Tjetjensk

" ... Hovedparten af de få bøger der er udgivet på tjetjensk eller til undervisning i tjetjensk, er blevet ødelagt under krigen. Heldigvis hár læreren selv et lille bibliotek med enkelte af de overlevende tekster til undervisning i det tjetjenske sprog. ... "

Sådan blev et kursus i tjetjensk annonceret i sidste års lektionskatalog fra University of Indiana i USA. Det tjetjenske sprog er et af de mere upåagtede ofre for Ruslands krig mod Tjetjenien. Måske så meget som en femtedel af den tjetjensktalende befolkning er dræbt, en anden femtedel er på flugt, og ødelæggelsen af det tjetjenske samfund har også lagt landets uddannelsesinstitutioner i ruiner, fra 1. klasse til universitetet.

Men Ruslands kamp mod det tjetjenske sprog er af gammel dato. Den har stået på siden kommunisternes statskup i 1917. Sproget tales stadig, men det er næsten ophørt med at være et skrevet sprog. Det er det største af de mange nordkaukasiske sprog, en lille million mennesker. Tjetjensk er lige så forskelligt fra russisk som grønlandsk er fra dansk.

Alfabetskift

En af de vigtigste måder Rusland har bekæmpet tjetjensk på, er skolepolitikken, især de påtvungne alfabetskift.

Tjetjenerne er muslimer, det ér næsten alle de nordkaukasiske folk, og et godt stykke op i 1900-tallet foregik det meste på skrift på arabisk, uanset modersmål. På tværs af de mange indbyrdes uforståelige nordkaukasiske sprog kunne de intellektuelle kommunikere på arabisk. Når de få der overhovedet kunne læse, en sjælden gang skrev tjetjensk, skete det med arabiske bogstaver.

I 1925 fik tjetjensk ordre til at skifte til det latinske alfabet. Der blev også indført almen skolegang og gennemført alfabetiseringskampagner og der blev opbygget en national tjetjensk kommunistisk intelligentsia. Den gamle elite, det muslimske præsteskab, mistede på få år sit vigtigste domæne, skriftsproget. Det blev nu overtaget af russisk i parløb med et nyt tjetjensk skriftsprog, skrevet med latinske bogstaver.

Lignende indgreb blev gennemført på samme tid mod omkring 70 andre koloniserede sprog i det russiske imperium, ikke kun i Kaukasus, men også i Østeuropa, Ural, Centralasien og Sibirien.

Sidst i 1930erne blev hele den nationale kommunistiske elite der var bygget op i de foregående 20 år, henrettet eller sendt i koncentrationslejr, dømt ved skueprocesser for sabotage, antisovjetisk virksomhed og spionage. Det var ikke kun Tjetjeniens politikere og organisatorer der blev udslettet, men intellektuelle i bredeste forstand, fra videnskabsmænd, forfattere og kunstnere, til læger, lærere, bogholdere og talsmænd og -kvinder helt ned på landsbyniveau. Det var blevet livsfarligt at kunne læse og skrive tjetjensk. I de øvrige russiske kolonier skete der nøjagtig det samme som i Tjetjenien, hele den lokale ikke-russiske elite blev fjernet.

Og ligesom nationalkommunisterne selv i sin tid havde afskaffet det arabiske alfabet for at afskære kommende generationers forbindelse til den muslimske fortid, således blev déres latinske alfabet nu afskaffet og erstattet med det kyrilliske, det russiske. Det skete i 1938, og så måtte man i gang med nye alfabetiseringskampagner.

Samme år blev russiskundervisning gjort obligatorisk. Senere blev tjetjenskundervisning gjort frivillig, og siden begyndelsen af 1980erne er der så godt som ikke udkommet litteratur på tjetjensk, heller ikke skolebøger. En medvirkende faktor var den økonomiske stagnation, der fx gjorde det vanskeligt at skaffe papir til trykning af publikationer.

Efter at Tjetjenien havde erklæret sig selvstændigt i 1991, forsøgte regeringen at genindføre det latinske alfabet. Men i 1993 kunne man ikke købe én eneste bog på tjetjensk, hverken med det gamle russiske eller det nye latinske alfabet, i landets største boghandel i hovedstaden Grosny.

De ugeaviser der i dag udkommer i Tjetjenien, er på russisk, på nær én. Den nye forfatning som Rusland ønsker at indføre i Tjetjenien, foreligger ikke på befolkningens eget sprog. Da Radio Free Europe, der sender på et stort antal østeuropæiske og asiatiske sprog, begyndte at sende på tjetjensk sidste år, truede den russiske regering med at inddrage deres sendetilladelse.

I december 2002 forbød præsident Putin ved dekret brugen af andre alfabeter i Rusland end det kyrilliske.

Tjetjensk i eksil

Efter den russiske erobring i 1859 var en stor del af den tjetjenske befolkning flygtet sydpå. Der er i dag betydelige tjetjenske mindretal i Tyrkiet og Jordan, de "arabere" der kæmper på den tjetjenske regerings side mod russerne, er som oftest fra den tjetjenske diaspora. Tyrkiske og jordanske tjetjenere kan sjældent skrive eller læse tjetjensk. Men en del har bevaret et tjetjensk talesprog. På den tjetjenske verdenskongres i København i oktober 2002 var der herboende indvandrere fra Tyrkiet til stede der kunne tolke direkte mellem tjetjensk og dansk.

Den 23. februar 1944 blev hele den tjetjenske befolkning arresteret ved en storstilet militær operation og deporteret, hver og én. Efter de seneste opgørelser drejede det sig om 387.229 mennesker der midt i den værste vinter blev lastet på uopvarmede kreaturvogne og kørt til Centralasien. De fik nogle få timer til at pakke det nødvendigste, så meget hver enkelt kunne bære selv.

Den tjetjenske republik blev sløjfet fra landkortet. Alle tjetjenske stednavne blev ændret og al omtale af Tjetjenien blev fjernet fra officielle værker, de tjetjenske gravpladser sløjfet .

Kommunisterne var ikke specielt ude efter tjetjenere. De opfattede enhver form for national, sproglig og etnisk identitet som af det onde. Derfor blev befolkningerne tvangsblandet og deres sprog, religion og andre identitetsfaktorer søgt udryddet.

Så det var ikke kun tjetjenerne der blev deporteret. Den samme skæbne overgik balkarerne, ingusjerne, kalmykkerne, karatjajerne, koreanerne, krimtatarerne, mesjkheterne og volgatyskerne. Alle disse folkeslag, og flere til, havde Sovjetunionen overskud til midt under krigen at deportere, mand og mus, og dumpe rundt omkring i de sibiriske og centralasiatiske kolonier uden resurser af nogen art.

I det centralasiatiske eksil var skolegang forbudt. En hel generation blev kun undervist i hemmelighed, om overhovedet. Efter 14 år, i 1957, blev tjetjenerne rehabiliteret og de overlevende kunne begynde at vende tilbage. Deportationen havde kostet omkring en fjerdedel af tjetjenerne livet.

I Sovjetunionen blev befolkningen også blandet via planøkonomien, og resultatet er at der bor flere hundrede tusinde tjetjenere rundt omkring i Rusland. Dette befolkningselement er blevet forstærket af nye hundredtusinder på flugt fra den igangværende krig. De er under stærkt pres fra en enorm tjetjenerfjendtlighed i den russiske befolkning og hos myndighederne, og der foregår ingen tjetjensk modersmålsundervisning for disse børn.

I dag er tjetjensk tekst en sjældenhed. Tjetjenske publikationer er på russisk i Tjetjenien og Rusland, på tyrkisk i Tyrkiet og på engelsk i Vesteuropa og Amerika. Selv på internettet kan man højst finde et par håndfulde sider på tjetjensk, et digt her, en lille ordliste der. Den tjetjenske regerings websted er kun på russisk og engelsk.

Ruslands krig mod tjetjensk har været vellykket.