Nordkaukasus

  <

RUSLAND
TJETJENIEN


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

20 jan 1996
Tjetjenien / Rusland:

Tjetjenien forside   Rusland forside
Tjetjenien Foredrag   Rusland Foredrag

Tjetjenerne, Ruslands indianere
Folkemordet i Tjetjenien
Ruslands krig mod det tjetjenske sprog
Tjetjeniens kæmpende dervisjer

Anmeldelse af Hansen & Krag: "Nordkaukasus"
Tjetjenerne må kæmpe alene (Nordkaukasus)
Kulturdrab a la russe (Ingusjetien)
Sjælenes land (Abkhasien)
Kerek er død (Sibirien)
Asiatisk i vælde er nødningen (Usbekistan)
Tyskerne i det Russiske Imperium
Anmeldelse af Klimenko & Hertoft: "Kazakhstan"

Det kommunistiske alfabet
Det muslimske alfabet

300+ Kommenterede links   logofri udgave

Dansk Støttekomité for Tjetjenien
DARC: Dansk Selskab for Kaukasusforskning

Ruslands kolonier

TJETJENERNE MÅ KÆMPE ALENE

Gidselaktioner

Da Rusland invaderede Tjetjenien for godt et år siden, var det en udbredt antagelse at krigen hurtigt kunne sprede sig til de øvrige nordkaukasiske republikker. Men det er som bekendt ikke sket.

Gidselaktionen i Budjonnofsk i sommers var den første uden for Tjetjenien og den blev ikke fulgt op. Siden er verdenspressen blevet flittigere til at citere de dramatiske forudsigelser om at krigen vil brede sig til Rusland, som bl.a. præsident Dudajef og aktionens leder, Shamil Basajef, jævnligt har fremsat. Men hidtil er det ikke blevet til andet end en mystisk affære med fundet af noget radioaktivt materiale i en park i Moskva, og nogle forblommede trusler fra Basajef via medierne: 'Se, hvad vi kan gøre, hvis og når vi vil'.

Derimod har gidselaktionen i Kizlar i naborepublikken Dagestan mod øst ført yderligere tre gidselaktioner med sig. Heraf er bortførelsen af en snes russiske bygningsarbejdere i Grozni nærmest forsvundet fra medierne.Og kulminearbejdere er befriet og gidseltageren (der efter sigende skal være russer!) dræbt.

Kapringen af den tyrkiske færge har ganske vist ført krigen i Tjetjenien uden for Ruslands grænser, men efter blodbadet i Pervomajskaja har den kun pr-værdi og bliver kun blodig hvis det tyrkiske militær er lige så uduelig som det russiske. Aktionen peger imidlertid på den kendsgerning at der bor adskillige millioner nordkaukasere uden for Ruslands grænser. De er efterkommere af flygtninge fra erobringen af NordKaukasus i 1864, der kostede op mod halvdelen af den daværende befolkning livet.

Ingen af gidselaktionerne kan siges at være en spredning af krigen. Og der er heller ikke udsigt til at det sker. Nok er det øvrige Kaukasus, og resten af Rusland med, berørt af krigen, men den har hidtil kun været ført i Tjetjenien med lejlighedsvise skvulp ind i naborepublikken Ingusjien mod vest. Der er ingenting der i øjeblikket tyder på at Pervomajskaja vil ændre på det.


De nordkauksiske folk

Foruden Tjetjenien ligger der 6 andre små 'etniske' republikker i NordKaukasus. Den mindste af dem er ikke større end Fyn. Den største, Dagestan, på størrelse med hele Danmark.

På nær Dagestan, der betyder Bjergland, henviser disse republikkers navne til nogle få af de mange folkeslag der bebor Kaukasusbjergene og deres nordlige skråninger: Foruden Tjetjenien Ingusjien, NordOssetien, Kabarda-Balkarien, Karatjaj-Tjerkessien og Adygea. Der er ikke flere 'republikker', men mange flere folkeslag. De mest optimistiske opregner hele firs forskellige, men mange af dem er nu forsvindende små.

Alene de største etniske grupper der er tilbage, hvoraf en ti stykker tæller over 100.000, viser hvor store forskellene er i Nordkaukasus. De taler fx vidt forskellige sprog. Et enkelt, ossetisk, er i familje med persisk, og er altså langt ude i familje med dansk (og russisk!), og der er også en to-tre kaukasiske folkeslag der taler tyrkiske sprog. Men de fleste indfødte sprog i Nordkaukasus, som fx tjetjensk, er ikke i familje med andre sprog i verden, og tildeles af videnskaben en hel sprogfamilje for sig.

De nordkaukasiske folk er for det meste sunnimuslimer (undtagen nordosseterne der fortrinsvis er otodokse kristne lissom russerne). I det hele taget betragtes Nordossetien som en ret sikker russisk allieret i NordKaukasus. Hvor andre kaukasere ofte kan formås til at mene at de tyrkisktalende egentlig er kaukasere der en gang 'gik over' til tyrkisk, der er de langt mere tilbøjelige til at mene at osseterne endikke er af indfødt kaukasisk herkomst, men nedstammer fra folkevandringer.

Sådanne diskussioner afspejler den kendsgerning at der trods de store forskelle mellem de enkelte folkeslag også er meget der forener dem. Deres levevilkår er i mange henseender ens, både under disse års sociale og kulturelle forfald og før den russiske erobring. Og selv om kosakkerne er af russisk og ukrainsk herkomst så har de også delt levevilkår med nordkauserne i så mange henseender og i så lang tid at de kunne regnes méd.

Forskellene til trods er der altså grund til en vis følelse af fællesskab mellem de nordkaukasiske folk. Der tales om Det Kaukasiske Hus. Man kunne måske sammenligne med de arabiske folks følelse af enhed. Eller vores følelse af et nordisk fællesskab.


Den Nordkaukasiske Føderation

Til nordkaukaserne hører et enkelt folk, der lever på Kaukasus' sydskråninger, nemlig abhaserne ved Sortehavskysten. Abkhasien er formelt en del af Georgien, og landet har i mange år været udsat for en massiv kulturudslettelsespolitik fra georgisk side som kulminerede da præsident Eduard Sjevardnadze beordrede georgisk militær indmarch i Abkhasien i sommeren 1992. Med katastrofale konsekvenser for befolkningen, abhazer som georgiere, til følge.

Dette angreb førte til en bølge af solidaritetsaktiviter blandt de nordkaukasiske folk. Blandt andet blev der dannet en 'Føderation af nord-kaukasiske bjergfolk.' Føderationen ydede ikke bare abhazerne medicisk og politisk støtte, de sendte også frivillige til at kæmpe på abhasisk side.

Det selvstændige Tjetjenien under Dudajef spillede en stor rolle i Føderationen, og det var en tjetjener der var dens første formand. Føderationen har også forsøgt at mægle i stridigheder mellem nordkaukasiske folk indbyrdes. Men de øvrige kaukasiske republikker deltog ikke på regeringsplan, som Tjetjenien. De var repræsenteret via de forskellige 'folkekongresser', 'udenomsparlamentariske' organer der i 80'erne opstod overalt i Sovjetunionen som samlingspunkter for den nationale og demokratiske vækkelse der gik hen over imperiets mange folkeslag. Her blev deres nationale egenart hævdet over for det russiskkontrollerede sovjetiske fællesskab.

Men Føderationen har mistet meget af sin indflydelse. Den har ikke formået at rejse en praktisk solidaritet med tjetjenerne der bare tåler sammenligning med Abhazien-krigens.

Det seneste udspil var mødet i Dagestans hovedstad Mahatjkala i sommers hvor repræsentanter for i alt 22 nordkaukasiske folk rettede en fælles henvendelse til FNs organ for afkolonisering og bad om at FN overvåger situationen i Kaukasus. De gjorde opmærksom på at afkoloniseringen endnu ikke er fuldført, idet de betragter sig selv, alle de nordkaukasiske folk, som 'koloniserede af russerne'.

Tilsammen tæller de nordkaukasiske folk ialt en 3-5 millioner mennesker, alt efter hvor mange der ønsker at tælles med. Med godt 1 million er tjetjenerne Nordkaukasus' største befolkningsgruppe. Altså på størrelse med Estland, en anden tidligere russisk koloni, der nu HAR opnået sin selvstændighed.


Det russiske folkedrab på tjetjenerne

Tjetjenerne har har en lang og ærerig historie bag sig, med talrige oprør mod den russiske besættelse. De blev halveret ved erobringen for 130 år siden. For 50 år siden blev´de allesammen, mænd og kvinder, børn og gamle, deporteret til Centralasien, hvor en tredjedel af den gik til grunde.

Nu har Jeltsins krig allerede ifølge russiske menneskerettighedorganisationer kostet 3-4% af landets befolkning, 40.000 civile, livet. Tre gange så mange, yderligere 10% er sårede. Samtlige landets byer er sønderbombede, uden undtagelse, og økonomien lagt i ruiner. Og godt halvdelen af befolkningen, over 600.000 mennesker, knap 60%, er på flugt, halvdelen uden for Tjetjenien.

Sådan en massiv udslettelse har Kaukasus' øvrige folkeslag ikke lyst til at udsætte sig for. Derfor holder de med tjetjenerne, men holder sig i øvrigt i ro. De ved at Vesten har givet Jeltsin carte blanche i Kaukasus, af hensyn til den Internationale Verdensorden.

Hvis den russiske regering forringer kaukasernes forhold yderligere, kan situationen måske ændre sig. Det er ikke kun Zhirinofski og hans parti, Dumaens næststørste, der ønsker at fjerne de 'etniske' republikker og deres forskellige priviligier.

Men indtil da skal man næppe vente sig andet end gidselaktioner og lignende kommandoangreb.

Ole Stig Andersen
(Aktuelt, 20. jan. 1996)


sitetæller

 

Home
Forsiden

 

BABEL

  >

TJETJENIEN
RUSLAND

  >

Nordkaukasus


Kontakt

FreeFind

 

til top
© Ole Stig Andersen, 20 jan 1996 (uploadet jan 2000)