Indianere

  <

RUSLAND
TJETJENIEN


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

10 dec 1994
Tjetjenien / Rusland:

Tjetjenien forside   Rusland forside
Tjetjenien Foredrag   Rusland Foredrag

Tjetjenerne, Ruslands indianere
Folkemordet i Tjetjenien
Ruslands krig mod det tjetjenske sprog
Tjetjeniens kæmpende dervisjer

Anmeldelse af Hansen & Krag: "Nordkaukasus"
Tjetjenerne må kæmpe alene (Nordkaukasus)
Kulturdrab a la russe (Ingusjetien)
Sjælenes land (Abkhasien)
Kerek er død (Sibirien)
Asiatisk i vælde er nødningen (Usbekistan)
Tyskerne i det Russiske Imperium
Anmeldelse af Klimenko & Hertoft: "Kazakhstan"

Det kommunistiske alfabet
Det muslimske alfabet

300+ Kommenterede links   logofri udgave

Dansk Støttekomité for Tjetjenien
DARC: Dansk Selskab for Kaukasusforskning

Ruslands kolonier

TJETJENERNE, RUSLANDS INDIANERE

Det er en krig mod symbolske fjender, Rusland nu lægger op til

Er Tjetjenien et land?

Tjetjenien er ét af de mange 'nye' østeuropæiske lande der i disse år prøver at finde sin plads i Det Internationale Samfund. Et lille land i NordKaukasus, på grænsen til Asien. Nord for Terekfloden er Tjetjenien lavland, syd for floden er det stort set bjerge. Det er halvt så stort som Danmark og har over en million indbyggere. Estland kunne være en passende sammenligning.

Tjetjenien erklærede sig selvstændig i forbindelse med Sovjetunionens opløsning i efteråret 1991, samtidig med at 14 andre republikker formelt rev sig løs.

I årenes løb har den multinationale Sovjetunion jævnligt ændret sine indre administrative grænser og de enkelte områders formelle status. Dén opdeling der tilfældigvis var gældende ved sammenbruddet, udgjorde grundlaget for den internationale anerkendelse af de 15 nye lande. Hvis det var sket på et andet tidspunkt, kunne både antallet af stater og deres grænser have set meget anderledes ud.

I august 91 havde Tjetjenien ikke republikstatus, og dét er årsagen til at landets uafhængighed ikke er blevet formelt anerkendt af nogen anden regering i verden. Ikke desto mindre har den nu været en kendsgerning i snart tre år.

Selv om Tjetjenien således i international retlig forstand stadig er en del af Rusland, har landet fx ikke deltaget i noget russisk valg siden 1991, men tværtimod afholdt sine egne valghandlinger, helt efter gængse demokratiske retningslinjer, med flere partier, konkurrerende kandidater osv.

Der er derfor god grund til at tage det med et gran salt, når de internationale pressebureauer med base i Moskva nu kalder Tjetjeniens selvstændighed for ensidig og selvproklameret, og dets folkevalgte præsident Djovhar Dudajef for selvudnævnt og selvbestaltet.

Naturressurserne

Oljen anføres til tider som forklaring på den aktuelle russiske destabilisering af Tjetjenien og den massive militære opmarch ved landets grænser. Og det ér rigtigt at raffinaderierne omkring hovedstaden Groznij engang havde afgørende strategisk betydning som Sovjetunionens vigtigste producent af flybenzin.

I 80'ernes såkaldte stagnationsperiode under Breznjef og Gorbatjof blev produktionsudstyret mere og mere nedslidt, og i dag er oljekilderne selv ved at være tømt. De russiske flyangreb i sidste uge satte anlæggene i brand.

Andre naturrigdomme har Tjetjenien ikke at byde på. Det er først og fremmest et landbrugsland, knap 2/3 af befolkningen bor uden for byerne. Det er en usædvanlig stor andel, for hele Rusland er tallet 26%, for Danmark 15%. Det er således ikke af råstofgrunde Rusland nu angriber Tjetjenien. Det er heller ikke af menneskerettighedsgrunde.

Hadet til tjetjenerne

I oktober 93 fandt præsident Jeltsin samarbejdet med Ruslands genstridige parlament så belastende at han foretrak at nedkæmpe de folkevalgte med våben. Parlamentets formand, tjetjeneren Ruslan Hasbulatof, blev fængslet, men er for længst løsladt igen.

Umiddelbart efter sit vellykkede statskup udstedte Jeltsin et dekret om udvisning af alle kaukasere fra Ruslands storbyer. I modsætning til mange andre af hans dekreter blev dette straks taget til efterretning af de lokale myndigheder.

Denne utilslørede diskrimination fik naturligvis en række internationale menneskerettighedsorganisationer til at protestere voldsomt. Dog uden den store virkning, undtagen i Skt Petersborg, hvor den russiske formand for Minority Rights Group, zoologiprofessor Lev Borkin formåede at presse borgmester Sobtjak til at undlade at føre dekretet ud i livet.

Men ellers blev tusindvis af tjetjenere og andre mennesker med kaukasisk udseende simpelthen arresteret på gaden og umiddelbart udvist af byer hvor de for manges vedkommende havde boet hele deres liv, uden dom og uden at få lov at orientere slægtninge eller bare hente ejendele på deres bopæl. Mange mennesker af kaukasisk herkomst blev stukket til politiet af naboer og arbejdskolleger.

I vide kredse var den ulovlige udvisning nemlig en meget populær foranstaltning. Mange russere nærer et voldsomt had til kaukasere i almindelighed og tjetjenere i særdeleshed. Dét er der flere grunde til.

Mafiaen

Den umiddelbare anledning er tjetjeneres andel i det mafiavælde der spiller en stadig voksende rolle i dét sociale anarki og moralske forfald der har præget Rusland siden betonkommunismen blev afløst af røverkapitalisme. Flere af de berygtede bander består af tjetjenere, bl a Aftomobilnaja, Tsentralnaja og Ostankinskaja.

Men selv om der ér tjetjenere med i mafiaen, måske godt et par tusinde i alt, så er de hverken de eneste eller de dominerende, dét ér russerne. Og det er naturligvis de færreste tjetjenere der er mafiosi.

Alligevel spiller de en helt fremtrædende rolle i russernes bevidsthed. For hadet og frygten for tjetjenerne har dybere historiske rødder.

Koloniseringen af Kaukasus

Den russiske kolonisering af Kaukasus begyndte for omkring 250 år siden som et led i den samme proces hvor de øvrige europæiske stormagter skaffede sig kolonier. På nær Alaska, der blev solgt til USA i 1867, var Ruslands kolonier bare ikke oversøiske, de lå i 'det nære udland'.

Invasionen blev mødt med hårdnakket modstand, en forsvarskrig som i over 100 år samlede mange af Kaukasus' forskellige folkeslag under Islams fane.

Her opnåede kaukaserne og især tjetjenerne et modsætningsfyldt ry som vilde og stolte krigere, et omdømme der på mange måder kan minde om dét de amerikanske indianerne skaffede sig på samme tid af samme grunde: vilde, brutale, stolte, blodtørstige, ærekære, upålidelige, ordholdende, retfærdige, umenneskelige, stærke, snu, sindssyge, smukke kvinder, let til kniven osv.

Den romantiske digter Lermontof har givet disse følelser varigt udtryk i en berømt kosak-vuggevise som ethvert russisk (og tjetjensk) barn endnu lærer:

Den onde tjetjener kryber lurende op på flodens bred
og hvæsser sin daggert
Men din far er en gammel kriger, hærdet i kamp
Så sov lille barn, vær rolig, visselulle.

Racismen i dag

Dén skrækblandede afsky og respekt Ruslands indianere dengang aftvang, har i dag nået rent racistiske proportioner. Russiske massemedier fører en utilsløret hetz mod tjetjenerne med vilde anklager af nøjagtig samme tilsnit som den nazistiske jødehetz i sin tid.

I forbindelse med de seneste dages optræk til krig i større skala har Moskva oprettet en propagandacentral, der pumper anti-tjetjensk materiale ud.

Således hævdes det at »de tjetjenske ledere uddanner udenlandske lejeknægte for at udføre terroristaktioner på russisk område«. Det påstås også at medlemmer af den fascistiske ukrainske nationalistbevægelse skal være kommet til Groznij, og at et antal muslimske veteran-krigere fra Afghanistan er blevet fløjet ind via Azerbajdjan.

Men i en helt frisk russisk meningsmåling har mere end 70% af de adspugte bedt til at de russiske myndigheder lader Tjetjenien være i fred, og undlader at angribe landet, netop af frygt for de vilde tjetjeneres forventelige hævnaktioner i resten af Rusland. Krigerryet har de bevaret, tjetjenerne, afskyen og frygten følges ad.


'Plantede' nyheder, også i Danmark

Sådan ér hovedingredienserne i dét følelsesmæssige landskab den russiske regerings kampagne mod Tjetjenien og tjetjenerne føres i. Den internationale presse har næsten alle sine oplysninger og holdninger fra Moskva og viderebringer fuldstændig ukritisk de alarmistiske fjendebilleder af tjetjenerne.

Fx refererer Berlingske Tidende lørdag chefen for det russiske nyhedsbureau i Danmark, Igor Pavlof, for at 'noget kunne tyde på at den tjetjenske mafia nu også opererer i Damark.' Pavlof har nemlig på det seneste 'haft gentagne tilfælde af hærværk på sin bil. Det vil han dog ikke umidelbart sætte i forbindelse med terrortruslen.'

På et stort foto fremviser han desuden glædesstrålende en telefax der angivelig indeholder voldsomme terrortrusler fra en 'Nordkaukasisk Frihedshær', rettet mod alle russere i Danmark.

Danmark er ikke det eneste sted hvor russiske myndigheder i de seneste dage har plantet denne traditionelle form for misinformation for at miskreditere sine modstandere.

Sin lidenhed til trods ér Tjetjenien et symbol af overordentlig stor betydning.

Ole Stig Andersen
(Information, 10 dec 1994)


Alias: Chechnya Chechenia North Caucasus Russia Sobchak Dudajev Dudaev Pavlov Lermontov


sitetæller

 

Home
Forsiden

 

BABEL

  >

TJETJENIEN
RUSLAND

  >

Indianer


Kontakt

FreeFind

 

til top
© Ole Stig Andersen, 10 dec 94 (uploadet jan 2000)