Beslan

  <

TJETJENIEN
RUSLAND


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

1 sep 2005

GIDSELKATASTROFEN I BESLAN - Ét år efter
Beslan-ofrenes familje vender kritikken mod Kreml

En retssag mod den eneste overlevende gidseltager fra terroraktionen mod skolen i Beslan for et år siden, giver et noget andet billede af hændelsesforløbet end det officielle. Der er nu næppe tvivl om at de russiske myndigheder brugte tanks, granater, militære flammekastere og kamphelikoptere i angrebet på skolen. Under retssagen har enkelte vidner endda hævdet at der blev brugt napalm. Der er heller ikke tvivl om at mange af de dræbte og sårede faldt for russiske våben.
  Men ellers er der rejst tvivl om næsten alt. Blandt andet om hvem der bærer det egentlige ansvar for gidselaffærens katastrofale udvikling. Beslan-mødrenes komité er imidlertid ikke i tvivl. Dens talskvinder peger nu på præsident Putin som den yderst ansvarlige.

For nøjagtig et år siden blev skole nr 1 i byen Beslan i republikken Nordossetien besat af terrorister. Gidselaktionen endte på tredjedagen i et blodbad, over 330 gidsler blev dræbt, deraf halvdelen børn. Der er stadig omkring 40 savnede og man har fundet ligrester fra skolen på en losseplads uden for byen. Beretninger om gidslernes situation var rædselsvækkende. De blev nægtet vand i sommerheden og måtte drikke urin, og gidseltagerne skød efter børnene og de øvrige gidsler da de flygtede.
  En enkelt af gidseltagerne, den 30årige tjetjener Nurpashi Kulajev, overlevede. Han er stillet for retten i Vladikavkaz, Nordossetiens hovedstad, Nordkaukasus’ største by efter at Tjetjeniens hovedstad, Grosnyj, blev sønderbombet i 1995. Retssagen har stået på siden 17. maj. Kulajev og mange andre har vidnet, deriblandt også gidsler og skolebørn, og der begynder at tegne sig et noget andet billede af hændelserne end det officielle.

Undervejs i retssagen har der været et bemærkelsesværdigt stemningsomsving. I retssalen udspiller der sig utrolige scener, hvor mødre til de dræbte børn nærmest tilgiver terroristen Kulajev og trygler ham om blot at fortælle sandheden. De har dannet en komite, Beslan-mødrenes komité, der i stigende grad har lagt skylden for katastrofen på myndighederne, og især præsidenen. I sidste uge besatte de nogle retslokaler og forlangte et møde med Putin hvor de kunne konfrontere ham med deres anklager.
  Kulajev fremstiller sig selv som nærmest tvunget med til gidselaktionen af sin storebror og hævder, noget utroværdigt, at han ikke bar våben under aktionen og dårligt vidste hvad der skulle ske. Men hvor han i begyndelsen virkede velindstuderet og stort set afgav forklaringer der stemte overens med den officielle version, fortæller han nu i detaljer om hvad han så.
  Anklagemyndigheden har tilsyneladende mistet kontrollen over Kulajev. Han kan alligevel med sikkerhed se frem til livsvarigt fængsel, (hvilket næppe bliver særlig længe, for tjetjenske politiske fanger har det med at blive syge og dø i fængslet.)

Fra start af var de officielle oplysninger aldeles utroværdige. Det hævdedes fx hårdnakket at der var godt 300 gidsler, hvad lokalkendte vidste måtte være stærkt underdrevet. Det var årets første skoledag og alle børn var mødt op med talstærk familje. Det rigtige tal viste sig at være over 1300. Man har undret sig over hvad myndighederne mente at kunne vinde ved at give så forkert et billede af gidselsaktionens omfang. En del af forklaringen kan være den gamle russiske statsskik at underdrive eller direkte hemmeligholde omfanget af katastrofer. Den mest sandsynlige forklaring er måske den der blev givet af et vidne under retssagen i Vladikavkaz, nemlig at det var et rent tilfælde kombineret med en bureaukratisk refleks. En embedsmand var i gang med at tælle sammen hvor mange gidsler pårørende havde anmeldt, og var på et tilfældigt tidspunkt nået til 330, da han blev spurgt. Siden blev dette tilfældige tal bare fastholdt, for staten tager ikke fejl.

Der hersker også alvorlig tvivl om antallet af terrorister. Det officielle tal er 33, hvoraf altså kun Nurpashi Kulajev overlevede, men både gidsler og andre vidner taler om mange flere, mellem 50 og 60. De sikkerhedsafspærringer myndighederne angiveligt havde lagt om skolen var hullet og aldeles uprofessionel og adskillige af disse ”ekstra” terrorister kan nemt være undsluppet. Den gruppe Kulajev ankom til skolen sammen med var måske heller ikke den eneste. Måske var der også et andet hold terrorister, synes nogle af vidneudsagnene at tyde på. Ligeledes er det uklart om de bragte alle deres våben med sig, eller om der i forvejen var lagt et depot ud i skolen, hvilket igen rejser spørgsmålet om lokale medskyldige.

Umiddelbart efter katastrofen opgav myndighederne at der blandt de dræbte terrorister var ’en neger’, mindst ’10 arabere’ og minsandten også ’en koreaner’. Negeren viste sig at være et forkullet lig, koreaneren forsvandt, men den officielle version omtaler stadig ’arabere’. De 33 terrorister var dog først og fremmest tjetjenere og ingusjer.
  Kreml havde til hensigt - og havde held til - at fremstille gidselaktionen som en aflægger af den internationale terrorisme, læs Al-Qaeda, hvilket er de russiske myndigheders faste skema til forståelse af krigen i Tjetjenien og de terroraktioner der følger i dens kølvand. Der er ingen tvivl om at der er arabisk indblanding i Tjetjenien, både med mandskab og penge, og tjetjenienkrigen spiller en symbolsk rolle for muslimer verden over som begræder det tapre lille broderfolks vanskæbne. Man alligevel har denne krig sine rødder i Kaukasus og Moskva og ikke hos Al-Qaeda.

Nurpashi Kulajev kom med de ønskede udtalelser om at Tjetjeniens folkevalgte præsident Maskhadov stod bag aktionen sammen med den berygtede terrorist Shamil Basajev. Basajev har taget ’æren’ for aktionen, hvorimod Maskhadov på det skarpeste tog afstand fra den. Han tilbød også at sætte sin egen sikkerhed på spil og personligt møde frem på skolen, for med sin betydelige moralske autoritet at udvirke en ublodig udgang på aktionen. Forberedelserne til Maskhadovs ankomst var i fuld gang da den katastrofale undsætningsaktion gik i gang.

Et andet besynderligt forhold var at myndighederne i begyndelsen påstod at terroristerne ikke stillede nogen politiske krav, ud over at de ville have Nordossetiens præsident, Aleksandr Dzasokhov (der engang havde Maskhadov og hans familje boende som gæster i længere tid) og Ingusjiens præsident, den russiskindsatte FSB-general, Murat Ziyazikov, og den kendte børnelæge Leonid Rushal der også var mægler ved den tjetjenske gidselaktion i Moskva i okt 02. Rushal ankom, men Dzasokhov og Ziyazikov kom aldrig i forhandling med terroristerne, hvad de er blevet bittert kritiseret for. Dzasokhov forsvarer sig fortvivlet med at de russiske myndigheder ikke ville give ham lov.
  En anden af mæglerne fra teatergidselaffæren i Moskva, den prisbelønnede kritiske journalist Anna Politkovskaja, blev alvorligt forgiftet i flyet på vej til Beslan.

De nordkaukasiske republikker er gennemkorrupte fra det Kaspiske Hav til Sortehavet og deres ledere besidder ingen folkelig autoritet eller legitimitet. Den eneste politiske leder med folkelig autoritet var Ingusjiens tidligere præsident, Ruslan Aushev, som tillige er en modig mand. Han dukkede op ved skolen, gik ind, talte med terroristerne og kom ud igen med et antal frigivne gidsler og meddelelser om teroristerne krav.

At myndighederne påstod at terroristerne ingen politiske krav stillede, var i følge flere gidsler der har vidnet ved retssagen i Vladikavkaz, den handling der udløste det barbariske forbud mod at gidslerne fik noget at drikke i den ubærlige sommerhede. Deres politiske krav var det samme som ved alle større tjetjenske aktioner: De russiske styrker skal forlade Tjetjenien øjeblikkeligt. Det vil også være kravet ved fremtidige gidselaktioner som der er al mulig grund til at frygte vil komme.

Forløbet i Beslan var som det er blevet tradition i Rusland. Ved alle større gidselaktioner er hovedparten af de omkomne ofre for befrielsesaktionen, ikke for terroristerne. Terroristerne tager ikke meget hensyn til ’almindelig mennesker’, men det gør den russiske stat sandelig heller ikke.

Kilder: Chechnya Shortlist bringer dagligt reportager fra mange russiske og internationale medier om retssagen i Vladikavkaz og om krigen i Tjetjenien i øvrigt.

Ole Stig Andersen
(Forkortet udgave trykt i Information, 1. sep 2005)


sitetæller

BABEL

>

RUSLAND
TJETJENIEN

  >

Beslan


Kontakt

FreeFind
til top
© Ole Stig Andersen, 1 sep 2005