Fransk

  <

SPROGPOLITIK

  <

SPROG


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

20 maj 1997

Sprogpolitik

Kolonisproget fransk

Ved de congolesiske oprøreres indtog i Zaires hovedstad, Kinshasa, bragte den fremragende engelske TV-kanal BBC World nogle interessante udtalelser af folk der begejstret proklamerede at nu var det ikke bare farvel til landets diktator gennem 32 år, men også til det franske sprog, som har domineret Congo i lidt over 100 år. "Fransk er kolonitidens og diktaturets sprog, engelsk er frihedens og fremtidens. Nu vil vi begynde at lære engelsk." Sådan omtrent blev der sagt, på engelsk endda. Og der er noget der tyder på at det kan gå den vej.

Det gamle Zaire, Det Ny Congo, er et kæmpeland, større end Grønland. Landets mere end 40 mio indbyggere er fordelt på flere hundrede forskellige sprog og etniske grupper, små og store. Kun 4 sprog har officiel status, Luba, Kongo, Ngala og Swahili. Og så administrationssproget fransk. Fransk hersker også i de øvrige tidligere franske og belgiske kolonier i Afrika, der nu tæller over 20 selvstændige, såkaldt frankofone multietniske stater. Det samme gælder de andre store kolonisprog engelsk, spansk, portugisisk, russisk og kinesisk. Kolonierne blev selvstændige, men kolonisprogene forblev.

Små 50 lande i alle verdensdele er med i la Communauté francophone, det Fransktalende Fællesskab, deriblandt er Zaire et af de største. Men det meddeles nu at Det Nye Congos nye præsident med det yderst franskklingende navn Laurent Desire Kabila, har truet med at trække Congo ud af det franske fællesskab. Det kan ses som en straf for Frankrigs konsekvente støtte til røverhøvdingen Mobuto, men det kan også være mere vidtrækkende.

Kabila har i mange år levet i eksil i det engelsktalende Tanzania og kom til magten med støtte fra det engelsktalende Uganda, der allerede har udstrakt sin indflydelse til Rwanda, da de hjalp tutsierne med at styrte den franskstøttede hutu-regering der begik folkemord på over en halv million tutsier og moderate hutuer. Det er på mere end én måde med rette at fransk føler sig trængt af engelsk i Centralafrika.

Fransk er ellers et af verdens allerstørste sprog. Det er rundt regnet 75 mio menneskers modersmål og andetsprog for mindst 50 mio mere. Medlemslandene i Det Fransktalende Fællesskab har tilsammen over 400 millioner indbyggere.

Fransk er et af verdens vigtigste kultursprog og har været det længere end engelsk. Fx indeholder dansk langt flere franske låneord, end engelske. Mange andre sprog har mere eller mindre frivilligt modtaget et stort fransk ordforråd, sammen med franske kulturprodukter.

Alligevel føler fransk sig truet. Ikke bare ude i ex-kolonierne men endda også på hjemmebane, i Frankrig.

Det vakte en del moro rundt omkring, da Frankrig for tre år siden indførte en ny sproglov, med et sprogpoliti som jagter uoversatte låneord, især engelske. Et latterligt sprogrenseri der ikke er et kultursprog værdigt, man skal til lande som Iran og Rusland, for at finde mage.

Men sproglovens dybere sigte er ikke at uddrive engelske ord, men, som det siges: "at sikre franskmændene retten til at bruge deres sprog, at fastslå at fransk er sproget inden for en række områder som undervisning, arbejdslivet og det offentlige rum, og loven "fastslår viljen til at fastholde fransk som et internationalt sprog" som en officiel redegørelse lyder.

Man vil ikke bare forsvare fransk mod engelske låneord og arabiske bogstaver, det er det langt farligere tab af funktionsdomæner man frygter, at fransk skulle gå hen at blive uanvendeligt på forskellige af livets områder. En frygt fransk har tilfælles med mange andre sprog. Den amerikanske invasion i sproget giver også mange danskere anledning til bekymring.

Men de mennesker der bor i Frankrig har ikke allesammen fransk som modersmål. Et land kan ikke have indflydelse ude i verden uden at der følger mennesker med den anden vej. Nu om dage har flere millioner franskmænd sprog fra kolonierne som modersmål. Arabisk er det store fjendebillede langt ud over Le Pens fascister. Men dertil kommer at Frankrig også har en stribe indfødte sproglige mindretal, der taler flamsk, alsassisk, italiensk, korsikansk, provencalsk, languedoc, katalansk, baskisk, bretonsk, og de sprog nyder ingen beskyttelse i Frankrig. Tværtimod har franske regeringer lige siden revolutionen i 1789 ført en systematisk og vellykket kamp mod disse andre indfødte sprog i landet. Frankrig har pr definition ingen mindretal, og derfor ingen der kan nyde godt af de mindretalsbeskyttelser forskellige internationale overenskomster ellers giver.

Frankrig er en tidligere stormagt på tilbagetog, og fransk sprogpolitik er et led i forsøget på at bevare fordums storhed og herredømme over andre. Det er ikke fransk de vil beskytte, det er fransks dominans over andre sprog. Og det går ud over nogen.

Og nogle gange går det galt, ikke bare for fransk, men for mange mennesker, som det er sket i Rwanda og Congo.

Det kan også have følger for dansk. En repræsentativ undersøgelse fra 1992 viste at kun 3% af danskerne mener at kunne føre en almindelig hverdagssamtale på fransk, mens tallet er lidt over halvdelen for engelsk. Set fra et dansk, demokratisk synspunkt er international kommunikation på engelsk langt at foretrække for fransk Frankrigs aggressive sprogpolitik dukker fx op i EU. Som det blev udtrykt da man diskuterede Jacques Delors' efterfølger: "Vi kan ikke have en kommisionsformand som ikke taler fransk". Med EUs centrale organer placeret i fransktalende byer er korridorsproget fransk. EUs bureaukrati er i stort omfang bygget op på de elitære franske traditioner, med reguleringssyge og hemmelighedskræmmeri, og det slår såmænd også igennem sprogligt i alle de love og bestemmelser de sidder dernede og laver for os. Når de skal oversættes til dansk sker det efter franske retningslinjer, og gamle konservative justitsminister Thestrups lov fra de kulturrevolutionære dage om at kancellistilen i lovsproget skulle erstattes med ordentlig dansk, er også sat ud af kraft. Er det mon fransk eller dansk der har noget at beskytte her?

Ole Stig Andersen
(Kulturnyt, P1, Danmarks Radio, 20 maj 1997)



sitetæller

BABEL

>

SPROG

>

SPROGPOLITIK

>

Kolonifransk


Kontakt

FreeFind
til top
© Ole Stig Andersen, 20 maj 1997 (uploadet 23 sept 2003)