohn
(Socialistisk Folkeparti):
Det forslag, som Det Radikale Venstre har præsenteret i sin ordførertale, er SF stort set fuldstændig enig i, og jeg synes også, det matcher meget godt med nogle af de meldinger, som ministeren kom med i sin svartale.

Kl. 10.30

     Derfor synes jeg, det kunne være lidt interessant i forhold til den videre debat i dag at få ministeren til om muligt at bekræfte, at ministeren på baggrund af det udvalgsarbejde, som, så vidt jeg har forstået, skal være færdigt omkring den 1. juli, altså her til sommer, vil forelægge Folketinget en redegørelse, sådan at vi i begyndelsen af den nye samling kan tage en samlet debat på baggrund af arbejdsgruppens forslag til initiativer. Det tror jeg kunne være meget konstruktivt for det videre forløb af dagens debat.

Anden næstformand (Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti):
Så tror jeg lige, at vi tager kulturministeren ind, for reglerne er sådan, at når en minister beder om ordet, får han det normalt med det samme. Det sker så også her.
(Kort bemærkning)
Kulturministeren
(Brian Mikkelsen,
Konservative Folkeparti):
Jeg beklager.
     På det konkrete spørgsmål fra hr. Ole Sohn vil jeg godt på regeringens vegne tage opfordringen op. Regeringen vil sørge for, at der kommer en redegørelse, efter at arbejdsgruppen er færdig. Jeg forestiller mig en politisk proces, hvor tingene vil blive drøftet i Folketinget straks i den nye samling. Så er der en politisk proces, hvor vi har en dialog i løbet af sommeren om de forskellige forslag. Det synes vi er en god idé.
(Kort bemærkning)
Louise Frevert
(Dansk Folkeparti):
Under hr. Naser Khaders fremlægning under præsentationsrunden har jeg enten misforstået noget, eller også har jeg ikke helt fundet ud af, hvad ordføreren på området mente med at sige, at det danske sprog ikke ligger helt fast. Jeg er selvfølgelig godt klar over, at i De Radikales terminologi er dansk andetsprog her i Danmark, men det er det sandelig ikke efter Dansk Folkepartis opfattelse. Men jeg vil gerne have uddybet, hvad hr. Naser Khader egentlig mener med det og også med, at det er sekundært.
     Dernæst har jeg ikke hørt noget fra De Radikales ordfører om, hvorvidt man i det oplæg havde tænkt sig at sammenbinde det at læse med at kunne tale et godt dansk. Vi har over en million såkaldt funktionelle analfabeter her i Danmark, og læsning og stavning og sprog hænger jo uhjælpeligt sammen. Det har jeg ikke hørt noget bud på.
     Så er der også i den radikale folketingsgruppes oplæg på 10 punkter et punkt 1 om en digitalisering af de forskellige danske værker, som skal lægges ud på en public service-portal, altså i folkets tjeneste. Jeg synes, vi skal holde os til det danske sprog i dag, når det er det danske sprog, vi behandler.
      Vi har under tidligere debatter diskuteret, hvad digitalisering vil koste, og det er jo ikke en billig affære, når man tænker på arkivalierne og Rigsarkivet. Hvilke bud har hr. Naser Khader på det? Jeg synes, det vil være økonomisk uansvarligt at komme med forslag, som man ikke kan stå inde for.
(Kort bemærkning)
Naser Khader
(Radikale Venstre):
Jeg talte i min ordførertale om dovne ører. Jeg har ikke sagt, at dansk generelt skal være et andetsprog. Dansk er et andetsprog i forhold til folk, der har et andet modersmål derhjemme, og når de så lærer dansk, bliver dansk et andetsprog.
     Med hensyn til at sprog ikke er afgrænset: Sproget er dynamisk, sproget udvikler sig hele tiden, og alle sprog optager nye begreber hele tiden. Problemet med hele den debat er ikke engelske begreber i det danske sprog, men engelsk i Danmark. Det er det, der har med domænetabet at gøre. Der er områder, hvor der udelukkende bliver talt engelsk, og det kan være et problem for det danske sprog på sigt. Hvis et sprog skal være stærkt, er det vigtigt, at det bliver talt alle steder på alle niveauer på alle områder. Ellers kan dansk ende med at få samme skæbne som de danske dialekter.
     Med hensyn til læsning og stavning: Jeg understregede, at vi godt kunne tænke os en stavereform. Jeg tror, at en af grundene til, at mange danskere ifølge de forskellige rapporter har svært ved at læse, er, at skriftligt dansk ikke altid stemmer overens med mundtligt dansk. Så der er behov for sådan en reform.
     Med hensyn til digitalisering af værker: Det har jeg ikke nævnt noget som helst om herfra i de 10 punkter. Jeg ved ikke, hvor man har det fra, for jeg nævnte ikke noget om digitalisering af de danske værker.

Kl. 10.35

     I øvrigt har Det Danske Sprog- og Litteraturselskab lavet en portal, hvor de har alle danske værker, der er mere end 70 år gamle. Så det er faktisk noget, som er i gang.

Anden næstformand (Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti):
Fru Carina Christensen, en kort bemærkning. Ønsker fru Louise Frevert også en kort bemærkning? Så skal man lige markere det.
(Kort bemærkning)
Carina Christensen (Konservative Folkeparti):
Jeg har lige et spørgsmål til hr. Naser Khader. Det kan godt være, det var mig, der ikke hørte godt nok efter under ordførertalen. Men jeg sidder og kigger på oplægget nu, og jeg undrer mig bare over, at dialekter ikke er nævnt i de 10 punkter.
     Jeg vil gerne høre De Radikale, om det er, fordi man ikke prioriterer de danske dialekter og ikke mener, at det er vigtigt, at vi bevarer de danske dialekter. Og hvis man synes, det er vigtigt, hvorfor er det så ikke med i oplægget?
(Kort bemærkning)
Louise Frevert
(Dansk Folkeparti):
Jeg er ganske klar over, hvad definitionen på andetsprog er i almindelig tone her i Danmark, og det var som sådan ikke det, jeg var ude efter. Det, jeg var ude efter, var, om hr. Naser Khader mener, at man stadig væk bør have noget, der hedder et andet dansk andetsprog. Vi mener jo, at dansk er et primærsprog her i Danmark. Det er det danske sprog, der er vores modersmål. Det er det, der skal tales i Danmark. Så det havde ikke noget at gøre med det domænetab, som var det andet emne..
Anden næstformand (Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti):
Hr. Jesper Langballe, en kort bemærkning. Og vi tager lige efterfølgende fru Jytte Wittrock med også.
(Kort bemærkning)
Jesper Langballe
(Dansk Folkeparti):
I 1848 ved krigsudbruddet med Tyskland var der en dansker, der hed Peter Faber, som skrev en slagsang, der snart var på alles læber, »Den gang jeg drog af sted«. Han var en mand med stor international horisont, bl.a. fordi han var direktør for telegrafvæsenet i Danmark. I denne fortræffelige slagsang står der bl.a. linjerne:
»For folk, som taler alle sprog,
er det nu lige fedt,
men Fanden heller inte
for den, som kun kan ét«.
      Med de linjer in mente vil jeg undre mig over, at hr. Naser Khader siger, at det er en berigelse af det danske sprog, at det bliver overløbet af engelske gloser. Det er ikke noget, vi kan sidde i Folketinget og forhindre, men vi kunne jo f.eks. dér, hvor det politiske liv har noget at skulle have sagt, i Danmarks Radio, sørge for, at det ikke sker.
     Man skal ikke være sprogpurist og holde al fremmed indflydelse ude, men man kan sørge for, at det fuldstændig malabariske dansk, der tales efterhånden - især i medierne, hvor man ikke begynder på noget, men man opstarter osv.; vi kender jo alle disse rædselsfulde eksempler - bliver hæmmet, sådan at der bliver talt et ordentligt dansk.
Anden næstformand (Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti):
Fru Jytte Wittrock. Det er fire spørgere, og så får hr. Naser Khader lidt længere taletid. Det er for at rationalisere lidt.
(Kort bemærkning)
Jytte Wittrock
(Socialdemokraterne):
Jeg har et spørgsmål til den radikale ordfører. Vil ordføreren bekræfte, at jeg hørte, at der i talen blev sagt, at der skulle være plads til nuancerne, derunder at nogle, som lærer dansk som deres andetsprog, skulle have rum til at blive forstået?
     Kan jeg konkludere ud af det - for jeg tror nemlig, at det her handler om, at man hører, hvad man vil høre; kommunikation på dansk er svært - at når der bliver sagt sådan, som jeg tror, jeg har hørt det, er der også plads til dialekter? Hvis jeg slog over i mit rigtige modersmål og sagde: "A er rigtig glåd for at stå her i daw å være med til sådan en væsentlig diskussion", så tror jeg stadig væk, at danskere godt kan forstå, hvad det var, jeg sagde. Men har jeg forstået den radikale ordfører rigtigt?
(Kort bemærkning)
Naser Khader
(Radikale Venstre):
Først til De Konservatives ordfører, fru Carina Christensen, og også til fru Jytte Wittrock: Jeg nævnte faktisk dialekterne. Det var punkt 5, hvor jeg bl.a. sagde, at der skal være større tolerance over for danske borgere, hvis udtale afviger fra rigsmålet både som følge af dialekter og accent.

Kl. 10.40

      Jeg synes faktisk, det er charmerende med dialekter. Jeg kan da godt lide at høre deres mojn-mojn, når jeg kommer til Sønderjylland. Det synes jeg er meget charmerende, og det skal vi værne om. Jeg synes også, vi skal sige mojn-mojn i fremtiden.
     Til fru Louise Frevert fra Dansk Folkeparti: Dansk er og skal i fremtiden være det primære sprog i Danmark, helt klart. Men der er nogle borgere, der har et andet modersmål, og så bliver dansk deres andetsprog. Det er også derfor, vi har den debat. Dansk skal styrkes, og dansk bliver styrket, når alle de, der bor i Danmark, også taler dansk.
     Til hr. Langballe fra Dansk Folkeparti: Det er da en berigelse, at vi får optaget fremmede udtryk i det danske sprog. Vi kan ikke hindre det, og vi skal i øvrigt ikke have polske tilstande, hvor man sanktionerer mod fremmede udtryk og sådan noget, men vi skal have en sprogpolitik, der forpligter.
     Jeg vil gerne gentage det, jeg sagde tidligere: Problemet er ikke, at vi optager engelske udtryk i det danske sprog; det kan vi ikke hindre, og det skal vi heller ikke. Problemet er, at der er visse grupper, visse brancher, hvor der kun bliver talt engelsk, og hvis et sprog skal være stærkt i fremtiden, skal det tales på alle niveauer, ellers får vi et opdelt samfund.
     Hvis sproget skal være kulturbærende, samfundsbærende og en del af identiteten, er det vigtigt, at det bliver talt af alle, ellers får vi tilstande som i det forrige århundrede, hvor nogle talte latin, som flertallet bare ikke forstod. Sådan skal det ikke være med engelsk.

(Kort bemærkning)
Louise Frevert
(Dansk Folkeparti):
Jeg er meget, meget glad for, at den radikale ordfører her til sidst i indlægget sagde, at der skulle være et fælles sprog, at der skulle være en fælles referenceramme til vores sprog her i Danmark, og det må jo så være rigsdansk.
     Men jeg vil nok sige, også lidt i forlængelse af, hvad fru Jytte Wittrock sagde, at vi må tage ordene for pålydende. Vi må tage de ord, der bliver sagt, for den betydning, de har, og ikke for, hvordan vi tror, de skal opfattes, og hvad vi tror, de skal betyde. Ordene har et pålydende og en pålydende værdi, som vi må gå ud fra at de har, så man ikke skal læse mellem linjerne, for så ville det jo være fuldstændig umuligt at kommunikere, også fra denne talerstol.
     Jeg føler, at det er lidt selvmodsigende, når hr. Naser Khader siger, at dansk skal styrkes, og at man skal have et fælles referencesprog - det var sådan, som jeg opfattede det
- og alligevel skal der være en utrolig spændvidde i, hvordan man egentlig skal kunne forstå hinanden med tolerance, accent, og hvordan man skal tale. Jeg forstår det ikke rigtig.
     Hvor langt skal man gå? Hvor stor en spredning i sproget skal der være, for at man ikke skulle kunne forstå hinanden? Selvfølgelig taler vi alle sammen forskelligt, og der er også folk, der taler med accent og dialekt. Selvfølgelig skal der være plads til det, men hvor langt skal vi gå, for at vi ikke kan forstå hinanden?
Anden næstformand (Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti):
Hr. Langballe for en kort bemærkning. En kort bemærkning er af 1 minuts varighed, og når den røde lampe lyser, er taletiden forbi.
(Kort bemærkning)
Jesper Langballe
(Dansk Folkeparti):
Selv om jeg ikke er enig med hr. Naser Khader i den trussel, der er mod det danske dagligsprog fra hele den syndflod af engelske gloser, der vælder ind, så glædede jeg mig i hvert fald over at høre hr. Naser Khader sige, at dansk skal tales på alle niveauer.
     Jeg vil sige med hensyn til det, som professor Davidsen-Nielsen har kaldt domænetabet - jeg ved ikke, om det er tilladt måske også at lade spørgsmålet gå lidt til kulturministeren - er det jo et område, hvor vi virkelig fra Folketingets side kunne gøre noget.
     Vi kunne forhindre f.eks., at handelshøjskoler kalder sig Copenhagen Business School og den slags ting, men holder fast ved deres danske betegnelse, og vi kunne forhindre, at det efterhånden er sådan, at så at sige alle videnskabelige afhandlinger skrives på et fremmedsprog, typisk på engelsk.
     Jeg synes, hr. Naser Khaders ønske er alt for beskedent, når han beder om en dansk opsummering til sidst. Det var faktisk engang sådan, at danske forskningsafhandlinger blev skrevet på dansk, og så var der en opsummering på engelsk eller tysk eller noget andet bagi.

Kl. 10.45

     Hvis vi ikke vender tilbage til det, så sker der jo det, at forskningssproget isolerer sig fra dagligsproget, som bliver et almuesprog, der mangler den nedsivning fra forskningssproget, og det vil sige, at vi til almindelige danskere efterhånden mangler et sprog at diskutere de emner på. Det er dybt alvorligt.

(Kort bemærkning)
Naser Khader
(Radikale Venstre):
Først til fru Louise Frevert: Jamen det, jeg sagde, var, at det er vigtigt med tolerance i forhold til, hvordan sproget udtales, altså i forhold til dialekter og accenter. Selvfølgelig skal alle kunne tale forståeligt dansk, ikke nødvendigvis korrekt dansk, men i hvert fald forståeligt dansk, men vi skal give plads til, at der er nogle, der taler dansk på en anden måde, end man gør i København. Det skal der være plads til.
     Til hr. Langballe: Folketinget skal ikke styre sproget. Folketinget skal ikke gå ind og blande sig i, om handelshøjskoler vælger at kalde sig alt muligt på engelsk. Det er ikke vores opgave. Det, vi skal gøre, er at udfærdige en sprogpolitik, der forpligter.
     Jeg foreslog også i min ordførertale, at vi skal have en instans, der måske kunne have større kompetence til at gå ind og vurdere, hvordan man skal bruge fremmede ord, men det skal være uden sanktioner.
     Jeg ved eksempelvis, at her for nylig vedtog man i Danmarks Radio at bruge den engelske udtale af Saddam Hussein. Det vil sige, at vi nu har Danmarks Radio, der bruger den engelske udtale, og TV 2, der bruger den danske udtale. Der kunne jeg egentlig godt tænke mig, at sådan en instans skulle fortælle os, hvad vi skal sige.
(Kort bemærkning)
Jesper Langballe
(Dansk Folkeparti):
Meget kort vil jeg sige, at selvfølgelig sidder Folketinget ikke og giver navne til danske undervisningsinstitutioner, det er de pågældende ministeriers sag. Men det er jo altså faktisk sådan, at Folketinget kan holde ministerierne fast på noget og give ministerierne nogle gode råd. Det er jo en væsentlig del af Folketingets arbejde.
     Så vil jeg egentlig stadig væk godt have et svar måske fra kulturministeren, det kan være, at der bliver mulighed for det senere, på, hvad man kunne gøre på de konkrete punkter, hvor man virkelig fra ministeriel side kunne gøre noget for, at dansk forskning og højere undervisning virkelig blev dansk.
(Kort bemærkning)
Kulturministeren
(Brian Mikkelsen)
(Konservative Folkeparti):
Der var et konkret spørgsmål til undertegnede.
     Jeg er meget opmærksom på den sproglige udvikling og forvikling, der er på de videregående uddannelsesinstitutioner. Men det er jo et gigantisk dilemma, vi stiller os selv over for. På den ene side vil vi jo gerne internationalisere og gøre vores forskere, vores universiteter og de videregående uddannelser omstillingsparate og samarbejdsmodne i forhold til omverdenen. På den anden side skal vi jo også have formidlet de resultater, der er på de danske universiteter, til den danske offentlighed.
     En af de ting, og det er et svar på det konkrete spørgsmål fra hr. Jesper Langballe, som arbejdsgruppen skal se på, er, hvordan man kan forestille sig en sådan konstruktion.
     Et af de forslag, som jeg nævnte i min tale, er, at man kunne forestille sig, at resumeerne af videnskabelige rapporter og afhandlinger skal være på dansk. Så vil formidlingsopgaven i forhold til offentligheden være på det danske niveau. Hvis man så vil gå dybere ind i teksten, kan man få det på engelsk. Det betyder så også, at universitetsfolk osv. kan fortsætte deres samarbejde på internationalt plan med forskere, professorer og andre universiteter i udlandet.
     Jeg synes, at vi skal vente med den debat til efteråret, men det er et vigtigt spørgsmål, som hr. Jesper Langballe tager op i salen i dag. Jeg ved, at arbejdsgruppen vil arbejde med den problemstilling, og i den politiske proces, der kommer til efteråret, synes jeg, at vi skal have en indgående drøftelse af fordele og ulemper ved hele den konstruktion.

Kl. 10.50

Anden næstformand (Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti):
Så er det hr. Naser Khader, og derefter tror jeg, at vi kan gå videre i ordførerrækken.
(Kort bemærkning)
Naser Khader
(Radikale Venstre):
Til hr. Langballe: Hvad skal sanktionerne være, hvis folk ikke overholder de anbefalinger i forhold til sproget og brugen af begreber? Jeg synes ikke, at vi skal have en sprogpolitik med sanktioner a la de polske. I Polen kan man risikere bødestraf for at bruge sproget forkert, sådan skal det ikke være i Danmark. Vi skal have en sprogpolitik, der er forpligtende, men vi skal ikke have nogen sanktioner.
     Med hensyn til videnskabelig forskning foreslog jeg i min ordførertale, at vi skal have en pulje, som man kan søge, så man kan få oversat videnskabelige afhandlinger. Tidligere var der en fond, der hed Rask-Ørsted Fonden, som gav støtte til de formål. Det er en fond, der ikke eksisterer mere. Jeg mener, at forskerne skal bruge deres kræfter på at forske og ikke til samtidig at slås med sproget. Jeg synes godt, at vi kan støtte dem i forhold til eksempelvis at lave resumeer på dansk.
Anden næstformand (Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti):
Så er det fru Ester Larsen som ordfører.
Ordfører
Ester Larsen
(Venstre) :
I mange lande er sprog og sprogpolitik sat på den politiske dagsorden, og den skærpede interesse skyldes dels, at mange nationalsprog presses af engelsk, dels den stigende bevidsthed om, at sproget er det bærende fundament for et folks kulturidentitet.
     Vi har siden midten af 1800-tallet kunnet bruge dansk i alle sociale klasser og i alle samfundsområder. Det gælder stadig, men den hastige fremmarch af engelsk som hjælpesprog rejser et problem med det såkaldte domænetab, hvor dansk taber terræn til engelsk i forskellige dele af samfundslivet. Det gælder de områder, hvor udviklingen primært foregår andre steder i verden end her.
     På længere sigt betyder det risiko for, at dansk kan blive henvist til en skyggetilværelse i yderområderne af samfundet. Vi skulle nødig tilbage til de tilstande, der herskede på Holbergs tid, hvor:
»Hver mand, som med kløgt gik i lærdom til bund
latin på papiret kun malte
med fruerne fransk, og tysk med sin hund
og dansk med sin tjener han talte.«
     Tabet af fagsprog truer især det naturvidenskabelige område, men også it-verdenen og reklamebranchen taber terræn til engelsk.
     I Venstre har vi sympati for forslaget om, at videnskabelige afhandlinger forsynes med et dansk resumé for at sikre, at forskere også tænker i dansksproglige baner. Et dansk fagsprog er helt nødvendigt for at sikre formidlingen af forskningsresultater til bredere kredse.
     Understøttelse af dansk som kultursprog udmøntes jo bl.a. i litteraturstøtte, i filmaftalen, hvor det er fastsat, at en helt overvejende del af de støttede film skal være dansksprogede.
     Medierne, især de elektroniske, har stor påvirkning på udviklingen af dansk. I erkendelse heraf har vi i Venstre lagt stor vægt på, at der i public service-kontrakterne med Danmarks Radio og TV 2 stilles krav om, at stationerne gennem en aktiv sprogpolitik skal medvirke til at bevare og udvikle det danske sprog og til, at journalisterne taler et ordentligt og korrekt dansk, ligesom stationerne er forpligtede til at lægge vægt på dansk sprog og dansk kultur i almindelighed.
     At kunne kommunikere via sproget er afgørende for ethvert menneske. Deltagelse i fællesskab, såvel i privatlivet som i samfundslivet, afhænger i vid udstrækning af vores evne til sproglig kommunikation. Det er derfor meget vigtigt at støtte og udvikle det enkelte menneskes sproglige kompetence. Derfor ser vi med sympati på tendenserne til at arbejde for at styrke den sproglige side af danskfaget både på folkeskole-, seminarie- og universitetsniveau.
     Måske skulle vi også være mere opmærksomme på sprogudviklingen hos børn i førskolealderen. Det er vigtigt, at små børn udvikler sproglig kompetence gennem sprogstimulering, f.eks. i mødet med gode rollemodeller.

Kl. 10.55


     Men vi skal nok gøre klogt i at erkende, at det danske sprog kun kan styrkes, hvis danskerne selv vil det. Sprogets form er en del af den enkelte sprogbrugers identitet, og det er evident, at engelsk har statusværdi for store grupper i befolkningen.
     Gennem sproget sender man signaler om, hvilke grupper man vil identificere sig med; det gælder såvel ungdommens subkulturer som administrations- og forretningssproget. Der er i dag grupper, der nærer særlig beundring for managementkulturens sprog og derfor spækker deres udtryk med mange engelske gloser. Begreber som »brand building agenda« og brugen af ord som »catch-22«, »name dropping«, »approach« og »you name it« signalerer, at man er med på noderne.
     Vi har brug for en større sproglig bevidsthed, der generelt fører til brug af danske ord i stedet for engelske. Men et sådant holdningsskift ligger nok uden for Tingets kompetence. Sproget er en folkelig proces, som i almindelighed ikke lader sig dirigere via lovgivning. I Venstre er vi åbne over for konstruktive tiltag, men vi vil afvente arbejdsgruppens udspil på området.

Anden næstformand (Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti):
Fru Jytte Wittrock som ordfører.
Ordfører
Jytte Wittrock
(Socialdemokraterne) :
Sproglig bevidsthed, sproglig udvikling, en klar, enkel og forståelig kommunikation er nøglepunkter for Socialdemokraterne, når vi skal diskutere det danske sprog her i dag.
     Sprog er ikke bare et redskab til at give informationer; sprog er noget levende og dynamisk, en integreret del af det at være menneske. Det er derfor vigtigt, at vi har identitet og kultur med, når vi taler om det danske sprog, samt at vi giver plads til sproglig stimulering også udefra - plads til klar kommunikation er vigtig og ligeledes vilje til at forstå; måske også afledt af, hvad jeg har hørt indtil nu.
     I dag er der kun en del af de danske ord, vi bruger, som er oprindelig danske, resten af kommet gennem den sprogudvikling, der løbende er sket især gennem den påvirkning, der også er kommet udefra. Mange ord, der opfattes som fuldt danske i dag, stammer fra andre sprog, og den sprogudvikling er helt naturlig.
     Vi skal have respekt for de sproglige mindretal, give plads til variationer over dansk, f.eks. dialekter eller dansk som andetsprog. Vi skal respektere deres sproglige og kulturelle identitet; her skal der være højt til loftet. Derfor går vi ikke ind for en stram lovgivning for det danske sprog, hvor udenlandske ord skal erstattes med en dansk version, som man kræver visse andre steder. Vi går heller ikke ind for et synkroniseret tv eller love om, at bestemte ord skal bruges, og andre ikke må bruges. Det er slet ikke ifølge os dansk tradition. Vi går ind for, at vi laver nogle retningslinjer for det danske sprog; retningslinjer med mål, der forbedrer kommunikationen. Kritikere er bange for, at vi mister det danske sprog, fordi engelsk vinder indpas, og at denne påvirkning er en trussel mod det danske. Det tror vi er stærkt overdrevet.
     For det første er mange danskere villige til at slå over i engelsk, hvis det kan lette kommunikationen. Desværre er der nok mange af os, der overvurderer vores engelskkundskaber, de er måske ikke så perfekte, som vi selv tror.
     For det andet: Når vi er vokset op med dansk som modersmål, har dansk det lange ben foran. Med det kan vi beskrive nuancer, vi aldrig kommer til at beherske på andre sprog eller i hvert fald ikke mange af os, simpelt hen fordi dansk er vores modersmål. Erstatter vi derfor fra den ene dag til den næste dansk med engelsk i de offentlige institutioner, risikerer vi, at vi ikke korrekt eller fuldendt kan udtrykke det, vi selv mener.
     Det tunge kancellisprog er uforståeligt dansk for mange, og der er heldigvis sket en positiv udvikling for at stoppe det. Det kan blive meget bedre, så vi støtter, at alle offentlige myndigheder skal have udarbejdet en strategi, der sikrer enkel, klar og letforståelig kommunikation målrettet alle borgere og medarbejdere, og at alle danske medier bør have en sprogpolitik.

Kl. 11.00

     Det har vi allerede præciseret, som fru Ester Larsen nævnte det i sin tale omkring public service-stationerne, men det burde faktisk være et krav til alle danske medier. Der ligger et kæmpe ansvar for, at alle børn og unge får et nuanceret sprog, som er med til at bevare et stærkt og solidt dansk sprog som redskab.
     Der ligger også en forpligtelse til at tage fat på en sprogstimulering allerede over for de små børn. Der er jeg også enig med Venstres ordfører. Der er far og mor en vigtig del, og derfor skal de selvfølgelig også have redskaber til at styrke den sprogudvikling, der finder sted derhjemme. Det er vigtigt, at vi giver familien gode rammer i form af dansksproget litteratur, danske sangtekster, både kulturarvens gamle tekster og motivering til, at der fortsat bliver skrevet nye sange og nye bøger på dansk. Det er et ansvar, som hviler på os som kulturpolitikere.
     Jeg må springe lidt over, kan jeg se på den røde lampe, og derfor vil jeg slutte med at sige tak til kulturministeren, fordi der var et tilsagn om og en forståelse for, at også forskningsresultater skal viderebringes til danskere på dansk i en eller anden form. Det synes jeg er noget, vi må diskutere undervejs. Det er vi enige i.
     Jeg vil slutte med at sige, at det danske sprog er gammelt og robust og i konstant bevægelse med et stort potentiale. Vores opgave er at give sproget de allerbedste vilkår. Derfor bakker vi op om den debat, som også med denne forespørgsel har fået en ny styrke, en fortjent opmærksomhed.

(Kort bemærkning)
Louise Frevert
(Dansk Folkeparti):
Jeg var ved at blive helt nervøs over, at fru Jytte Wittrock ikke lød helt begejstret for det danske sprog og helst ville have indblanding udefra, men jeg blev da glad for, at det blev sagt, at der alligevel skulle indføres regler på public service-området, og man skulle holde det danske sprog i hævd.
     Men det, der fik mig herop, var, at jeg gerne vil have uddybet, hvad fru Jytte Wittrock egentlig mener med, at det var godt med en sproglig stimulering udefra, og at der skulle komme en sproglig stimulering udefra. Hvad indebærer det? Ville det indebære, at man skulle tale »danlish«, som man kalder det, eller ville det indebære, at man pludselig skulle have arabiske ord ind i det danske sprog?
(Kort bemærkning)
Ester Larsen
(Venstre):
Jeg ville blot gøre den socialdemokratiske ordfører opmærksom på, at kravene til DR og TV 2 om at føre en aktiv sprogpolitik, der skal medvirke til at bevare og udvikle det danske sprog og til at journalisterne taler et ordentligt og korrekt dansk, er direkte indføjet i public service-kontrakterne, der jo er en nyskabelse. Derfor er man kontraktligt forpligtet til at efterleve det, og med den konstruktion, vi har lavet med en bestyrelse, der har et overordnet ansvar, er det bestyrelsens opgave at holde øje med, at man efterlever dette krav.
     Derfor er det ikke sådan, som det plejer at være, som det nærmest fremgik af ordførertalen.
(Kort bemærkning)
Jesper Langballe
(Dansk Folkeparti):
Fru Jytte Wittrock har selvfølgelig ret i, at en meget stor del af de danske gloser er overtaget udefra. Især fra plattysk har vi jo gennem århundrederne fået et hav af gloser.
     Det er sket ved en naturlig, folkelig proces. En organisk proces, og den levende vekselvirkning må sproget altid være i. Derfor skal man ikke være sprogpurist, der bygger kinesiske mure op omkring det danske sprog.

Kl. 11.05

     Men det, vi oplever nu, er ikke en folkelig, organisk proces med den syndflod af engelske ord, som kommer ind i sproget. Det er jo managementsproget, som fru Ester Larsen fuldstændig rigtigt gjorde opmærksom på. Der er en ganske bestemt klasse, hvor det giver en bevidsthed om at være med på noderne, hvis man radbrækker sproget med engelske ord, også hvor det er fuldstændig unødvendigt.
     Når man siger public service-kanaler, kan det være lidt svært at finde noget mundret at sige i stedet for, selv om det er uheldigt, men i en række tilfælde er det fuldstændig overflødigt, og det kan vi gøre noget ved, der hvor - hvad skal man sige - den politiske beslutningsproces betyder noget. Og det gør den jo i de offentlige æterbårne medier, og det gør den på de højere læreanstalter og i skolevæsenet.

(Kort bemærkning)
Jytte Wittrock
(Socialdemokraterne):
Til fru Louise Frevert: Når jeg giver udtryk for at være glad for stimulering i forbindelse med sprogets udvikling, så er jeg også åben over for, at vi bliver stimuleret fra andre sprog, som vi altid er blevet.
     Vi kan finde latinske ord, vi kan finde franske ord, vi kan finde ord fra mange andre steder, og jeg har ikke noget imod, at der kommer ord udefra ind i vores sprog, men vi skal bevare dansk som vores sprog. Som hr. Jesper Langballe så fint gjorde rede for, er det jo noget, der sker løbende, og det var faktisk det, jeg mente med, at det er fint nok, at vi bliver stimuleret på den måde.
     Men det at stimulere sproget er også at stimulere til, at vi har et sprog, som vi behersker så godt, at vi er sikre på, at vi kan kommunikere bedst muligt i en hvilken som helst situation, uden at der opstår konflikt og misforståelser mellem folk.
     Det er også noget med at uddanne hele vejen op igennem livet, og der er uddannelsesinstitutionerne selvfølgelig en vigtig faktor, men det er også vigtigt, at vi er åbne over for at blive stimuleret udefra og ikke sætter bom op omkring Danmark, synes jeg.
     Så er jeg ked af, hvis jeg ikke gav plads nok til det nye initiativ om public service-kontrakterne. Det er fint, og jeg er opmærksom på det, men vi har dog snakket om public service-forpligtelse i den tid, jeg har været med til at diskutere medier, så nyt er det ikke. Derfor kan det godt være, at der skal være plads til at give en cadeau for, at man strammer op. O.k. herfra.
     I øvrigt gav hr. Jesper Langballe udtryk for, at hr. Langballe også selv er påvirket af at bruge andre ord; managementsprog, hvad kunne vi sige på dansk? Vi kunne også godt sige med et citat fra Holberg: Tal dansk, din sorte hund.
     Hvis man har et ord på dansk, som er dækkende, er jeg enig i, at så er man måske forpligtet til også at bruge det.
(Kort bemærkning)
Jesper Langballe
(Dansk Folkeparti):
Nej, må jeg sige til fru Jytte Wittrock, der er faktisk ét engelsk ord, jeg gerne vil bevare og værne om i det danske sprog. Det er ordet management, for det ord karakteriserer jo hele fænomenet. Vi kunne godt sige »lederskab«, men derved får man ikke rigtig frem, hvilken afskyelighed der ligger i begrebet management, som jo er sådan et modefænomen fra en moderne klasse, guldflipperklasse, der vil gøre sig til af at tale det malabariske sprog og bruge en række begreber, som, hvis de blev oversat til dansk, vil vise sig at være fuldstændig tomme.
     Derfor vil jeg godt fastholde ordet management, der virkelig understreger, hvor latterligt og afskyeligt begrebet er.
Anden næstformand (Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti):
Fru Louise Frevert som ordfører.

Kl. 11.10

Ordfører
Louise Frevert
(Dansk Folkeparti) :
Det er et meget sympatisk initiativ, De Radikale kommer med, for hvem i dagens Danmark vil ikke styrke og udvikle det danske sprog?
     I Dansk Folkeparti er det danske sprog en af hjørnestenene. Det er vores fælles referenceramme, der binder tidligere og fremtidige generationer sammen.
     Normalt ser vi ikke spøgelser ved højlys dag i Dansk Folkeparti, men når de næsten bliver materialiseret, kan en eventuel mistanke be- eller afkræftes. De Radikale har udfærdiget et 10-punkts-program, hvor der er enkelte gode forslag, men det virker, som om De Radikale taler med to tunger.
     På den ene side skal dansk styrkes i folkeskolen, og på den anden side mener De Radikale, at modersmålsundervisningen skal fastholdes, at der skal tilbydes gratis danskkurser for indvandrere, der ikke taler dansk, og som ikke har været omfattet af et af integrationsforløbene. Der må kommunerne altså selv satse på at få indvandrerne integreret. Jeg vil vende tilbage til det ene af De Radikales forslag, som er en styrkelse af dansk i folkeskolen. Det er vi i Dansk Folkeparti fuldstændig enige i, men desværre ser det ud, som om det modsatte er ved at ske.
     De Radikale har med deres uansvarlige udlændingepolitik gennem de sidste 18 år været skyldige i en social-kuturel splittelse og en kulturopløsning af det danske samfund. Som partiet for den politisk korrekte elite her i landet har De Radikale altid været fortalere for en bevidstløs tilslutning til det, de med et modeord kalder globaliseringen.
     Globaliseringen betragtede de nærmest som en naturlov, hvad enten det så gjaldt opløsningen af det danske folks fælleskultur gennem indvandringen og et multikulturelt samfund, eller det gjaldt en overførsel af en politisk myndighed og en suverænitet til en europæisk union. På den baggrund kan det undre mig, at De Radikale tilsyneladende nu gerne vil se ud, som om de interesserer sig for at bevare dansk sprog og kultur. Hvis kulturministeren vil overlade bevarelsen af dansk sprog og kultur til Det Radikale Venstre, kan han efter min mening lige så godt sætte ræven til at vogte gæs.
     Endvidere er vores udgangspunkt et andet end De Radikales. I deres oplæg til en politik for det danske sprog, skriver de, at: Sproget skal styrkes og ikke værnes. Dette er radikal sprogpolitik.
     Dertil siger vi i Dansk Folkeparti: Jo, sproget skal styrkes gennem at værnes. Værne betyder at forsvare og bevare. Det kan kun ske gennem at bevare og værne om dansk kulturarv, litteratur og sprog.
      I den forbindelse foreslår Dansk Folkeparti kulturministeren følgende tiltag for en ny dansk sprogpolitik:
     Kulturministeren og regeringen formulerer en sprogpolitik, der forpligter statslige institutioner over for det danske sprog og modvirker den tendens til domænetab, som flere sprogforskere advarer imod. Lettere kan det ikke siges. Dansk Folkeparti opfordrer endvidere kulturministeren til i samarbejde med undervisningsministeren at tage initiativ til at sikre sig, at danskfaget fortsat skal være forpligtet til at formidle dansk kultur, sprog og litteratur. Dansk Folkeparti vil gerne have en tilkendegivelse fra regeringen om, at den ikke giver efter for de kræfter i undervisningssektoren, der ud fra en kulturrelativistisk opfattelse arbejder på at gøre danskfaget til et internationalt kulturfag.
     Således hedder det om danskfagets formål i en bog »Danskfagets danskhed«, udgivet af Dansklærerforeningen i oktober 2002: »Danskfaget er ved at blive et internationalt kulturfag, og det er godt. Kun ved at underminere forestillingen om, at der findes en fælles kultur for indbyggere i Danmark, kan man efterhånden afskaffe begrebet danskhed. Danskfagets formål er derfor at undergrave danskheden.«
     Det er simpelt hen det mest afskyelige, jeg nogen sinde har læst, og det er udmærket, at jeg også er uddannelsesordfører, så jeg kan have lidt hånd i hanke med dette.
     Undervisningsstyrelsens såkaldte masterplan for fremtidens danskfag bekender sig ligefrem til en tilsvarende politisk korrekt multirelativisme. Således står der i rapporten, at det ikke længere er danskfagets opgave at akkumulere en dansk kultur, men at være mødested for alle de kulturer, som findes i Danmark, for: »Kulturbegrebet er under alle omstændigheder under hastig relativering og dynamisering.«
     Her formuleres et kulturrelativistisk program for danskfaget, der altså skal spændes for en politisk vogn, der kører imod det multikulturelle samfund, som det danske folk afviste ved folketingsvalget 2001. Dette sagt til hr. Naser Khader.
     Kulturministeren har nedsat en arbejdsgruppe, der skal have færdiggjort denne rapport og deres arbejde den 1. juli 2003. Derfor synes vi, det er nødvendigt at afvente rapporten og derefter kan vi så tage fat i denne her store opgave.

Kl. 11.15

(Kort bemærkning)
Naser Khader
(Radikale Venstre):
Jeg vil gerne gentage: Vi støtter modersmålsundervisningen, for jo bedre folk er til deres modersmål, jo bedre lærer de et fremmedsprog. Så det skammer vi os ikke over.
     Med hensyn til ordet globalisering er det altså ikke noget, vi har fundet på. Det virker, som om vi skulle have fundet på udtrykket globalisering og hele globaliseringsprocessen. Men vi siger, at hvis man skal klare sig i en globaliseret verden, så er det vigtigt, at man har et godt fundament i sin baggrund. Det er ikke to modsætninger. Der er ikke nogen, der siger, at man ikke kan være aktiv i globaliseringen og samtidig styrke det danske sprog, dansk kultur m.v.
     Fru Louise Frevert sagde, at det danske sprog skal styrkes og værnes, hvor vi siger, at det danske sprog skal styrkes, men ikke værnes. Hvordan vil fru Louise Frevert værne om det danske sprog? Helt konkret hvordan? Sprogpolitik er faktisk en del af kulturpolitik. Hvordan kan man støtte besparelser på kulturområdet, der rammer sprogpolitikken, og samtidig sige, at man gerne vil styrke det danske sprog?
(Kort bemærkning)
Ole Sohn
(Socialistisk Folkeparti):
Det er blot for afklaringens skyld. Forstod jeg det rigtigt, at Dansk Folkeparti har den opfattelse, at det er vigtigt at få styrket danskundervisningen i folkeskolen og vel også senere hen i uddannelsesforløbet? Har jeg ikke forstået det ret, at Dansk Folkeparti også mener, at forudsætningen eller i hvert fald at det ville være en fordel, at jo bedre dansk man kan, også grammatik og lign., at det fundament, man har ved, at vi får en bedre danskundervisning, jo også gør, at vi lettere vil kunne tilegne os engelsk eller andre fremmedsprog? Er det ikke korrekt opfattet?
(Kort bemærkning)
Louise Frevert
(Dansk Folkeparti):
Det er da korrekt opfattet et langt stykke hen ad vejen. Det er da også derfor, vi er meget glade for at være med i folkeskoleforliget, hvor vi styrker danskundervisningen med en ekstra dansktime i 1., 2. og 3. klasse. Så vi vil gøre hvad som helst - næsten - for at sætte fokus på, at vores børn og unge får et rigtig godt dansk sprog.
     Hele denne her diskussion om multikulturelle tiltag og globalisering er jo noget, vi kommer til at diskutere også i andre sammenhænge, så det vil jeg ikke spilde tid på her, for det kan blive en utrolig omfattende diskussion, som jeg egentlig ikke synes har noget at gøre med det, vi diskuterer her lige nu, nemlig det danske sprog.
     Hr. Naser Khader spurgte om, hvordan vi helt konkret ville tage initiativer til at værne om det danske sprog. Se, det var det, som jeg sagde før: at værne betyder - hvis man skal tage synonymerne - at bevare, at forsvare, og det kan man gøre med forskellige handlinger og initiativer. Man kan selv foregå ved at være et godt eksempel og tale et pænt og letforståeligt dansk. Man kan gøre det ved henstillinger; man kan gøre det ved hensigtserklæringer; man kan netop også gøre det ved at optimere det danske sprog og gøre det danske sprog rigtig gennemsigtigt i både folkeskolen og gymnasiet og ikke at underminere det, som man har tænkt sig at gøre det nu gennem de tiltag, som er ved at tage fusen på os alle sammen.
(Kort bemærkning)
Ole Sohn
(Socialistisk Folkeparti):
Jeg er fuldstændig enig med fru Louise Frevert i, at det er godt at have et ordentligt fundament i sit modersmål for at kunne tilegne sig engelsk og tysk og andre fremmedsprog. Men gør det sig ikke også gældende, når vi nu får en irakisk eller tyrkisk eller anden familie til Danmark, hvor deres modersmål er tyrkisk eller arabisk? Så er forudsætningen for, at de kan lære et ordentligt dansk, jo også, at de er fortrolige med deres modersmål. Så på den måde hænger tingene jo sammen. Modersmålet er jo altid det vigtigste.
     Så kan man diskutere, efter hvor mange generationer man slår over til, at det danske bliver modersmål, men hvis nytilkomne familier skal kunne integreres ordentligt i det danske samfund, så er det vel en forudsætning, at de kender deres modersmåls nuancer og dybde, for at de kan tilegne sig et fremmedsprog, og det vil så være dansk.

Kl. 11.20

Anden næstformand (Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti):
Hr. Naser Khader kort bemærkning og derefter fru Frevert for at svare på de to indlæg.
(Kort bemærkning)
Naser Khader
(Radikale Venstre):
Det var ikke mig, der startede globaliseringsdiskussionen. Vi blev beskyldt for at have opfundet begrebet og hele processen. Det var derfor, jeg kom ind på det.
     Men med hensyn til at værne om det danske sprog. Fru Louise Frevert sagde, at vi skal være gode eksempler, bruge sproget korrekt osv. Skal en sprogpolitik medføre sanktioner? Skal der være sanktioner for ikke at bruge sproget korrekt? Skal der være sanktioner for at optage fremmede udtryk i det danske sprog, hvis man gør det sådan uden videre?
(Kort bemærkning)
Louise Frevert
(Dansk Folkeparti):
Jeg synes ligefrem, at det vil være at gå til yderligheder, hvis man skal til at begynde at have sanktioner, fordi folk ikke taler et korrekt dansk. Altså den form for afstraffelse er overhovedet ikke noget, vi har lyst til at indføre fra Dansk Folkepartis side. Det kan jeg lige så godt sige med det samme. Men man kan henstille, og man kan appellere på en ordentlig måde. Det virker mange gange bedre end sanktioner og afstraffelse. De der fascistiske metoder bryder vi os overhovedet ikke om i Dansk Folkeparti.
     Til hr. Ole Sohn: Lad mig én gang for alle gøre det klart her fra talerstolen: Dansk Folkeparti har ikke på noget som helst tidspunkt haft noget imod modersmålsundervisningen, overhovedet ikke. Det eneste, vi har sagt, er, at det ikke skal være en offentlig forpligtelse. Hvad folk gør hjemme bag hjemmets fire vægge, hvad folk selv vil investere deres penge og fritid i, det er for egen regning. Så det modersmål, som en irakisk-tyrkisk eller svensk familie for den sags skyld har, må de selv sørge for at få optimeret. Det kan ikke være en offentlig forpligtelse at skulle gøre det, men vi har aldrig nogen sinde sagt, at det skulle være forbudt på nogen som helst måde at tale éns modersmål.
Anden næstformand (Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti):
Hr. Ole Sohn for sin tredje og sidste korte bemærkning.
(Kort bemærkning)
Ole Sohn
(Socialistisk Folkeparti):
Så forstår jeg ikke rigtig noget længere, for jeg går ud fra, at ideen med en aktiv sprogpolitik, som jeg forstår Dansk Folkeparti også ønsker, er, at vi bliver bedre til dansk og bliver bedre til at kunne formulere os både skriftligt og mundtligt på dansk, som også er en forudsætning for at kunne gøre sig internationalt. Det må vel gælde alle samfundets borgere, og når nogle af samfundets borgere har behov for at kunne tilegne sig dansk, sådan at de kan blive gode til at formulere sig på dansk, men det kræver, at de bliver fortrolige med deres modersmål som forudsætning for at kunne lære dansk, så er der ikke helt konstans i Dansk Folkepartis politik, altså hvor vigtigheden af modersmålet kun gælder, hvis det er dansk. Det synes jeg er lidt tankevækkende.
(Kort bemærkning)
Ester Larsen
(Venstre):
Jeg vil spørge fru Louise Frevert, om fru Louise Frevert er bekendt med, at tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager i et svar til Folketinget har skrevet:
     »Undervisningsministeriet har ikke kendskab til videnskabelige undersøgelser, der viser, at modersmålsundervisningen er mere fremmende for danskindlæringen end en tilsvarende tidlig indsats i dansk.«
(Kort bemærkning)
Louise Frevert
(Dansk Folkeparti):
Tak til fru Ester Larsen. Jeg var bekendt med det, men nu behøver jeg jo ikke at gentage det her. Det har jo faktisk indirekte givet svar på hr. Ole Sohns spørgsmål.
     Men jeg vil godt lige sige en enkelt ting, og det er, at det, vi taler om her fra talerstolen, er en aktiv dansk sprogpolitik, og det, vi gerne vil, er, at man skal have en god sprogpolitik allerede fra børnehaveklassen og op igennem skolesystemet, så det har overhovedet ikke noget med modersmålsundervisning at gøre, må jeg sige til hr. Ole Sohn.

Kl. 11.25

Ordfører
Carina Christensen
(Konservative Folkeparti) :
Det er en meget vigtig debat, vi har her i dag. Den stigende internationalisering er en stor udfordring for vores sprog, og vi skal derfor hele tiden holde os for øje, om den engelske påvirkning i vor tid går så hurtigt, at det bliver en decideret trussel mod det danske sprog. Dansk Sprognævns daværende formand, professor Poul Lindegård Hjorth, skulle allerede i 1969 have udtalt, at det var en realistisk tanke, at al administration, undervisning og forretning om en 20-30 år ville foregå på engelsk på grund af de større europæiske markedsdannelser.
     Nu er vi i år 2003, og så galt er det heldigvis ikke gået. Dansk er stadig et meget stabilt og velkonsolideret sprog. Vi har en klar forpligtelse til at sikre, at vores sprog trives og hele tiden udvikles, og i Det Konservative Folkeparti er vi begejstrede for, at kulturministeren nu har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med en række konkrete initiativer til en dansk sprogpolitik.
     Domænetab er et af de forhold, som vi mener det er meget vigtigt at få belyst. Flere, bl.a. Dansk Sprognævn, har peget på, at der bør indføres parallel sproglighed, som betyder, at man inden for videnskaben og i erhvervslivet altid bruger dansk ved siden af det engelske. Det vil vi meget gerne være med til at drøfte, når arbejdsgruppen fremlægger sin rapport til sommer.
     Mange har også været inde på, at offentlige myndigheder skal forpligtes til at henvende sig til borgerne på et forståeligt, klart og tidssvarende dansk. Det bakker vi også fuldt op om.
     Dansk Sprognævn har peget på, at erhvervslivet bærer en stor del af ansvaret for, at det danske sprog svækkes. Det foreslår derfor som et minimum, at beskyttelsesforskrifter, arbejdsinstrukser og ansættelseskontrakter skal være på dansk, og at de ansatte skal sikres ret til at forhandle på dansk.
     Beskyttelsesforskrifter skal selvfølgelig altid være på dansk her i landet, det er vi enige i, men hvor går grænsen? Vi er selvfølgelig også interesseret i, at virksomhederne i Danmark skal benytte det danske sprog, men vi kan være bekymrede for, at vi pålægger internationale og internationalt orienterede virksomheder, som ligger i Danmark, og som har valgt at have engelsk som arbejdssprog, en række ekstraomkostninger til oversættelser og krav om eksempelvis ansættelsessamtaler på dansk. Jeg ved ikke, hvor grænsen går, men også dette går jeg ud fra at arbejdsgruppen kommer med en anbefaling til.
     Uddannelsessektoren spiller generelt en vigtig rolle i udviklingen af det danske sprog, og vi bakker fuldt op om en forstærket danskundervisning i hele uddannelsessystemet. Vi ser også gerne, at man undersøger, i hvilket omfang man kan inddrage forældrene, som jo nok har det største ansvar for udviklingen af deres børns sprog. Selve grundtonen i sproget slås i høj grad an i hjemmene.
     Medierne spiller en stor rolle i udviklingen af det danske sprog, og som jeg har været inde på, er vi også fra konservativ side meget tilfredse med de nye ting, der er skrevet ind i public service-kontrakterne vedrørende en aktiv sprogpolitik.
     Endelig glæder vi os også til at se arbejdsgruppens forslag med hensyn til bevarelse af de danske dialekter, som for os er et meget vigtigt punkt.
     Alt i alt ser vi meget frem til at få forelagt resultaterne af arbejdsgruppens arbejde, og vi vil fra konservativ side aktivt deltage i et forhåbentlig bredt samarbejde om en fremtidig dansk sprogpolitik.
Anden næstformand (Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti):
Hr. Ole Sohn som ordfører.
Ordfører
Ole Sohn
(Socialistisk Folkeparti) :
Jeg synes, det er vigtigt at slå fast, at når vi taler om det danske sprog, er det også vigtigt, at vi absorberer nye ord, også nye ord fra den store verden. Hvordan skulle vi ellers kunne kommunikere ordentligt med hinanden, hvis ikke vi havde de arabiske ord som gummi og sukker eller nogle af de nyere arabiske ord som pitabrød, kebab og shawarma?
     Derfor er det jo ikke et spørgsmål om, at man skal værne så meget om de gamle danske ord, at vi ikke er i stand til at kommunikere med hinanden i nutidens Danmark. Men samtidig er det også vigtigt at understrege, at dansk er et sprog af høj kvalitet. Det er under konstant udvikling, og det er bærer af vores fælles værdigrundlag.
     Når vi overhovedet har debatten i dag, er det jo netop, fordi det er gået op for flere og flere, at det er nødvendigt, at vi skal have formuleret en sprogpolitik, en aktiv sprogpolitik, for at vi kan fastholde og udvikle det danske sprog i en globaliseret verden.
     Vi mener, at det er vigtigt, at det sprog, der bruges til kommunikation, giver de optimale muligheder for at udtrykke sig præcist ved hjælp af sprogets mange nuancer. Det kræver, at sproget er levende, og at sproget er under konstant udvikling på sine egne præmisser og ikke på andre sprogs præmisser.
     Sproget har også en stor betydning for kunsten, netop fordi de dybeste, de inderste, de nuancerede, de mest præcise udtryk kan komme bedst frem i litteraturen, på teateret, i filmen, musikken osv., netop når man formulerer sig på sit modersmål.

Kl. 11.30

     Derfor foreslår SF, at vi får en aktiv sprogpolitik, der bygger på præmissen, at dansk også i det 21. århundrede skal være et komplet og samfundsbærende sprog, at vi arbejder for, at det offentlige dansk skal være korrekt og velfungerende, og at vi arbejder for, at alle skal have ret til et sprog, dansk modersmål og fremmedsprog.
     Globaliseringen forandrer den sproglige situation for dansk. På flere og flere områder især inden for videnskab, erhvervsliv og højere uddannelse benyttes engelsk i stigende grad, da det giver øget mulighed for samarbejde på tværs af nationale og sproglige grænser.
     Denne udvikling skal naturligvis ikke stoppes - tværtimod. Men vi er nødt til samtidig at sige, at der skal udvikles en bevidst sprogpolitik, som gør, at vi undgår, at stadig større dele af samfundet bliver engelsksprogede, for det kan indebære en fare for en deling af samfundet, hvor eliten inden for erhvervsliv og videnskab bliver engelsksproget, hvilket hæmmer udviklingen og sammenhængskraften i det danske sprog. Af hensyn til både videnskaben og erhvervslivet er det utrolig vigtigt, at der er en sammenhængskraft med den øvrige del af samfundet.
     Vi mener, det er vigtigt, at rammerne for en aktiv sprogpolitik formuleres i en sproglov. Vi mener også, det er vigtigt, at vi får udviklet en parallel sproglighed, så vi på den ene side undgår domænetab og sørger for, at dansk også fastholdes som et videnskabssprog, men vil samtidig på den anden side også understrege vigtigheden af, at vi i den globaliserede verden, vi lever i, også styrker undervisningen i verdenssproget, i engelsk - det er måske godt, at franskmændene og tyskerne ikke lige hørte denne sætning - og i øvrigt også i en række andre fremmedsprog, så vi kan kommunikere ordentligt både på dansk og på engelsk i den tid, der kommer.
     Derfor er jeg meget glad for, at ministeren allerede så tidligt under dagens debat gav tilsagn om, at arbejdet i den arbejdsgruppe, der er nedsat for at finde frem til en form for handlingsplan for udviklingen af det danske sprog, også går videre til Folketinget i form af en redegørelse, sådan at vi på et mere konkret grundlag til efteråret kan drøfte, hvordan vi så skal sætte ind.
     Afslutningsvis vil jeg komme med et konkret forslag, som jeg også håber kan indgå i ministerens overvejelser, og det er, at jeg synes, vi på en eller anden måde skulle bruge litteraturen, som jo er en del af den måde, hvorpå vi kan tilegne os og også give børn og unge muligheden for at tilegne sig det danske sprog på en levende måde, ved at man hvert eneste år også mere officielt markerer verdens sprogdag, den 23. april. Det sker i stor udstrækning allerede i dag inden for bogbranchen - blandt forfattere, boghandlere og forlag - men jeg synes, at vi også som samfund skal tage initiativer, så vi netop på denne dag gør en særlig indsats for at bibringe børn og unge den glæde, det er at kunne tilegne sig det danske sprog via det righoldige udbud, vi har, af god dansksproget litteratur.

Anden næstformand (Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti):
Fru Pernille Rosenkrantz-Theil som ordfører.
Ordfører
Pernille Rosenkrantz-Theil
(Enhedslisten) :
Det er en vigtig og spændende debat, Det Radikale Venstre har rejst her i dag, og tak for det.
     Det danske sprog er i voldsom udvikling i øjeblikket. Internettet, mobiltelefoner, SMS-beskeder, tv og film betyder, at nye ord, nye udtryk og nye måder at tale på vinder frem i Danmark, på samme måde som mængder af bøger, rapporter osv. - ikke mindst selvfølgelig på de videregående uddannelser - primært findes på fremmedsprog.
     Det er ikke noget nyt, at sproget udvikler sig. Det danske sprog har altid udviklet sig løbende. Hvis en af de tilstedeværende tog bare få hundrede år tilbage i tiden, så ville det være meget svært for ikke at sige umuligt at tale med de danskere, der var dengang. Ikke mindst ville det være svært at tale med ledende personer i datidens danske samfund. Overklassen, adelen, har jo til tider ikke engang talt dansk. Det har været tysk eller måske fransk, der var det sprog, de ledende lag i samfundet brugte.
     I dag er det engelsk, der er verdenssproget, et sprog, som tales over hele Jorden, men ikke - og det er en meget vigtig skillelinje i forhold til tidligere - et sprog, der er begrænset alene til overklassen. Engelsk er i dag et sprog, som ikke mindst de yngre generationer benytter sig af - ganske bredt. Men før engelsk gøres til det sprog, som mere og mere kommunikation udelukkende foregår på, er det jo vigtigt at holde sig for øje, at langtfra alle i det danske samfund taler engelsk. Store grupper i det danske samfund er i dag etsprogede og kan altså overhovedet ikke deltage i den fagre ny verden.

Kl. 11.35

     Folketinget og alle mulige andre begejstres over de mange muligheder, der er inden for informationsteknologien - inklusive undertegnede. Den politiske målsætning er, at mange ting i fremtiden skal klares digitalt, og den målsætning deler Enhedslisten selvfølgelig, men her er det vigtigt ikke at overse, at en stor gruppe af den danske befolkning ikke er fortrolig med it eller slet ikke har adgang til det og ikke er fortrolig med det sprog, som meget it foregår på.
     Der er altså grund til at være varsom, til ikke blot at være vidne til en udvikling, hvor grupper i det danske samfund efterlades i den bageste vogn helt koblet af det fagre nye tog. Men der er heller ikke nogen grund til at skue tilbage i tiden, til at ville skrue sproget tilbage til det, der blev talt for 40 år siden. Det kan ikke lade sig gøre, og jeg synes heller ikke, det ville være fornuftigt.
     Som jeg har læst De Radikales sprogudspil og SF's sprogudspil, er der lange stræk, jeg er enig i, og vi er enige i, at der skal være en aktiv dansk sprogpolitik, som begge partier har lagt op til. Jeg kan forstå, at ministeren lægger op til, at der kommer en redegørelse, og det er vi i Enhedslisten selvfølgelig meget glade for.
     Vi mener, det er vigtigt at kunne flere sprog. Der skal være mere og bedre sprogundervisning i uddannelsessystemet, og i det hele taget er det et centralt arbejde at beskæftige sig med bedre sprogindlæring.
     For os er det centralt for at udvikle sprogkundskaberne at udvikle modersmålet hos hver enkelt. For de fleste af os er det dansk, for andre er det et andet sprog.
     Medierne er jo også helt centrale i sprogsammenhæng, og derfor er det helt nødvendigt, at aviser fortsat udgives på dansk, og det er vigtigt, at Danmark fortsat har to public service-kanaler med egen produktion af danske programmer, og dér er vi nervøse for, at privatisering af TV 2 kan være medvirkende til, at importen af engelsksprogede serier udbygges og overtager scenen fra de dansksprogede programmer.
     Men i Enhedslisten mener vi ikke, at der skal tages kunstige skridt for at fastholde det danske sprog, sådan som man f.eks. i dag ser det i Frankrig, hvor man opfinder nye ord. Vi finder det fuldstændig uproblematisk, at f.eks. en computer hedder en computer. Det er en ny ting i Danmark, og der følger så et ord med, der er internationalt, og det har vi det fint med; så ikke nogen kunstige redskaber. Vi mener, der skal opbygges parallel sproglighed mellem engelsk og dansk i det danske samfund, det må være vejen fremad.
     Jeg skal afslutningsvis sige, at vi er meget glade for, at ministeren lægger op til, at der kommer en redegørelse, og vi glæder os til fortsat at være en del af denne debat.

Anden næstformand (Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti):
Fru Bodil Kornbek som ordfører.
Ordfører
Tove Videbæk
(Kristeligt Folkeparti) :
Da Kristeligt Folkepartis ordfører på området, fru Bodil Kornbek, ikke kan være til stede (munterhed), skal jeg på hendes vegne fremføre følgende:
     Sprog er vigtigt, fordi det handler om andet end blot kommunikation; det drejer sig i lige så høj grad om kultur. Der er ingen tvivl om, at et lands sprog er en af de vigtigste kulturbærende faktorer i samfundet og dermed et helt afgørende redskab for skabelsen af et folkeligt fællesskab.
     Derfor er det også vigtigt, at det danske samfund løbende beskæftiger sig med, hvordan vi styrker og fremmer det danske sprog, hvis det skal lykkes at imødegå de mange udfordringer, som sproget udsættes for.
     Jeg anser nemlig det sproglige aspekt af internationaliseringen i form af det engelske sprogs påvirkning af det danske sprog som en udfordring og ikke en trussel. Dette aspekt tror jeg er vigtigt at fastholde, når vi efterfølgende skal tale om en dansk sprogpolitik. Dansk har altid lånt ord udefra, og det er også en naturlig del af den stigende internationalisering, som forekommer i verden, og denne tilpasningsevne hverken kan eller skal vi lovgive os ud af.
     Vi kan ikke gemme os for internationaliseringen, og derfor finder jeg det helt korrekt, når Dansk Sprognævn påpeger, at vi har brug for en tostrenget strategi, der både tilgodeser dansk og engelsk. En ensidig satsning på henholdsvis dansk eller engelsk vil enten hægte kommende generationer af internationaliseringen eller forhindre en bevarelse af dansk som et komplet sprog.
     Hvor finder Kristeligt Folkeparti så det engelske sprogs påvirkning mest alarmerende? Det gør vi inden for det såkaldte domænetab, der forekommer inden for dansk forsknings- og videnskabssprog. Det er et problem, når størstedelen af et forskningsområde publicerer sine resultater og undersøgelser på engelsk uden hensyntagen til behovet for et dansk udkast eller resumé. Det har formidlingsmæssige konsekvenser i forhold til at få videregivet de videnskabelige resultater til resten af det danske samfund.

Kl. 11.40

     Desuden må vi ikke glemme integrationsaspektet, når vi diskuterer det danske sprog; at lære et lands sprog er fortsat den bedste og sikreste vej til integration.
     En dansk sprogpolitik bør tage stilling til, hvorledes vi bedst muligt som samfund videregiver vores fælles sprog til udefrakommende, der i fremtiden skal være med til at forme og bevare det kulturelle fællesskab, som sproget også udgør.
     Det, der er hele kernen, er, hvordan vi skal tackle de nuværende udfordringer.
     Derfor imødeser jeg med interesse vurderingerne og initiativerne fra kulturministerens hurtigtarbejdende udvalg, som allerede forventes færdige den 1. juni, samt initiativerne over for DR 1 og TV 2, da medierne i den grad kan være med til at styrke og udvikle det danske sprog gennem en bevidst sprogpolitik.

Anden næstformand (Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti):
Inden kulturministeren får ordet, vil jeg godt lige beklage over for fru Tove Videbæk, at jeg kom til at læse et forkert navn. Jeg er udmærket klar over, at det var fru Tove Videbæk, der var på talerstolen.
     Så er det kulturministeren ... Kulturministeren har ikke noget at sige, så ...
     Hr. Naser Khader? Så skal man lige markere.
Naser Khader
(Radikale Venstre):
Jeg skal gøre det kort.
     Tak for en god debat. Det er sjældent, at vi debatterer emner, der har med kulturen at gøre, hvor der er så stor enighed.
     Der er altså en bred enighed om, at vi skal have en sprogpolitik, og at vi skal være opmærksomme på det danske sprog og styrke det også i fremtiden.
     I øvrigt er jeg meget glad for kulturministerens udtalelser forleden i Berlingske Tidende, hvor kulturministeren siger, at der skal være flere dansksprogede programmer i Danmarks Radio og TV 2. Det skal vi holde kulturministeren fast i, også i fremtiden; vi skal være opmærksomme på det. Jeg synes også, det er fint, at kulturministeren har nedsat en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, der skal komme med handleplan eller initiativer til, hvad der skal gøres på området. Vi glæder os til at se deres arbejde og glæder os til at drøfte det politisk.
Hermed sluttede forespørgslen.