Lærervejledning

  <

"Rødt og Hvidt"

  <

INDVANDRERE
UNDERVISNING


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

1992

Indvandrerundervisning, Dansk for Udlændinge, Dansk som Andetsprog

René Mark Nielsen, Dorte Nielsen & Ole Stig Andersen

Rødt & Hvidt 1:  Dansk i Familien

LÆRERVEJLEDNING

Rødt & Hvidt er et metodepluralistisk materiale beregnet for udlændinge, der modtager danskundervisning. Hovedsigtet med materialet er at forsøge på at afspejle den metodemæssige mangfoldighed, der i dag er udbredt praksis inden for faget dansk for udlændinge. De enkelte lærere lader sig nemlig sjældent nøje med ét metodemæssigt udgangspunkt eller ét materiale. Man blander. Så selv om de forskellige metoder i faget er uenige og i modstrid på det teoretiske plan, forhindrer det ikke lærerne i at bruge dem side om side. Nogle metoder anser de tankemæssige (cognitive) processer for altafgørende, andre anser de ubevidste processer som det væsentlige i indlæringsprocessen. I praksis er de umulige at adskille.

Grammatikundervisning er ifølge sagens natur ikke den rene grammatik, det er fx også dialogundervisning, tekstlæsning osv. Man kan jo ikke undervise i grammatik uden at tale med hinanden. Den eneste sikre viden vi har er at ingen metoder er helt virkningsløse og at den perfekte endnu ikke er opfundet.

Denne lærebog i dansk for udlændinge anser de mangeartede metodiske indfaldsvinkler til undervisningen for dels at være en stor pædagogisk kvalitet og dels en afspejling af fagets praksis. Derfor har vi ladet mange af dem mødes i denne bog, der både indeholder velkendte og afprøvede elementer, dels nogle helt nye. Det er især fonetikken der har været udsat for en nyformulering.

De mange forskellige elementer i bogen indebærer et stort input for deltagerne. Derfor er hver femte lektion sat af til repetition, test og spil, som findes i øvebogen. Iøvrigt indebærer materialets sammensathed, at lærerne og deltagerne gives mulighed for at vægte de enkelte elementer efter behag. Nogle kan benyttes intensivt, andre ekstensivt, andre igen kan helt eller delvis springes over.

Målgruppe

Dansk i familien er en bog der er beregnet for begyndere, dog ikke analfabeter. På grund af systemets opbygning kan materialet bruges både af personer med hurtig og langsom progression.
Deltagere med meget hurtig progression og med fast hjemmearbejde kan nå én lektion pr. mødegang (à 3-4 lektioner).
Deltagere med langsom progression kan nå 1 lektion på ca. 2-3 mødegange. Hvis det tager længere tid, kan det anbefales at behandle udvalgte sektioner meget ekstensivt, fx variantapparaterne.

Elementerne

  • Tekster & petitstof
  • Dialoger
  • Varianter
  • Grammatik
  • Papegøjen
  • Udenad
  • Udtale
  • Takt
  • Reduktioner
  • Ordliste

1. Teksterne

Teksterne er fortællende tekster i 3. person. Sætningerne har en rytmisk form. Teksterne indeholder mange 'brudte' sætninger, som ikke er fuldendte i klassisk forstand, men som alligevel er forståelige udsagn. Vi har valgt en slags digtform, der gør teksterne lette at huske, svære at glemme.

Ordvalget i teksterne er så konkret som muligt og dermed let at forklare for lærere der ikke deler modersmål med deltagerne. Det skal dog ikke forlede nogen til at tro, at hvad der er simpelt på ét sprog også nødvendigvis er simpelt på et andet sprog.

Der er lagt vægt på at de fortællende tekster handler om en bid af dansk virkelighed. Dette gælder i bind 1, dansk i familien, i mindre grad end i de øvrige, da det med et forholdsvis lille ordforråd er begrænset hvor meget sagsindhold og hvor mange temaer der kan gennemgås. Derfor har vi også valgt en virkelig dansk familie, der på én gang er meget typisk og meget speciel, meget virkelig og meget symbolsk.

I forbindelse med teksterne findes forskelligt petit-stof, især ordsprog og talemåder. Folk i hele verden er interesserede i disse og de fortæller meget om et lands egenart, traditioner, moral m.v. Men man opdager også at en del af dem er ens i det meste af verden. Vi er jo både så ens og så forskellige.

Forslag til brug af teksten

  1. Spil båndet eller lad læreren læse teksten op. Sørg for at indholdet er forstået.
  2. Læreren læser teksten op igen sætning for sætning og deltagerne gentager i kor.
  3. Deltagerne læser teksten eller dele af teksten op enkeltvis.
  4. Læreren stiller 'dumme' spørgsmål til teksten.
  5. Deltagerne genfortæller teksten og lærer evt. dele af teksten eller hele teksten udenad.
  6. Teksten kan bruges som udgangspunkt for diskussion.
  7. Lytteøvelser med udgangspunkt i teksten.

Øvelsestyper til teksten

Se iøvrigt øvebogen med vejledning.

2. Dialogerne

Dialogstoffet bruges meget forskelligt af forskellige lærere og på forskellige skoler. Nogle arbejder funktionelt / kommunikativt, hvilket indebærer at der lægges vægt på forståelse og indlæring af de specifikke elementer der indgår i en given kommunikationssituation. Hvordan udtrykker man eksempelvis opfordring, afvisning, deltagelse, hvordan beder man om noget? Og hvilke sproglige strukturer benyttes hertil. Andre ville bruge dialogerne til at lære udenad og stole på at underbevidstheden klarer resten.

Vi har tilstræbt en gennemgang af et antal talesprogsmarkører og har tilstræbt mundrethed. Dog har vi kun anvendt et begrænset antal af disse markører for at give deltagerne en chance for at gøre sig deres betydning bevidst. Men der er trods alt - her som i andre materialer - tale om stiliserede dialoger. Autentiske dialoger indeholder mange flere brudte sætninger og tankerækker, og folk taler ofte forbi hinanden. Folk der kender hinanden er tilmed tit indforståede.

Der er stor forskel på, hvordan vi udtrykker os, alt efter situationen. Derfor bør man gøre sig klart:

  1. I hvilke situationer dialogerne udspiller sig, i hvilke sammenhænge de er mulige og hvilke de ikke er mulige i, herunder situation, sted, begivenhed. Hvad forudsættes bekendt?
  2. Forholdet mellem personerne: familiemedlem / familemedlem, bureaukrat / klient osv. Er man høflig /uhøflig , formel / uformel?
  3. Rekvisitter, som er nødvendige for at forstå en situation korrekt (fx atlas eller fotos man kigger på).

Forslag til brug af dialogerne

  1. Spil båndet eller lad læreren læse op. Sørg for at deltagerne forstår dialogerne i store træk. Brug ikke for lang tid på de enkelte ord, men på den fulde mening.
  2. Gennemgå de forskellige elementer. Fx talesprogsmarkørerne. Herunder: Udråbsord: (Åh!, nåh, ih!), modalmarkører (da, så, vel, egentlig), adverbier og andre småord. Læg vægt på mundrethed i formulering og udtale.
  3. Deltagerne læser op 2 og 2.
  4. Læreren læser A, deltagerne svarer B i kor (uden at kigge i teksten) og omvendt.
  5. Deltagerne lærer dialogerne udenad.

3. Varianter

Variantapparatet indeholder alternative eksponenter til nogle af de funktioner der gennemgås i dialogerne. Hvis der fx i teksten står: 'Skal vi ikke gå en tur i byen?', kunne der i variantapparatet stå andre eksempler på hvordan man fremkommer med en opfordring. Fx 'lad os' (gå en tur i byen) eller 'skulle vi ikke tage at ...'. Varianterne er således primært en eksponentliste til de angivne sprogfunktioner, fx altså forskellige eksponenter til funktionen at opfordre. På hver dialogside er de vigtigste funktioner angivet i en ramme, ofte i kombination med forskellige almenbegreber. Der kan også være om modsætningspar. Læg mærke til hvilke kombinationer af vendinger, herunder også spørgsmål og svar, der er mulige, og hvilke der ikke er.

Reduktioner

I talesproget svarer man meget ofte med en ufuldstændig sætning eller reduceret sætning:

F.eks.: 'Hvad hedder du?' - 'Peter' - 'Og du?'

Deltagerne kender i nogle tilfælde det fuldstændige svar, men er ikke klar over hvad man kan skære væk. Reduktionsmønstre er forskellige fra sprog til sprog, så man kan ikke regne med at folk med en anden sproglig baggrund kan reducere korrekt.

Men det må imidlertid heller ikke glemmes at den fuldstændige og ureducerede sætning dels også kan være 'rigtigt' talesprog og dels udgør den prototype, hvorfra reduktionen er foretaget. Derfor bør deltagerne også stifte bekendtskab med dem.

Udnyttelsen af variantapparatet kan indrettes helt efter den enkelte klasses indlæringskapacitet.

Det er selvfølgelig ikke tanken at alle varianter skal læres udenad, men siden kan bruges som opslagsside og oversigt.

Øvelser til dialogerne og varianterne

Øvebogen indeholder en række øvelser til dialogerne. Læreren kan i det enkelte tilfælde vurdere, hvilke øvelser der skal laves i klassen og hvilke der skal bruges til hjemmearbejde.

4. Grammatik

Grammatiksiden består primært af paradigmer som 'selvforklarende' opstillinger og lister. Altså uden egentlig forklarende tekst. Det er den traditionelle måde at formidle grammatik til deltagere, som læreren ikke deler sprog med. Til gengæld udgives sideløbende med tekstbogen et grammatikhefte, dels med mere indgående forklaringer af den traditionelle grammatik - til læreren og den særligt interesserede deltager - og dels med sprogsammenlignende (kontrastive) temaer.

5. Papegøjen

Papegøjen består i indøvelse og automatisering af nogle sproglige strukturer, hvor man laver ændringer efter et særligt mønster, fx erstatter ord, bøjninger og strukturer. I nogle tilfælde består strukturen af spørgsmål / svar. Det tilstræbes at indarbejde disse mønstre som reflekser. (Behaviouristisk model).
Der kan fx arbejdes på følgende måde:
  1. Læreren læser en struktur op.
  2. Én deltager siger den tilsvarende ekvivalent med lukket bog efter at strukturen er indøvet.
  3. Der fortsættes indtil alle deltagere har automatiseret strukturerne. Der kan naturligvis laves flere eksempler end de tre af hver type der er angivet. Deltagerne skal ikke have for lang tid til at tænke, for der er jo netop ikke tale om nogen tænkeøvelse, men om en refleksøvelse.
  4. Sætningerne udgør også en række beslægtede rytmemønstre, derfor bør der lægges stor vægt på korrekt takt, tryk og ordudtale.

6. Udenad

8 af 'papegøjen's sætninger læres udenad til den følgende undervisningsgang - med korrekt udtale. Læreren giver stikordet, når deltagerne har lukket bøgerne. Når stikordet er sagt skal disse inden for få sekunder kunne gengive den rigtige sætning.

7. Udtale

Udtalesidens 3 rubrikker udtale, takt, og reduktioner hænger tæt sammen.

Rubrikken udtale er ortoepikken - læren om rigtig udtale af lydene og gennemgang af trykforhold. Disse rubrikker er skrevet ud fra principper, der ikke tidligere har været anvendt i lærebøger i dansk for udlændinge. Vi har ikke forsøgt at opstille en strukturalistisk funktionsmodel af det danske sprogs udtale. Det forsøges tværtimod at opstille en dynamisk model, der tager højde for at sproget udvikler sig - fra generation til generation - fra lokalitet til lokalitet - fra miljø til miljø.

Udgangspunktet for opstillingen er prototyper. Den enkelte lyd har en protypisk og usvækket udtale. Fx udtales T forskelligt i forskellige sammenhænge. Som et rigtigt, prototypisk, 'T' i begyndelse af et ord, fx i ordet 'typisk'. Men det svækkes til D i 'hente' og som en slags flappet R i 'dette', hvis det udtales hurtigt. Og det reduceres til ingenting i ordet 'det'.

Betingelsen for, hvornår lydene udtales mere eller mindre prototypisk eller hvornår de ændres eller svækkes, kan ikke opstilles som et matematisk - strukturalistisk system. Der kan med lethed opstilles en masse sådanne regler, hvilket ikke ville være udtømmende, derimod helt sikkert uoverskueligt. Lydsystemet kan ikke bare beskrives som et matematisk system, for det er underkastet historisk udvikling, hyppige ord har fx deres helt egen historie, de bliver simpelthen slidt ned med tiden.

Vores alternativ er at beskrive lydene som en række protyper, hvis udtaler fastholdes tæt på prototypen eller svækkes under særlige betingelser, som enkeltvis og i samspil betinger lydenes udtale. En vigtig betingelse er fx position i ord eller sætning.

Positionen i begyndelsen af en sætning indebærer næsten ingen risiko for svækkelse af en lyds udtale. Det samme gælder, men i mindre grad, positionen i begyndelsen af et ord. H'et i 'han kommer i morgen' kan ikke svækkes til stumt H. Men siger vi 'kommer han', kan H-lyden godt falde bort. Selv om H står i begyndelsen af et ord

Egennavne svækkes i mindre, siger vi 'kommer Helge', er risikoen for en svækkelse af H'et meget mindre end i 'kommer han'.

Betingelser der taler for prototypisk udtale er følgende, i prioriteret rækkefølge:

  1. I begyndelsen af en sætning
  2. I begyndelsen af et ord
  3. Foran trykstærk vokal
  4. Foran fuldvokal
Reduceret tilbøjelighed findes tilsvarende:
  1. Efter trykstærk vokal
  2. Efter fuldvokal
  3. I danske endelser
  4. I hyppige ord
  5. I slutningen af et ord
  6. Foran tryksvagt E

Men hvis der er tale om fremmede ord, sjældne navne fastholdes den prototypiske eller ureducerede tilbøjelighed.

Dansk tillader mange - korrekte - udtaler af det samme ord, dette indbyder også til at tale om tendens i stedet at for at tale om struktur. De enkelte ords udtale afhænger af omgivelserne.

Ved gennemgangen af de enkelte lydes udtale, er opstillingen i bogen systematiseret efter ovennævnte principper, men der er ikke gjort nærmere rede for forholdet. Ved gennemgangen af det 'usvækkede' T, står der først eksempler med T i begyndelsen af ord, dernæst med T foran trykstærk vokal, og bagefter T foran fuldvokal, men uden tryk.

8. Takt

En tommelfingerregel i dansk siger, at der er lige stor tidsafstand mellem stærktrykkene i sætningerne. Dette indebærer, at hvis vi har mange tryksvage stavelser mellem hovedtrykkene, må disse snuppes af eller sluges, hvis vi altså skal tale korrekt dansk. Lydene må med andre ord reduceres efter ovennævnte tendenser. Derfor har vi fundet det vigtigt at understrege, at takten og rytmen er altafgørende for udtalen af dansk.

Stærktryk er markeret med fed, bitryk med ordinær skrift i almindelig størrelse og nultryk med lille skrift. Den enkelte lærer må afgøre, i hvor høj grad han indvier sine deltagere i teorierne, men det er vores erfaring at denne grafiske markering har så tilpas intuitiv karakter at deltagerne hurtigt lærer at bruge det. Grunden til at vi angiver bitryk, er at stød forekommer i stavelser med bi- eller hovedtryk. Marker rytmen med slag i bordet eller klap i hænderne.

9. Reduktioner

Reduktioner angiver reduktionsmønstre for udtalen af almindelige vendinger og ord. Undertiden er vejen lang fra den 'oprindelige', prototypiske udtale og den fuldstændigt reducerede. Læreren bør være opmærksom at den helt reducerede form kun kan udtales af en indfødt, derfor må han afgøre hvor reducerede former deltagerne bør eller kan lære at udtale. Men derfor kan deltageren naturligvis godt lære at forstå de reducerede former, som er så hyppige i dagligsproget.

10. Ordliste

  1. Ordlisten er opbygget som en ordbog, og indeholder de vigtigste ord fra de foregående fire lektioner. Ordlisten bruges til repetions- og testdagen, primært til mundtlige øvelser, fx:
  2. Læreren laver et eksempel, hvor der mangler et ord. Deltagerne skal gætte det manglende ord fra ordlisten.
  3. Deltageren laver en sætning ved hjælp af et ord fra ordlisten. Det afgøres hvor mange bøjningsformer der er tilladte.
  4. Deltageren fortæller udfra et givent antal ord fra listen - hvoraf et nærmere bestemt antal skal indgå - en lille historie.
  5. Arbejde med ordbogsopslag og bøjning af ord.


sitetæller

 

Home
Forsiden

 

BABEL

  >

INDVANDRERE
UNDERVISNING

  >

"Rødt og Hvidt"

  >

Lærervejledning


Kontakt

FreeFind

 

til top
© Ole Stig Andersen, 1992 (uploadet 2000)