Indvandrere (Stem sort) 
- forrige kapitel

INDVANDRERNE OG KOMMUNEVALGET 1989 -   7

Indvandrere (Stem sort) 
- naeste kapitel

INDVANDRERLISTERNE

Det er en stående diskussion, om indvandrerbefolkningen bedst udøver sin politiske indflydelse ved at gå ind i de traditionelle politiske partier og blive stillet op på deres lister, eller om de tværtimod står sig bedst ved særlige indvandrerlister.

Her i 1989 er der opstillet 7 indvandrerlister, alle sammen i Hovedstadsområdet, nemlig i kommunerne København, Albertslund (2 lister), Ishøj og Farum foruden i Københavns og Frederiksborg amter.

Det ligger i sagens natur at der opstiller flere udlændinge på de rene indvandrerlister end på de gængse partilister. På de 7 indvandrerlister er der tilsammen opstillet 31 kandidater, og indvandrerlisterne dækker dermed godt en tredjedel af alle indvandrerkandidater ved dette valg.

Internationalt samarbejde

På samme måde som indvandrergruppernes organisationsbestræbelser, viser indvandrerlisterne at det er muligt at etablere et samarbejde mellem de forskellige grupper af udlændinge der er kommet til Danmark. Fx kommer kandidaterne på Indvandrerlisten i Københavns Amt fra Tyrkiet, Pakistan og Marokko. På Indvandrerlisten i Silkeborg i 1985 var der kandidater fra Danmark, Tyrkiet, Jugoslavien, Spanien og Italien.

Selv om der er alle mulige tænkelige forskelle mellem de lande udlændingene kommer fra, så medfører deres vilkår i Danmark en fælles situation som i mange tilfælde har skabt samarbejde mellem folk fra meget uens, ja ligefrem fjendtligt indstillede nationer. I den danske indvandrerparaplyorganisation INDsam har tyrkere og græker fx et udmærket samarbejde.

Den nationale fordeling ved dette valg er langt overvejende folk fra Tyrkiet (18 af 31). De restende 13 fordeler sig som 9 fra Pakistan, 2 fra Danmark og 1 hver fra henholdsvis Marokko og Iran.

Antal indvandrerlister ved valgene i 1989, 1985 og 1981

Kommune/Amt 1989 1985 1981
Københavns komm
1
1
1
Københavns amt
1
0
0
Albertslund komm
2
1
0
Herlev komm
0
1
0
Ishøj komm
1
1
0
Tåstrup komm
0
2
0
Frederiksborg amt
1
0
0
Farum komm
1
0
0
Frederiksværk komm
0
0
1
Århus komm
0
1
0
Silkeborg komm
0
1
0
I alt
7
8
2

Ishøj

I enkelte tilfælde optræder der danskere på indvandrerlisterne. Det skete fx i Silkeborg ved valget i 1985, hvor den jugoslaviskgifte Poul Jankovic Lund stillede op.

Ved valget i år er danskerne Erik Mikkelsen og Merete Schlifer opstillet på Fælleslisten mod Fremmedhad i Ishøj.

Denne liste har en helt speciel baggrund. Ishøj er den kommune i Danmark der har procentvis flest indvandrere, 12,7% af indbyggerne er udlændinge fra forskellige lande. Ishøj er vel den kommune i landet der er bedst kendt for at være belastet med indvandrerproblemer. Ishøjs største reelle problem er imidlertid kommunens socialdemokratiske borgmester, Per Madsen, der af mange opfattes som rendyrket racist. Sådan opfattes han også i udlandet, fx omtaler det svenske Invandrarverks officielle tidsskrift “Ny i Sverige” ham som “den enevældige faderfigur der har gjort sig kendt for en mængde racistiske udtalelser”.

Per Madsen optræder med mellemrum i massemedierne landet over med hadske og hetzende udfald mod en lille del af borgerne i hans kommune, nemlig tyrkerne. Deres påklædning, sprog, religion, familjemønster osv hænges jævnligt ud for den undrende offentlighed og er med til at give det indtryk at Ishøjs indvandrere udgør en stor belastning for kommunen.

Forvaltningerne i Ishøj har imidlertid selv lavet beregninger der viser at kommunens danske indbyggere tjener betydeligt på at have indvandrere i kommunen, skatteprocenten skulle således sættes op hvis de billige indvandrere blev skiftet ud med tilsvarende grupper af danskere. Hovedårsagerne hertil er at udlændingenes aldersfordeling er anderledes end danskernes, de bruger næsten ikke børneinstitutionerne og de belaster ældreforsorgen langt mindre fordi de fleste af dem er i den produktive alder. Kun på et eneste område, skoleudgifterne, er udlændingene mere udgiftskrævende end danskerne. På alle andre områder er det danskerne der er dyrest for Ishøj.

Hvorfor så denne idelige borgmesterhetz mod tyrkerne og de andre muslimske indvandrergrupper i Ishøj? Per Madsen ved jo godt at Ishøjs udgifter er en del millioner mindre end de ville være hvis udlændingene blev skiftet ud med danskere.

Årsagen er såmænd at Ishøj får mange ekstraordinære statslige tilskud ved til stadighed at kunne henvise til udlændingeproblemet. Per Madsen er blot en smart borgmester der udnytter de fremmedfjendtlige følelser i massemedierne til at skaffe sin kommune flere offentlige tilskud.

I en årrække accepterede indvandrene i Ishøj denne dobbeltmoralske fremfærd. Det kom jo også dem til gode at borgmesteren kunne skaffe flere penge til kommunen ved at bilde offentligheden og statsapparatet ind at indvandrerne var en nærmest uoverstigelig omkostningskrævende belastning.

Men den voldsomme skærpelse af tonen i den offentlige debat som vi har set i de senere år og som Per Madsens tricks har et betydeligt medansvar for, er efterhånden blevet for meget for kommunens indvandrere. De negative følger af hetzen har allerede længe opvejet de positive.

Allerede ved valget i 1985 stillede den tyrkiske kurder Mehmet Baran op på en Indvandrerliste og han manglede kun 12 stemmer i at blive valgt. Nu måtte han nøjes med at skaffe SF, som Indvandrerlisten var i valgforbund med, en ekstra plads i kommunalbestyrelsen. Ved valget i 89 er Mehmet Baran kandidat for en ny Indvandrerliste til Københavns Amtsråd, hvor han har mulighed for at blive valgt, eller også endnu en gang at skaffe SF, som også denne Indvandrerliste er i valgforbund med, en ekstra plads.

I 1987 trak den tyrkiske kurder Ahmet Bayram sig tilbage fra kommunalbestyrelsen, hvor han siden 1981 havde siddet for Socialdemokratiet. Den officielle forklaring på Ahmet Bayrams afgang før valgperioden var udstået, var dels til at hans arbejdsbyrde var blevet for stor, dels at han skulle stille op til det tyrkiske parlamentsvalg. Men den reelle årsag var imidlertid at hans omdømme blandt hans landsmænd ikke fortsat kunne tåle at lægge navn til Per Madsens stadig mere indædte hetzen mod tyrkerne.

Op til valget i 1989 har Socialdemokratiet i Ishøj trods betydelige anstrengelser ikke været i stand til at formå én eneste indvandrer til at stille op på partiets liste. Og selv om borgmesterens bagtalelser altid handler om tyrkerne er situationen nu blevet så betændt at heller ingen andre af kommunens nationaliteter vil bakke ham op, på trods af de fordele et godt samarbejde med kommunens dominerende parti ville kunne give.

Uden for de traditionelle kommunalpolitiske cirkler har “Ishøjkomitéen mod fremmedhad” udfoldet et stort arbejde for at hele nogle af de skår Per Madsens fremfærd har skabt. I den offentlige debat, ved gennemførelse af klagesager og ved oprettelse af et alternativ til kommunens indvandrerrådgivning der først og fremmest kan karakteriseres som en nærmest politimæssig kontrolinstans over for indvandrerne.

Ishøjkomiteen mod Fremmedhad stiller op til kommunevalget dennegang med 6 kandidater, 2 danskere og 4 tyrker/kurdere. Iagttagere forventer at listen får indvalgt 1, måske 2 kandidater. Det er sandsynligt at lærer Erik Mikkelsen, der med sin aktivitet har sat sit arbejde i kommunens skolevæsen på spil, vil blive indvalgt i kommunalbestyrelsen.

I kommunalbestyrelsen i Ishøj vil indvandrernes repræsentant i de næste fire år sandsynligvis være en dansker.

Farumsagen

Ud af 39 kandidater fra Tyrkiet er mindst de 23 kurdere. For godt nok er kurderne et mindretal i Tyrkiet, men de udgør et flertal blandt tyrkerne i Danmark. I Tyrkiet foregår der en omfattende undertrykkelse af kurderne, det er fx strafbart at udgive bøger på kurdisk. I Danmark hvor den slags forbud ikke eksisterer, er der meget forskellige følelser blandt både tyrkere og kurdere om hvordan det “kurdiske problem” skal tackles.

Ved valget i 1985 valgtes kurderen Hüseyin Tas til Farum byråd for Socialdemokratiet. Han blev valgt på både kurdiske og tyrkiske - og danske - stemmer, og har i den forløbne valgperiode ført en politik der ikke på nogen måde kan betegnes som kurdisk i en forstand man i Tyrkiet ville anse for problematisk.

Ved valget i 1989 skiftede Hüseyin Tas over til Venstre, og det medførte oprettelsen af en rent tyrkisk indvandrerliste i Farum.

I dagspressen har der været en del skriverier om striden mellem Tas og indvandrerlisten, men ingen af dem har os bekendt bare berørt sagens kerne. Hvis Tas var blevet i Socialdemokratiet havde tyrkerlisten næppe haft mulighed for at opstille, det var hans partiskrift til Venstre der skabte muligheden.

Indvandrerlisten er nu i valgforbund med Socialdemokratiet og en lokal SFer har forsøgt at få politiet til at rejse sigtelse mod Tas. Danske partier er således i fuld gang med - garanteret uden at ane en disse om hvad der foregår - at lade sig spænde for en antikurdisk kampagne.

Indvandrervalget i Farum (og i Frederiksborg Amt, hvor Tas også opstiller tillige med Servet Sahin fra den antikurdiske gruppe) står nu i fare for at medføre en splittelse mellem to befolkningsgrupper fra Tyrkiet, der udmærket, lejlighedsvis murren til trods, tidligere var i stand til at samarbejde.

Kan Indvandrerlisterne opnå valg?

Nogle af indvandrerlisterne og de kandidater der står på dem, forsvinder og er blot døgnfluer .

I Århus opstillede tyrkeren Kerim Akdag i 1985 og fik 85 stemmer. I en nydelig kommunal “Informationsbog til udenlandske medborgere” er han citeret for følgende selvmodsigelse:

“Jeg vidste godt jeg ikke havde nogen mulighed for at blive valgt. Det var mest for at blive hørt i valgkampen jeg gjorde det. Og jeg tror ikke jeg kunne have lavet om på noget som helst hvis jeg var kommet ind. Om jeg stiller op til næste valg? Nej. Jeg tror det er bedre for os indvandrere at stille op på nogle af de eksisterende lister. Det vil nok være den eneste måde vi kan blive valgt på. “

De syv indvandrere der blev valgt ved valget i 1985 er alle valgt på partilister. Og ikke nok med det, de er alle valgt for Socialdemokratiet. (Vi ser her bort fra Tom Ahlberg i København). Vil det fortsat være sådan. Kan de ikke blive valgt uden for partilisterne? Eller kan de ligefrem ikke blive valgt uden for Socialdemokratiet?

I 1985 manglede Indvandrerlisten i Ishøj kun 12 stemmer i at opnå valg og Indvandrerlisten i Tåstrup var et tilsvarende lille antal stemmer fra sit mandat. I begge kommuner blev der desuden rettet anklager mod Socialdemokratiet for valgtryk over for de tyrkiske vælgere. Disse klagesager blev dog afvist af Indenrigsministeriet.

Alligevel har en tyrkisk og en pakistansk kandidat fra disse to lister denne gang sluttet sig sammen om at stille op til Københavns Amt. Hvorfor tror de at de kan blive valgt?

En af listens kandidater Mehmet Baran fremhæver at det i sig selv giver politisk indflydelse at indvandrerne på denne måde demonstrerer en vælgermæssig styrke som man må regne med i amtet, også selv om det ikke skulle lykkes listen at blive repræsenteret. Det tror han imidlertid at den bliver fordi samarbejdet mellem tyrkere, pakistanere og marokkanere har et meget stort opland i amtet som listens kandidater også har god kontakt med. Dertil kommer de danske stemmer man forventer at få.

Særlige indvandrerlister, en fordel eller en ulempe?

Vi har interviewet Hüseyin Tas der som nævnt har siddet for Socialdemokratiet i Farum kommunalbestyrelse de sidste 4 år, og som nu har skiftet parti til Venstre, og jugoslaven Georg Miksa der har siddet for Socialdemokratiet i Frederiksværk kommunalbestyrelse de sidste 4 år, men denne gang kun stiller op til amtsrådet. Socialdemokratiets forbud mod dobbeltopstillinger har tvunget ham til at vælge.

Har I opnået noget?

Indvandrerlisternes kritikere af partiernes indvandrerkandidater går ofte på at de ikke har opnået noget væsentligt, at de bliver kvalt af partimaskineriet. En enkelt indvandrer kan ikke udøve nogen indflydelse på sit parti.

Georg Miksa medgiver, at systemet er utroligt tungt, men det er kun gennem partierne man kan få indflydelse. I Frederiksværk har han været den bedste i sin gruppe til at give råd og vejledning til indvandrere, selv om han ikke specielt opstiller for indvandrerne. Han har opnået forbedringer af modersmålsundervisningen, men har dog ikke opnået at få modersmålsundervisningen indplaceret i skolernes normale dagskema. Han har også opnået støtte til daginstitutionerne uden dog at have fået gratis daginstitutionspladser. Og så har han været med til at skaffe et foreningshus med store lokaler til jugoslaverne.

Hüseyin Tas har i Farum arbejdet en del med beskæftigelsesspørgsmål. Der kører et projekt hvor alle de tyrkere, der er på understøttelse er i gang. Huset er for alle fra Farumbeboere, men bruges meget af indvandrerne. Han har været med til at starte en ungdomsforening og en legestue. På skoleområdet er der opnået en styrkelse undervisning i modersmålet, en forbedret udskolingsordning med noget, der svarer til 11./12. klasse for de familiesammenførte unge. Der ydes 1,3 ekstra-timer til eleverne fra indvandrereleverne i folkeskolen. I alt 5 indvandrere er lærere i skolen. Der skaffes praktikplads til alle EFG-elever fra Tyrkiet. Endvidere er der indgået udvekslingsaftaler med Tyrkiet via undervisningsminister Haarder.

Georg Miksa er meget uenig i den teori, at børn først skal udvikle deres eget modersmål, før end de lærer dansk. Modersmål kan man altid tale hjemme. Det er dansk der skal læres, fordi det er det sprog, der bruges i samfundet. Det er ikke sproget der medfører identitetskriser.

Hüseyin Tas mener at der har været alt for mange forsøg med indvandrerbørn i folkeskolen. De er blevet brugt som en prøveklud af danskerne. De tyrkiske unge skal nok klare sig bedre, når de ikke bliver brugt til eksperimenter.

Partilistekandidaterne har den modsatte kritik af indvandrerlisterne. Hvis de er heldige får de måske valgt en enkelt repræsentant ind, siger Ömer Demir der er opstillet for SF i Tåstrup. Så skal man sidde der de næste fire år og sætte sig ind i alt muligt. Når først man er valgt kan man jo ikke nøjes med at tage sig af “indvandrersager”, så er man hele kommunens repræsentant. Og så er det rart at kunne støtte sig til de andre i gruppen.

Omvendt har Tas også i sin partigruppe oplevet at blive fuppet ved en sag som han ikke kunne nå at sætte sig ind i. Han ønsker at så mange indvandrere som muligt går ind i kommunalbestyrelserne, også gerne på indvandrerlister. Men først skal man lære håndværket.

(Tre indvandrere der denne gang stiller op på partilister, stillede i 1985 op på indvandrerlister),

Indvandrere (Stem sort) 
- forrige kapitel Indvandrere (Stem sort) 
- naeste kapitel


Ole Stig Andersen

STEM SORT!

INDVANDRERNE OG KOMMUNEVALGET

(1989)

Forside
Forord
1 Lille Danmark
2 Hvordan Indvandrerne fik Valgret i Danmark
3 Folkestyret Udvides
4 Hvor Mange Udlændinge Er her?
5 Indvandrernes Organisering
6 Indvandrerkandidaterne
7 Indvandrerlisterne
8 Indvandrerlisternes Politik
9 Partiernes Indvandrerpolitik
10 Dansk for Voksne Indvandrere og Passiviseringen af Flygtningene

Indvandrere (Stem sort) 
- logo Babel
Indvandrerlisterne
Stem sort 7
Indvandrere BABEL

powered by FreeFind
BABEL
Indvandrere (Stem sort) 
- sitetæller
siden 9 dec 99
Indvandrerlisterne

siden 17 juli 00
Indvandrere (Stem sort) - til top