NB! Nedenstående liste er fra 1989.
Listen fra valgene i 2001 er her.

Indvandrere (Stem sort) 
- forrige kapitel

INDVANDRERNE OG KOMMUNEVALGET 1989 -   6

Indvandrere (Stem sort) 
- naeste kapitel

INDVANDRERKANDIDATERNE

Ingen centrale opgørelser over indvandrerkandidaterne

Der findes ikke nogen central opgørelse af kandidaterne til kommune- og amtsrådsvalg, der gør det muligt at se hvem der er indvandrer og hvem ikke.

Ved opringning til nogle af de større kommuners folkeregistre, hvor den slags forespørgsler hører hjemme, forsøgte vi at få oplyst hvad der måtte være opstillet af indvandrere. Flere steder blev forespørgslen afvist med forargelse: “Sådan noget kan vi sandelig da ikke oplyse. Vi kender kun kandidater her”, som Folkeregistret i Roskilde rystet svarede. Vi var så henvist til at få læst hele lister op, som vi havde begrundet formodning om at der skulle optræde indvandrere på. Hvis vi groft anslår at der i gennemsnit er opstillet 10 kandidater på hver af i gennemsnit 10 lister i hver af samtlige landets 275 kommuner og 14 amter, drejer det sig om over 25.000 navne, så den fremgangsmåde kan man rolig slå en streg over.

Kun ganske få kommuner ville uden videre oplyse hvem af de opstillede, de mente var indvandrere.

De politiske partiers overblik

De fleste politiske partier fører heller ikke selv sådanne opgørelser. Under forberedelserne til denne bog henvendte vi os skriftligt til partierne, og svarene lød fx sådan:

“SF er et meget decentralt styret parti, vi har derfor ikke nogen viden om, hvorvidt der er indvandrere opstillet til dette valg, vi har ganske enkelt ikke de lokale opstillingslister......I indenværende valgperiode er der os bekendt ikke indvalgt indvandrere på SF’s lister (hvis vi med indvandrere forstår mennesker som er født uden for vesteuropa og scandinavien).”

Eller sådan: Det Radikale Venstre “er sådan bygget op, at den kommunale opstilling afgøres lokalt og normalt ikke indberettes centralt. Jeg har derfor ikke noget fuldstændigt overblik over de opstillede kandidater - heller ikke indvandrere. Traditionen tro venter vi dog, at der vil ske opstilling af indvandrere på radikale lister i en række af vore større byer.”

Eller fra det Konservative Folkeparti, der kan oplyse at: “disse opstillinger ikke alle steder endnu er færdige, men at indvandrere i det omfang de iøvrigt er medlem af vælgerforeningerne, kan opstilles på lige fod med andre medlemmer af vælgerforeningerne.”

Andre partier foretager centrale opgørelser. Fra Socialdemokratiets hovedkontor sendte Erling Ekegren os som svar på vores forespørgsel simpelthen en liste med opstillingssted, navn, adresse og telefonnummer på partiets samtlige 13 indvandrerkandidater. Ingen dikkedarer her!

Efterhånden som valget nærmede sig, skiftede tonen dog. Vi var ikke de eneste der stillede den slags forespørgsler, adskillige dagblade, radiostationer, indvandrerblade mm, havde også ringet til nogle af partierne, som på den måde var blev opmærksomme på valgets indvandrerdimension, og var begyndt at se valglisterne igennem i dette øjemed.

Ved telefonisk henvendelse til partierne de sidste dage af oktober 89, begyndte adskillige af dem at kunne oplyse navne på de indvandrerkandidater de vidste var opstillet. Det var dog tydeligt nok at de ikke var specielt godt underrettet på dette punkt, og deres opgivelser var i variende grad mangelfulde og i enkelte tilfælde blev der opgivet forkert nationalitet. Hertil kom at man i almindelighed havde store problemer ved at udtale kandidaternes vanskelige navne, der jo som bekendt består af hele to, nogle gange endda tre eller sågar fire stavelser.

En del partier har dog fortsat ikke nogen idé hvad de måtte have opstillet af udlændinge. De Konservative vidste ikke noget, Venstre kendte kun “ham der i Farum”, og Fremskridtspartiets kontor mente at det nok ikke var særlig sandsynligt at der var opstillet nogen indvandrer for partiet, “men man kan selvfølgelig aldrig vide”.

Det Humanistiske Partis pressesekretær, “Georg”, vidste endikke at indvandrerne havde valgret.

De særlige lokallister

En yderligere komplikation udgør det faktum at mange lister til kommunal- og amtsrådsvalgene ikke er knyttet til noget parti eller anden landsdækkende organisation, man kan spørge.

Det mest barokke eksempel vi i denne omgang stødte på, er det mikroskopiske venstrefløjsparti DKP-ml, der ikke har nogen valgmæssig betydning, men som har snæver tilknytning til nogle lister der opstiller indvandrere og derfor har vores interesse. Disse lister hedder Odenselisten og Århuslisten og den slags, men da man ønsker at nedtone DKP-mls andel i dem, var det en hemmelighedsomgærdet og yderst kompliceret telefonaffære at få de ønskede oplysninger. Små 15 telefonnumre blev vi sendt frem og tilbage mellem.

Venstresocialisterne, Danmarks Kommunistiske Parti, Socialistisk ArbejderParti og i visse kommuner også SF, er ved dette valg gået sammen med partiløse socialister og opstiller i mange kommuner under forskellige navne, hvori indgår ord som “Fælleslisten” eller “Enhedslisten” eller “Tværsocialistisk” eller “Rød”. For disse lister er der heller ikke nogen fælles koordination, men vi havde ingen problemer med at få de ønskede oplysninger gennem VS og SAP som var meget behjælpsomme. Det samme var SFs kommunalpolitiske sekretær, Robert Bennis.

En særlig komplikation udgør indvandrerlisterne. Dem er der heller ingen central koordination af, og en del af de oplysninger vi sad med undervejs, både hvad angår hvor der var opstillet indvandrerlister og hvem der skulle være opstillet på dem, viste sig at være fejlagtige.

Hvordan kan man kende en indvandrer?

Hvordan ved man om en kandidat er indvandrer? For det første er der hele spørgsmålet om hvem man vil regne for indvandrer. Statsmagtens definition på en indvandrer er glasklar, en indvandrer er enhver lovligt herboende person der ikke har dansk indfødsret. Det betyder at fx svenskere, nordmænd, tyskere og englændere regnes for indvandrere (De fire lande tilsammen udgør alene en fjerdedel af alle Danmarks indvandrere). Det samme gør den hjembragte polske hustru, den amerikanske student på studieophold og den japanske forretningsmand. Det er jo imidlertid klart at det ikke er dem vi almindeligvis tænker på når vi snakker om indvandrere.

Derfor er indvandrere fra disse lande mangelfuldt og skævt repræsenterede i vores opgørelse. Nogen få tæller dem med (fx Socialdemokratiet), de fleste ikke.

På forespørgslen om hvad de havde stillet op af udlændinge, svarede Jørgen Tved fra partiet Fælles Kurs fx med et modspørgsmål: “Hvad regner du for en udlænding? For mig er alle der kommer fra vest for Valby Bakke udlændinge”. Hårdt presset måtte Tved dog vedgå at heller ikke hans familje i så fald er indfødte.

I de senere år er mange mennesker begyndt at skelne mellem flygtninge og andre indvandrere, selv om indvandrerstatistikken altså ikke gør det, og også dette skaber uklarhed.

En indvandrer er én der hedder noget mærkeligt

Dertil kommer så, hvordan man overhovedet kan vide om en person er indvandrer. Den mest oplagte måde at se det på, er ved at se på navnet, og det er sådan langt de fleste af de oplysninger vi har fået, er fremkommet. Man ser på listen og hov, der er én der har et mærkeligt navn. Men masser af gode danskere bærer jo fremmedartede navne som fx Dohrmann, Niemann, Riemann, Schlüter, osv, navne der afslører indvandrerblod i familjen. Den slags fremmede navne er vi jo i dag lige så vant til, som vi om 100 år vil være til Baran og Khan og Miksa og Özcan. De er endnu ikke så almindeligt kendte og det er derfor på dem vi i praksis kender indvandrerne.

En indvandrer kan altså i praksis defineres som “én der hedder noget usædvanligt”.

Så er der spørgsmålet om statsborgerskab. Hvis man kommer fra et fremmed land men har fået dansk statsborgerskab, så regnes man ikke for indvandrer af myndighederne. Men man har jo stadig et fremmed navn og vil derfor blive opfatttet som indvandrer, hvis man bruger navnet som udgangspunkt. Adskillige af de indvandrere der er medtaget i vores opgørelse er danske statsborgere, og man kan sige listen derfor giver et for optimistisk billede af indvandrernes repræsentation. På den anden side er det rimeligt at antage at de i et vist omfang stadig repræsenterer de folk de har hjemland tilfælles med og vi har derfor ikke forsøgt at finde ud af hvilke kandidater der var danske statsborger og hvilke ikke.

Foruden gennem danske partier, myndigheder og organisationer har vi foretaget kandidatopgørelsen via de mange kontakter vi har gennem indvandrerundervisningens og indvandrerorganisationernes netværk. Et moralsk problem? Næsten alle steder vi spurgte, blev vi mødt med en vis skepsis, man fik hurtigt det indtryk at dette her var en følsom sag.

Det er selvfølgelig naturligt at man ønsker at vide hvilket formål de oplysninger man giver, skal bruges til, men derudover var der nu en umiskendelig atmosfære af at der var noget uheldigt eller upassende eller anstødeligt eller uforsvarligt, næsten farligt, ved vores forespørgsel. Vi fornemmede tydeligt hvordan den hysterisk oppiskede mediedebat om indvandrere og flygtninge slog igennem i en vis frygtsomhed. Tydeligst var det nok i Det Radikale Venstres afvisning af at svare.

Opgørelsen er rimeligt dækkende

Selv om oplysningerne er krydstjekket flere gange og gennem forskellige kilder, er de nok stadig behæftet med enkelte fejl, og der mangler helt sikkert nogle kandidater på vores liste, især fra de europæiske lande, men bortset fra det har vi alligevel grund til at tro at det samlede billede listen giver, er rimeligt dækkende for situationen.

Under arbejdet med at finde frem til indvandrerkandidaterne ved dette valg har vi også undervejs indsamlet oplysninger fra de to foregående valg hvor udlændinge har kunnet deltage, men det er ikke gjort med samme omhu og ildhu, så oplysningerne er antagelig mere mangelfulde og måske er der også fejl i dem. Alligevel har vi fundet at det kunne være værdifuldt for interesserede at kunne sammenligne de tre valg, så vi har også taget dem med i oversigten her.

I bogens følgende kapitler vil vi analysere nogle af disse oplysninger nærmere.

I angivelsen af hvilket land kandidaterne kommer fra, har vi for overskuelighedens skyld anført det hyppigst forekommende af landene, Tyrkiet, med et T kun.

Indvandrerkandidaterne til Kommune- og Amtsrådsvalget 1989

København Socialdemokratiet Battal Tanriverdi T
Hamid el-Mousti Marokko
Socialistisk Folkeparti Tom Ahlberg Sverige
Lubna Elahi Pakistan
Danmarks Kommunistiske Parti Luis Monteiro Portugal
Indvandrerlisten Wallait Khan Pakistan
Sebahattin Senoglu T
Efe Özcan T
Necdet Dogan T
Ghasem Talaii Iran
Frederiksberg Socialdemokratiet Muhamed M Mansouri Jordan
Centrum-Demokraterne Izminur Lone Arican Cypern (T)
Københavns Amt Indvandrerlisten Mehmet Baran T
Halil Yildirim T
Mahboob I. Sahibzada Pakistan
Mimoun el-Quaz Marokko
Saeed Ahmed Pakistan
Albertslund Socialdemokratiet Erdil Selçuk T
Tværsocialistisk liste Muammer Çelim T
Socialistisk Folkeparti Takis Temeneras Grækenland
Uafhængighedsparti Mustafa Demir T
Indvandrerlisten Imran Yunas Pakistan
Altas Ahmed Raja Pakistan
Mushtaq Ahmad Pakistan
Khuram Rafique Pakistan
Mohammad Amjad Pakistan
Brøndby Socialistisk Folkeparti Celal Deveci T
Gentofte Fælleslisten Mehregan Vahman Iran
Gladsaxe Fælleslisten Emilce Nielsen Uruguay
Glostrup Centrum-Demokraterne Mario P. See Tjekkoslovakiet/Argentina
Herlev Socialistisk Folkeparti Ahmet Atçeken T
Hvidovre Socialdemokratiet Halil Küçükyildiz T
RødGrøn Fællesliste Ahmet Demir T
Rauf Hasanzadeh Iran
Høje-Tåstrup Socialdemokratiet Kemal Bektas T
Socialistisk Folkeparti Ömer Demir T
Lyngby-Tårbæk Kristeligt Folkeparti Truong Xuan Tranh Vietnam
Ishøj Socialistisk Folkeparti Bilal Inekçi T
Fælleslisten Mod Fremmedhad Erik Mikkelsen Danmark
Seyit Ahmet Özkan T
Hamza Altay T
Merete Schlifer Danmark
Mehmet Küçükakin T
Musa Yildirim T
Roskilde Socialdemokratiet Cemal Oklu T
SocDem Metin Sahin T
Socialistisk Folkeparti Rusti Atik T
Fredensborg Amt Socialdemokratiet Georg Miksa Jugoslavien
Venstre Hüseyin Tas T
Indvandrerlisten Servet Sahin T
Birkerød Kristeligt Folkeparti Jimmy Dahy Syrien
Farum Venstre Hüseyin Tas T
Indvandrerlisten Cengiz Sarikaya T
Cihan Altintas T
Sefer Anik T
Mehmet Altintas T
Rasit Aynaoglu T
Osman Küçük T
Mesut Öztürk T
Helsingør Fælleslisten Ali Akbar Rezai Iran
Vestsjællands Amt Socialdemokratiet Inga Birna Jónsdóttir Island
Holbæk Radikale Venstre Müzzeyin Metin T
Holeby Socialistisk Folkeparti Kristof Lubowicz Polen
Odense Socialdemokratiet Nezaket Sahin T
Radikale Venstre Slobodan Sivojanovic Jugoslavien
Odenselisten Mehmet Serin T
Vejle Amt Socialdemokratiet Marwan Zobi Israel
Århus Socialistisk Folkeparti Martin Sefa Yürükel T
RødGrøn Fællesliste Abdulgani Çitirrikkaya T
Århuslisten Gül Aydin T
Randers Fælleslisten Talat Çetinkaya T
Socialistisk Folkeparti Haci Cakir T
Silkeborg Socialdemokratiet Olivera Jovanovic Jugoslavien
Ålborg Socialistisk Enhedsliste Jihad Sadeh Jordan
Hjørring Socialistisk Folkeparti Reza Tabatabaei Iran
Segir Ajjouri Marokko

Indvandrerkandidaterne til Kommune- og Amtsrådsvalget 1985

(Kandidater der blev valgt er anført med fed skrift)

København Socialistisk Folkeparti Tom Ahlberg Sverige
Radikale Venstre Zaid Hussain Pakistan
Indvandrerlisten Lubna Elahi Pakistan
Zafar Iqbal Pakistan
Ahmet Deli T
Frederiksberg SocDem Muh M Mansouri Jordan
Albertslund Socialdemokratiet Erdil Selçuk T
Indvandrerlisten A. Azad Pakistan
M. Jihangir Pakistan
Nadeem Qureshi Pakistan
M. Younas Pakistan
Muammer Çelim T
Gladsaxe Socialistisk Arbejder Parti Emilce Nielsen Uruguay
Herlev Indvandrerlisten Fehmi Benli T
Ahmet Atçeken T
Høje-Tåstrup Socialdemokratiet Kemal Bektas T
Høje-Tåstrup Indvandrerlisten Mahboob I. Sahibzada Pakistan
Fedai Çelim T
Shakir Abdul Pakistan
Den Nye Indvandrerliste Malik Akram Pakistan
Ishøj Socialdemokratiet Ahmet Bayram T
Indvandrerlisten Mehmet Baran T
Muhammad Muneer Pakistan
Battal Küçükavci T
Humanistisk Erol Taskiran T
Lea Annette Yildirim Danmark/T
Roskilde Socialdemokratiet Cemal Oklu T
Frederiksværk Socialdemokratiet Georg Miksa Jugoslavien
Farum Socialdemokratiet Hüseyin Tas T
Odense Socialdemokratiet Nezaket Sahin T
Silkeborg Indvandrerlisten Cvija Kulic Jugoslavien
Kemal Cansi T
Francesco Palmisano Italien
Miguel M. Vazquez Spanien
Nebojsa Stokic Jugoslavien
Hasan Uçar T
Kosara Stojanovic Jugoslavien
Ilija Blatancic Jugoslavien
Poul Jankovic Lund Danmark
Hüseyin Uçar T
Århus Socialistisk Folkeparti Godfrey Beck Sydafrika
Humanisterne Ibrahim ? ?
Enhedslisten Sengül Sagirkaya T
Indvandrerlisten Kerim Akdag T
Esbjerg Esbjerglisten Müslim Ersahin T

Indvandrerkandidaterne til Kommune- og Amtsrådsvalget 1981

(Kandidater der blev valgt er anført med fed skrift)

København Venstresocialisterne Ömer Duran T
Villo Sigurdsson Island/Iran
Indvandrer- & Minoritetslisten Georg Miljevic Jugoslavien
Ismail Abdullahi Sudan
Stathis Rigas Grækenland
Frederiksberg Socialdemokratiet Muh. M Mansouri Jordan
Ishøj Socialdemokratiet Ahmet Bayram T
Frederiksværk Indvandrerlisten Georg Miksa Jugoslavien
Olivera Stoilkovic Jugoslavien

De største indvandrerkommuner

Indenrigsministeriet foretager hvert år en beregning af hvor meget kommunerne skal have i bloktilskud fra Staten på basis af den “belastning” indvandrerne udgør. Her regner man Nordiske statsborgere, EF-borgere og Nordamerikanere fra. På grundlag af disse tal - som er det bedste tilgængelige mål for antallet af indvandrere i kommunerne - kan vi foretage en sammenligning mellem indvandrerbefolkningens størrelse og kandidaterne til valget. Den ser således ud:

De 50 indvandrerrigeste kommuner pr. 1.1.89

Kommune Indv ialt Kandidater 81-89 Kandidater 89 Kandidater 85 Kandidater 81
I alt 127 (12) 78 40 (8) 9 (4)

1 København 21.200 19 (3) 10 4 (1) 5 (2)
2 Århus 6.341 6 3 3 -
3 Odense 4.134 4 (1) 3 1 (1) -
4 Ishøj 2.335 14 (2) 7 6 (1) 1 (1)
5 Høje-Tåstrup 2.137 7 (1) 2 5 (1) -
6 Frederiksberg 2.090 4 (1) 2 1 1 (1)
7 Helsingør 2.049 2 2 - -
8 Albertslund 1.908 15 (1) 9 6 (1) -
9 Ålborg 1.860 1 1 - -
10 Brøndby 1.652 1 1 - -
11 Hvidovre 1.491 3 3 - -
12 Esbjerg 1.450 1 1 - -
13 Ballerup 1.161 - - - -
14 Gladsaxe 1.141 2 1 1 -
15 Køge 1.098 - - - -
16 Roskilde 1.044 4 (1) 3 1 (1) -
17 Slagelse 1.034 - - - -
18 Farum 994 9 (1) 8 1 (1) -
19 Karlebo 972 - - - -
20 Horsens 913 - - - -
21 Herning 902 - - - -
22 Frederiksværk 891 3 (1) - 1 (1) 2
23 Herlev 854 3 1 2 -
24 Greve 845 - - - -
25 Holbæk 795 1 1 - -
26 Hillerød 734 - - - -
27 Svendborg 734 - - - -
28 Rødovre 682 - - - -
29 Ringsted 643 - - - -
30 Næstved 792 - - - -
31 Vejle 791 - - - -
32 Randers 757 2 2 - -
33 Fredericia 681 - - - -
34 Ikast 657 - - - -
35 Ringsted 643 - - - -
36 Silkeborg 626 11 1 10 -
37 Lyngby-Tårbæk 584 - - - -
38 Sønderborg 574 - - - -
39 Gentofte 551 1 1 - -
40 Tårnby 523 - - - -
41 Glostrup 520 1 1 - -
42 Kolding 464 - - - -
43 Korsør 450 - - - -
44 Åbenrå 425 - - - -
45 Holstebro 385 - - - -
46 Viborg 384 - - - -
47 Hjørring 358 2 2 - -
48 Nykøbing Falster 355 - - - -
49 Vallensbæk 353 - - - -
50 Frederikshavn 344 - - - -

Langt længere nede på listen kommer så yderligere 3 kommuner med opstillede indvandrerkandidater:
Birkerød 296 1 1 - -
Støvring 16 1 1 - -
Holeby 15 1 1 - -


Indvandrere (Stem sort) 
- forrige kapitel Indvandrere (Stem sort) 
- naeste kapitel


Ole Stig Andersen

STEM SORT!

INDVANDRERNE OG KOMMUNEVALGET

(1989)

Forside
Forord
1 Lille Danmark
2 Hvordan Indvandrerne fik Valgret i Danmark
3 Folkestyret Udvides
4 Hvor Mange Udlændinge Er her?
5 Indvandrernes Organisering
6 Indvandrerkandidaterne
7 Indvandrerlisterne
8 Indvandrerlisternes Politik
9 Partiernes Indvandrerpolitik
10 Dansk for Voksne Indvandrere og Passiviseringen af Flygtningene

Indvandrere (Stem sort) 
- logo Babel
Indvandrerkandidaterne
Stem sort 6
Indvandrere BABEL

powered by FreeFind
BABEL
Indvandrere (Stem sort) 
- sitetæller
siden 9 dec 99
Indvandrerkandidaterne

siden 17 juli 00
Indvandrere (Stem sort) - til top