Indvandrere (Stem sort) 
- forrige kapitel

INDVANDRERNE OG KOMMUNEVALGET 1989 -   2

Indvandrere (Stem sort) 
- naeste kapitel

HVORDAN INDVANDRERNE FIK VALGRET I DANMARK

Situationen i dag

Det politiske demokrati i Danmark er i dag nået så langt at alle danske statsborgere over 18 år, bortset fra udlandsdanskere og umyndiggjorte, kan stemme til:

  • EF-parlamentet
  • Folketinget
  • Kommunalbestyrelsen
  • Amtsrådet (hvis man ikke bor i Københavns eller Frede- riksberg kommune)
  • Menighedsrådet (hvis man betaler kirkeskat)
  • Skolebestyrelsen (hvis man har børn der går i kommuneskole)

    Herboende udenlandske statsborgere over 18 år, der på valgdagen har boet officielt (dvs haft personnummer og været folkeregistertilmeldt) i Danmark i mindst tre år, har stemme- og opstillingsret til kommunalbestyrelsen og amtsrådet. For menighedsråds og skolebestyrelsers vedkommende gælder de samme regler som for danske statsborgere.

    Dengang indvandrerne havde valgret til Folketinget

    Gennem de sidste 150 år er stemmeretten til stadighed blevet udvidet. Befolkningsgrupper som en tidligere tid anså for aldeles uegnede eller uberettigede til at øve politisk indflydelse på deres egne og andres vilkår, har alligevel senere fået den.

    I dag er det udlændingenes tur. Indvandrere og andre flygtninge har i dag en vis stemmeret i Danmark.

    Til Folketinget har udenlandske statsborgere ikke stemmeret, og som Grundlovens paragraf 29 er formuleret, kan de heller ikke få det foreløbig, siger de lovkloge. Den forudsætter nemlig at man er dansk statsborger.

    Sådan har det imidlertid ikke altid været. Udlændinge har haft stemmeret til Folketinget, som dengang hed Rigsdagen. Junigrundloven af 1849 krævede blot dansk indfødsret eller at vælgeren havde boet mindst 10 år i Danmark. I dag har omkring 50.000 udenlandske statsborgere boet 10 år eller mere i Danmark, og de ville altså have haft stemmeret til Folketinget efter de afstemningsregler der gjaldt da Danmark fik sin første demokratiske grundlov.

    På dette punkt var det gryende folkestyre i Danmark altså allerede langt mere folkestyret end vi nogensinde siden er nået op på. Dengang havde herboende udlændinge faktisk stemmeret til Rigsdagen, noget som i dag siges at kræve en grundlovsændring.

    Den debat en sådan grundlovsænding ville kræve, er der vist ikke mange besindige mennesker der ser frem til med fortrøstning. Man ser allerede for sig den ene avis’ hadske advarsler mod den muslimske trussel og den andens flæben om den hjælpeløse flygtningestakkel, to alen ud af samme udlændingefjendske stykke.

    Indvandreres valgret i andre lande

    Selvom indvandrere i Danmark havde stemmeret til parlamentet i det danske demokratis første år, kan vi alligevel ikke bryste os af at være de første til at have givet indvandrerne stemmeret.

    For der er faktisk nogle få lande der aldrig har brugt statsborgerskab som valgretskriterium. Det gælder fx New Zealand, Irland og den svejtsiske kanton Graubünden. Her har indvandreres politiske rettigheder altså aldrig været indskrænket af deres statsborgerskab.

    Moderne tider

    Men indvandrervalgret i vore dages forstand er foreløbig en rent skandinavisk foreteelse.

    I Sverige fik indvandrerne stemmeret til kommuner og landsting (dvs amter) allerede i 1975. Mere end ti års offentlig diskussion var gået forud for denne beslutning. I Sverige er der lokalvalg hvert tredje år, så indvandrerne har altså haft lejlighed til at stemme ved foreløbig 5 kommune- og landstingsvalg, i 1976, 1979, 1982, 1985 og 1988. Desuden kunne de deltage i folkeafstemningen om kernekraften i 1980.

    I 1977 fik først nordiske statsborgere stemmeret i Danmark og i 1980 blev retten så udstrakt til også at gælde ikke-danske statsborgere. Derefter blev det Norges tur, i 1986. Reglerne er i dag omtrent de samme i alle tre skandinaviske lande.

    Efter skandinavisk inspiration diskuteres indførelsen af en form for indvandrervalgret nu i flere europæiske lande, blandt andet i Holland, Belgien, Frankrig og Tyskland.

    Indvandrervalgrettens ankomst til Danmark

    Fra midt i forrige århundrede og indtil marts 1977 havde kun personer med dansk indfødsret adgang til at stemme og opstille ved danske valg.

    Allerede i 1975 var det blevet foreslået af et udvalg under Socialministeriet - Fanny Hartmann-udvalget - at også udlændinge der ikke kom fra Norden, skulle have kommunal stemmeret.

    Den 11. december 1980 kom der så et forslag til Lov om ændring af lov om kommunale valg. Forslaget blev stillet af den socialdemokratiske indenrigsminister Henning Rasmussen, tidligere borgmester i Esbjerg, og indeholdt ud over indvandrervalgretten et antal tekniske ændringer af de hidtidige valgregler, bl. a. hvor mange dage før valget man skulle være optaget på valglisterne i kommunen.

    Det centrale i lovforslaget var imidlertid at give alle udenlandske statsborgere over 18 år valgret. De skulle desuden have haft bopæl i Danmark i de sidste 3 år før valget.

    Få måneder senere, den 24. marts 1981, besluttede Folketinget at give indvandrerne valgret ved en afstemning med en begrænset majoritet (80 stemmer for, 61 imod og 6 undlod at stemme).

    Det var "venstre" side af folketingssalen der gav indvandrerne deres demokratiske rettigheder. Det skal dog bemærkes at flere af de borgerlige partier ikke stemte imod lovforslaget fordi de var modstandere af indvandrervalgretten, hvilket de gjorde omhyggeligt rede for, men fordi de ikke var tilfredse med valglovens øvrige tekniske ændringer.

    Sverige

    Det er interessant i forbindelse med spørgsmålet om indførsel af stemmeret til indvandrere at sammenligne Danmark og Sverige.

    I Sverige havde der allerede været afholdt 2 valg med indvandrerdeltagelse, i 1976 og 1979. Imidlertid er der stor forskel på hvordan de to lande opfatter sig selv i forhold til indvandrerne. Sverige har i mange år betragtet sig som indvandringsland og handlet derefter i henseende til lovgivning og oprettelse af institutioner og deres virksomhed. I Sverige giver lovgivningen fx indvandrere mulighed for at reagere på tilfælde af diskrimination.

    Der er blandt de politiske partier i Sverige en bred overensstemmelse omkring indvandrerpolitikken, såvel teoretisk som i det praktiske arbejde. Denne enighed sammenfattes i 3 nøgleord: Lighed, valgfrihed og samarbejde. Derfor var vedtagelsen af valgret til ikke-nordiske statsborgere i Sverige en naturlig konsekvens af den førte politik og partiernes enighed om at betragte Sverige som et indvandringsland.

    En naturlig konsekvens heraf er også det forholdsvis kraftige ønske om at tage det næste skridt og give ikke-svenske statsborgere valgret og valgbarhed til Rigdagen.

    Har Danmark en indvandrerpolitik?

    Danmark betragter imidlertid ikke sig selv som et indvandringsland. Det har i mange år været almindeligt at høre indvandrerrepræsentanter og -eksperter udtale at der faktisk ikke var nogen indvandrerpolitik i Danmark overhovedet. Det kan man i dag se at der faktisk hele tiden har været. Spørgsmålet er bare hvilken?

    Der er ingen tvivl om at indflydelsen fra EF er væsentlig. De danske myndigheders syn på indvandrerne har været nok så stærkt påvirket af Vesttyskland der i årevis har haft flere millioner udenlandske arbejdstagere med familier boende. Her førtes - og føres - der en "Gastarbeiter"-politik. Altså en politik der nægter at erkende at indvandrerne har et langvarigt, måske evigt, tilknytningsforhold til landet. De udenlandske statsborgeres ophold i landet opfattes som rent midlertidigt, medens der er arbejde til dem. Derfor behøver man ikke at give dem de samme demokratiske rettigheder som landets egne borgere.

    På denne baggrund kan det synes en smule besynderligt at man valgte at give indvandrerne valgret. Denne handling må til en vis grad opfattes som en erkendelse af at Danmark er et indvandringsland. Imidlertid har denne erkendelse ikke givet sig udtryk i andre lovgivningsaktiviteter, som kunne give indvandrerne reel ligestilling og sikkerhed mod diskrimination eller fremme en pluralistisk integrationspolitik, tværtimod. Fx er voksenundervisningen, som tidligere netop udgjorde et sådant pluralistisk integrationsinstrument, i 1986 blevet ensrettet. Det redegør vi for i et senere kapitel.

    Det er imidlertid en kendsgerning at allerede før Sverige indførte indvandrervalgretten, var det blevet foreslået i Danmark af det tidligere nævnte Fanny Hartmann udvalg.

    Udvalgsarbejde

    Allerede i begyndelsen af 1970erne havde et udvalg under Socialministeriet, Elkær-Hansen-udvalget, fremsat forslag til forbedring af udenlandske arbejdstageres forhold her i landet.

    Dette udvalg var i 1973 blevet afløst af en ny arbejdsgruppe, som ankechef i den sociale ankestyrelse Fanny Hartmann blev udnævnt til formand for. De andre medlemmer af arbejdsgruppen kom fra andre ministerier og direktorater samt fra Dansk Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet. De i indvandrersammenhæng interessante navne er Socialministeriets konsulent Karen Andersen og Kaj Buch fra Specialarbejderforbundet. I december 1975 afleverede arbejdsgruppen en “Betænkning om udenlandske arbejderes sociale og samfundsmæssige tilpasning her i landet”.

    Denne betænkning indeholdt dels forslag på det sociale og informationsmæssige område, men også forslag om undervisning, skatteforhold, og så altså stemmeret. Anbefalingen af indvandrervalgret til kommunale valg kom fra et enigt udvalg og byggede på anbefalinger fra såvel Nordisk Råd som en EF-kommission.

    I 1981 blev loven om valgret til indvandrerne som tidligere nævnt altså vedtaget.

    Indenrigsministeren havde i december 1978 nedsat et udvalg, som skulle behandle spørgsmålene omkring valg til folketinget og de kommunale valg. Udvalget fik et år senere en anmodning fra ministeren om også at behandle spørgsmålet om indvandreres deltagelse i kommunale valg.

    Det forslag som udvalget nåede frem til i januar 1980, er i det væsentlige identisk med valglovsudvalgets betænkning, nemlig at alle fremmede statsborgere der har haft bopæl i mindst de sidste 3 år forud for et kommunalt valg, har valgret og er valgbare ved valget på samme måde som danske statsborgere.

    Man havde i regeringen allerede 3-4 år tidligere haft spørgsmålet oppe, men afventede da afslutningen på nogle drøftelser i EF-regi vedrørende spørgsmålet om valgret til alle EF-borgere ved kommunale valg i de forskellige EF-lande. Samtidig havde regeringen dog allerede på det tidspunkt givet udtryk for at man ønskede dette spørgsmål udvidet med overvejelser om at give herboende udlændinge stemmeret. Da det blev klart at det i flere EF-lande ville blive svært overhovedet at give andre end egne statsborgere stemmeret på grund af disse landes forfatninger, gav man valglovsudvalget det nye kommissorium.

    Indvandrere (Stem sort) 
- forrige kapitel Indvandrere (Stem sort) 
- naeste kapitel


    Ole Stig Andersen

    STEM SORT!

    INDVANDRERNE OG KOMMUNEVALGET

    (1989)

    Forside
    Forord
    1 Lille Danmark
    2 Hvordan Indvandrerne fik Valgret i Danmark
    3 Folkestyret Udvides
    4 Hvor Mange Udlændinge Er her?
    5 Indvandrernes Organisering
    6 Indvandrerkandidaterne
    7 Indvandrerlisterne
    8 Indvandrerlisternes Politik
    9 Partiernes Indvandrerpolitik
    10 Dansk for Voksne Indvandrere og Passiviseringen af Flygtningene

    Indvandrere (Stem sort) 
- logo Babel
    Indvandrervalgret
    Stem sort 2
    Indvandrere BABEL

    powered by FreeFind
    BABEL
    Indvandrere (Stem sort) 
- sitetæller
    siden 1 jan 2000
    Indvandrervalgret

    siden 17 juli 00
    Indvandrere (Stem sort) - til top