Indvandrere (Stem sort) 
- forrige kapitel

INDVANDRERNE OG KOMMUNEVALGET 1989 -   9

Indvandrere (Stem sort) 
- naeste kapitel

PARTIERNES INDVANDRERPOLITIK

Eftersom indvandrerne ikke kan udtrykke deres politiske interesser på landsplan, da de ikke kan deltage i folketingsvalgene, vil der uvægerlig blive en større vægt af landspolitiske problemstillinger i deres lokalpolitiske indsats.

Det omvendte gør sig også gældende.

Det er på landsplan mange afgørende beslutninger for indvandrerne træffes.

Efterhånden som indvandrer- og flygtningespørgsmålet har indtaget en stadig større plads i den politiske debat i Danmark, er kravene til partierne om at få at vide hvilke holdninger de egentlig har, også blevet skærpet. Det har også medført at medlemmerne af de forskellige partier har forlangt, at der blev udarbejdet indvandrerpolitiske programmer, noget som de fleste partier vist helst var foruden. Partierne har selv ønsket en uklar og grumset formulering af deres politik på området for at undgå at tabe for mange stemmer til Fremskridtspartiet. Faktisk har vi kun set Socialdemokratiet og DKP omkring 1980 udarbejde forholdsvis klare programmer. I de følgende 6-7 år skete der ikke så meget.

Dog havde Socialdemokratiet et nyt oplæg, som hurtigt blev puttet ned i kommodeskuffen igen, da det var udtryk for den mest gennemsyrede fundamentalistiske tankegang, der endnu var set. Her kan bl.a. nævnes ideen om gennemførelse af mulkten, altså en bødestraf til de forældre, hvis børn ikke kom i skole, eller kravet om at ægtefællers opholdstilladelse skulle være betinget af at de bestod en “integrations”eksamen. Der var meget mere af samme udanske skuffe i godteposen.

Inden for de sidste par år har vi så set nye indvandrerpolitiske programmer fremlagt, bl.a. af SF og Socialdemokratiet, der denne gang havde inddraget nogle af deres politiske sværvægtere i arbejdet og renset de værste lus ud, og. Partier som De Konservative, Venstre og VS er også kommet på scenen med oplæg til deres politik på området.

Og nu er interessen også nået helt ind i Folketingssalen. På baggrund af et beslutningsforslag fra Socialdemokratiet diskuterede Folketinget den 3. maj i år for første gang siden udlændingelovens vedtagelse i 1983 lidt mere grundigt de indvandrerpolitiske spørgsmål.

Den hellige integration

Nøgleordet i denne som i de tidligere debatter var integration. Dette hellige begreb er noget som alle partierne går ind for, men hvad forstår de egentlig ved det? Når regeringspartierne Konservative og Venstre så stærkt understreger den individuelle integration, så menes der vel i virkeligheden assimilation, altså at indvandrerne hurtigst muligt må se at blive så danske som muligt.

Mærkværdigt var det at overvære hvorledes SF der havde lagt en del arbejde i at fremtræde som et indvandrervenligt parti, helt forskertsede muligheden for at føre nogle af partiets mærkesager som f.eks. skole- og kulturpolitikken frem ved denne lejlighed. Man kan spørge sig selv - som også nogle af partiets indvandrermedlemmer har gjort det - om det ligeledes for SF drejer sig om at undgå at miste stemmer. Hvis det er tilfældet, så forsøger SF sig ganske godt med at kompensere herfor ved at stille en del indvandrere op til de kommunale valg.

Socialdemokratiets holdninger er på nogle punkter blevet tydeligere i de sidste par år, selv om forslagene der blev fremført i Folketinget stadig bar et stærkt præg af ønsket om at sprede indvandrere og flygtninge så meget som muligt, både kommunemæssigt og i skoleklasserne. Der er efterhånden lagt pæn afstand til den gode, gamle integrationspolitik fra 1981, hvor partiets program lagde stor vægt på at uddanne to-sprogede medarbejdere til stort set alle de funktioner hvor indvandrere møder det danske samfund.

Tvang over for frivillighed

Der er imidlertid et forhold som glæder alle indvandrerrepræsentanter i Socialdemokratiets nyeste program, og det er at partiet nu tager så klart afstand fra anvendelsen af tvang i “integrations”politikken. Der har ved forskellige lejligheder de seneste år rejst sig røster med krav om at indvandrerkvinder skal miste retten til sociale ydelser, hvis de ikke følger bestemte danskkurser o. lign. Det har været politikere fra både Socialdemokratiet og de borgerlige partier, der har stillet sådanne forslag.

Nu har Socialdemokratiets ledelse taget afstand fra disse tanker. Men det har mange lokale politikere fra Socialdemokratiet været temmelig ligeglade med. Vi hører til stadighed borgmestre og udvalgsformænd komme med klare trusler om hvordan disse indvandrere skal piskes på plads. Det hele bliver ganske vist overmåde absurd, når amtspolitikerne samtidig ikke vil stille undervisningstimer nok til rådighed for de indvandrerkvinder, der skal tvinges på skolebænken. For øvrigt har indvandrerkvinderne fra især Tyrkiet og Pakistan selv meldt sig i lange rækker i de seneste år til danskundervisningen.

Familjesammenføringen

En del borgerlige politikkere og nogle socialdemokratiske syntes også at der bør lægges tvang på de unge indvandrere, så de ikke gifter sig i så stort omfang med deres landsmænd. Her i efteråret 1989 har vi oplevet at både Venstre og Konservative har lagt forslag frem til en mere begrænset familiesammenføring. Det gælder overfor valget af ægtefælle, men sandelig også i spørgsmålet om at kunne leve sammen med sine børn og sine forældre hvor aldersgrænserne ønskes sat henholdsvis ned og op.

Det er således de samme partier der taler om at styrke familjens position i samfundet, som - når det gælder indvandrerne - vil svække deres familjemæssige sammenhold og således knægte helt fundamentale demokratiske rettigheder.

Skoledebatten

Et tredje væsentligt element i partiernes indvandrerpolitik er skolepolitikken, som lige siden slutningen af 1970´erne har været kilden til mange stridigheder. Dette spørgsmål udgjorde også en vigtig bestanddel af folketingsdebatten den 3. maj og er nu meget aktuel i den kommunale valgkamp.

Nogle steder ønsker både borgerlige og socialdemokrater at “koncentrationen” af indvandrerbørn ikke må være for stor i enkelte klasser eller skoler. Andre steder har man kunnet nå til bred enighed om fx to-kulturelle klasser. I Hvidovre foregår undervisningen således på sjette år i sådanne klasser, tilsyneladende til både danskeres og indvandreres store tilfredshed. Men i København vækker et lignende forslag stor furore.

Ovenfor er nævnt tre eksempler på, hvad den indvandrerpolitiske debat i partierne drejer sig om i disse år. De er medtaget i denne bog fordi de har en sammenhæng med de kommunalpolitiske temaer. Hvis man ønsker en dyberegående analyse af hvad partierne står for i den debat om indvandrerspørgsmål som har været ført i over 20 år nu, kan vi henvise til forskeren Jørgen Würtz Sørensen som i skrifter fra Center for Kulturforskning ved Århus Universitet har behandlet disse forhold.

Indvandrernes valgdeltagelse

Ved valget i 1985 var indvandrernes valgdeltagelse noget mindre end gennemsnittet.

Der blev ikke i Danmark, som i Sverige, ofret store summer på at orientere indvandrerne på deres egne sprog, gennem trykte og elektroniske medier, om valget, hvordan det rent teknisk foregår, og hvad de forskellige partier står for. Denne kendsgerning bliver af nogle brugt som forklaring på den lavere valgdeltagelse.

Men hvis man ser lidt nærmere efter, viser tingene sig at hænge anderledes sammen. For det første blev den danske indvandrervalgdeltagelse - uden offentlige informationskampagner - alt i alt højere end den svenske. For det andet havde nordiske statsborgere en lavere stemmeprocent end andre udlændinge, altså også lavere end de typiske fremmedarbejdergruppers.

Allerede i 1981 sås denne tendens, Valgdeltagelsen for hele landet var 73,3%, i Ishøj var den 68,7% men Ishøjs ikke-Nordiske vælgere nåede helt op på 76,8, mens kommunens nordiske indbyggere til gengæld havde en af de laveste, nemlig 50,0%.

Ikke kun i Ishøj, men også i Albertslund, Tåstrup og Frederiksværk havde ikkenordiske borgere en højere stemmeprocent end kommunens gennemsnit. En stor del af forklaringen er at dér hvor der var mulighed for at stemme på en kandidat fra ens egen baggrund, mødte indvandrerne op i stort tal.

Indvandrerkandidaterne sprænger partilisterne

Mobiliseringen af indvandrervælgerne betød også at indvandrerkandidaterne sprængte partilisterne. På nær Ahmet Bayram i Ishøj, der i allerede 1981 sprængte partilisten, og i 1985 var opstillet på en rimelig sikker plads, sprængte de øvrige 6 indvandrerkandidater partiets liste og blev valgt ind på pladser langt højere oppe. Fx var Nezaket Sahin i Odense opstillet på en 23. plads men hun blev allerede valgt ind som nr 8.

Vi kan forvente at noget lignende vil ske ved dette valg, hvor det antagelig vil lykkes flere af indvandrerlisterne at komme over tærsklen.

Prognose

På denne baggrund kan man også vove at forudsige noget om hvilke indvandrere der kan forventes at blive indvalgt ved valget.

Når vi har skilt dem fra der ikke har noget bagland, hvilket i denne sammenhæng vil sige at de ikke har mange landsmænd blandt vælgerne (det betyder selvfølgelig ikke at de ikke kan blive valgt, blot at de bliver det eller ikke bliver det på samme vilkår som andre (danske) kandidater på deres liste), så kan vi vove et øje, og hermed offentliggøre et gæt på at mindst 10 af nedenstående 19 partiopstillede bliver valgt ind (dem der blev valgt ind sidste gang er streget under):

Socialdemokratiet

  • Battal Tanriverdi, Kbh (Tyrkiet)
  • Hamid el-Mousti, Kbh (Marokko)
  • Muhamed M Mansouri, Frederiksberg (Jordan)
  • Erdil Selcuk, Albertslund (Tyrkiet)
  • Halil Küçükyildiz, Hvidovre (Tyrkiet)
  • Kemal Bektas, Høje-Tåstrup (Tyrkiet)
  • Cemal Oklu, Roskilde (Tyrkiet)
  • Georg Miksa, Frederiksborg Amt (Jugoslavien)
  • Nezaket Sahin, Odense (Tyrkiet)
  • Olivera Jovanovic, Silkeborg (Jugoslavien)

    SF

  • Lubna Elahi, Kbh (Pakistan)
  • Celal Deveci, Brøndby (Tyrkiet)
  • Ahmet Atçeken, Herlev (Tyrkiet)
  • Ömer Demir, Høje-Tåstrup (Tyrkiet)
  • Bilal Inekci, Ishøj (Tyrkiet)
  • Martin Yürükel, Århus (Tyrkiet)

    Venstrefløjen

  • Muammer Celim, Albertslund (TværSocialistisk liste) (Tyrkiet)
  • Abdulgani Citirrikkaya, Århus (RødGrøn Fællesliste) (Tyrkiet)

    De borgerlige partier

  • Hüseyin Tas, Farum (Venstre) (Tyrkiet)
  • Müzeyyin Metin, Holbæk (Radikale) (Tyrkiet)

    Dertil skal så lægges en 3-4 pladser til Indvandrerlisterne, som er ret sikre på valg i Ishøj, foruden Københavns Kommune og Københavns Amt.

    Hvilke partier opstiller indvandrerne for?

    Hvis vi ser på de traditionelle politiske partigrupperinger, så fordeler kandidaterne sig som følger:

    Indvandrerkandidaternes fordeling på partier

    Partigruppe    I alt   Tyrkiet   Pakistan   Jugoslavien   Iran    Andre
    SocDem 1363 3
    SF 127113
    Venstrefløj 12633
    Borgerlige 8324
    Iv-lister3118913
    Ialt7640105516

    Man har traditionelt sagt at indvandrerne var socialdemokratiets, men kandidatopstillingen denne gang, turde vise at det ikke mere er tilfældet. Selve valget vil antagelig vise det samme.

    Venstre

    Den kandidatopstilling der har vakt mest diskussion i indvandrerkredse er Hüseyin Tas, Farum, der har forladt Socialdemokratiet og nu stiller op for Venstre.

    Hüseyin mener at det vigtigste sted man kan gøre gavn for sine landsmænd er på det lokale plan, især i kommunerne, men også i amterne der på flere planer arbejder med ting, der vedrører indvandrerne. Han har skiftet parti fordi han havde den opfattelse, at danskerne i Socialdemokratiet ville bestemme for meget over ham. Han synes at Venstre lokalt i Farum gør meget for indvandrerne. Socialdemokratiet og de borgerlige har i Farum stemt sammen om de fleste spørgsmål omkring indvandrerne.

    Hüseyin mener nok at han kan få en gavnlig indflydelse på Venstres indvandrerpolitik på landsplan. Der er jo også borgerlige i hans eget land, så hvorfor skal alle i Danmark være socialdemokrater. I øvrigt mener han ikke - i stærk modsætning til Miksa - at der er så stor forskel på SDs og Venstres politik. Faktisk ligger Venstres udkast til udlændingepolitisk program meget tæt op ad Socialdemokratiets berygtede udkast.. Han håber at flere indvandrere vil gå ind i de borgerlige partier for at lære dem lidt om indvandrere og gøre deres politik bedre.

    Mens Hüseyin Tas mere er indvandrernes kandidat, er Georg Miksa en mere "normal" kandidat ,på linje med danskere.

    Han støtter for øvrigt Socialdemokratiets nye program, men finder at meget fra det gamle papir er rigtigt. Der skal også stilles nogle krav til indvandrerne, de er ikke kun nogle svage mennesker. De har en pligt til at blive orienteret. Socialdemokratiets program indeholder også forslag om integrationsprogram, der ligner Flygtningehjælpens. På vores spørgsmål om man skal kunne vælge frit eller har pligt til at følge programmet med danskundervisning osv, svarer han at det må være en pligt.

    På Hüseyins spørgsmål om det samme gælder beklædning, svarer Miksa at det gør det absolut ikke, og for øvrigt er jugoslaverne i Frederiksværk mere velklædte end danskerne.

    Vi har også interviewet formanden for SFs indvandrerpolitiske udvalg, Sevki Nart fra Tyrkiet, der ikke stiller op til valget.

    Han finder det positivt at så mange indvandrere stiller op til kommunevalget. Men det er også vigtigt hvilket parti man stiller op for. Det hjælper ikke noget at der er indvandrere der kandiderer for de Konservative fx.

    I tilfældet Hüseyin Tas er det da godt hvis han kan påvirke Venstre positivt. På den anden side er det jo ikke så godt hvis han i stedet for kommer til at legitimere Venstres reaktionære indvandrerpolitik. Man skal som indvandrer passe meget på når man stiller op, og være klar til at gøre et forsvarligt stykke arbejde, fremhæver han.

    Man skal også passe på at man ikke bliver alibi for et partis dårlige indvandrerpolitik som der fx er nogle der er det for Socialdemokratiets vedkommende. Man forråder sig selv hvis man optræder på vegne af et parti der går imod ens egne interesser.

    SF har ikke tænkt meget over opstillingen af indvandrere til amtsråd. Kun hvis der er en som selv kommer og siger at han er interesseret, sker det. Hvis der ikke kommer indvandrere ind, så må de danskere der er valgt som SFere løse opgaven. Man stiller principielt op for SF fordi man er socialist, ikke fordi man er indvandrer.

    Det er dog en kendsgerning at der er flere der har fået dispensation for SFs normale regler om hvor længe man skal have været medlem af partiet for at kunne stille op.

    Indvandrere (Stem sort) 
- forrige kapitel Indvandrere (Stem sort) 
- naeste kapitel


    Ole Stig Andersen

    STEM SORT!

    INDVANDRERNE OG KOMMUNEVALGET

    (1989)

    Forside
    Forord
    1 Lille Danmark
    2 Hvordan Indvandrerne fik Valgret i Danmark
    3 Folkestyret Udvides
    4 Hvor Mange Udlændinge Er her?
    5 Indvandrernes Organisering
    6 Indvandrerkandidaterne
    7 Indvandrerlisterne
    8 Indvandrerlisternes Politik
    9 Partiernes Indvandrerpolitik
    10 Dansk for Voksne Indvandrere og Passiviseringen af Flygtningene

    Indvandrere (Stem sort) 
- logo Babel
    Partiernes Indvandrerpolitik
    Stem sort 9
    Indvandrere BABEL

    powered by FreeFind
    BABEL
    Indvandrere (Stem sort) 
- sitetæller
    siden 9 dec 99
    Partiernes Indvandrerpolitik

    siden 17 juli 00
    Indvandrere (Stem sort) - til top