English Only

  <

SPROGPOLITIK

  <

SPROG
RELIGION


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

okt 1995

GUDS EGET MODERSMÅL
- En vandrehistorie?

Det republikanske kongresmedlem Linda Smith vil ikke have at USAs myndigheder anvender andre sprog end hendes.
"Når Jesus kunne nøjes med engelsk, så kan jeg også" fastslår den beskedne politiker

HER I EFTERÅRET skal Usas kongres behandle tre lovforslag, HR 123, 739 og 1005, som vil gøre engelsk til landets officielle sprog.
Og hvad så? tænker man vel med et skuldertræk.
Lige indtil man får at vide at i officielle sammenhænge skal det skal kun være lovligt at anvende engelsk skrift og tale. Myndighederne må simpelthen kun kunne engelsk!
De tre lovforslag medgiver at visse undtagelser fra Kun Engelsk kan være nødvendige. Fx foreslås det at der godt må bruges andre sprog i rets- og sundhedsvæsenet.
Og for ikke at gøre Usas forbindelse med resten af verden helt umulig, er fremmedsprogsundervisningen, udenrigshandelen og - minsandten - kunstens verden også undtaget!
Det sidste må vist være et skrabud for Frankrig, der ellers selv for et par år siden bidrog til tilværelsens almene morskab ved at forbyde engelske fremmedord.

ENGLISH ONLY har bred opbakning i Kongressen, og der er overhængende fare for at lovene bliver vedtaget. I begyndelsen af september sluttede republikanernes førende præsidentkandidat, Robert Dole, helhjertet op bag kravet, som også støttes af partiets øvrige kandidater.
»Med alle de opløsningstendenser der splitter vort land ad, har vi brug for sproget til at lime det sammen med« hævdede Dole.
»Hvis vi ønsker at sikre at alle vore børn får samme rettigheder, må undervisningen i andre sprog ophøre« forlangte han.

TALSMÆND FOR English Only bevægelsen ynder at fremhæve at der i Usa er 327 forskellige sprog - Guderne må vide hvordan de når frem til dét tal. Og dé skal jo limes sammen af et fælles sprog at kommunikere på.
Dén rolle har engelsk allerede indtaget i et par hundrede år, uden at det har været nødvendigt at ophøje sproget til officielt og enerådende. Kendsgerningen er at 95% - eller mere - af Usas befolkning er engelsktalende.
Men selv om der virkelig kun skulle være 327 sprog i Usa, så er det slet ikke dem der bekymrer English Only bevægelsen. Det er ét eneste sprog.
Nemlig spansk.
Folk af latinamerikansk afstamning udgør i følge den amerikanske ambassade omkring 10% af befolkningen, dvs 26 mio ud af en kvart milliard.
Det er dem - og stort set kun dem - hele bevægelsens brod er rettet mod. Det er déres liv lovforslagene har til hensigt at gøre vanskeligere.
Som følge af Usas orientering mod Stillehavet er der ganske vist også betydelige sproglige mindretal fra Asien, især i storbyerne. Også i de senere år er adskillige millioner koreanere, kinesere, japanere, vietnamesere og andre østasiater kommet til landet. Men selv om disse menneskers børn til de hidtidige herrers store bekymring stormer frem i uddannelsessystemet, så gør de det unægtelig på engelsk. Dét har dog ikke hindret de racistiske kanoner i at blive kørt i stilling mod dém heller.

MEN DET ÉR først og fremmest latinamerikanerne der er almen udbredt frygt for og modvilje mod på alle planer. Og dem er engelsk et passende våben mod.
Det er også derfor det mest rabiate af de tre lovforslag direkte vil forbyde tosprogede undervisningsprogrammer og valginformation på andre sprog end engelsk.
Forslagene indebærer ligefrem at den enkelte skatteyder får ret til at anlægge sag mod staten hvis han synes hendes skattepenge bliver misbrugt sprogligt. Fx til tosproget modersmålsundervisning eller valginformation. Det bliver interessant at se hvad man vil stille op med kolonien Puerto Rico. Dernede er de rent spansktalende, men officielt en fuldgyldig del af Usa.
Kun Engelsk er langt fra det eneste eksempel på forfølgelse af netop den latinamerikanske minoritetsgruppe. Den almene atmosfære illustreres af at en kvinde i Amarillo, Texas, fornylig blev dømt for børnemishandling, blot fordi hun fastholdt at hendes søn skulle lære spansk frem for engelsk. Denne dom vakte dog så meget opstandelse at en appelret senere måtte frikende hende.

FOR EN 10 år siden førte English Only bevægelsen en massiv kampagne for at få sine krav indført i den amerikanske forfatning. Uden held, dengang var modstanden meget større end den er i dag. I stedet gik de over til at erobre delstat efter delstat. Her i sommer blev New Hampshire den 22. af Usas 50 delstater der gennemførte en English Only lov. Allerede i 1987 underskrev Arkansas’ guvernør Bill Clinton en lokal English Only lov. Den handling fortrød han senere da han skulle bruge spansktalende stemmer på landsplan for at blive valgt til præsident. Han har bedyret at det »var en fejltagelse« som han »ikke ville gentage«.

I 1990 VEDTOG Usa en særlig museumslov for at beskytte resterne af den oprindelige befolknings sprog. Det var et væsentlig motiv til Lov om Indfødte Amerikanske Sprog (i amerikansk slang NALA) at beskytte de indianske sprog mod English Only bevægelsen. Der er også indført en række bestemmelser i lovene om nationalparker og om støtte til videnskaberne (National Science Foundation og the National Endowment for the Humanities) som i praksis sigter mod at beskytte Amerikas oprindelige befolkning og sprog.
Men det er yderst tvivlsomt om det hjælper stort. Der er i dag mindre end 2 mio indianere tilbage i Usa. Og det er ikke mange af dem der har noget tilbage at bruge deres modersmål til.
Da de jo ikke kan lade være med at kunne engelsk, vil de til gengæld snart kunne lægge sag an mod staten fordi den bruger deres surt sammenskrabede skat til at støtte kinesisk modersmålsundervisning med.

DET AMERIKANSKE establishments frontalangreb på landets minoriteter sigter målbevidst på sproglig og etnisk udrensning af samme slags som vi allerede kender alt for godt fra lande som Rusland og Frankrig. I Danmark kaldes den slags uddrivelse af det fremmede for integration, i USA er det English Only der er redskabet.
På den religiøse front er mindelserne om Balkan uafviselige.
Forskellen på kroater og serbere er først og fremmest religiøs, de tilhører hver sin gren af kristendommen. Ganske lige sådan med dén racistiske hetz Dole & Co nu giver sin støtte til i Usa.
Lad os håbe de ikke høster som de sår.
Latinamerikanere er stort set katolikker, og en god del af bannerførerne i English Only korstoget er jublende protestanter. Som fx Linda Smith. Hun véd at det var engelsk Jesus talte, ikke spansk!

Ole Stig Andersen
(Information, 2 okt 95)


GODT NOK FOR JESUS

En vandrehistorie i kampen mod sproglig ensretning

FOR ET PAR måneder siden berettede jeg om den særlig udsøgte form for etnisk udrensning der er i gang i Usa for tiden, forklædt som sproglig ligestilling.
Den amerikanske kongres behandler netop nu tre lovforslag, det ene mere drastisk end det andet, der alle, groft forkortet, går ud på at ethvert andet sprog end engelsk er af det onde og bør forbydes. Det er sandsynligt at et eller flere af dem bliver vedtaget.
Den 2. okt citerede jeg det republikanske kongresmedlem Linda Smith for udtalelsen:
“Når engelsk var godt nok til Jesus, er det også godt nok til mig.”
Linda Smith repræsenterer ikke bare staten Washington for republikanerne, hun er også er en kendt talsmand for én af USAs mest ondartede fundamentalistbevægelser.

MEN ALDRIG så snart var Hørmeren på gaden før jeg fik en yderst foruroligende e-mail fra Hartmut Haberland, der er sprogforsker på Roskilde UniversitetsCenter.
Som det venlige menneske han notorisk ér, indledte han med at rose sprogklummen i bred almindelighed, men så skrev han ellers:
»Dén historie om Linda Smith er en typisk vandrehistorie. Sidste gang jeg hørte den, var i sammenhæng med den svenske bibeloversættelsesrevision. Da var det en gammel dame i England som skulle have sagt, da hun hørte at King James-udgaven skulle nyoversættes: »Hvorfor skulle den ikke være god nok for mig når den er god nok for Jesus?'.

DÉN SLAGS indvendinger er det jo ikke sådan at sidde overhørig. Derfor ringede jeg fluks og tjekkede med Dansk Folkemindesamling. Lige dén historie havde de godtnok ikke hørt før, men alligevel mente de på stående fod at den smagte af vandrehistorie.
Skam mig! Jeg burde straks have lugtet lunten det med det samme. Men jeg havde faktisk troet på historien.
I min model af verden er det helt og aldeles sandsynligt en religiøs amerikansk galning kunne tro at Jesus talte engelsk.

MIN KILDE var en såkaldt konference på Internet som mig og flere hundrede andre mere eller mindre videnskabeligt indstillede mennesker Verden rundt daglig deltager i. Det er en mellemting mellem et telefonmøde og en massebrevveksling hvor vi via computer og telefon udveksler oplysninger og synspunkter vedrørende verdens sproglige og kulturelle mangfoldighed.
Endangered Languages List, hedder den.
Og tilbage til Endangered Languages Listen skrev jeg så og spurgte om andre kunne bekræfte Godt-Nok-Til-Jesus-Historien, eller om de eventuelt kendte den i andre udgaver.

MIN OPRINDELIGE kilde til historien svarede at han havde “læst den en gang sidste år” i Seattle Times. Han blev iøvrigt noget knotten og spurgte om jeg anklagede ham for selv at have fundet på citatet:
“Bare fordi mere end én person siges at have sagt sådan, betyder det ikke at alle tilfælde er usande eller opdigtede. Min egen mor troede selv at Biblen oprindelig var skrevet på engelsk.”
En anden udgave af denne variant går ud på at der er religiøse grupper i USA der retfærdiggør de til tider vildt upræcise oversættelser i King James udgaven med at Biblen først fik dén form Gud virkelig ønskede den skulle have, da den blev oversat til engelsk!
Men selv om ‘citatet’s brod oplagt er rettet mod det religiøse højres forsøg på sproglig ensretning, kan det også bruges i andre sammenhænge. Steve Seegmiller skriver fx
»Min egen bror har i en årrække brugt sætningen om alle mulige ting. Så jeg kan strække mig til at tro at lovgiveren (Linda Smith) har hørt udsagnet, og så har gentaget det, uden at gøre sig klart at der var tale om en vittighed.«

LINDA SMITH er ikke den eneste højrepolitiker der er blevet hængt ud ved hjælp af denne vandreanekdote.
Præsident Bush’ vicepræsident, Dan Quayle, var berygtet for sin monumentale uvidenhed, og han er naturligvis også blevet udlagt som ophavsmand til Jesus-citatet.
Om Quayle beretter Clancy Clements fra Indiana University forøvrigt en lignende historie: Quayle var på officielt besøg i et latinamerikansk land og blev spurgt om han forstod sproget, hvortil han svarede »Nej, jeg skulle have læst noget mere på min latin da jeg gik i skole«. (Deri havde han jo faktisk ret, selv om han blev hånet meget for det.)
Leannie Hinton (Berkeley) ‘s far berettede at den i sin tid blev fortalt om en senator fra Arkansas, og hun fortæller at den genfindes i Alan Dundes folkloreoptegnelser hvor den tilskrives en sydstatsrektor der ikke ønskede fremmedsprogsundervisning på sin skole.
Dunde kender ikke kilden til historien, men dét gør Don Harlow fra North American Esperanto League måske:
»Jeg ved ikke hvornår den dukkede op første gang, men den blev citeret i et nummer af Newsweek fra 1963. I en kort nyhedsartikel fortælles det at en gruppe bekymrede forældre opsøgte den lokale administrator i et skoledistrikt i Arkansas og bad ham indføre et fremmedprog i gymnasieundervisningen. Hvortil administratoren svarede:
»Når engelsk var godt nok til Jesus, burde det også være godt nok for jer.«
Newsweek behandlede tilsyneladende historien som en helt almindelig nyhed, uden kommentarer eller forbehold.
Men kilderne går endnu længere tilbage:
Sprogjournalisten James Crawford, der i en årrække har beskæftiget sig med English Only bevægelsen, skriver at anekdoten allerede tilskrives Texas’ første kvindelige guvernør, Miriam “Ma” Ferguson der blev valgt i 1924 efter at hendes mand var blevet anklaget for korruption.

MICHAEL ERARD fra Texas University, der har hørt Jesus-historien tilskrevet et medlem af Texas’ lovgivende forsamling, kommenterer:
»Det er så stupid en kommentar at den yderst effektivt tjener tre forskellige formål:
Den fremstiller kristne som hjernedøde og politikere som tungnemme. Og så viser den at English-Only-bevægelsen består af den slags tåber.
Selv om man ikke kan se bort fra den mulighed at udsagnet faktisk ér blevet fremsat af en eller flere personer, så synes jeg det er åbenbart hvorfor denne kommentar (ubevidst) kolporteres af modstandere af English-Only, og hvorfor det vil forblive uvist hvór den har sin oprindelse.«

MERE OM vandrehistorier (ikke så meget om sprog, men en del om Jesus) kan læses i den svenske folkemindeforsker Bengt af Klintbergs underholdende bog: Råttan i pizzan. Folksägnar i vår tid. Pan/Nordstedts Förlag.

Ole Stig Andersen


sitetæller

 

Home
Forsiden

 

BABEL

  >

SPROG
RELIGION

  >

SPROGPOLITIK

English Only

 


Kontakt

FreeFind

 

til top
© Ole Stig Andersen, okt 1995 (uploadet 2001)