Historie

  <

TJETJENIEN


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

5 dec 2006

TJETJENIENS HISTORIE
kronologi   timeline

Tjetjenien er på størrelse med Jylland. Før krigene havde landet godt en million indbyggere. Der er nu små 400.000 tilbage. Omkring 200.000 er dræbt og en lille halv million flygtet, først og fremmest til det øvrige Rusland. Ved UNHCRs seneste opgørelse var tjetjenerne den største asylsøgergruppe i den vestlige verden. Det er de også i Danmark, pt.

Tjetjenske frimærker fra 1992
I middelalderen byggede folk sådanne forsvarstårne i bjergegnene. De er et nationalt symbol både for tjetjenere og ingusjer og er en del af verdens kulturarv. De har lidt voldsom skade under krigen, mange er helt ødelagt.
Der tales et stort antal sprog i Kaukasus, sprog som er indbyrdes uforståelige og helt ubeslægtede. Men den materielle kultur er forbavsende ens, på tværs af folkeslagene. I dag er tjetjensk det største nordkaukasiske sprog, med avar (i Dagestan) på andenpladsen (omk 600.000).

Kaukasus ligger i skæringspunktet mellem tre store imperier der forsøgte at erobre land på hinandens bekostning: Rusland, Osmannerriget (Tyrkiet) og Persien (Iran). Disse tre civilisationer øver indflydelse i varierende grad på de kaukasiske folkeslag gennem århundreder.


Ruslands erobring af Nordkaukasus   1773-1864
Mansur Ushurma
(1760-1794)
Tjetjensk frimærke
fra 1992.
Rusland invaderer gentagne gange Nordkaukasus. De mange nordkaukasiske folkeslag sætter sig til modværge under forskellige ledere.
  • 1773     Ruslands zar Katarina den 2. beordrer militære forter opført i Kaukasus. De bliver begyndelsen til Nordkaukasus' største byer som Tjetjeniens hovedstad Grosni ("Skrækkelig") og Nordossetiens hovedstad Vladikafkas ("Kaukasus' Behersker").
  • 1785     Den russiske hær besejres af de nordvestkaukasiske folkeslag under tjetjeneren sheik Mansur Ushurma.
  • 1792     Den nordkaukasiske modstand slås ned, og mange deporteres til Sibirien. Mansur Usjurma sættes i fængsel i Skt Petersburg hvor han dør 1794.

  • Shamil   1834-59
    Magomed Ghazi og Shamil stillet op så de tilsammen indtager Lenins klassiske positur (bortset fra fødderne!)
      Gamle Mahomet Gazi udpeger fremtidens mål, og unge Sjamils frakkeskøder blafrer som et varsel om den kommende strid. Den velbevæbnede, rødskæggede helt er rank, urokkelig, stålsat.
    • 1829     Avaren sheikh Magomed Ghazi kalder til hellig krig mod russerne. Han bliver dræbt 1832, og hans plads overtages af den karismatiske unge avar sheik Shamil (Samuel) som bliver Kaukasus' berømteste frihedshelt. Der fortælles talrige historier om hans heltemod og kaukasiske mandighed. Han samler en lang række folkeslag til fælles modstand mod det russiske erobringsforsøg og udvikler områdets første ansatser til en statsdannelse. I 25 år leder han de nordøstkaukasiske folkeslags forsøg på at holde russerne borte.
      • 31-2     Tjetjensk opstand ledet af Taim Beibolt. Den russiske hær nedbrænder 61 tjetjenske landsbyer. Mange deporteres til Sibirien.
      • 36-7     Deportationer efter nedkæmpelsen af imam Tashu-Hadjis opstand.
        Shamil (1797-1871)
      • 45     Den russiske hær lider nederlag i Dargo i Dagestan. Shamil gør den sydtjetjenske bjergby Vedeno til hovedstad.
      • 54     Sjamils lezgiske krigere bortfører den georgiske prinsesse Tjavtjavadze. Hun forelsker sig i den 57årige Shamil, konverterer til Islam og bliver i hans harem til hans død.
      • 54-5     Krimkrigen: Frankrig, Storbritannien og Tyrkiet mod Rusland. Nordkaukasere begynder at udvandre til Tyrkiet.
      • 55     Zar Nikolaj den 1. dør. Shamils søn Djamaleddin, som blev kidnappet som dreng og opdraget ved hoffet i Skt Petersborg, vender tilbage til Tjetjenien, helt russificeret.
      • 59     Sjamil overgiver sig og sættes i luksushusarrest i byen Kaluga med sit harem og sine sønner. Han bliver så benovet over civilisation og teknologi at han undsiger sine 25 års jihad mod russerne. Han dør 1871, 74 år gammel, under pilgrimsrejse til Mekka og ligger begravet i Medina.

      • 1863     Polsk opstand mod Rusland. Oprør i Tjetjenien under Ali Bek Hadji.
      • 1864     Rusland slår den sidste modstand i Nordkaukasus ned. Der finder en masseflugt sted mod syd og vest og en nordkaukasisk diaspora skabes. Titusindvis af nordvestkaukasiske bådflygtninge sejler over Sortehavet til Tyrkiets nordkyst. Mange omkommer, men i dag er der et betydeligt tjerkessisk og tjetjensk befolkningselement i Tyrkiet. Det samme gælder i Jordan, som dengang også var en del af Osmannerriget.

Zartiden   1864-1917
  • 1877-8     Den russisk-tyrkiske krig. Oprør i Tjetjenien og Dagestan under Shamils søn Ghazi Muhammed.
  • 1888     Der bygges en landevej over Kaukasusbjergene gennem Vladikavkaz.
  • 1890erne     Der findes olje i Grosni. Der bygges en jernbane fra oljecentret i Aserbajdjans hovedstad Baku op langs det Kaspiske Havs vestkyst og tværs over Nordkaukasus gennem Tjetjenien til Sortehavet. Transportindustrien bringer betydelig russisk indvandring til Nordkaukasus.

Sovjetunionen   1917-91
Demokratisk revolution i Nordvestrusland (februarrevolutionen). Zar Nikolaj den 2. frasiger sig tronen. Et halvt år senere indleder et bolsjevikisk statskup (oktoberrevolutionen) flere års borgerkrig og 70 års kommunistisk diktatur.
  • Den Nordkaukasiske Bjergrepublik   1917-22
    De nordkaukasiske folk holder kongres i Vladikavkas og opretter den Nordkaukasiske Bjergrepublik. Den afløses sidenhen af en sovjetrepublik, som senere deles op i en række administrative enheder, kaldet autonome republikker og områder.
    • 19     Den Røde Hær rykker ind i Tjetjenien.
    • 20-1     Oprør mod den røde hær i Dagestan under sheik Gotsinskij og Shamils sønnesøn, Sa'id.

  • Det kommunistiske samfundseksperiment   1922-41
    • 21. jan 24     Ruslands diktator Lenin dør. Den efterfølgende magtkamp i kommunistpartiet vindes af georgieren Josip Djugasjvili (Stalin) som i de følgende 30 år udvikler sig til en af verdenshistoriens største massemordere. Det totalitære tyranni han skabte, præger stadig alle mulige sider af det russiske samfund.
    • 25     Alfabetskifte. Tjetjensk skifter fra arabiske bogstaver til latinske. En lignende skæbne rammer i disse år over 50 sprog i det russiske kolonivælde.
    • 29     Kollektivisering af landbruget i hele Sovjetunionen. I Nordkaukasus bliver hele folkeslag tvangsflyttet fra bjergene og ned i lavlandet, hvor de fortrænger tidligere beboere. Der er stadig konflikter der stammer fra disse minideportationer. Oprør i Tjetjenien.
    • 31-3     Kreml organiserer en omfattende hungersnød i Ukraine og Sydrusland som koster over en million mennesker livet.
    • 34     Store udrensninger rammer nationale kommunister overalt i Sovjetunionen. I Tjetjenien arresteres hele samfundseliten, 3% af befolkningen, 14.000 personer. Tortur er en fast del af russisk retspleje, og mange tjetjenske troende kommunister tilstår sabotage og spionage til fordel for England, Tyskland og Japan. De dømmes til hobe ved store skueprocesser. Flere tusinde henrettes, resten deporteres til Gulag.
    • 37-8     Andet alfabetskifte. Tjetjensk tvinges til at skifte fra latinske bogstaver til russiske. En lignende skæbne rammer i disse år over 50 sprog i det russiske kolonivælde.

  • 1939-45     Anden Verdenskrig.   Hitlertyskland angriber sin allierede Sovjetunionen og bevæger sig i ilmarch mod de kaukasiske oljefelter. De tyske styrker når halvvejs gennem Nordkaukasus, men standses inden de når Tjetjenien.

  • Deportationen   1944
    • DEPORTEREDE FOLKESLAG
       
        970.000   volgatyskere
      nov 43   69.267   karatjajer
      dec 43   93.139   kalmyker
      23. feb 44   387.229   tjetjenere
      23. feb 44   91.250   ingusjer
      mar 44   37.773   balkarer
        18. maj 44   200.000   krimtatarer, derunder
            krimgrækere (urum)  
            krimarmeniere
            krimbulgarer
            krimjøder
      nov 44   80.000   meskheter
          kurdere
          khemsin
      11. feb 43     Midt under verdenskrigen beslutter Stalin at bruge enorme resurser på at deportere en række folkeslag i Sydøsteuropa og Kaukasus til Centralasien. Ansvaret for disse massive folkeflytninger ligger hos det hemmelige politi, NKVDs chef, Lavrentij Berija. Deportationernes hovedplanlægger, oberst Ivan Serov, tildeles senere Leninordenen for sin indsats.
    • 23. feb 44     Deportationen. Hele den tjetjenske befolkning (små 400.000 mennesker) læsses på uopvarmede kreaturtogvogne og køres midt om vinteren til Gulag på Kasakhstans prærie der ligger næsten lige så langt væk fra Tjetjenien som Danmark. De må tage med sig hvad de kan bære. Omkring en fjerdedel dør undervejs. En 700 mennesker indebrænder under massakren i Khaibakh.
    • 44     Den autonome republik Tjetjenien nedlægges. Tjetjenske stednavne erstattes af russiske, og mindesmærker, gravpladser osv ødelægges.
    • 53     Stalin dør. Den følgende magtkamp ender med Nikita Khrustjovs sejr.
    • 54     Tjetjenerne begynder at vende tilbage til Tjetjenien, illegalt.
    • 56     Kommunistpartiets 20. kongres. Khrustjev undsiger stalintiden og nogle af dens forbrydelser og rehabiliterer mange af de fordrevne folkeslag, men ikke tjetjenerne. De fortsætter alligevel med at vende tilbage til hjemlandet.
    • 57     Den tjetjenske republik genoprettes. Andre folk har bosat sig i deres land mens de var fordrevet, og der er talrige mindre konflikter i kølvandet. Tjetjenerne vender tilbage i stort tal, men der bor stadig mange i Kasakhstan.

  • 1985     Mikhail Gorbatjov vælges til generalsekretær for kommunistpartiet og indleder Sovjetunionens sammenbrud med glasnost (åbenhed, ytringsfrihed) og perestrojka (omstrukturering). Diktaturet afvikles langsomt, der er begyndende pressefrihed.
  • 1990     Ruslands præsident Boris Jeltsin opfordrer delrepublikkerne til at "tage al den uafhængighed de magter".
  • aug 1991     Gammelkommunistisk kupforsøg i Moskva mislykkes. En ung Shamil Basajev er blandt Jeltsins forsvarere i det Hvide Hus i Moskva.

En slags uafhængighed   1991-9
  • Uafhængighed   1991-4
    Djokhar Dudajev
    (1944-1996)
    Tjetjensk frimærke
    fra 1992.
    • aug 91     Gammelkommunistisk kupforsøg i Moskva slår fejl. Sovjetunionen bryder sammen og bliver til 15 formelt uafhængige lande. Den tjetjenske flyvergeneral Djohar Dudajev der har støttet Estlands frihedskamp, vender tilbage til Tjetjenien og bliver valgt til præsident.
    • 1. nov 91     Dudajev erklærer Tjetjenien uafhængigt.
    • 92     Tredje Alfabetskifte. Tjetjensk skifter fra russiske bogstaver til latinske. Det får dog ikke den store betydning, næsten al publikation på tjetjensk er ophørt.
    • aug 92     Georgiens krig mod Abkhasien. Gorbatjovs udenrigsminister, Eduard Sjevardnadse, vender tilbage til Georgien, hvor han tidligere var chef for det hemmelige politi, KGB. Han afsætter den siddende præsident, Zviad Gamsakhurdia der får asyl i Tjetjenien. Georgien er ved at falde fra hinanden, og Sjevardnadse forsøger at løse problemet med et militært angreb på Abkhasien. Selv om Abkhasien ligger i Sydkaukasus, er befolkningen sprogligt, kulturelt og historisk nordkaukasisk, og en række frivillige fra forskellige nordkaukasiske folkeslag kæmper på Abkhasiens side, deriblandt Shamil Basajev. Abkhasien er i dag en de facto uafhængig ministat, kun anerkendt og desuden dybt afhængig af Rusland.
    • 92     Krig mellem Ingushetien og Nordossetien. Sjevardnadse angriber en anden georgisk udbryderprovins, Sydossetien. Tusindvis af osseter flygter over bjergene til Nordossetien, hvor de bosættes i distriktet Prigorodnyj ("Forstaden"), mellem hovedstaden Vladikavkaz og grænsen til Ingusjetien. Før deportationen af ingusjerne i 1944 var Vladikavkaz hovedstad for både Nordossetien og Ingusjien. Da ingusjerne vendte hjem fra Kasakhstan og den Tjetjensk-ingusjiske republik blev genoprettet, forblev Prigodrodnyj i Nordossetien som den var givet til. Konfrontationen mellem ingusjer der ønskede at vende tilbage til deres gamle ejendomme i Prigorodnyj og de sydossetiske flygtninge der blev anbragt der, førte til en mindre krig og derpå til en etnisk udrensning af ingusjer fra Nordossetien, og mange tusinde ossetiske ingusjer har siden været flygtninge under kummerlige vilkår i Ingusjetien.
    • okt 93     Jeltsin beskyder Ruslands genstridige parlament og opløser det. En af parlamentets ledere er tjetjeneren Ruslan Khasbulatov. Omkring 400 mennesker dør.
    • okt 93     Dudajev beskyder Tjetjeniens genstridige parlament, opløser det og forbyder oppositionspressen.

  • Jeltsinkrigen   1994-6
    • efteråret 94     Den tjetjenske opposition opfordrer til oprør mod præsident Dudajev.
      Terrorbombardementerne af Grosnij nytåret 1994-5 lagde det meste af byen øde og kostede titusindvis af civile livet.
        Byen ser stadig sådan ud i dag. Kloakering, vand, el, varme, telefon og offentlig transport er kun sporadisk genoprettet her mere end 10 år efter forbrydelsen.
    • 11. dec 94     Rusland iværksætter et storstilet angreb på Tjetjenien. Hovedstaden Grosnyj, som har en halv million indbyggere, over halvdelen russere, tæppebombes a la Dresden og står den dag i dag i ruiner. I den følgende krig lægges store dele af landet øde. Rusland har stadig pressefrihed, og krigens gru forfærder TVseere over hele verden. Boris Jeltsin anklages for folkemord.
    • 14. juni 95     Den første store tjetjenske terroraktion. Sjamil Basajevs folk har taget over 1.000 gidsler på et hospital i den sydrussiske by Budjonnovsk, og den russiske statsminister Viktor Tjernomyrdin tvinges til at forhandle over live TV.
    • apr 96     Præsident Dudajev dræbes under fingerede fredsforhandlinger. Han afløses af vicepræsident Selimkhan Jandarbijev.
    • sommeren 96     Tjetjenerne generobrer hovedstaden. Det fører til Ruslands endelige nederlag i krigen og fuldstændige tilbagetrækning. Det russiske militær og statsapparat ydmyges, og der er lagt op til hævn.
    • 31. aug 96     Khasavjurt-aftalen underskrives af Aslan Maskhadov, som ledte de tjetjenske oprørsstyrker under krigen, og den russiske sikkerhedsrådgiver general Aleksandr Lebed. Rusland skal trække sine tropper tilbage. Byerne er sønderbombet, broer og jernbaner ødelagt, landet oversået med landminer, oljeledninger og -kilder ødelagt, en miljø- og sundhedskatastrofe af enorme dimensioner.

  • Uafhængighed igen   1996-9
    Aslan Maskhadov
    (1951-2005)
    • 27. jan 97     Præsidentvalg i Tjetjenien organiseret med bistand fra OSCE. Tjetjenernes militære leder, Aslan Maskhadov, vælges med 59% af stemmerne. Shamil Basajev bliver nr 2 med godt 23%. Akhmed Sakajev der blev tilbageholdt i Danmark i 2002, får en 5%. Valget blev overvåget af omkring 200 udenlandske observatører, deriblandt danske, der erklærede det for frit og fair.
    • 12. feb 97     Maskhadov indsættes som præsident.
    • 12. maj 97     De to præsidenter Boris Jeltsin og Aslan Maskhadov mødes og underskriver en fredstraktat mellem Rusland og Tjetjenien som bekræfter at Rusland vil bruge internationalt anerkendte midler til løsningen af konflikten og afstå fra at anvende vold "for evigt". Spørgsmålet om Tjetjeniens uafhængighed udskydes. Tjetjenien beholder den russiske rubel som valuta. Traktaten indeholder også bestemmelser for brugen af olierørledningen gennem Tjetjenien. Rusland skal betale en gigantisk krigsskadeerstatning, men pengene når aldrig frem til Tjetjenien.
    • Landet falder hen i stadig større lovløshed. Forskellige klaner og politiske grupperinger plyndrer landet, og en veritabel kidnapningsindustri opstår.

Putinkrigen   1999-?
  • foråret 99     Det russiske sikkerhedsråd beslutter at sætte en ny krig i gang i Tjetjenien for at skaffe folkelig opbakning til Vladimir Putin, chefen for det politiske politi (tidligere KGB, nu FSB). Ham har præsident Boris Jeltsin udpeget som sin efterfølger.
    Sjamil Basajev (1965-2006)
  • 7. aug 99     Shamil Basajev som er blevet stadig mere islamiseret, trænger med sine folk ind i naborepublikken Dagestan for at hjælpe et lokalt oprør.
  • Terrorbomber eksploderer i beboelsesejendomme i Moskva og flere andre russiske byer. Flere hundrede mennesker dør, og skylden bliver lagt på tjetjenerne. Mange indicier tyder på at bomberne var anlagt af Putins FSB.
  • 1. okt 99     Rusland invaderer Tjetjenien.
  • 99     Putin bliver valgt til russisk præsident med overvældende majoritet.

  • 2000     Rusland indsætter præsten Akhmed Kadyrov, der kæmpede mod russerne i den første tjetjenske krig, som leder af Tjetjenien.

  • 18. nov 01     Maskhadovs repræsentant Ahmed Zakayev, forhandler i Moskva med Kremls udsending, Viktor Kazantsev.

  • 27. jan 02     Aslan Maskhadov's mandat udløber. Men krigen udelukker at der kan holdes valg.
  • 02     Præsident Putin forbyder ved dekret brugen af andre alfabeter end det russiske. Det er tjetjensks fjerde alfabetskifte, fra latinske bogstaver til russiske.
  • okt 02     Tjetjenske terrorister under Shamil Basajevs kommando stormer et teater i Moskva og tager omkring 800 gidsler. De forlanger at krigen i Tjetjenien skal ophøre og Rusland trække sine tropper ud. Myndighederne stormer teatret og alle terroristerne og over 100 gidslerne bliver dræbt af den gas der bruges under befrielsen. Tjetjeniens præsident, Aslan Maskhadov undsiger terror som våben i befrielseskampen og erklærer at Basajev vil blive stillet for retten for krigbrydelser.
  • okt 02     Den tjetjenske verdenskongres i København. Den tjetjenske regerings talsmand i Europa, Ahmet Sakajev, arresteres på russisk anmodning, men må senere løslades da de russiske anklager ikke blot er grundløse, men åbenlyst fabrikerede. Han vender tilbage til London, hvor de samme anklager afvises af engelsk ret.

  • mar 03     Der vedtages en ny forfatning som igen gør Tjetjenien til en del af Rusland.
  • Ahmed Kadyrov vælges til præsident ved et klassisk russisk svindelvalg.

    Ramsan Kadyrov
    (1976- )
  • 9. maj 04     Akhmed Kadyrov og mange andre bliver dræbt af en bombe som Shamil Basajev tager ansvaret for. Kadirovs søn, Ramzan, som er en ren gangster med sin egen private milits, fængsel og torturcenter i hjembyen Tsenteroi, tager over, selv om den tidligere chef for Tjetjeniens hemmelige politi, FSB-oberst Alu Alkhanov formelt vælges som præsident 29 aug. Det er et klassisk svindelvalg i bedste sovjettradition.
  • sep 04     På Shamil Basajevs ordre besætter over 30 terrorister en skole i byen Beslan i Nordossetien, en hundrede km fra Tjetjeniens hovedstad, og tager over 1300 gidsler på skoleårets første dag. Tjetjeniens præsident, Aslan Maskadov tilbyder at mægle, og for at forhindre dette angriber russiske tropper på tredjedagen skolen med tanks, kamphelikoptere og flammekastere. Mindst 330 gidsler dør, halvdelen af dem børn. Kun én terrorist overlever, og retssagen mod ham indledes 17. maj 2005.

  • 8. mar 05     Præsident Aslan Maskhadov bliver dræbt under mystiske omstændigheder. Han afløses af den unge, ukendte præst, Abdul-Khalim Sadullajev.
  • aug 05     Sadulajev udnævner en ny tjetjensk regering, med på den ene side moderate nationalister som Akhmed Zakajev og Ousman Ferzaouli og på den anden side terroristlederen Shamil Basajev som medlemmer.

  • 06     Præsident Abdul-Khalim Sadullajev bliver dræbt under mystiske omstændigheder og afløses af Dokku Umarov. Han er den tjetjenske uafhængighedskamps femte præsident på 15 år.
  • 06     Sjamil Basaev bliver dræbt.
  • nov 06     En serie likvideringer i klassisk sovjetstil skaffer præsident Putin af med hans skarpeste kritikere. Journalisten Anna Politkovskaja bliver skudt ned uden for sit hjem i Moskva, og den afhoppede tidligere KGB-agent Aleksander Litvinenko, som afslørede Putins hånd bag boligbomberne i 1999, bliver forgivet i eksil i London med det supergiftige radioaktive stof Polonium 210.


sitetæller

BABEL

>

TJETJENIEN

  >

Kronologi


Kontakt

FreeFind
til top
© Ole Stig Andersen, 23 sep 2005 (rev 5 dec 06)