INDVANDRERNE OG KOMMUNEVALGET 1989 -   6

Ingen centrale opgørelser over indvandrerkandidaterne

Ved opringning til nogle af de større kommuners folkeregistre, hvor den slags forespørgsler hører hjemme, forsøgte vi at få oplyst hvad der måtte være opstillet af indvandrere. Flere steder blev forespørgslen afvist med forargelse: “Sådan noget kan vi sandelig da ikke oplyse. Vi kender kun kandidater her”, som Folkeregistret i Roskilde rystet svarede. Vi var så henvist til at få læst hele lister op, som vi havde begrundet formodning om at der skulle optræde indvandrere på. Hvis vi groft anslår at der i gennemsnit er opstillet 10 kandidater på hver af i gennemsnit 10 lister i hver af samtlige landets 275 kommuner og 14 amter, drejer det sig om over 25.000 navne, så den fremgangsmåde kan man rolig slå en streg over.

Kun ganske få kommuner ville uden videre oplyse hvem af de opstillede, de mente var indvandrere.

De politiske partiers overblik

“SF er et meget decentralt styret parti, vi har derfor ikke nogen viden om, hvorvidt der er indvandrere opstillet til dette valg, vi har ganske enkelt ikke de lokale opstillingslister......I indenværende valgperiode er der os bekendt ikke indvalgt indvandrere på SF’s lister (hvis vi med indvandrere forstår mennesker som er født uden for vesteuropa og scandinavien).”

Eller sådan: Det Radikale Venstre “er sådan bygget op, at den kommunale opstilling afgøres lokalt og normalt ikke indberettes centralt. Jeg har derfor ikke noget fuldstændigt overblik over de opstillede kandidater - heller ikke indvandrere. Traditionen tro venter vi dog, at der vil ske opstilling af indvandrere på radikale lister i en række af vore større byer.”

Eller fra det Konservative Folkeparti, der kan oplyse at: “disse opstillinger ikke alle steder endnu er færdige, men at indvandrere i det omfang de iøvrigt er medlem af vælgerforeningerne, kan opstilles på lige fod med andre medlemmer af vælgerforeningerne.”

Andre partier foretager centrale opgørelser. Fra Socialdemokratiets hovedkontor sendte Erling Ekegren os som svar på vores forespørgsel simpelthen en liste med opstillingssted, navn, adresse og telefonnummer på partiets samtlige 13 indvandrerkandidater. Ingen dikkedarer her!

Efterhånden som valget nærmede sig, skiftede tonen dog. Vi var ikke de eneste der stillede den slags forespørgsler, adskillige dagblade, radiostationer, indvandrerblade mm, havde også ringet til nogle af partierne, som på den måde var blev opmærksomme på valgets indvandrerdimension, og var begyndt at se valglisterne igennem i dette øjemed.

Ved telefonisk henvendelse til partierne de sidste dage af oktober 89, begyndte adskillige af dem at kunne oplyse navne på de indvandrerkandidater de vidste var opstillet. Det var dog tydeligt nok at de ikke var specielt godt underrettet på dette punkt, og deres opgivelser var i variende grad mangelfulde og i enkelte tilfælde blev der opgivet forkert nationalitet. Hertil kom at man i almindelighed havde store problemer ved at udtale kandidaternes vanskelige navne, der jo som bekendt består af hele to, nogle gange endda tre eller sågar fire stavelser.

En del partier har dog fortsat ikke nogen idé hvad de måtte have opstillet af udlændinge. De Konservative vidste ikke noget, Venstre kendte kun “ham der i Farum”, og Fremskridtspartiets kontor mente at det nok ikke var særlig sandsynligt at der var opstillet nogen indvandrer for partiet, “men man kan selvfølgelig aldrig vide”.

Det Humanistiske Partis pressesekretær, “Georg”, vidste endikke at indvandrerne havde valgret.

De særlige lokallister

Det mest barokke eksempel vi i denne omgang stødte på, er det mikroskopiske venstrefløjsparti DKP-ml, der ikke har nogen valgmæssig betydning, men som har snæver tilknytning til nogle lister der opstiller indvandrere og derfor har vores interesse. Disse lister hedder Odenselisten og Århuslisten og den slags, men da man ønsker at nedtone DKP-mls andel i dem, var det en hemmelighedsomgærdet og yderst kompliceret telefonaffære at få de ønskede oplysninger. Små 15 telefonnumre blev vi sendt frem og tilbage mellem.

Venstresocialisterne, Danmarks Kommunistiske Parti, Socialistisk ArbejderParti og i visse kommuner også SF, er ved dette valg gået sammen med partiløse socialister og opstiller i mange kommuner under forskellige navne, hvori indgår ord som “Fælleslisten” eller “Enhedslisten” eller “Tværsocialistisk” eller “Rød”. For disse lister er der heller ikke nogen fælles koordination, men vi havde ingen problemer med at få de ønskede oplysninger gennem VS og SAP som var meget behjælpsomme. Det samme var SFs kommunalpolitiske sekretær, Robert Bennis.

En særlig komplikation udgør indvandrerlisterne. Dem er der heller ingen central koordination af, og en del af de oplysninger vi sad med undervejs, både hvad angår hvor der var opstillet indvandrerlister og hvem der skulle være opstillet på dem, viste sig at være fejlagtige.

Hvordan kan man kende en indvandrer?

Hvordan ved man om en kandidat er indvandrer? For det første er der hele spørgsmålet om hvem man vil regne for indvandrer. Statsmagtens definition på en indvandrer er glasklar, en indvandrer er enhver lovligt herboende person der ikke har dansk indfødsret. Det betyder at fx svenskere, nordmænd, tyskere og englændere regnes for indvandrere (De fire lande tilsammen udgør alene en fjerdedel af alle Danmarks indvandrere). Det samme gør den hjembragte polske hustru, den amerikanske student på studieophold og den japanske forretningsmand. Det er jo imidlertid klart at det ikke er dem vi almindeligvis tænker på når vi snakker om indvandrere.

Derfor er indvandrere fra disse lande mangelfuldt og skævt repræsenterede i vores opgørelse. Nogen få tæller dem med (fx Socialdemokratiet), de fleste ikke.

På forespørgslen om hvad de havde stillet op af udlændinge, svarede Jørgen Tved fra partiet Fælles Kurs fx med et modspørgsmål: “Hvad regner du for en udlænding? For mig er alle der kommer fra vest for Valby Bakke udlændinge”. Hårdt presset måtte Tved dog vedgå at heller ikke hans familje i så fald er indfødte.

I de senere år er mange mennesker begyndt at skelne mellem flygtninge og andre indvandrere, selv om indvandrerstatistikken altså ikke gør det, og også dette skaber uklarhed.

En indvandrer er én der hedder noget mærkeligt

En indvandrer kan altså i praksis defineres som “én der hedder noget usædvanligt”.

Så er der spørgsmålet om statsborgerskab. Hvis man kommer fra et fremmed land men har fået dansk statsborgerskab, så regnes man ikke for indvandrer af myndighederne. Men man har jo stadig et fremmed navn og vil derfor blive opfatttet som indvandrer, hvis man bruger navnet som udgangspunkt. Adskillige af de indvandrere der er medtaget i vores opgørelse er danske statsborgere, og man kan sige listen derfor giver et for optimistisk billede af indvandrernes repræsentation. På den anden side er det rimeligt at antage at de i et vist omfang stadig repræsenterer de folk de har hjemland tilfælles med og vi har derfor ikke forsøgt at finde ud af hvilke kandidater der var danske statsborger og hvilke ikke.

Foruden gennem danske partier, myndigheder og organisationer har vi foretaget kandidatopgørelsen via de mange kontakter vi har gennem indvandrerundervisningens og indvandrerorganisationernes netværk. Et moralsk problem? Næsten alle steder vi spurgte, blev vi mødt med en vis skepsis, man fik hurtigt det indtryk at dette her var en følsom sag.

Det er selvfølgelig naturligt at man ønsker at vide hvilket formål de oplysninger man giver, skal bruges til, men derudover var der nu en umiskendelig atmosfære af at der var noget uheldigt eller upassende eller anstødeligt eller uforsvarligt, næsten farligt, ved vores forespørgsel. Vi fornemmede tydeligt hvordan den hysterisk oppiskede mediedebat om indvandrere og flygtninge slog igennem i en vis frygtsomhed. Tydeligst var det nok i Det Radikale Venstres afvisning af at svare.

Opgørelsen er rimeligt dækkende

Under arbejdet med at finde frem til indvandrerkandidaterne ved dette valg har vi også undervejs indsamlet oplysninger fra de to foregående valg hvor udlændinge har kunnet deltage, men det er ikke gjort med samme omhu og ildhu, så oplysningerne er antagelig mere mangelfulde og måske er der også fejl i dem. Alligevel har vi fundet at det kunne være værdifuldt for interesserede at kunne sammenligne de tre valg, så vi har også taget dem med i oversigten her.

I bogens følgende kapitler vil vi analysere nogle af disse oplysninger nærmere.

I angivelsen af hvilket land kandidaterne kommer fra, har vi for overskuelighedens skyld anført det hyppigst forekommende af landene, Tyrkiet, med et T kun.

Indvandrerkandidaterne til Kommune- og Amtsrådsvalget 1989

Indvandrerkandidaterne til Kommune- og Amtsrådsvalget 1985

København	Socialistisk Folkeparti	Tom Ahlberg	Sverige
	Radikale Venstre	Zaid Hussain	Pakistan
	Indvandrerlisten	Lubna Elahi	Pakistan
		Zafar Iqbal	Pakistan
		Ahmet Deli	T
Frederiksberg	SocDem	Muh M Mansouri	Jordan
Albertslund	Socialdemokratiet	Erdil Selçuk	T
	Indvandrerlisten	A. Azad	Pakistan
		M. Jihangir	Pakistan
		Nadeem Qureshi	Pakistan
		M. Younas	Pakistan
		Muammer Çelim	T
Gladsaxe	Socialistisk Arbejder Parti	Emilce Nielsen	Uruguay
Herlev	Indvandrerlisten	Fehmi Benli	T
		Ahmet Atçeken	T
Høje-Tåstrup	Socialdemokratiet	Kemal Bektas	T
Høje-Tåstrup	Indvandrerlisten	Mahboob I. Sahibzada	Pakistan
		Fedai Çelim	T
		Shakir Abdul	Pakistan
	Den Nye Indvandrerliste	Malik Akram	Pakistan
Ishøj	Socialdemokratiet	Ahmet Bayram	T
	Indvandrerlisten	Mehmet Baran	T
		Muhammad Muneer	Pakistan
		Battal Küçükavci	T
	Humanistisk	Erol Taskiran	T
		Lea Annette Yildirim	Danmark/T
Roskilde	Socialdemokratiet	Cemal Oklu	T
Frederiksværk	Socialdemokratiet	Georg Miksa	Jugoslavien
Farum	Socialdemokratiet	Hüseyin Tas	T
Odense	Socialdemokratiet	Nezaket Sahin	T
Silkeborg	Indvandrerlisten	Cvija Kulic	Jugoslavien
		Kemal Cansi	T
		Francesco Palmisano	Italien
		Miguel M. Vazquez	Spanien
		Nebojsa Stokic	Jugoslavien
		Hasan Uçar	T
		Kosara Stojanovic	Jugoslavien
		Ilija Blatancic	Jugoslavien
		Poul Jankovic Lund	Danmark
		Hüseyin Uçar	T
Århus	Socialistisk Folkeparti	Godfrey Beck	Sydafrika
	Humanisterne	Ibrahim ?	?
	Enhedslisten	Sengül Sagirkaya	T
	Indvandrerlisten	Kerim Akdag	T
Esbjerg	Esbjerglisten	Müslim Ersahin	T

Indvandrerkandidaterne til Kommune- og Amtsrådsvalget 1981

København	Venstresocialisterne	Ömer Duran	T
		Villo Sigurdsson	Island/Iran
	Indvandrer- & Minoritetslisten	Georg Miljevic	Jugoslavien
		Ismail Abdullahi	Sudan
		Stathis Rigas	Grækenland
Frederiksberg	Socialdemokratiet	Muh. M Mansouri	Jordan
Ishøj	Socialdemokratiet	Ahmet Bayram	T
Frederiksværk	Indvandrerlisten	Georg Miksa	Jugoslavien
		Olivera Stoilkovic	Jugoslavien

De største indvandrerkommuner

De 50 indvandrerrigeste kommuner pr. 1.1.89

Langt længere nede på listen kommer så yderligere 3 kommuner med opstillede indvandrerkandidater:

	Birkerød	296	1	1	-	-
	Støvring	16	1	1	-	-
	Holeby	15	1	1	-	-

Forside
Forord
1 Lille Danmark
2 Hvordan Indvandrerne fik Valgret i Danmark
3 Folkestyret Udvides
4 Hvor Mange Udlændinge Er her?
5 Indvandrernes Organisering
6 Indvandrerkandidaterne
7 Indvandrerlisterne
8 Indvandrerlisternes Politik
9 Partiernes Indvandrerpolitik
10 Dansk for Voksne Indvandrere og Passiviseringen af Flygtningene

Indvandrerkandidaterne Stem sort 6 Indvandrere BABEL

powered by FreeFind

BABEL siden 9 dec 99

Indvandrerkandidaterne siden 17 juli 00