Indvandrere (Stem sort) 
- forrige kapitel

INDVANDRERNE OG KOMMUNEVALGET 1989 -   10

DANSK FOR VOKSNE INDVANDRERE og PASSIVISERINGEN AF FLYGTNINGENE

Valget i 1985 bragte 8 indvandrere ind i kommunalbestyrelserne. Ud af disse 8 var de 5 aktive eller tidligere indvandrerlærere, dvs lærere i dansk for voksne indvandrere. I Albertslund Erdil Selçuk, i Farum Hüseyin Tas, i Høje Tåstrup Kemal Bektas, i Ishøj Ahmet Bayram og i Odense Nezaket Sahin.

To indvandrere der var meget tæt på at blive valgt, Mehmet Baran i Ishøj og Fedai Çelim i Tåstrup, som hver manglede under 20 stemmer for at blive indvalgt, var også lærere i danskundervisningen for voksne indvandrere. Det samme var adskillige af de øvrige opstillede.

Ved valget denne gang er der opstillet mindst 76 indvandrerkandidater, og mindst 27 af disse er, eller har tidligere været, dansklærere i voksenundervisningen. Det er godt en tredjedel af alle kandidater.

Der er også enkelte der har arbejdet som lærere i folkeskolen, men voksenundervisningens vægt er helt påfaldende.

Og det er ikke noget tilfælde.

Faget Dansk for voksne indvandrere - i daglig tale kaldet indvandrerundervisning - har gennem de sidste 10 år spillet en afgørende dynamisk rolle i indvandrernes egen deltagelse i integrationsarbejdet.

Oprindelig var det bare et fag lige som så mange andre i den almindelige aftenskoleundervisning og specialundervisning for voksne. Men behovet for lærere der kunne forstå og tale med eleverne på disse nye indvandrersprog, som ingen danske lærere havde noget som helst kendskab til, bragte imidlertid et stigende antal udlændinge ind i arbejdet som lærere, især i Københavnsområdet.

De mennesker der blev lærere var folk der nød en vis respekt blandt deres landsmænd, som vidste hvordan det danske samfund fungerede, hvordan danskerne gerne vil have det, i det hele taget folk som var i stand til at give gode råd om hvordan man skulle gøre, hvor man skulle gå hen for at løse sine problemer.

Disse mennesker var dels i stand til at give mange af de integrationsrelevante oplysninger i danskundervisningen, som egentlig var dens formål, dels var de i stand til at undervise deres danske lærerkolleger i hvordan verden så ud i følge deres kursister, og på den måde gøre de danske lærere bedre egnede til at tilrettelægge deres undervisning ud fra dens deltageres perspektiv.

Herved byggede de på de bedste danske folkeoplysningstraditioner fra dengang demokratiet blev indført.

Det er de bedste af disse lærere der udgør fundamentet i de praktiske bestræbelser på at integrere Danmark og indvandrergrupperne med hinanden.

Det er dem der også stiller op til kommmune- og amtsrådsvalget. Her skal de løse samme opgave, at bygge bro mellem danske og "indvandrede" måder at forstå og gøre tingene på.

Danskundervisningen for voksne udlændinge er et afgørende led i integrationsarbejdet, og indvandrernes egen deltagelse, også på lærerside, er uomgængelig nødvendig.

Derfor er er godt en tredjedel af alle indvandrerkandidater ved dette års valg nuværende eller forhenværende indvandrerlærere.

Voksenundervisningens særkende

Det der gør voksenundervisning til noget særligt er at deltagerne selv har en mening om hvordan undervisningen skal være.

Derfor er det nødvendigt at tilrettelægge al voksenundervisning ud fra de forudsætninger og interesser, kursisterne møder op med.

Når deltagerne i undervisningen har en fremmed kultur og et fremmed sprog som udgangspunkt, er det nødvendigt for skolerne at sørge for at en passende del af deres lærere kender og respekterer deres elevers sprog og religion osv.

I Københavns vestlige og sydlige omegn tog kurdisk/tyrkiske indvandrere den danske voksenundervisningstradition op som led i kampen mod de tvangs"integrations"foranstaltninger der begyndte dengang. De svarede igen med krav om frivillighed, deltagerindflydelse, udgangspunkt i lokalmiløet, og den helt afgørende ting: At elever der ønskede det skulle have en lærer der kunne forstå hvad de sagde.

Dette indlysende krav er der mange steder i indvandrereundervisningen som ikke honorerer, først og fremmest Dansk Flygtningehjælp. På Flygtningehjælpens Sprogskoler er det kun et minimalt fåtal af lærerne der kan tale med deres elever og derfor har begynderundervisningen på disse skoler meget dårlige vilkår og er udsat for temmelig massiv kritik fra de voksne flygtninge der underkastes den.

Men den kritik forbliver ukendt, da man jo netop ikke kan tale sammen. Årsagen til at man i Flygtningehjælpen med forkærlighed ansætter lærerer der ikke kender deres kursisteres sprog og baggrund, er at man her forsøger at kopiere børneundervisningstanker over i voksenundervisningen. Hvis blot lærerne er højt kvalificeret - hvilket man sikrer sig ved at de har høje uddannelser - tror man undervisningen også får høj kvalitet. Alle undersøgelser, også Flygtningehjælpens egne, viser imidlertid at deres integrationspakke strander på en afgørende manglende forudsætning, nemlig at den skal ligge i forlængelse af et perspektiv som flygtningene selv deler.

Det gør den som oftest ikke. Mange flygtninge håber på hurtigst muligt at kunne skabe sig en tilværelse i Danmark og finde arbejde osv, og de udfolder store anstrengelser for at gøre det. I stedet for at hjælpe dem i dette arbejde, bremser Flygtningehjælpen dem i det. Som Flygtningehjælpens egen informationschef har udtalt det: "Vi siger jo om og om igen til offentligheden at flygtningene er ressourcestærke personer. I teorien. Men i praksis tager vi helt og holdent vare på dem. Forklaringen ligger i socialarbejdernes uddannelse, i den tradition som deres arbejde bygger på, at beskytte og ikke opmuntre til egen aktivitet."

Dansk for udlændinge er et eksempel herpå.

Mens efterhånden flere hundrede indvandrere har været gennem voksenundervisningens lærerkurser, er det meget få flygtninge. Flygtningehjælpen passiviserer dem. Den berøver dem også derved de muligheder der er for fx gennem arbejdet som lærer at kunne udvikle sig til en af de personer der både kender det indvandrede og det danske system og derfor kan optræde i dem begge to, og hjælpe dem til at forstå hinanden.

Flygtninge er på det punkt meget dårligere stillet end andre udlændinge, for organisationens første bestræbelse er at holde dem tilbage og "beskytte dem mod urealistiske forventninger til det danske samfund," dvs beskytte dem mod deres egne forsøg på at integrere sig.

Det ideologiske middel hertil er at bilde flygtningene ind at man ikke kan klare sig i det danske samfund før man kan dansk. Man laver så en kuvøse hvor der læres dansk, og bagefter kommer resten af det virkelige liv.

Denne skandaløse integrationsmodel som selv internt i Flygtningehjælpen er underkastet voldsom kritik, bliver nu gjort til model for hvordan andre udlændinge skal hindres i selvaktivitet. Man taler om at lave en integrationsperiode "ligesom Flygtningehjælpens" for indvandrere også.

Samtidig har myndighederne indført en nedskæring af den frivillige danskundervisnings omfang.

Hele denne udvikling er grundigt dokumenteret i Ole Stig Andersen og René Mark Nielsens bog fra 1987, "Noget fremmed - en bog om integration" (forlaget Dünya).

Denne overflytning er en medvirkende årsag til at der nu er opstillet en indvandrerliste i Københavns Amt. Indvandrerlisten skriver fx

"Dette har haft en række højst uheldige konsekvenser for undervisningen, først og fremmest den centralisering og bureaukratisering, der har været den helt klare tendens, og som har medført at antallet af forskellige skoler og tilbud på området er blevet stærkt indskrænket. Indvandrerlisten mener, at denne udvikling står i skarp modsætning til de forudsætninger, der eksisterer for at skabe et kvalitativt tilbud til de mange og meget forskelligartede grupper, indvandrerne jo udgør."

Spredningsproblematikken

Dansk Flygtningehjælp har i over 20 år haft ansvaret for integrationen af flygtninge. I organisationens levetid har den haft kontrol over mindst 6.000 polakkers integration i det danske samfund, mindst 7.000 iranere, 5.000 palæstinensere, 5.000 tamiler, 4.000 vietnamesere.

Det er et så godt som uanfægtet synspunkt at indvandrere og flygtninge bør spredes. Så meget som muligt

Tanken er at de er en belastning og at belastningen bør være så ringe som mulig.

Der er 26.000 tyrkere i Danmark og 275 kommuner. Derfor burde der bo sådan ca 100 tyrkere i hver kommune i Danmark. Det kan desværre ikke arrangeres på en pæn måde, da de har boet her i årevis, men man kan vel forlange at de kommuner hvor der er for få, betaler til dem hvor der er for mange?

Der er hele 7.715 iranere i Danmark. Derfor burde der højst bo 28,1 iraner i hver eneste dansk kommune. Det har der faktisk været en mulighed for at arrangere, eftersom iranerne er relativt nytilkomne. Denne tanke har været hovedidéen bag Flygtningehjælpens fremfærd i de sidste 4-5 år.

Uden kendskab eller hensyn til lokale ønsker og interesser har denne private organisation på Statens vegne tvangsinstalleret flygtninge i diverse lokalsamfund der tilfældigvis havde et tomt hotel eller en lignede institution med mange værelser stående. Når man vågnede op næste morgen havde man 50 uinviterede iranere boende.

Flygtningehjælpens spredningspolitik har ikke blot forårsaget og legaliseret racistiske forståelsesformer i den danske befolkning, den har samtidig berøvet flygtningene deres politiske forsvarsmuligheder. At sprede flygtningene ud over hele landet, som var de smør på et stykke brød, medfører at de i dag ikke i noget lokalsamfund er tilstrækkelig mange til at kunne give opbakning til, endsige selv formulere en lokal politisk aktivitet af nogen betydning.

Derfor er der ikke ret mange flygtninge der stiller op til kommune- og amtsrådsvalgene. Flygtningehjælpens integrationsprogram har gjort dem ude af stand til det.

De flygtninge der opstiller i Københavnsområdet er i snæver forbindelse med det kurdisk/tyrkiske netværk, fx er de to iranere i henholdsvis Hvidovre og København henholdsvis kurder og tyrker (azeri). Vi har kun været i stand til at finde én vietnameser og én polak og ingen af dem har valgchance i kraft af noget lokalt netværk, det samme gælder iraneren i Skørping. Tilbage er en iraner i Helsingør og én i Randers, som kan siges at have overvundet passiviseringsopholdet hos Flygtningehjælpen. De tyrkiske flygtninge er ikke nogen særlig stor gruppe, alligevel fylder de godt i kandidatlandskabet. (3 i Århus, 1 i Hvidovre) Hvorfor? Fordi de er en del af det tyrkiske netværk.

Det er en kendsgerning at udlændinge er en ressource, de har kundskaber om det land de kommer fra, de kender sproget, de ved hvordan man forventes at opføre sig i forskellige sammenhænge.

Denne ressource har de bedste betingelser for at udfolde sig hvis der er en vis koncentration af dem. Alle større provinsbyer har i dag mærket værdien af at tyrkiske og pakistanske grønthandlere og kioskfolk holder live i en form for lokalbutikker, der ville være død uden dem. Vi vil gerne have at de er tilstrækkelig mange i et lokalsamfund til at de kan yde os den form for service.

Det er et alvorligt problem for Danmark at der er en række lande vi har for få indvandrere fra. Eksempelvis er Iran og Irak i gang med et omfattende genopbygningsarbejde efter otte års krig. Danmark har ikke haft de bedste forudsætninger for at deltage i dette arbejde, bl. a. fordi vi har taget imod alt for få flygtninge fra disse to lande. Dansk erhvervsliv har derfor haft adgang til alt for dårlige personressourcer med indfødt kendskab til disse landes sprog, traditioner og erhvervsstruktur. Af samme grund går genopbygningsarbejdets opgaver til andre lande der har været mere forudseende.

Indvandrere (Stem sort) 
- forrige kapitel


Ole Stig Andersen

STEM SORT!

INDVANDRERNE OG KOMMUNEVALGET

(1989)

Forside
Forord
1 Lille Danmark
2 Hvordan Indvandrerne fik Valgret i Danmark
3 Folkestyret Udvides
4 Hvor Mange Udlændinge Er her?
5 Indvandrernes Organisering
6 Indvandrerkandidaterne
7 Indvandrerlisterne
8 Indvandrerlisternes Politik
9 Partiernes Indvandrerpolitik
10 Dansk for Voksne Indvandrere og Passiviseringen af Flygtningene

Indvandrere (Stem sort) 
- logo Babel
Passivisering
Stem sort 10
Indvandrere BABEL

powered by FreeFind
BABEL
Indvandrere (Stem sort) 
- sitetæller
siden 1 jan 2000
Passiviseringen

siden 17 juli 00
Indvandrere (Stem sort) - til top